Brodersen, Hans Christian (1891-1973)

Persondata
Født: 06/11-1891, Sottrup
Død: 15/01-1973, Aabenraa.
Uddannelse: Politibetjent
Erhverv: Postbud (1914), Landwirtschaftlicher Arbeiter (1915), Politibetjent fra ca. 1920 . Overbetjent (1943). Pensioneret 1956.
Bopæl: Stevning, Svenstrup sogn (1914). Aabenraa og Kliplev (1915). 1973 i Aabenraa.
Hustru: Gift 03/06-1915 med Anne Dorthea Petersen.
Børn (før krigsafslutningen): Cathrine Konstanze Brodersen (født 1915).

Andet: Bror til Chresten Brodersen (1893-1965).

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 11/10-1911.
Udtrådt:
Enhed(er): Grenadier-Regiment 5, Danzig.
Rang:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 31/07-1914
Udtrådt: 1919
Enhed(er): aug. til okt. 1914 Infanterie-Regiment 86, 3 kompagnie. (IR86/3); marts til sept. 1915 II. Ersatz-Btl. 86, Åbenrå;
Sept. 1915 Infanterie-Regiment Nr.  118; sept. 1916 Infanterie-Regiment Nr. 186; Reserve-Infanterie-Regiment 254, 10. Kompagnie (RIR 254/10) fra september 1918.
Rang: Gefreiter (1915), Unteroffizier (1917), Sergeant (1919)
Såret: Syg (ledegigt) okt. 1914, såret (granatsplint) 19/6-1917
Udmærkelser:
Andet:
 Blev taget til fange 05/10-1918 ved Binarville og sad i fangelejren Vitry le Francois. Senere i bl.a. fangelejren i Aurillac, Frankrig. Kom hjem via Odense med ”St. Thomas” den 13/04-1919.

Efter krigen
Politibetjent i Aabenraa.
Medlem af DSK Aabenraa afdeling.

Kilder
Kirkebog, Sottrup, LAA.
Alfabetiske lister (= lægdsrulle), Sønderborg Landråd, årgang 1891, Sottrup, RAA. (Eksternt link, juli 1917).
Vielsesbiregister, Kliplev, LAA.
”Verlustlisten” (dateret 18/07-1917, 25/01-1919 og 05/09-1919) under navnet ”Christian Brodersen”.
Erindringer (se under publikationer).
Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot.

Publikationer
Brodersen, H.C.: ”I Ildlinien”, Funkis Forlag, 1933, genudgives i januar 2021 på GADS forlag med titlen “I Ildlinjen” med indledning, efterskrift og noter af Martin Bo Nørregård, Claus Bundgård Christensen og René Rasmussen.

Brodersen, Christian: “Sådan kan det gå…”, DSK Årbøger, 1965 (om et møde under 2. verdenskrig med forbindelse til 1 verdenskrig).

Fotos
Foto i privateje.

3 tanker om “Brodersen, Hans Christian (1891-1973)”

  1. Hello,
    as i can see Mr. Brodersen fought in the 10th Komp. of RIR 254, as my great grandfather Sgt. Philipp Röhrig did. He died on the 16th of october 1918 in Beffu, france. Do you have pictures of RIR 254? Would be great to get some of them.

    Regards from Darmstadt

    1. Hallo Daniel
      Vielen Dank für dein Kommentar. Wir haben leider keine Fotos von Brodersen, als er im RIR254 war. Wir werden hoffentlich innerhalb der nächsten Jahren om stande sein, viele Fotos aus dem Weltkrieg zu systematieren, registrieren und hier auf diese Webseite zugänglich zu machen. Die Chancen, dass Fotos vom RIR254 darbei sind, sind aber nicht gross, denn nur ganz wenige Nordschleswiger dienten in diesem Regiment.
      Beste Grüsse
      René

  2. Vigand Rasmussen, Lektor em., har den 24. februar 2021 på Historie-online.dk anmeldt den nye udgave af bogen ‘I Ildlinjen’.
    Om den oprindelige bogs tilblivelse henviser Vigand Rasmussen til en artikel i avisen Hejmdal lørdag den 28. oktober 1933, to dage før den første udgave af Brodersens bog kom på gaden. Her interviewes Brodersen af avisens medarbejder, som spørger, hvordan bogen egentlig blev til?
    Brodersen svarede, at han var blevet inspireret af …”

    Den første halvdel af denne artikel i Hejmdal lørdag den 28. oktober 1933 lyder:

    “Aabenraa-Betjenten og hans Krigs-Dagbog.
    Politibetjent H. C. Brodersen fortæller om sin Krigsbog, der udkommer paa Mandag.

    En Skildring af Vestfrontens Gru og Rædsler.

    Aabenraa, Mandag.
    15 AAR er snart forløbne, siden Verdenskrigens Frontsoldater brød op fra de Jordhuler, der gennem fire lange, trange Aar havde været deres Hjem, – et Hjem, hvor Døden bestandig laa paa Lur. Efter umenneskelige Lidelser og en Tilværelse, der langt mere var Dyrenes lig end Menneskets, begav de sig paa Vandring bort fra Slagmarkerne, hvor deres Kammerater havde fundet Døden, hjemad til det Liv, der var blevet Minder for dem, hjem til deres kære, som de i Aarevis ikke havde set.
    En Foraarsdag i 1919 stod et skib med Krigsfanger fra Aurillac-Lejren ind i Odense Kanal, hvor Befolkningens varme Velkomst slog dem i Møde. Glædestaarene løb i stride Strømme ned ad de indfaldne Kinder paa de sønderjydske Soldater, der nu endelig, et halvt Aar efter Vaabenstilstanden, var naaet hjem til Danmark, deres nye Fædreland. Blandt dem var nuværende Politibetjent H. C. Brodersen i Aabenraa, der nu paa Funkis Forlag udgiver sine Erindringer om de fire frygtelige Aar – i en Bog med Titlen »I Ildlinjen«.

    Brevene fra Fronten, der blev til en Bog.

    – Hvorledes blev den til – Deres Bog? spørger vi Forfatteren.

    – Det er egentlig Remarques Skyld, at jeg kom paa den Ide at skildre mine Oplevelser ved Fronten. Jeg havde læst »Intet Nyt fra Vestfronten«, og Skildringen gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Det harmede mig at se Remarque angrebet og Bogens Troværdighed draget i Tvivl, da jeg fandt den ægte og sand – Fronttilværelsen truffet paa en Prik. Jeg gjorde dengang Tjeneste i Kollund, og her fandt jeg paa at samle de Breve, jeg fra Fronten havde sendt hjem til min Hustru og som jeg havde tænkt skulde gemmes til mine Børn, og paa Grundlag af disse Breve samle mine Indtryk af Livet i Ildlinjen i en Bog ….
    Jeg har haft stor Glæde af at skrive den, men ulige besværligere var det at faa den udgivet. En Overgang havde jeg helt opgivet Haabet. Jeg fik anerkendende Ord fra Forlagene, men ikke destomindre maatte de sige nej, da de fandt, at Krigslit(t)eraturens Tid var forbi. Saa fik jeg det Raad, at jeg skulde lade Marcus Lauesen se paa den. Han sagde: »Den kan blive god, naar De skriver den i Dagbogsform«. Det gjorde jeg, og saa lykkedes det mig paa Lauesens Anbefaling at faa den antaget hos Woel paa Funkis Forlag.

    De tre onde Aar.

    – De var med i alle Krigens fire Aar?
    – Ja. Bogen begynder den 31. Juli 1914 i Nordborg, hvor jeg da var Postbud. Jeg skildrer indledende Mobiliseringsordrens Modtagelse paa Nordborg Posthus. Jeg blev straks indkaldt, stod ved III. Kompagni i 86. Regiment og kom til Vestfronten, var med paa Marchen
    gennem Belgien, men blev lettere saaret og sendt hjem ved Juletid. Efter at være kommet mig igen, maatte jeg som Underofficer være
    behjælpelig ved Rekrutuddannelsen i Aabenraa under Major Knudsgaards Ledelse ….
    – Og lære at »mach’ das Leigaf zu« ….
    – Ja, Knudsgaard var ikke saddelfast i det Tyske, og hans Ordrer og Taler blev derfor aldrig af længere Varighed.
    I September 1915 blev jeg paany sendt til Fronten og deltog i Sommeslaget.
    …. ….”

    – – – –
    Den nævnte Marcus Lauesen, 1907 – 1975, var forfatter, født i Løjt Kirkeby.
    Nævnte Woel på Funkis Forlag var Cai Mogens Woel, 1895 – 1963, forfatter og forlagsindehaver, Woels Forlag, København.

    “mach’ das Leigaf zu” var en af de mange anekdoter knyttet til nævnte major Knudsgaard.
    Leigaf betyder låge / indgang til marken.

    – – –
    Også Bent Blüdnikow, Berlingske, har anmeldt den nye udgave af bogen ‘I ildlinjen’. Blüdnikow nævner, at H.C. Brodersen var involveret i en sag under besættelsen / 2. verdenskrig.
    Brodersens version af noget af den historie fremgår af hans indlæg i DSK Årbog 1965, side 61: “Sådan kan det gå …”. Nævnt ovenfor på personsiden, om et møde under 2. verdenskrig med forbindelse til 1 verdenskrig.

    I øvrigt: Bogen ‘I Ildlinjen’ kostede 3,50 kr. i 1933. Ifølge en annonce i Hejmdal 1933-10-28, side 6:
    “En Bog for Mandfolk”.
    Tirsdag udkommer
    Politibetjent BRODERSENS Bog
    “I ILDLINJEN”
    Pris Kr. 3,50.
    Bestil den hos
    Peter N. AndreseN

Skriv et svar til Erik Sommer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918