Senest ændret den 6. marts 2019 11:37

Persondata
Født: 21/07-1893 i Vester Lindet, Gram sogn.
Død: 26./06-1963
Uddannelse: –
Erhverv: Landbrug
Bopæl: Efter krigen Kelstrup Mark pr. Sønder Vilstrup
Hustru: ja
Børn (efter krigsafslutningen): 1 datter

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang:  –
Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/05-1915
Udtrådt: Taget til fange 06/10-1915. Til Aurillac.
Enhed(er): I.R. 84; I.R. 92, komp. 12
Rang: –
Såret: I højre skulder oktober 15, invalid.
Udmærkelser: –
Andet: –

Efter krigen
Husmand

Kilder
–

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936

Fotos
–

Uddrag af Aurillac-Bogen, 1936:

Født d. 21. Juli 1893 i Vester Lindet, hvor Forældrene havde et mindre Landbrug.
Indtil Krigen arbejdede jeg ved Landbruget. Under Krigen, den 4. Maj 1915,blev jeg indkaldt til militær Uddannelse ved I. R. 84 i Husum, og den 2. August 1915 kom jeg til Rusland til I. R. 12/92. Her var vi bagved Fronten en Maanedstid, og det var først, da vi blev sendt til Frankrig, at vi kom i forreste Linie. Jeg slap med 8 Dage, idet jeg allerede i Champagneslaget Oktober 15 blev saaret i højre Skulder og taget til Fange. Jeg er Krigsinvalid. Det var 6. Oktober 1915 ved Somme Py, at Franskmændene tog os. – Vi laa mange Saarede i en Understand

— »Wir sind alle verloren«, blev der sagt. Da vi var bange for, at Franskmændene skulde kaste Haandgranater ned til os, gik vi ud, og dér stod tæt af franske Soldater. De pegede i den Retning, vi skulde løbe. Da vi kom til den første Skyttegrav, raabte Franskmændene efter mig, men jeg løb videre til den næste Skyttegrav, hvor det samme gentog sig. De kom mig saa nær, at de rev Hjelmen af mit Hoved, og jeg forstod, at det var den, de ikke kunde lide. Ellers gjorde de os ikke Fortræd.

Efter Tilfangetagelsen kom jeg til Rochefort sur Mer, senere til Øen Oléron paa Atlanterhavskysten og derfra til Bergérac ved Dordogne. Dette sidste Sted arbejdede vi ved Anlæget af en vældig Ammunitionsfabrik paa en Grund, der var 60 ha stor.

I August 16 kom jeg til Aurillac. Allerede i Februar var der afrejst et Hold Sønderjyder fra Bergérac til Aurillac, men da jeg paa dette Tidspunkt havde faaet en daarlig Haand og laa paa Hospitalet, maatte jeg vente et halvt Aar længere og blev først flyttet, efter at der var sket Henvendelse derom hjemme fra. Et Par Dage efter Ankomsten til Aurillac kom jeg paa Høstarbejde og var næsten hele Tiden paa Landet. I Betragtning af, at man var Krigsfange, maa jeg sige, at jeg altid har haft det godt. Bedst havde jeg det dog den sidste Vinter i Fangenskabet; da arbejdede jeg sammen med et Hold Kammerater paa et Kornlager i St. Flour og spiste paa et Hotel, hvor vi fik en meget god Forplejning.

Vaabenstilstandsdagen kom vi ind i Lejren og naaede at deltage i Festen, der var godt i Gang derinde, da vi ankom. Min Hjemrejse foregik over Odense. Jeg er forlængst gift og har et Husmandsbrug paa Kjelstrup Mark. — Det var egentlig ikke Meningen, jeg vilde have skrevet noget; jeg syntes ikke, at hvad jeg havde at fortælle kunde være til Nytte eller Glæde for nogen. Men vor 12-aarige Datter bad mig om at gøre det, da hun glæder sig til at faa den nye Aurillacbog til Jul. Og saa sender jeg da hermed en venlig Hilsen til gamle Kammerater.