Ved slutningen af Første Verdenskrig blev nedenstående digt kendt og udbredt. Ingen vidste, hvorfra det stammede. Mange gættede på, at det måtte være skrevet af en sønderjysk krigsdeltager.
Fjernt har dine sønner, Danmark, faret fra din stavn.
Der er ristet danske runer i Piræus’ havn.
Brede bautastene knejser end på Skotlands vang,
og i lejet nynner Seinen på en nordisk sang.
Fjernere dog sønner af dig, Danmark, farer nu,
for en fremmed fane følger de med sorg i hu;
fjernere og dog tillige fast i hjemmets favn,
i vort håb, vor tro og længsel, i vor sorg, vort savn.
Polens sletter. Namurs volde, Lüttichs skansers fod
så dem kæmpe, så dem falde, drak af deres blod;
mange hviler alt derude i en ukendt grav,
Danebrog blev ej den pude, dødens seng dem gav.
Herre, hvert et suk du hører trods kanoners brag!
Bær du Slesvigs trætte sønner gennem nødens dag,
lad dem se dit kors, der lyser gennem røg og brand,
og dit røde blod, der købte vej til livets land!
Først langt senere blev det opklaret, at det ikke var en krigsdeltager, men en lærerinde ved navn Jensine Jensen, der havde skrevet det.
Jensine Jensen sad en sommerdag i toget fra Vildbjerg til Herning og læste i avisen om de sønderjyske tabslister fra Verdenskrigen, og hun blev så grebet, at hun gav sig til at skrive nogle vers på kupevæggen.
Disse vers blev så set af andre rejsende, som skrev dem af, og således kom de fire første vers ud i befolkningen, uden at nogen anede, hvem der havde skrevet dem.
Men Jensine Jensen blev syg og kom på sanatorium. En dag nåede versene hertil, og hun kendte dem straks, som sine egne.
På sanatoriet skrev hun det femte og sidste vers:
Taareblændet Slesvigs Datter ud af Døren ser;
han, den kære, som hun venter, kommer aldrig mer!
Bøj dit Hoved, Moder, Danmark, klæd i sort din Borg,
sæt Sordinen paa din Harpe, dine Børn har Sorg!
Digter / forfatter, lærer Jensine Jensen er antagelig Jensine Jensen født i Arnborg 23-11-1876. Hendes forskolelæreruddannelse blev afsluttet i 1898. Hun udgav en digtsamling “Løvspring” i 1919, J. Jacobsens Boghandel, Herning. Samt en rejseberetning “Besøg hos Onkel Santu” i 1948. Hun døde 31-3-1956, og blev 79 år.
Dette i henhold til http://danskforfatterleksikon.dk/1850bib/JJensineJensenf1876.htm og http://danskforfatterleksikon.dk/1850/JJensineJensenf1876.htm
Digtet er også gengivet i DSK-årbogen 1964, men uden den forklaring, som står i årbogen 1941.
Franz Wingender skriver i bogen “MIT DANSKE LIV” (1983, Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Rosenkilde og Bagger) på side 106 om et møde i 1945: “Da vi for lidt siden sang “Fjernt har dine sønner, Danmark, faret fra din stavn” var der vel nogle af os, som ikke kunne lade være med at tænke: Hvor passer det egentlig til tiden nu, skønt det jo er skrevet for mange år siden.”
Der har altså hørt en melodi til.
– – –
I øvrigt var de første årtier i 1900-tallet avisernes ‘guldalder’. Der var langt flere avisabonnenter dengang end nu i 2017. Mange danske købstæder havde 3 eller 4 forskellige aviser.
Også i den sammenhæng foregik 1. Verdenskrig i en moderne og oplyst tid.
Mange danske aviser rapporterede om de sønderjyske tabslister. Navne og data blev trofast gengivet.
Så det har ikke været en ualmindelig avis, som Jensine Jensen læste i den dag i toget. Og hun har kendt til tabslisterne i aviserne fra de foregående mange dage og måneder.
I dansk og skrivning skrev han i rasende fart fra højskolesangbogen, og vi forsøgte at følge med i stilehæftet med pen og blækhus. I næstfølgende sangtime lærte i melodien.
Sangen har såmænd rumlet i mit hoved siden – og jeg har i dag fundet den frem i Højskole-melodibogen i 6. udgave fra 1958 nr.778 – og spillet den igennem et par gange. Bl.a. fordi jeg skal spille og fortælle under emnet”opdagelsesrejser” inspireret af Højskolesangbogen til en kommende sommerhøjskole her i Grenaa.
(Noget synes at være suttet)
Det handler om 1943, da alle elever blev flyttet fra Godthaabsvejens skole (som tyskerne havde beslaglagt til kaserne) til Nyelandsvejens skole, hvor jeg fik Aage Gadsbøll som klasselærer – — og så forfra.