I 1910 aftjente han 1 års værnepligt i den østrig-ungarske hær. Ved første verdenskrigs udbrud blev han genindkaldt som officersaspirant (fænrik). I september 1915 kom han i krigsfangenskab i Bosnien og skiftede straks side til de serbisk-bosnisk-montenegrinske styrker, som kæmpede imod Østrig-Ungarn for et frit Jugoslavien.. Han havde da ”slaviseret” sit navn til Radola Gajda. I 1916 kom han via Serbien til Rusland, hvor han tilsluttede sig den tjekkiske legion, som var skabt af tjekkiske og slovakiske krigsfanger og overløbere i Sibirien. Gajda viste sig at være en betydelig operativ og logistisk begavelse, som i løbet af ingen tid steg i graderne til general. Han var stærkt medvirkende til, at den tjekkiske legion en overgang havde magten i Sibirien, bl.a. fordi det lykkedes den at sætte sig på Sibiriens livsnerve, den transsibiriske jernbane.

Den tjekkiske legion blev en del af de borgerlige hvide styrker i den russiske borgerkrig, som brød ud efter bolsjevikkernes magtovertagelse i november 1917. I juli 1918 nærmede Gajdas styrker sig Jekaterinburg, hvor den russiske zar og hans familie blev holdt fanget. Bolsjevikkerne ville ikke risikere, at zarfamilien skulle falde i hænderne på ”de hvide”. Derfor blev hele familien dræbt nogle dage før Gajda indtog byen og opslog sit kvarter i netop den bygning, hvor zarfamilien var blevet myrdet.

I løbet af 1919 gik de hvide styrker mere eller mindre i opløsning og bolsjevikkernes røde hær fik igen overtaget. Gajda kom på kant med admiral Alexandr Koltjak, som var den øverste leder af det hvide regime, og måtte i 1920 skyndsomst forlade Sibirien. Han kom hjem til den nydannede stat, Tjekkoslovakiet, hvor han bidrog til opbygning af en national hær bl.a. som chef for hærens generalstab.

Gajda blev imidlertid grebet af fascismen i den form, som bevægelsen havde fået under Mussolini i Italien. Han blev medstifter af en tjekkoslovakisk fascistisk bevægelse, som i løbet af 1930´erne fik en betydelig udbredelse. Gajda blev beskyldt for at have planer om et statskup, hvilket førte til, at han blev afskediget fra hæren. Efter den tyske invasion af Tjekkiet i 1939 tilbød Gajda at samarbejde med den tyske værnemagt, men blev afvist. Man stolede ikke på ham. Under hele 2. verdenskrig var han i Gestapos varetægt. Efter det tyske nederlag stod det sovjetiske NKVD parat til at tage over. Gajda blev idømt to års fængsel for at fremme fascisme og nazisme. At han slap så billigt, skyldes måske, at han under opholdet i NKVD´s fængsler var blevet blind, formentlig som følge af tortur. Han blev hurtigt løsladt og døde kort efter.

Så sent som i 2007 blev hans og hans hustrus grav udsat for groft hærværk. Åbenbart kan hans navn stadig bringe sindene i kog i Tjekkiet.

“I maj 1918 besatte tjekkoslovakkerne banelinjen fra Omsk til Tjeljabinsk, bemægtigede sig Omsk den sjette juni 1918 og dannede her en ”hvid” regering med Kerenskijs fhv. landbrugsminister Tjernov som præsident. Senere erobrede de Irkutsk og Vladivostok-distrikterne fra de røde og gjorde sig i den grad til herre over hele Sibirien, at bolsjevismen faktisk var nedkæmpet og i hvert fald ikke kunne vise sig nogetsteds, hvor tjekkoslovakkerne kom frem. (…). General Gaida udrettede det utroligste i retning af energi. Snart var han i Omsk, snart i Vladivostok (…)”. (Levnedsbeskrivelse, Ordenskapitlet).

“Den tjekkiske legion af fhv. krigsfanger sluttede sig til de hvide styrker, der truede Moskva. Tjekkerne havde modvilligt kæmpet i den østrig-ungarske hær, og nu skulle de sendes til vestfronten i Frankrig i kamp imod Tyskland. De var bevæbnede og kom med togtransporter gennem borgerkrigshærgede regioner til Vladivostok. Tjekkerne afviste at gå ind i den røde hær, trods Trotskijs ordre, og tog kontrol med den transsibiriske jernbane. I 1918 kontrollerede tjekkerne byerne Penza, Samara, Tomsk og Omsk, og Moskva blev afskåret fra Sibirien. De blev udskibet fra Vladivostok i 1919-20”.

Det er mægtig fint med mandagslekturen, de er gode.