“Den store krig” anmeldt i tidsskriftet RUBICON

De historiestuderende på Syddansk Universitet udgiver tidsskriftet RUBICON, der udkommer tre gange årligt. Første nummer af årgang 2018 bringer en anmeldelse af hjemmesiden Den store krig 1914-1918, som vi hermed bringer med redaktionens tilladelse.

Anmeldelse af hjemmesiden:

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918

Af Benedikte Xenia Rokkedahl, Historie og Engelsk kandidatstuderende.

Under Første Verdenskrig deltog omtrent 26.000 dansksindede slesvigere i tysk krigsdeltagelse, grundet grænseændringen efter Anden Slesvigske Krig, der gjorde det nuværende Sønderjylland til en del af det tyske kejserrige.

I det nordlige Slesvig kunne krigen mærkes, da en del af de unge mænd i regionen var i krig, samt med ankomsten af tyskernes krigsfanger.

Baggrunden for denne hjemmeside er at formidle denne historie; at indsamle og  dele arkivalier og fotos om sønderjyder og Sønderjylland under Første Verdenskrig.

Den daglige opdatering om Første Verdenskrig, med 100 års forsinkelse, er foretaget af hovedredaktionen værende Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, i samarbejde med en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland og frivillige privatpersoner.

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 har, til trods for det lave budget, et væld af informationer, og hjemmesiden bliver kontinuerligt opdateret med nye tilføjelser.

Af interessante undersider på hjemmesiden må nævnes introduktionen til sønderjyderne i Første Verdenskrig skrevet på engelsk af Ph.D. Claus Bundgård Christensen. (31)

Udover det faglige perspektiv findes der også de almene sønderjyske perspektiver på krigen, så som uddrag fra den 3 år lange korrespondance mellem soldaten Jørgen og hans hustru Inger Friis på hjemmefronten i Fjelstrup, og sønderjyske følelser og oplevelser af krigen. Deriblandt bør historien om to sønderjyder fremhæves, som mødtes i Østafrika, hvor de sang ”Der er et yndigt Land”. (32)

Hvad der gør hjemmesiden bemærkelsesværdig er dens overvældende gode evne til digital formidling af historien.

Hjemmesiden er i sig selv bygget op med et solidt system af ’tags’ der gør det nemt at navigere gennem de tre et halvt års materiale, der på nuværende tidspunkt findes på hjemmesiden – hvilket er sorteret efter måned og år i arkivet.

Et af de største ’tags’ er “hjemmefronten” med 400 emner (33) og en anden er “krigsfanger”, men der er også mere specifikke ’tags’ som leder en på vej til relevante emner, der samler informationer om præcis dét man gerne vil læse mere om.

Dertil skal hjemmesidens store bibliografi roses, både til litteratur, udgivne kildesamlinger og erindringer fra sønderjyske krigsdeltagere, dertil henvisninger til arkivalier og databaser så som tabslister og registrerede desertører.

Hjemmesiden opdateres dagligt med “dagens faldne sønderjyder”, hvilket er med til at gøre krigen mere levende her hundrede år efter.

At opdatere ofte er en af fordelene ved digital formidling, som der bliver gjort brug af på hjemmesiden.

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 er også på de sociale medier, navnlig på Facebook med over 5.500 ”likes”. (34)

Profilbilledet er også en del af deres digitale formidling, da det er et billede af en sønderjysk soldat, der på et tidspunkt dør i krigen,
hvorefter profilbilledet skiftes til et af en anden sønderjysk soldat.

Effekten af dette er, at de faldne sønderjyske soldater bliver fremhævet som personer med ”egen” profil på Facebook. Dette er i tråd med hvad Museumsinspektør René Rasmussen udtalte til
JydskeVestkysten: det menneskelige aspekt er det, der trækker. (35)

Facebook er desuden det sociale netværk hvor det bredeste publikum af danskere er aktive (over 60 % i 2016) (36), og dermed har Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 mulighed for at
kunne sprede sine informationer til et potentielt stort publikum.

Dette er en af fordelene ved digital formidling – det kan spredes meget hurtigt og meget bredt.

Interessen for historien om de sønderjyske krigsdeltagere er bred. Hjemmesiden har rundet to millioner [2.500.000 i marts 2018, RR] besøgende siden 2014, og ifølge Rasmussen er der to grupper:
dem med familie i krigen og dem der interesserer sig for første verdenskrig generelt.

Dette vidner om et potentielt stort forum for formidling af historien.

Ligeledes fortalte Rasmussen til Jydske Vestkysten, at der er et interaktivt element i formidlingen, idet der bliver sendt materiale fra efterkommere (37) samt der bliver kommenteret og stillet
spørgsmål. (38).

Sønderjyderne og Den Store Krig, 1914-1918 vidner om at formidlingen er til et ikke-akademisk forum, men dette gør ikke hjemmesiden mindre værdifuld.

Dette understreges også med at deres bibliografi fremhæver akademiske opgaver fra studerende, som har skrevet om sønderjyderne og Første Verdenskrig.

Hjemmesiden kan både bruges som inspirationskilde til videre læsning om de krigsdeltagende sønderjyder og om livet på hjemmefronten i en region, der få år efter stemte om regionens nationale tilhørsforhold.

Brugen som et bibliografisk startsted kan anbefales, særligt med henblik på kilder om sønderjydernes egne fortællinger og
erindringer.

I sig selv er www.denstorekrig1914-1918.dk et glimrende eksempel på, hvordan formidlingen af historie har udviklet sig i den digitale tidsalder. Den er interaktiv, den er med ’tags’ og sociale medier, og den bruger det menneskelige aspekt som trækkraft, mens den er stadig baseret i forskningen.

(31) Den Store Krig 1914-1918. “Introduction – Danes in the German Army 1914-1918”. Den Store Krig 1914-1918 – Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918. Web. 28.10.2017. https://denstorekrig1914-1918.dk/listerlitteraturlinks/danes-in-the-german-army-1914-1918/

(32) Den Store Krig 1914-1918. ” 18. september 1916. “Søren Hansen, I Presume?” Sønderjysk kaffepunch
ved Rufijifloden”. Den Store Krig 1914-1918 — Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918. Web. 28.10.2017. https://denstorekrig1914-1918.dk/18-september-1916-soeren-hansen-i-presume-soenderjysk-kaffepunch-ved-rufijifloden/

(33) Af dags dato, den 28. oktober 2017

(34) Facebook. “Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918”. Facebook. Web. 28.10.2017. https://www.facebook.com/S%C3%B8nderjyderne-og-Den-store-Krig-1914-1918-242432435944844/

(35) Grinderslev, Mads. “Hjemmeside om verdenskrig runder to millioner visninger”. Jydske Vestkysten. Web. 28.10.2017. https://www.jv.dk/kulturtoender/Hjemmeside-om-verdenskrig-runder-to-millioner-visninger/artikel/2549359

(36) DR Medieforskning. “Medieudviklingen 2016”. DR Medieforskning. Web. 28.10.2017.

(37) Hvilket det kan tilføjes, at min familie i Sønderjylland ligeledes har gjort, dog først efter anmeldelsen var skrevet.

(38) Grinderslev, 2017.

5 tanker om ““Den store krig” anmeldt i tidsskriftet RUBICON”

  1. Også et kæmpestort cadeau til hjemmesiden “Den Store Krig 1914-1918” fra undertegnede, hvis bedstefar bagermester Peter Marius Petersen fra Bevtoft var med i hele krigen, først på Vestfronten og derefter på Østfronten, hvor han stod med sit regiment ved Sortehavet, da krigen sluttede der i foråret 1918.

    Jeg ved, at min bedstefar bogstaveligt talt måtte arbejde sig hjem gennem det krigshærgede Europa. Han var først hjemme i Bevtoft hos sine tre børn og bageriet sidst på året, men ikke hos sin elskede hustru – min bedstemor Lovise der i alle fire år havde passet så godt på de tre børn og bageriet. Hun døde på tragisk vis den 8. april 1918 af infektion efter et bestik. Penicillin var jo opfundet endnu.

    Mine spørgsmål til hjemmesidens læser er:
    – Hvem har forsket i, hvordan soldaterne kom hjem til Sønderjylland efter Den Store Krig? Hvilken vej tog de? Og hvor lang tid tog det?
    – Hvor sikre er man på de 26.000 “dansksindede” deltagere i krigen samt de 33.000 deltagere i alt fra Sønderjylland?
    – Kender man det nøjagtige antal af krigsinvalider? Birgitte Vestergaard Futtrup nævner ca. 4.000 i den fantastiske bog “Sønderjyderne og Den Store Krig 1914-1918”. Mens Knud J. V. Jespersen nævner 7.000 i bogen “Vejen hjem”. Hvad er mest korrekt?
    – Og hvad med de 5.270 som Niels Hansen opgjorde i 1933/34. Holder det antal i dag? Og hvordan er fordelingen mellem dansksindede og ikke dansksindede?

    NB: Jeg skal for Grænseforeningen den 11. november 2018 kl. 11.00 i Kollerup ved Jelling give et indlæg om “Da bedstefar vendte hjem fra Den Store Krig” og vil gerne have det hele så korrekt som muligt.

    Mogens Ladegaard
    Vesterbakken 14
    Grejs
    7100 Vejle
    mogens.ladegaard@gmail.com Mobil: 23 74 97 47

    1. Hej Mogens
      Tak for din kommentar. Det nogle meget store spørgsmål, du stiller, og det vil føre for vidt at forsøge at besvare dem alle fyldestgørende.

      Men jeg kan måske pege dig lidt i retning af nogle steder, hvor du kan finde svar.

      Mange soldatererindringer slutter (naturligt nok) med hjemrejsen. Du kan finde talrige beretninger på litteratursiden her på hjemmesiden. Tjek også nogle af historiespecialerne og -opgaverne, der kan behandle emne.

      Nogle krigsdeltagere var hurtigt hjemme, andre måtte lange omveje og kom først hjem i 1919 eller 1920. Axel Johnsen skriver kort om dette emne i sit kapitel i den bog, du omtaler: “Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918.” Den kan (for eventuelle andre interesserede) stadig købes, og der er et link til forlaget i den venstre spalte her på hjemmesiden.

      Mht. antallet af sønderjyder, så er det et definitionsspørgsmål. Hvad er en sønderjyde? Man kan definere det snævert som én, der er født i Sønderjylland. Men så udelukket man rigtig mange tilflyttere, som man ellers normalt ville tage med. Vi medregner her på siden både folk, der er født og/eller bosiddende i Sønderjylland.

      Du kan læse om vores kriterier her https://denstorekrig1914-1918.dk/faldne-lister/liste-over-faldne-1914-1918/

      Mht. antallet af dansksindede, så er der tale om et skøn – og det kan ikke være andet, eftersom man jo ikke kan spørge dem ad. Marselisborgmonumentet gjorde et forsøg, så de sønderjyder, der er nævnt dér, skulle i hvert fald være dansksindede. Men som enhver, der bor i grænselandet, ved, så er der ikke nødvendigvis så skarpe skel mellem det at være dansk- eller tysksindet. Sindelag kan skifte og nogen er indifferente (“blakkede” sagde man i gamle dage).

      Man kan regne tilbage fra afstemningsresultatet ved folkeafstemningen i 1920 og sjusse sig til, at 75% af krigsdeltagerne var dansksindede. Men det tal tager ikke højde for den fejlmargin, der opstår, fordi folk, der var flyttet til Sønderjylland efter 1900, ikke havde stemmeret. Så det er nok mere rimeligt at regne med en hel del færre end 75% af 33.000 – måske kun ca. 60%. Men det kan for det enkelte individ jo sagtens forandre sig fra det sindelag, man drager i krig med i 1914 til det, man kommer hjem med i 1918. Hvis man læser krigsberetninger af (også dansksindede) sønderjyder, så vil man i mange finde en klar identifikation med de tyske kammerater og endda med de tyske krigsmål. Og hos nogle stod en regional identitet over den nationale. Flere af historieopgaverne beskæftiger sig med dette emne, uden dog nødvendigvis at nå til klarhed over det.

      Spørgsmålet lader sig altså ikke besvare præcist. Det afhænger af, hvordan du definere en sønderjyde og hvordan du definerer dansksindet.

      Og hvis man kun tager Nordslesvig med, så udelukker man jo desuden også de dansksindede i Flensborg og Mellemslesvig. Og hvor mange de var, er om muligt endnu vanskeligere at definere!

      Mht. antallet af krigsinvalider, så er de 4.000 (i runde tal) så vidt jeg ved antallet af folk, der var så invaliderede, at de fik tilkendt invalidepension. Men det betyder jo ikke, at man ikke udmærket kan have lidt af krigsskader, der bare ikke var voldsomme nok til at slippe igennem den strikse lægekontrol. Derfor kan begge tal faktisk være rigtige.

      Ja, det var ikke just klare svar, men i hvert fald nogle overvejelser at tage med sig i dine videre undersøgelser.

      Måske nogle af mine kolleger også vil hidsætte nogle bemærkninger eller eventuelt korrigere mig.

      Mvh
      René

  2. Hej Rene’
    Tusind tak for dit hurtige svar med de meget relevante henvisninger, som jeg nu vil studere nærmere.

    Jeg forestiller mig heller ikke, at man kan give eksakte svar eller tal på mine spørgsmål, men vil nødig fanges på det forkerte ben, når jeg skal give indlæg om emnet den 11/11 kl. 11.00.
    Jeg fik mange meget relevante oplysninger af Henrik Becker-Christensen i forbindelse med hans forelæsning på FU i Kolding i vinter. Ikke mindst om H. P. Hanssen, som jeg virkelig håber vil blive hædret efter fortjeneste i forbindelse alle 100-års arrangementer. Herunder, at han ikke bliver “glemt”, som han blev på skammelig vis den 10. og den 11. juli 1920.

    Jeg skal nok sende et resume’ af mine indlæg til dig og hjemmesiden, når de er bagt færdige .
    mvh
    Mogens Ladegaard

Skriv et svar til Rene Rasmussen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *