Andresen, Matthias Matzen (1890-1982)

Senest ændret den 28. juni 2019 13:11

Matthias Matzen Andresen fotograferet som krigsfange i Aurillac i 1916. Foto fra Sønderjyske Årbøger.

Persondata
Født: 17/09-1890, Tønder
Død: 1982 i Rødekro, begravet i Rise. (oplyst af familien)
Uddannelse: murerlære; Kgl. Hochbauschule, Egernførde; Kgl. Hoch- u. Tiefbauschule, Buxtehude
Erhverv: Bauführer, højbroen i Rendsborg
Bopæl: før krigen Jardelund; Rendsborg(?); efter krigen bl.a. Ny Carlsberg Vej 12, 2., København
Hustru: ja, efter krigen
Børn (efter krigsafslutningen): 1 datter

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1913
Udtrådt: Direkte fra værnepligt til krigstjeneste 7. august 1914
Enhed: I.R. 86
Rang:  værnepligtig
Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Direkte fra værnepligt til krigstjeneste 7. august 1914
Udtrådt: Taget til fange 20. september 1914. Til Aurillac.
Enhed(er):
Rang:
Såret: let såret 20/09-1914
Udmærkelser:
Andet:

Efter krigen
Konstruktør ved Statsbanerne; fungerende overbanemester i Roskilde

Kilder
Aurillac-Bogen 1936
Personregister Tønder, fødte 1890. Link.
Daisy arkivskaber: Andresen, Matthias Matzen

Publikationer
Andresen, Matthias Matzen: “Hyrdedreng og krigsfange.” Sønderjyske Årbøger 1987. Link.

Fotos

I november 1913 blev Matthias Andresen fotograferet sammen med sine stuekammerater på kasernen i Sønderborg. Han ses som nr. 2 fra højre i øverste række. Foto fra Artikel i Sønderjyske Årbøger.


Artikel i Aurillac-Bogen 1936
:
Født d. 17. September 1890 i Tønder, hvor Faderen var Købmand.

Efter mine Forældres Død kom jeg 1902 til min Fætter, A. Nissen, Jardelund, hvor jeg arbejdede med paa Gaarden. I 1906 blev jeg konfirmeret og kom i Murerlære, blev Svend 1909 og besøgte »Königl. Hochbauschule« i Eckernförde og senere »Königl. Hoch- u. Tiefbauschule« i Buxtehude, hvorfra jeg 1913 blev »Bauführer« for Firmaet J. Brandt ved Højbroen ved Rendsborg. I 1913 blev jeg indkaldt for at aftjene min Værnepligt ved I. R. 86 i Sønderborg, hvorfra vi drog ud straks ved Krigens Udbrud.

Det var den 7. August, Regimentet blev transporteret til Vestfronten, den 10. August ankom vi til Aachen, hvorfra Indmarchen i Belgien fandt Sted. Om mine Oplevelser i Krigen vil jeg kun sige, at intet i Verden er værre og mere frygteligt end Krig.

Under et Bajonetangreb ved Moulin den 20. September 1914 blev jeg let saaret og faldt i Fangenskab samme Dag. Jeg kom ikke paa Hospitalet og har heller ikke Mén af Saaret. Fra Krigsfangelejren i Camps de Coetquidan, hvor der var Sult og Elendighed, kom jeg omkring 1. April 1915 til Aurillac, uden at jeg anede denne Lejrs Eksistens. Paa Banegaarden blev vi modtaget af en fransk Løjtnant, der talte udmærket Svensk og bød os velkommen dertil.

Jeg var den meste Tid paa Landet og arbejdede i 2 1/2 Aar hos Madame L. Martin i Escoudert, hvor jeg oplevede den bedste Tid af mit Fangenskab. Vi havde det her saa godt, som sikkert kun faa af vore Kammerater har haft det. Vi lærte at slaa Græs og køre med Stude, og Madame lærte mig at tale og læse Fransk. Hun var i det hele taget som en Mor for os. — Det var meget bedre ude hos Bønderne end i Lejren.

Vaabenstilstandsdagen fejrede vi med lidt Musik og rigelig god Vin hos Madame Martin. Jeg kom hjem med første Transport til København den 31. Marts 1919. Det var en forrygende Storm, og jeg lovede mig selv aldrig mere med min gode Vilje at ville sejle saa lang en Tur.

Efter 8 Dages Ophold i København gik Turen endelig hjem. Den første Dag naaede vi dog kun til Vamdrup — der kørte nemlig ikke flere Tog sydpaa den Dag. Næste Dag naaede vi saa Tinglev, hvor min Kæreste og min Søster tog imod mig. Kort efter Hjemkomsten blev jeg indlagt paa Hospitalet i Flensborg for at blive opereret for en Kæbehulebetændelse. Ca. et halvt Aar efter, at jeg var kommen hjem, blev jeg gift og har nu en Datter paa 16 Aar, der gaar paa Gymnasiet.

Efteraaret 1919 kom jeg i De danske Statsbaners Tjeneste og var først 4 Aar ved en Anlægssektion; herefter i ca. 11 Aar ved Banesektionen i Sønderjylland og ca. 2 Aar ved Brosektionen i København, hvorefter jeg den 1. April d. A. blev udnævnt til Konstruktør ved Statsbanerne med Tjeneste som afløsende Overbanemester ved 1. Distrikt, København.

I 1933 var jeg paa en Rejse til Auvergne i ca. 14 Dage, hvor jeg besøgte Madame Delmas paa Slottet Bouyssou i Grandelles, samt Madame Combes i Ussel. Begge Steder har jeg arbejdet i længere Tid som Krigsfange og har stadig Forbindelse med disse to Familier, som jeg holder meget af. Ja, jeg vilde meget gerne en Tur derned igen, men saa vilde jeg helst have min Kone og Datter med. Paa Grund af den dyre Rejse er det foreløbig ikke blevet til noget.

3 tanker om “Andresen, Matthias Matzen (1890-1982)”

  1. En lille rettelse: Efter krigen
    Konstruktør ved Statsbanerne; fungerende overbanemester i Rødekro (ikke Roskilde)

Skriv et svar til Klaus Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918