Fotos fra dagens tastefest på Rigsarkivet i Aabenraa

På Statens Arkivers læsesal i Aabenraa (tidligere: Landsarkivet for Sønderjylland) sidder i disse timer 20-25 entusiastiske frivillige i gang med et større indtastningsprojekt.

Det er DSK-medlemskort fra DSK’s afdeling i Sønderborg, det gælder.

2016-03-12 11.44.59

Formålet er at skabe en søgbar database, der skal tilgængeliggøre sønderjyske arkivalier, lette adgangen til dem og stille dem til rådighed for interesserede.

Metoden kaldes Crowd Sourcing – dvs. mange frivillige arbejder sammen og bidrager til at løse en stor opgave. På dansk: “Mange bække små – gør en stor å!”

Statens Arkiver har haft stor gavn af denne metode. Og man indrømmer blankt, at sønderjyderne er i særklasse, når det gælder om at taste ind …

Kl. 11:00 i formiddag. Så er vi klar …

2016-03-12 11.13.38

Mai-Brit Lauritsen og Leif Hansen Nielsen fra arkivet bød velkommen. De medbragte pc’er blev fundet frem –  og så gik vi i gang!

2016-03-12 12.43.15

Efter lidt startvanskeligheder var alle logget på og indtastningen er i gang. Der er dyb koncentration, kun afbrudt af enkelte spørgsmål eller proviantering ved kaffebordet …

2016-03-12 13.08.132016-03-12 13.08.21

Frokost! Uanset om man er til Counter Strike eller Crowd Sourcing, så skal der brændstof til for at holde koncentrationen …

2016-03-12 13.42.17

Klokken 13:30. De godt 20 indtastere holder de to korrekturlæsere travlt beskæftiget. 10% af kortene er godkendt – mange flere indtastet.

2016-03-12 13.42.04

Man kan følge udviklingen her http://cs.sa.dk/archive_series/51

Skærmbillede 2016-03-12 13.47.39

 

 

2 tanker om “Fotos fra dagens tastefest på Rigsarkivet i Aabenraa”

  1. Kl. 15.15 var ALLE kort indtastet og ved arrangementets afslutning kl. 16 var 40% af kortene godkendte.

    Tak til Rigsarkivets personale for at arrangere tastefesten – det var rigtigt hyggeligt.
    Tak til de flittige indtastere for det gode arbejde.

Skriv et svar til Hanne C. Christensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *