Mange tak for din mail / kommentar.

Transskriptionen var ligetil, håndskriften var jo kortfattet, tydelig og på dansk. Den store gotiske udfordring møder jeg, når håndskriften er langstrakt og sjusket og på tysk. Jeg er glad for og imponeret over, at du næsten altid tager selv de sværeste gotiske udfordringer op.

Det var en stor oplevelse for min kone og jeg den 11/11 at få et blik “ind i maskinrummet” på Sønderborg Slot, hvorfra projektet denstorekrig1914-1918 jo styres med sikker hånd.
Mange tak til Hanne C. for mødet med hende.
Desværre var tiden ikke til at vi kunne hilse på hinanden.

Du ved sikkert, at der på hjemmesiden arkiv.dk findes flere fotos med din farfar, Christian Clausen. Jeg har udvalgt tre af dem som jeg synes fortæller en mængde om hans livshistorie:
https://arkiv.dk/vis/6691705
https://arkiv.dk/vis/1535398
https://arkiv.dk/vis/3485233

Min far, Andreas Beier Jacobsen, var også med i Den Store Krig, du kan nemt finde hans personside. I december 1922 blev han udlært karetmagersvend i Bredebro.

Smeden og hjuleren (hjulmageren / karetmageren) var vel de fremmeste håndværkere i landsbyen. Uden deres håndværk kunne bønderne ikke opretholde driften af vogne og andre arbejdsredskaber mv.

Med venlig hilsen
Andreas Jacobsen

Om kortet: Det stammer fra min farmors efterladenskaber, hvorfor jeg finder det overvejende sandsynligt, at modtageren var min farfar, Christian Clausen, smedemester i Bolderslev. Da afsender og modtager i fredstid boede inden for gåafstand fra hinanden, mener jeg også, at der er en vis sandsynlighed for, at kortet er sendt under krigen evt. med en pakke.
Min farfar, som før krigen havde etableret sig som smedemester i Bolderslev, blev ved krigsudbruddet sendt til Kiel, for at arbejde på det kejserlige skibsværft. I 1917 blev han flyttet til et Kraftfahr-kompagni i Frankfurt am Main, men fik dernede en ryglidelse og lå i længere tid på lazaret. Blev så sendt tilbage til Kiel og kom i krigens sidste år til Torpedoprøvestationen i Høruphav på Als. Han fik som regel orlov i høsttiden, da bønderne i Bolderslev og omegn ikke kunne undvære ham til at holde deres høstmaskiner kørende.
Ryglidelsen må have været forbigående. Jeg husker hvordan han svingede den store hammer ved ambolten, når han lavede hestesko, og hvordan han stod bøjet over hestens ben, når han skoede hest. Der var ikke noget, der tydede på rygbesvær.
Venlig hilsen
Preben

Andreas Jacobsen