Hej igen Morten

Tak for din besked og dine betragtninger, som jeg slet ikke er uenig i.

Jeg læste og kommenterede Claus’ bog, mens den stadig var manuskript – og ved siden af mig vil du også kunne se en anden “bagmand” bag denne hjemmeside, nemlig Martin Bo Nørregård, blive takket i Claus’ forord. Bo har desuden udgivet bogen “Verdenskrigens danske billeder” sammen med Claus. Så vi er slet ikke ubekendte med den nyeste forskning, hverken på dansk eller på andre sprog 😉

Denne hjemmeside er opstået temmelig spontant for ganske få uger siden, fordi vi mente, at der var behov for den. Det er meningen, at den dag-for-dag skal udvikle sig, efterhånden som vi har tid og kræfter til at lægge tekster ind på den, så mange af de ting, du efterlyser nu, vil dukke op med tiden. Dens fokus vil dog være temmelig strikt på Sønderjylland og den sønderjyske krigsoplevelse. Et af de vigtigste formål med siden (ved siden af formidlingen) er nemlig at indsamle oplysninger om sønderjyske krigsdeltagere og om muligt sætte ansigt på dem.

Mange venlige hilsener
René

Tak for dit gode og hurtige svar. Godt at høre at Claus Bundgård Christensen er med i jeres projekt.

Ved et heldigt sammentræf følger jeg NPR’s (National Public Radio) podcast-serie “Lectures in History”, og den seneste forelæsning har titlen “Experiences of Soldiers in World War I”.
Den handler netop om hvordan “meningsløsheds-fortællingen” har en tendens til at dominere den populære historieskrivning om WWI. Som case diskuteres bl.a. Robert Graves og hans krigsoplevelser.

Jeg ved at Claus Bundgård Christensen også har beskæftiget sig med “meningsløsheds-fortællingen”. Jeg jeg var til et foredrag med ham på Kastellet i anledningen af udgivelsen af hans bog i 2009. Her brugte han et rammende eksempel, nemlig den britiske tv-serie “Blackadder Goes Forth”, der i al sin karikerede og humoristiske satire følger historien om WWI som “den meningsløse krig”. Hans argument var, at selvom Blackadder er satire, så er den et godt eksempel på, hvordan “Robert Graves-versionen” har en tendens til at dominere vores syn på WWI.
Jeg kan også huske, at Claus Bundgård Christensens konklusioner (at sønderjyderne som hekhed ikke var markant mindre villige til at slås, og at mange efterfølgende holdt kontakt til også tyske krigskammerater , men at det især mod enden også blev anset for legitimt at blive “grænsegænger”) tilsyneladende provokerede en af de tilstedeværende, der åbenbart havde haft en bedstefar i kejserens hær. Det var helt tydeligt, at Bundgård Christensens konklusioner absolut ikke passede ind i hendes overleverede familiehistorie om WWI, der groft sagt lod til at være, at onde tyskere, udkommanderede fredelige, modvillige og gode sønderjyder, og at sidstnævnte ikke ville have noget at gøre med tyskerne.

“Problemet” er naturligvis, at nogle af desillusionerede stemmers beskrivelser af WWI er stor litteratur. Bare tænk på Remarques “Intet Nyt fra Vestfronten” som er en fantastisk bog. Man fristes også til at nævne Hemingways “Farvel til Våbnene” og krigspoeter som Graves og Sassoon.

Som en sidebemærkning, så er et eksempel, hvor “meningsløshedsfortællingen” matcher virkeligheden i WWI i skræmmende grad, i mine øjne den italienske front. Jeg læste for nyligt en fremragende fagbog om emnet, Mark Thompsons “The White War: Life and Death on the Italian Front 1915-1919” (2008). At man her udkæmpede 12(!) slag om Isonzo taler for sig selv.

Tak for tilbuddet om at bidrage, men selvom emnet har min interesse, så er det ikke et jeg har arbejdet professionelt med. Det tætteste, jeg er kommet på det, var at inddrage WWI som en del af et kompakt forløb, der over 12 forelæsninger introducerede nyere europæisk historie (fra ca. 1600 og frem) og ideer om Europa.
Når vi nu er ved ide-dimensionen, så er der jo også Claus Bundgård Christensens kollega fra RUC, Henrik Jensen, der har diskuteret WWI som afslutningen på La Belle Èpoque og som det tidspunkt hvor “verden gik af lave”, men ham har I måske også allerede ombord?

Kære Morten Hansen
Tak for dine bemærkninger. Hjemmesiden har fokus på Sønderjylland og sønderjyderne og laves med udgangspunkt i sønderjyske museer, arkiver og lokalhistorikere, så det regionale ligger i konceptet. Når det er sagt, så kan du have ret i nogle af dine betragtninger, men siden ER nu også kun lige akkurat ved at komme i gang og er slet ikke fuldt udbygget endnu. Siden laves ved at samarbejde mellem flere frivillige kræfter, og Claus Bundgård Christensen er såmænd selv med i et vist omfang. Hvis du selv skulle have lyst til at bidrage til siden, skal du være meget velkommen!
Med venlig hilsen
René Rasmussen, Sønderborg Slot

For et andet billede på krigen kan man eks. læse Ernst Jüngers “I Stålstormen” (“In Stahlgewittern”/”Storm of Steel”, opr. 1920, men voldsomt revideret flere gange, så vær opmærksom på udgaven), T.E. Lawrences “Seven Pillars of Wisdom” (1922), Kermit Roosevelts “War in the Garden of Eden” (1919), eller John Masefields “Gallipoli” (1916), “Attack: An Infantry Subaltern’s Impression of July 1st, 1916”, og “The Old Front Line” (1917).

Tilsvarende blev der ganske vist ikke holdt folkeafstemninger om grænserne i “Alsace-Lorraine, Sudeterlandet, Eupen-Malmedy eller i Sydtyrol”, men ud over i Polen (hvor der blev holdt indtil flere afstemninger for at fastlægge nye grænser i både Østprøjsen og Schlesien), så blev der holdt folkeafstemning i Voralberg om at tilknytte sig Schweiz (men sidstnævnte var ikke interesseret, så Voralberg er den dag i dag i Østrig), og senere stemte Saarland sig “hjem til Tyskland” i 1935. Så helt unik er Sønderjyllandsafstemningen altså heller ikke.

Selvom 1. Verdenskrig greb langt mere direkte ind i Sønderjylland end nord for Kongeåen, så kunne et lidt mindre “vestligt” og “dansk” perspektiv højne forståelsen for, hvad der dengang simpelt hen blev kaldt “Verdenskrigen”.

Det er lidt trist at se, at denne fremragende og nødvendige historieformidling skæmmes af den slags “hvor mange danskere var involveret?”-vinkel, som danske medier lægger ned over de meste udenrigsstof (underforstået: hvis ingen danskere var med, så var det nok ikke vigtigt).
Denne “provinsialisering” af det internationale nyhedsstof skulle helst ikke brede sig til historie(formidlinge)n.

Til sidst vil jeg, givet det danske/sønderjyske fokus, henlede opmærksomheden på Claus Bundgård Christensens “Danskere på Vestfronten 1914-1918” (2009), og så i øvrigt takke for et supergodt initiativ!