Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Ulanjakke (Ulanka) for Gefreiter fra Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2

Senest ændret den 29. april 2022 10:24

Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i den kommende tid eksempler fra samlingen.

I dag er det en meget fin Ulanka for en Gefreiter (korporal) i Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2 med tilhørende paradebryst og Tschapka.

Regimentet havde kaserne i Berlin-Moabit. Jakken har ifølge indkomstjournalen tilhørt en købmand Jørgensen, Ormstoft.

 

8 tanker om “Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Ulanjakke (Ulanka) for Gefreiter fra Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2”

  1. Som nysgerrig på preussiske ulaner og husarer er jeg lidt forvirret over denne tekst: Husarjakke (Atilla) for Unteroffizier ved Leib-Garde-Husaren-Regiment = en meget fin Ulanka for en Gefreiter (korporal) i Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2 med tilhørende paradebryst og Tschapka.
    Regimentet havde kaserne i Berlin.
    Havde de garnison ude i Moabit, og enten er man vel Husar eller Ulan (?)
    Hvem har båret uniformen (hvornår) – hvis vi har oplysninger om det? På forhånd tak.
    Mvh
    Tommy. Christensen

    1. Hej Tommy
      Mange tak for din kommentar. Det er naturligvis noget vrøvl, som skal rettes. men jeg kan ikke finde den forkerte tekst på siden nogen steder? Kan du sætte et link ind?
      mvh
      René

    2. …. og hej igen
      Den har ifølge vore optegnelser tilhørt en Købmand Jørgensen, Ormstoft. Hvem det helt præcist er, fremgår desværre ikke.
      mvh
      René

  2. Hej René
    Tusind tak for info. Jeg funderede på, at det kunne være den samme uniform, som blev båret af H.M. Lunding, f. i Stepping sogn (?)

    Det er mig, der har tilføjet et =
    Overskriften fortæller:
    Fra Museum Sønderjyllands samlinger: Ulanjakke (Ulanka) for Gefreiter fra Garde-Ulanen-Regiment Nr. 2.
    Nederst står:
    Husarjakke (Atilla) for Unteroffizier ved Leib-Garde-Husaren-Regiment – men jeg kan åbenbart ikke læse indenad, idet der står FORRIGE INDLÆG – og ikke ovenstående indlæg.
    Sorry!!
    Mvh
    Tommy P.

    1. Hej Tommy
      Helt fint! Jeg var også lidt desorienteret over din kommentar, men jeg har copy-pasted lidt fra en hel serie opslag, så det var jo ikke umuligt, at jeg havde begået en fejl.
      Som Preben meget rigtigt skriver, så var Lunding i samme regiment. Og Lunding er ganske rigtigt en fantastisk spændende person. Men han er født i 1899 og blev først indkaldt, da uniformerne var blevet feltgrå, så jeg vil antage, at han aldrig har båret en ulanka med rødt paradebryst. Helt afvise det kan jeg dog ikke 🙂
      mvh
      René

  3. Det kunne have været Lundings uniform, men det var det så ikke. Han hørte rigtig nok til 2. Garde-Ulanen-Regiment, som var kaserneret i Invalidenstraße i Berlin-Moabit. H.M. Lundings liv er ganske fantastisk. Hvad har den mand ikke oplevet og gennemstået? Læs hans erindringer “Stemplet fortroligt”! For nogle år siden stødte jeg helt tilfældigt på hans grav på Granslev kirkegård mellem Langå og Hadsten. Se her:
    https://www.gravsted.dk/person.php?navn=hmlunding

  4. Købmand Jørgensen i Ormstoft, mon ikke det er ham her? født 30.12.1891 søn af gæstgiver i Wormstoft Matthias Jørgensen og Marie Christine Christensen
    KB Ulkebøl https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217422#202820,38454503
    PR Ulkebøl https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16520974#38053,5361007

    Her er han i de alfabetiske lister til session 1911, da står han som Commis
    https://cs.sa.dk/picture/view-values/496255?selectedTab=81&locale=da
    indkaldt 04.10.1911 til Ulan R. 4. (det kan jo være blevet ændret til Regiment 2)

    og her i lægdsrullen efter genforeningen https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=22714546#474536,84604580
    hvor det fremgår at han gjorde tjeneste som sergent ved kavaleriet fra 03/10-1911 – 08/12-1918

    Ved FT 1921 bor han hos forældrene og står som Uddeler ved Ulkebøl Brugsforening
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=85829#85829,13857226

    Da han gifter sig 03.06.1921 med Anne Nissen står han som købmand i Ormstoft i kirkebogen
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217422#202825,38455665

    iflg. http://www.dodsregistret.dk dør han 06/07-1954 i Sønderborg
    han er flyttet til Sønderborg og har skiftet erhverv til revisor. Bopæl Damgade 26.
    PR Sønderborg https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=16520968#78039,13442442
    KB Sønderborg https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17217330#202630,38413893
    FT 1940 Sønderborg, bor i Damgade 26 med kone og et plejebarn. Revisor ved Fællesforeningen.
    https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=249018#249018,47001843

Skriv et svar til Rene Rasmussen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *