Kære Mogens Ladegaard
Mange tak for de venlige ord – og for at dele dine tanker om interessen for sønderjyderne og Første Verdenskrig, som jeg er enig med dig i. Og du ser helt rigtigt: Jeg er muligvis den mest synlige i de sidste års arbejde, men uden mine gode kolleger og dygtige frivillige kunne det slet ikke lade sig gøre. Og jeg vil gerne tilføje: Uden kommentarer og gode tilføjelser fra hjemmesidens mange brugere, ville vi heller ikke komme så langt, som vi faktisk gør. Det er et privilegium for mig at få lov til at være en del af holdet 🙂
mvh
René

Mange spørger: Hvorfor dog blive ved med at interessere sig for en krig, der skete for over 100 år siden? Svaret for mig er: Det er forbi, det for de sønderjyske krigsdeltagere drejer sig om menneskæbner – og dermed også familieskæbner! Fordi krigen formede det Europa og Nærøsten, vi på godt – og nu desværre igen også ondt – kender i dag. Og fordi Sønderjylland aldrig var kommet tilbage til Danmark, hvis ikke sønderjyderne havde deltaget i krigen.

Netop sønderjydernes krigsdeltagelse, som du også var inde på i din fortælling om Christian Delfs Naverstok, afspejler det kæmpestore dilemma, som sønderjyderne blev stillet over for mht. værnepligt og krigsdeltagere for det tyske kejserrige.

Hvis ikke man havde fulgt H. P. Hanssens opfordring til at blive i landsdelen for at “gøre sin pligt og kræve sin ret”, kunne det meget vel være gået sådant, at der ikke havde været dansksindede nok til at stemme Sønderjylland tilbage til Danmark i 1920. Derfor kan vi alle i dag takke H. P. Hanssen og sønderjyderne for Sønderjylland!

Mogens Ladegaard