Jeg har netop downloaded og læst denne lange artikel. På side 67 står følgende:

Citat: … “Naturligvis gik der en Del Penge fra Danmark til Krigsfangerne i Rusland, maaske ikke til saa stort et Beløb dog som de Understøttelser, der faldt fra Danske i Rusland.
Af hjælpende Landsmænd derovre er i det foregaaende nævnt:
Enkekejserinden, Minister Har. Scavenius, Direktør Erik Plum.
Der er flere — Krigsfangerne véd vist selv bedre Rede der paa end jeg: med særlig Glæde kan jeg nævne: Direktør P. F. Hansen (Dansk-Russisk Dampskibsselskab) og Fru Kontorchef E. Beckshøft. Denne sidste aabnede sit Hus i Petrograd i flere Maaneder for Fangerne, som dér fik Sysselsættelse og en udmærket Behandling. Paa et Tids punkt i Januar 1918, da Sønderjyderne var ved at komme dybt i Nød, gjorde Fru Beckshøft Udvej for et stort Beløb, der fik den mest udmærkede Virkning.” …

Det glæder mig at læse ovenstående, ikke mindst på min slægtning Ebba (Tramp Launsby) Bechshøfts vegne. Da jeg skrev bogen, havde jeg intet kendskab til netop denne artikel, som jeg naturligvis ville have medtaget i litteraturlisten. Her er der endnu et bevis på, hvad man fra Dansk Russisk Handelskompagni og dets medarbejdere gjorde for at hjælpe sønderjyderne. At kontorchef Bechshøft’s hustru, “tante Ebba” og hendes store indsats for fangerne, hendes “kære drenge”, bliver nævnt af Bent Rasmussen, er bestemt værd at bemærke, fordi det ellers hovedsagelig har været mændene (inclusive hans far, gymnastikdirektør H. N. Rasmussen), der har skrevet om deres arbejde og oplevelser i Danmark og Rusland, og – i særdeleshed, om problemet med opsporingen og redningen af de sønderjyske krigsfanger…