Fra samlinger: Krigsfanger?

Foto af britiske soldater i en skyttegrav, sted og dato, såvel som omstændighederne er ukendte: sidder soldaterne i deres egen skyttegrav eller i en tysk som krigsfanger? Billedets snapshot-agtige karakter og manglen på våben kunne tyde på det sidste.

Fotoet stammer fra en samling af negativer med motiver fra sidste del af krigen bl.a. af soldater fra Füsilier-Regiment Nr. 86. Negativerne har alle sammen samme format, og må formodes at stamme fra samme kamera, og med mindre der er tale om et erobret kamera med et negativ fra den tidligere, britiske ejer, så må man gå ud fra at fotografen har været tysk.

Britiske soldater i en skyttegrav, sted og dato er ukendt, ligesom omstændighederne: sidder de i deres egen skyttegrav eller i en tysk som krigsfanger (billedets snapshot-agtige karakter og manglen på våben kunne tydes i den retning)? Fotoet stammer fra en samling af negativer med motiver fra sidste del af krigen bl.a. af soldater fra Füsilier-Regiment Nr. 86. Negativerne har alle sammen samme format, og må formodes at stamme fra samme kamera, og med mindre der er tale om et erobret kamera med et negativ fra den tidligere, britiske ejer, så må man gå ud fra at fotografen har været tysk. Da de to mænd øverst til venstre bærer huer og ikke hjelme, kunne de være del af en mandskabet fra en kamppatrulje, som den der beskrives i regimentshistorien for Füsilier-Regiment Nr. 86? Deltagere i den type patruljer lagde gerne hjelmen, dels var den tung, dels larmede den, når den stødte mod ting.
Britiske soldater i skyttergrav (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)

Fotoet passer tidsmæssigt med de andre, idet det må være tage efter indførelsen af den britiske stålhjelm i 1916. Regimentsmærkerne på skuldrene af de to mænd til højre i billedet, synes at bestå af tre-fire bogstaver, men lader sig ikke tyde.

De to mænd øverst til venstre bærer huer og ikke hjelme. Kunne de være del af mandskabet fra en kamppatrulje, som den der beskrives i regimentshistorien for Füsilier-Regiment Nr. 86? Deltagere i den type patruljer lagde nemlig gerne hjelmen, dels var den tung, dels larmede den, når den stødte mod ting. Men hvis de to er deltagere fra en kamppatrulje, hvilken opgave havde de tre med hjelme på så?

Det bliver næppe nogensinde opklaret, hvor og hvornår billedet er taget, eller af hvem, og vi må derfor nøjes med: britiske soldater i skyttegrav, 1916-18.

En tanke om “Fra samlinger: Krigsfanger?”

  1. Det virker plausibelt, at der er tale om engelske krigsfanger. Men der er næppe tale om deltagere fra omtalte kampgruppe. Soldater, som deltog i “Trench raids”, aflagde som regel alt identifikationsmateriale inkl. Regimentale kendetegn. De bar desuden ikke stålhjelme, da disse ansås for at afgive for megen støj. Yderligere sværtede britiske tropper gerne ansigtet ved denne slags natangreb. Dette både for at sløre sig, men også for at hurtigt kunne se forskel på ven og fjende i nærkampens hede.

Skriv et svar til Dan Bøgehøj Christiansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *