Skulle læserne ligge inde med breve, postkort eller andet, der er skrevet med gotisk eller vanskelig læsbar håndskrift og måske på tysk, tilbyder vi her at lægge en skanning ud på siden, som andre så kan hjælpe med at tyde.
I er også velkommen til at stille andre spørgsmål om uniformer, våben mv.
I kan sende en skanning (300dpi) til Hanne C. Christensen her.
Denne udfordring er den første i en serie på i alt 3 postkort, der kommer de næste par uger.
Det sker indimellem, at der afleveres brevsamlinger eller postkort, hvor det ikke umiddelbart er muligt at identificere brevskriveren.
Dette postkort er del af en sådan samling.
Ingen af postkortene er ikke adresserede, afsenderen hedder Jørgen, hans hustru kaldes på ét postkort “Doth” og de har en lille pige ved navn “Lissen” eller “Lissan” samt en lille søn, der ikke nævnes ved navn.
Her er forsiden på det første postkort, som er udateret:
Postkort på Sønderborg Slot, del af brevsamling hvor afsenderen hedder Jørgen. Udateret.
Her er bagsiden af samme kort:
Postkort på Sønderborg Slot, del af brevsamling hvor afsenderen hedder Jørgen. Udateret.
Udstillingsholdet bag den kommende udstilling om Sønderjylland og sønderjyder i Den store Krig 1914-1918 har travlt i disse måneder. Udstillingen åbner for publikum den 27. april 2023 på Sønderborg Slot , og meget skal på plads inden da.
Vi bringer her et lille udvalg af billeder fra fremstillingen af giner.
Ginetorsoer i en palleramme. Vi regner med at udstille mere end 40 giner.
Ginefødderne har været hos en autolakerer for at blive malet sorte, så ginerne kan få et ensartet udtryk.
Karen damper armene i facon. De formes i et specielt materiale, som derefter kan formes, så de passer til ginerne.
De første arme ligger klar.
De første tre giner er klædt på. Fra venstre mod højre er det en underofficer 1915/1916 med gasmaske og to fredstidsuniformer, hhv. en infanterist fra Infanteri-Regiment Nr. 84 i Haderslev og en musiker fra Füsilier-Regiment Nr. 86 i Sønderborg.
Der gøres klar til den næste ginemontage.
Karen knapper jakkerne på de to uniformsjakker til en Leib-Garde-Husar.
Montagestationen i Brunde. Fire personer er i gang med ginerne. Det er et stort arbejde at holde styr på de mange genstande, der hører til en enkelt gine.
Vi er begyndt med fredstidsuniformerne. Der vil være 10 fredstidsuniformer fra tiden før verdenskrigen. De vil blive udstillet samlet i to montrer i udstillingens første rum, der handler om tiden før krigen.
En ulan er ved at være klar. Alle giner klædes på i disse uger, men den endelige tilpasning af uniformerne kommer først. Pasformen skal justeres, så uniformerne sidder ordentligt.
Den første af i alt fem søfolk er ved at blive monteret. De korte matrosjakker betyder, at ginens torso skal afkortes i bunden, så den ikke er synlig.
René foran den første række af giner. Det begynder at ligne noget.
De første feltgå fra krigens tid. Fra venstre mod højre: En feltartillerist, en underofficer og en pioner. Udstillingen tager udgangspunkt i autentiske, sønderjyske krigsoplevelser. Men der var mange måder at være i krig på, og hver tjenestegren havde forskellige krigsoplevelser.
Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.
Sømtavler til støtte for krigsinvalider, enker og faderløse børn
I 1915-1916 stod de krigsførende nationer med tusindvis af krigsinvalider, enker og faderløse børn. De var en belastning for både statskassen og opbakningen bag krigen.
For at samle penge ind – og vække patriotismen – blev der fremstillet såkaldte sømtavler med ofte nationale motiver. Her var boret for med huller, og så kunne man købe søm til at slå i pladen.
Pengene gik så til velgørende og nationale formål.
Tavlerne blev ofte ophængt på en skole, hvor børnene forventedes at få penge med fra forældrene til et søm.
Museum Sønderjylland har ganske mange sømtavler med forskellige motiver.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om to af dem: En fyldt sømtavle fra Sønderborg – og en knap så fyldt tavle fra Dynt på Broagerland.
Fik du set de andre film?
Niels Petersens ordener
Niels Petersen (1892-1972), født i Bevtoft, bosat i Vejbøl i Vedsted sogn, var den højst dekorerede sønderjyske underofficer. Han var indehaver af både jernkorset af 2. klasse (EK2), jernkorset af 1. klasse (EK1) og Das Goldene Militär-Verdienst-Kreuz für Unteroffiziere und Mannschaften.
Jernkorset af 2. klasse blev under Første Verdenskrig uddelt i alt 5.200.000 gange og jernkorset af 1. klasse lige knap 200.000 gange.
Men Das goldene Militär-Verdienst-Kreuz blev kun tildelt 1773 gange i løbet af krigen.
Niels Petersen var delingsfører for en deling stormtropper under den tyske forårsoffensiv på Vestfronten i 1918. Han fik ordenen som nr. 153 efter at være blevet hårdt såret.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Niels Petersens ordener – og om, hvordan ordenerne hjalp ham med at redde sin datter ud af Gestapos varetægt under besættelsen.
Ure – og urkædevedhæng.
Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.
Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.
Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!
To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08
To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Krigsfrivillig Heinrich Palmus
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Kommunikation mellem fly og artilleri: Fliegerabwurfwimpel
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Christian Delf og mobiliseringen i august 1914
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.
Niels Petersens ordener
Niels Petersen (1892-1972), født i Bevtoft, bosat i Vejbøl i Vedsted sogn, var den højst dekorerede sønderjyske underofficer. Han var indehaver af både jernkorset af 2. klasse (EK2), jernkorset af 1. klasse (EK1) og Das Goldene Militär-Verdienst-Kreuz für Unteroffiziere und Mannschaften.
Jernkorset af 2. klasse blev under Første Verdenskrig uddelt i alt 5.200.000 gange og jernkorset af 1. klasse lige knap 200.000 gange.
Men Das goldene Militär-Verdienst-Kreuz blev kun tildelt 1773 gange i løbet af krigen.
Niels Petersen var delingsfører for en deling stormtropper under den tyske forårsoffensiv på Vestfronten i 1918. Han fik ordenen som nr. 153 efter at være blevet hårdt såret.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Niels Petersens ordener – og om, hvordan ordenerne hjalp ham med at redde sin datter ud af Gestapos varetægt under besættelsen.
Fik du set de andre film?
Ure – og urkædevedhæng.
Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.
Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.
Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!
To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08
To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Fik du set filmen om Heinrich Palmus?
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Denne gang er det en indrammet julehilsen fra skyttegraven i 1914 – den først krigsjul.
Ingen havde regnet med, at krigen ville vare så længe som til julen 1914, og selv da havde de færreste fantasi til at forestille sig, at der skulle gå yderligere flere år, før krigen endelig var endt.
Denne komposition er sendt “fra felten” i julen 1914 og formentlig først indrammet senere.
Hilsenen lyder: “Ein Weihnachtsgruss aus dem Felde. 1914.”
Hilsenen er dekoreret med grangrene, seks projektiler, en granatsplint og en mønt.
Vi kender desværre ikke hverken afsenderen eller modtageren, men det er formentlig en soldat fra den slesvigske vestkyst.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Indholdet i dagens julekalender stammer ikke fra museets samlinger, men er indsendt af Arne May, der er frivillig her på websitet. Tak for bidraget.
Der sad Julemanden, hoit oppe i sit Bjærghus, og saae ud gjennem Ruden ud i det graa Veier. Han saae ned i Dalen henover de grønne Naaletræer og Birkene med deres hvide stammer. De to Raabukke som ellers trak Julemanden Slæde havde af og til stødt mod Døren med deres Horn, men der kom ingen tilraab fra den gamle, han brummede ikke engang, som ellers naar nogen forstyrrede ham i sine Tanker. Et par Engle sang deres vise i Grangrenene i udenfor, men Julemanden hørte ikke. Et stykke Bøgetræ knager i ovnen og et par gnister sprang ud i Rummet, der for den gamle sammen. Ja, ja , ja sagde han og sukkede dybt og stod op for at trække lidt frisk luft udenfor Døren. Julemanden gik op og ned foran Huset med Hænderne paa Ryggen og så ned foran sig. Ja nu er det jo snart Jul igjen, allerede den anden i denne sørgelige Krigstid. Og som han stod og grublede derover, raslede det i Løvet og som han saa op, stod der et graat Væsen foran ham. “God Aften!” sagde det. “God Aften!” takkede han og saa paa det, men det stod stille og rørte sig ikke. “Hvem er du?” spurgte Julemanden lidt efter. “Kjender du mig ikke?” “Saa havde jeg ikke spurgt” “Ogsaa du kjender mig ikke omendsjønt jeg har boet 2 aar i dine Skove” Julemanden saa nøiere til, “jeg ved ikke af” “Det går dig ligesom Menneskene”, sagde det graa Væsen, “er jeg hos dem, bryder de dem ikke om mig og gaar jeg bort raaber de alle efter mig”. Den Gamle syntes det forunderligt. “Kom med indenfor et øjeblik, jeg faar kolde Fødder herude”. Stum og graa fulgte det graa Væsen ham ind. Den Gamle tændte et Tællelys og lagde et stykke Træ paa Ilden. “Saa tag dog plads!” sagde han venligt. Væsenet satte sig paa en Bænk, medens den Gamle lod sig glide ned i sin Lænestol. “Nu syntes mig dog jeg kjender dig” begyndte han igjen. Nu saa han det gyldne Haar flimre og de blaa øjne lyse. “Dig har Herren sendt” mumlede Julemanden. “Nej!” kom det tilbage, “jeg var der altid. Saa længe menneskene har været til, var jeg hos dem, men i begyndelsen maatte jeg af og til flygte ind i Skovens ensomhed, fordi jeg var dem i veien og dog kan de ikke uden mig. Er jeg hos dem har de forglemt mit Navn, men er jeg borte, saa ønsker de mig tilbage og kalder mig.” “-Fred!-” sagde den Gamle. Det graa Væsen havde slaaet Frakken tilbage og stod foran ham i hele sin skjønhed. Men hyllede sig straks ind igjen. “O, bliv dog, saa lys og skjøn,” bad den Gamle. “Det maae jeg ikke, ingen skal see mig før tiden er kommen.” “Hvad vilde du da hos mig?” spurgte den gamle. “Jeg har en bøn til dig.” “Og det er?” “Menneskene vil komme og bede dig om et juletræ. Vis mig, hvilke du har udsøgt til dem, saa vil jeg stryge med min Haand derover, saa de dog kan mærke lidt af mit Væsen derude. Det skal gjøre dem stærke, at de afvente Tiden til jeg kommer”.
Da for Julemanden i sine Pelsstøvler og fløitede efter Raabukkene. De kom med Slæden og da de to for ud i den hvide Vinternat. Stjernene lyste og blinkede i den hvide Snee. I forbifarten støg det grå Væsen med sarte fingre over de kolde stammer, som drømte lykkelig ind i Stjernene.
Da det begyndte at lyse i Østen, var Julemanden pludselig alene i Slæden. Foran sit Hus steg han ud og saa ind i den stille lyse Morgen og sagde for sig hen: “Mon de mærker, hvilken Haand, der berørte Granen naar Julelysene brænder”.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).
Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.
Her følger en afskrift af Jørgen Sorgenfris beretning, der er trykt i hæftet fra 1917:
“Det var Juleaften i dag for to aar siden, jeg var dengang endnu i et saakaldt feltrekrutdepot her i Frankrig. Tjenesten var ikke særlig anstrengende, lidt exerceren og lidt vagttjeneste engang imellem. For første, og som jeg haabede ogsaa for sidste gang, skulde jeg holde jul i felten, langt borte fra alle de kære, som man ikke mindst i juletiden føler, man hører uadskilleligt sammen med. Det var jo ikke underligt, at skønt der af kompagniet blev gjort en del forberedelser og tilstillinger til at fejre højtiden, tankerne var noget triste, og at man virkelig kunde fejre jul under disse forhold, og jeg vilde helst have lov til at passe mig selv.
Skønt det ikke var mit kompagnis tur til at stille vagtmandskab den dag, var det blevet bestemt, at samtlige kompagnier skulde stille lige mange folk for at saa mange som muligt kunde være med til festen de forskellige steder. Der blev spurgt, om der var nogle, der vilde gaa frivilligt. Jeg meldte mig, da jeg saa vidste, jeg fik lov til at være ene, og jeg fortrød det ikke. Jeg skulde staa vagt ved en tærskemaskine paa en mark i udkanten af den lille by, vi laa i, saa det var jo meget fredeligt. Jeg trak paa post første gang kl. 5-7. Arbejdet, der udelukkende besørgedes af civile, mest kvinder, standsede kl. 5. Samtidig var der kommen en del børn, hver med sin trillebør, og vilde gerne have lidt halm. Jeg følte mig næsten som Nissefar i “juleaften i Nøddebo præstegaard”. Saadan som nisserne myldrede frem fra alle kroge, syntes jeg her det myldrede frem fra alle hjørner og kanter, og det var saa morsomt et billede, saa jeg kom ikke alene i godt humør, men i julestemning.
Jeg stod saa igen fra kl. 11-1 og fra 5-7 næste Morgen. Særlig under midnatsvagten havde jeg et par gode stille timer derhenne, skønt kanonerne tordnede uafbrudt, og det glimtede i skyerne i et væk, som naar der er stærkt uvejr i det fjerne. Samtidig gik lyskugler til vejrs langs hele fronten, saa langt jeg kunde se. De lignede stjerner, der pludselig steg op og blev staaende nogle sekunder, for saa at dale igen og slukkes, før de naaede jorden. Jeg havde jo ro til at holde jul med mig selv. Og skønt jeg jo godt tror, at engle daler ned i skjul, og lønligt iblandt os de gaar, selv om der mange samlede og maaske megen tummel, saa kan man dog bedre mærke dem om os, naar vi er ene, hvis det da ikke er nogenlunde ligesindede, vi er sammen med. Og jeg syntes, jeg var omgivet af englene og alle dem, jeg holder af. Tankerne kunde saa dejligt hvile ved at dvæle ved dem allesammen, og jeg tænker jo, de mødtes med mange, mange af deres tanker. Den mellemliggende tid, altsaa hele natten, benyttede jeg til dels til at læse, hvad jeg havde faaet sendt hjemmefra, og til at nedskrive mine tanker og indtryk eller mine oplevelser hjem til min Hustru, der jo maatte holde jul alene med børnene. Og jeg oplevede i virkeligheden noget af det, vi forbinder med vor barndomsjul: at englene stiger op og ned paa salmens tonestige, en lille part vel nok kun af al den glæde og velsignelse, der er os givet med julen, men alligevel saa stor en part, at det blev en god, velsignet julefest for mig, som jeg alle dage vil være taknemmelig for at have faaet lov til at opleve. Ja, Gud give os alle at faa del i den allerbedste juleglæde, mere og mere som aarene gaar.”
Affotografering af “Weihnachtsfeier auf der Feldwacht” efter en akvarel af Theo Matajko. Trykt i “Illustrirte Zeitung” i december1916.
Museumsinspektør René Rasmussen er ved at finde genstande frem til en kommende særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig på Sønderborg Slot.
Denne gang handler det om ure – og urkædevedhæng.
Den sønderjyske Fond uddelte efter 1920 konfirmationsure til sønderjyske børn, der havde mistet en far i Første Verdenskrig. I alt ca. 2900 ure blev uddelt til faderløse sønderjyske børn. De fandtes i både en drengemodel og en pigemodel.
Et patriotisk tysk lommeur fortæller om en sønderjyde, der måtte trække i tysk uniform i hele to verdenskrige.
Sårede soldater fik nogle gange de projektiler eller granatsplinter, de havde fået opereret ud af kroppen, med hjem. Forsynet med en lille øsken kunne de hænge og pynte i urkæden!
Fik du set de andre film?
To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08
To pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger P08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Fik du set filmen om Heinrich Palmus?
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Nedenstående foto findes ikke i Museum Sønderjylland, men er fortsat i privateje i 2022.
På billedet ses 5 soldater fra Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 90´s 3. kompagni, der fejrer julen 1916 foran deres dækningsrum ved Flirey. Som nummer to fra højre ses stående Marius Christian Simonsen Ravn (1896-1977) fra Haderslev. Han kom i november 1917 i britisk fangenskab.
Soldater fra Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 90´s 3. kompagni fejrer julen 1916 foran deres dækningsrum ved Flirey, som nummer to fra højre ses stående Marius Ravn fra Haderslev (Privateje).
I sine erindringer skrev han om julen 1916 (oversat fra tysk):
“Da vi juleaften ville være ude i stillingen, fejrede vi den 21. vores første frontjul. Hver af os modtog en pakke fra Røde Kors med nyttige sager og kager, kompagniet spenderede cigarer, øl og vin og mad, pakkerne fra de kære i hjemstavnen hævede humøret endnu en tand. Selvom alle glædede sig, så tænkte enhver med vemod på julen hjemme. Den 22. rykkede vi i stillingen. Vores juletræ blev pakket ind og taget med. Min deling var reservedeling og lå i forbindelsesgraven og stillede ingen vagter. Da vi havde en rummelig bunker, tændte vi endnu en gang vores juletræ og sang vores julesange. Så på med jakke og hue og bøssen i favnen. Der var nemlig befalet alarmberedskab hele natten igennem, da “Franz” gerne plejede at overraske os på den hellige aften. Derfor måtte vi på den hellige aften løbe frem og tilbage i skyttegraven som patrulje. Over os funklede stjernerne og vinkede fred på jord til os. Natten forblev da også rolig. Vores tanker var ofte hos vores kære.”
(Upublicerede erindringer i privateje).
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Dagens genstand understreger sammen med andre af dette års julekalender-indlæg, at tobak fylder meget når det handler om Liebesgaben og julegaver til soldaterne under 1. verdenskrig. Muligvis fordi tobak og røgvarer var holdbare og værdsatte.
Dagens indlæg viser et omslag af brunligt skind eller læder, der er syet sammen til et omslag eller en tegnebog, der lukket måler 12,5 x 17 cm. Kanterne er ombukkede og syet sammen til en søm.
På indersiden står med sølvfarvet tryk: “Weihnachtsgabe 1918 HAMBURG“.
Cigartaske udleveret som julegave i 1918.
Museet har fået omslaget eller tegnebogen af Johan Christensen Kryger (1873-1934), der var tysk soldat under 1. verdenskrig. Han oplyste at denne pung blev udleveret til de hjemvendende soldater på banegården i Hamborg i 1918 sammen med cigarer og feltpostkort.
Johan Christensen Kryger var fra 1921 til 1934 museumsbetjent og museumskustode på Sønderborg Slot.
Affotografering af “Durchreisende Truppen zur Weihnachtszeit auf dem Kölner Hauptbahnhof” ved Felix Schwormstädt, trykt i “Illustrirte Zeitung” i december 1916.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I tidligere indlæg er der vist eksempler på hilsner til og fra soldaterne og deres hjem, samt fra kirkelige organisationer mm. på dansk. Der var selvfølgelig også tilsvarende tysksprogede udgivelser. Nogle af disse findes i enkelte udgaver i arkivet på Sønderborg Slot.
Et af dem er juleudgaven af “Einer für Alle!” på i alt 12 sider.
Bladet udgives ugentligt af Pastor Gauger i Elberfeld og koster 7 Pfennig for 7 stk. plus porto. Juleudgaven koster dog 5 Pfennig plus porto pr. eksemplar.
Juleudgaven af “Einer für Alle”, der udkom ugentligt.
Her ses forsiden til julenummeret. Bladet er udateret, men der er på dette tidspunkt udgivet 20 numre, så det må formodes at være fra 1914.
På side 2 er juleevangeliet, mens der på de andre sider er kristelige og opbyggelige tekster, vers og salmer.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I museets samling findes dette cigaret- eller cigar-etui af formpresset. Etuiet måler 13 cm. i højden og 10 cm. i bredden. Etuiet er let buet og 2 cm. tykt. Etuiet er malet sort og består af to ens sider, som er sammensat i den ene side, og kan lukkes med en lås. Indvendigt holder en elastik cigaretterne på plads. Elastikken er ikke original.
På den ene side ses i det ene hjørne et rundt portræt af Wilhelm af Preussen, søn af Wilhelm 2.
På den anden side er graveret teksten: “5. Armee Weihnachten 1916“.
Dette er formentlig en julegave som alle i 5. Armee har modtaget i 1916. Museet har 2 af disse etuier i samlingerne med samme indskrift. Det andet etui mangler portrættet, men har til gengæld bevaret en 9 cm. lang og 0,6 cm. bred læderrem, der har holdt cigarerne på plads i etuiets ene side.
Der er desværre ingen oplysninger om, hvem det viste etui har tilhørt.
Cigaretetui med indskrift “5. Armee Weihnachten 1916.”.
Cigaretetui med indskrift “5. Armee Weihnachten 1916.”.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Dagens kalender viser en tynd bog med titlen: “Kriegsmathematik. Eine Sammlung einfacher Anwendungen aus der Geometrie” af seminarielærer E. Hamanke, Röslin, der blev udgivet i 1916.
Hæftet indeholder matematiske opgaver, der har et militært tilsnit, herunder beregning af et luftskibs fart og højde. Hæftet har tilhørt Tønder Seminarium, da det er forsynet med seminariets stempel. Det viste eksempel er dog uopskåret og har derfor ikke være brugt.
Forside af bogen “Kriegsmathematik” fra 1916.
Her er eksempler på opgaverne i bogen:
Opgaver ang. beregning af luftskibes fart og højde fra bogen “Kriegsmathematik”.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Hæftet “Hjemmet – Felten” blev udgivet af Kristelig Forening for Indre Mission i Nordslesvig. Redaktørsen var pastor Hans Tonnesen (1854-1935) fra Hoptrup, hvis yngste søn, Theodor Tonnesen faldt i 1915. Hans Tonnesen udgav mange skrifter, herunder “Sædekornet” og mindebøgerne “Et af krigens ofre” i 1919 (se indlægget af 23. februar 2019).
Her vises forsiden af bladet, der blev udgivet i december 1914. Bladet er på 8 sider og indeholder uddrag af bibeltekster, kristelige tekster og opbyggelige ord.
Forside af bladet “Hjemmet – Felten” udgivet december 1914.
På bagsiden er trykt sangen “En Feltgudstjeneste”.
Sidste side af bladet “Hjemmet – Felten” udgivet december 1914.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Dagens billede viser en gruppe tyske marinesoldater, der fejrer jul i Laboe ved Kiel i 1915. På huebåndene står: “….. Artillerie Abteilung“. Det første ord er desværre ikke synligt på huebåndene.
Marinesoldater fotograferet julen 1915 i Laboe ved Kiel, herunder Mads Madsen Sørensen (1891-1975).
Billedet er indkommet til Sønderborg Slot sammen med en række arkivalier og genstande fra Mads Madsen Sørensen (1891-1975)s tid som værnepligtig, som soldat under 1. verdenskrig og hans familie.
Det er desværre ikke angivet, hvem af de viste personer, der er Mads Madsen Sørensen.
Dette og ca. 24 andre billeder fra Mads M. Sørensen kan ses på arkiv.dk under Museum Sønderjyllands Mediearkiv.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).
Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.
Her følger en afskrift af Marie Finks beretning om sønnen Johannes Pedersen Fink (1892-1915), der blev trykt i hæftet fra 1916:
Bemærk at anvendelsen af “aa” og “å” varierer ligesom brugen af stort begyndelsesbogstav i navneord.
“Da krigen brød ud, havde vi fire sønner, som blev indkaldte de allerførste dage; den 5te og yngste, Johannes, blev indkaldt i Oktober 1914 til uddannelse i Berlin. Han var sin fars og mors gode medhjælp, da vore andre sønner havde hjem selv, og han var sit hjem og sine søskende inderlig hengiven. Først i December skrev Johannes, at nu skulde de afgå til fronten. Hans far og en bror rejste straks til Berlin og fik sagt ham det sidste farvel. Vi befalede vor kære dreng i Guds hånd, og vor store trøst var, at vi vidste, Johannes var hans barn. Johannes kom til Østfronten, i nærheden af Warschau og kom i skyttegraven den 23. December. Der holdt han sin sidste Jul her på jorden. Han skrev da, “der var den største kontrast mellem menneskenes fjendskab og Englenes sang”. Efter kort tids forløb blev de flyttede til Galicien og kom op i Karpaterbjergene, der led de forfærdeligt. Han havde ingen kammerater fra sin hjemstavn, ingen åndsbeslægtede i sit Gudsforhold, og 6 uger varede det, fra han rejste fra Berlin, til han begyndte at faa breve fra hjemmet, så han var meget ensom. I hans dagbogsoptegnelser og hans næsten daglige breve var der altid vidnesbyrd om, at han følte sig lykkelig som Guds barn, og over alt det gode, han havde fået del i her på Jorde, og midt i kugleregnen havde han Guds fred i sit hjerte. Den 7. marts gik hans far og jeg til Herrens bord, vi havde skrevet til Johannes, at vi tog ham med i vor Bøn, med al vor kærlighed, og den dag blev den sidste. Så kom budet, at han var falden den 7. marts; men ikke et ord om hans sidste dage har vi kunnet få opspurgt. Først lige nu har jeg fået brev fra en af hans landsmænd, som har søgt og har fundet hans grav. I vor store sorg over vort kære barns lidelser, såvelsom over savnet af ham, måtte vi dog takke Gud, at vi havde været ham betroet, og for den velsignelse, det havde været for os. Efter den tid blev atter en søn, plejesøn og svigersøn indkaldte. Al den sorg, som krigen bragte over vort hjem og folk, ja over hele verden, tog meget paa min mands kræfter. Midt i August i år tog vor Far i Himlen min trofaste og trosstærke mand hjem til sig. Måtte vi af al denne nød bedre lære, hvertenkelt menneske, ja folkeslagene, at kende vor besøgelsestid og opdrages til at blive Guds tro tjenere, hver i sin gerning, saa er denne tid ikke lidt forgæves. Det vil blive en svær Jul; men vi håber en velsignet, saa vi maa prise og love Gud for al hans nåde og kærlighed. Og I der ude, som nu skal fejre den 3. Jul i det frygtelige verdensopgør, vær forvisset om, at vi tænker paa Jer og beder for Jer og ønsker fred i hjerterne og fred på jorden.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
Dagens genstand er et cigaretui af orangebrunt presset pap. Overfladen er dekoreret så det ligner læder. Siderne er limede sammen. Etuiet består af 2 halvdele, der hver måler 10,5 cm. i længden. Bredden er henholdsvis 8,5 og 9,5 cm., således at den smalleste del kan skubbes ind i den anden.
På den ene side af etuiet er trykt “3. Komp. 164 / Weihnachten / 1915”. Inskriptionen har været trykt med guldfarve.
Etuiet har tilhørt Hans Hermann Friedrich Esmarch (1889-1969), der i december 1915 var Offiziers-Stellvertreter ved Infanterie-Regiment 164, 3 Kompagni. Han gav etuiet til museet på Sønderborg Slot i 1954 og oplyste, at det blev givet som julegave til soldaterne sammen med 5 cigarer.
Cigaretui, der i julen 1915 blev givet som gave til soldater ved Infanterie-Regiment 164.
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I krigsårene blev der udgivet 4 små hæfter kaldet “Julehilsen til Soldaterne“. Det første hæfte blev udgivet 1914 og de næste i de følgende krigsår 1915, 1916 og 1917. Alle hæfterne er udgivet af Thade Hans Marius Petersen (1866-1949), der var præst i Haderslev fra 1905-1940.
1914-hæftet er indbundet i et stift blåligt lærredsomslag og er en lille smule større end de senere udgivelser. De andre 3 er i grønt omslag af karton. Det første hæfte er trykt i Kolding, mens de andre er trykt i Aabenraa (i 1915) og Haderslev (i 1916 og 1917).
Mens hæftet fra 1914 primært indeholder kristelige og opbyggelige tekster og illustrationer, indeholder de senere hæfter også en række tekster med hilsner til soldaterne fra hjemmet og soldaterkammerater imellem. Troen og håbet om en snarlig krigsafslutning præger de fleste bidrag til hæfterne.
Der er desværre sjældent angivet oplysninger, der entydigt kan identificere bidragsyderne.
Her følger en afskrift af “Mødre i Bøn”, trykt i hæftet fra 1916:
Mødre i Bøn.
“Vor første Tanke hver Morgenstund, vor første Bøn fra vort Hjertes Grund, den sender enhver for sin egen Søn; han bæres i skælvende, knælende Bøn for Faders Fod i det høje, om han med sit evige Øje vil følge vor Dreng, vil lyse ham hjem, vil frelse hans Sjæl fra det onde.
Vort sidste Suk i den sene Kvæld, naar hvile vi maa fra Arbejdets Væld, det gælder igen vore elskede Børn, som færdes blandt Kugler og flængende Tjørn, i talløse giftige Farer, blandt Djævlens tusinde Snarer. Til brændende Bøn, da formes i Løn vort Suk for den højestes Trone.
I fik jo vort Hjertes, vor Ungdoms Kraft, i jer er vort Hab og vort Arbejde lagt, for jer har vi savnet, for jer har vi lidt, for jer har vi kæmpet, vaaget og stridt. – Vor Søn var vort skønneste Smykke, hans Liv var vor jordiske Lykke, hans Velfærd vort Bud – O Himmelens Gud, vi kan ham for evigt ej miste.
For Gud vi da stævnede alle frem, vi Mødre, hver med sin egen Dreng, og lagde i Bøn til hans Hjerte ind, mens Taarene væded´ vor blege Kind, den største af Jordens Skatte, den, ene en Moder kan fatte. Og da fik vi Ro, da hvisked´ vor Tro: Han er Barn, din Søn, i Guds Huse.
– Saa har kun vi kun eet da: at bede frem jer til Barnets Sted i Guds store Hjem, til Barnets Plads ved vort Juletræ, til Synderens Skjul under Korsets Læ, den Plads kan ingen jer tage, med den kan intet jer drage for evigt fra Mo´r – den Glæde stor paany tænder Julelyset.“
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Patriotiske selskabsspil “for store og små”
Kan man sænke en britisk krydser med et terningekast? Det kan man i hvert fald i spillet ”Unsere U-Boote”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om det tyske brætspil med ubåde – og om et kortspil med et tysk-patriotisk budskab. Spillene blev markedsført i Tyskland (og dermed også Sønderjylland) under Første Verdenskrig som ”underholdning for store og små, unge og gamle”.
Fik du set de andre film?
To halvautomatiske pistoler – Mauser C96 og Luger lange Pistole 08
To halvautomatiske pistoler fra Første Verdenskrig har opnået en særlig ikonisk status: Mauser C96 og Luger LP08 – også kaldet “Lange Pistole” eller “Artillerie-Luger”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her de to pistoler.
Hygiejne – bager Andersens barbersæt fra Første Verdenskrig
Første Verdenskrig foregik for mange soldaters vedkommende i skyttegrave og dækningsrum. Mange mænd i små, fugtige rum i mange dage i træk giver ideelle betingelser for lus (og rotter). Soldaterne forsøgte efter bedste evne at holde en vis hygiejnisk standard, selvom det ikke altid var let.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her med udgangspunkt i et barbersæt om soldaterhygiejne.
Fik du set filmen om Heinrich Palmus?
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om Christian Delf og mobiliseringen?
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
I julemåneden vil vi bringe et lille udvalg af de genstande, fotos og andet, vi har i vore samlinger i Museum Sønderjylland, men som for tiden ikke er udstillet.
I dag er det et julekort fra museets uregistrerede fotos. Det forestiller matroser fra linjeskibet SMS Markgraf.
Teksten på bagsiden lader vi være en udfordring til de skriftkyndige 🙂
SMS Markgraf var et moderne slagskib af König-klassen. Det blev køllagt i 1911, søsat i 1913 og var operativt fra efteråret 1914.
Markgraf var en frygtindgydende krigsmaskine. Skibet var udrustet med ti 30,5 centimeters kanoner i fem tvillingetårne og havde en tophastighed på 21 knob (= 39 km/t).
Markgraf deltog i Jyllandsslaget 31/5-1/6-1916, hvor skibet fik fem fuldtræffere af svære kalibre. 23 søfolk blev dræbt, men skibet nåede hjem til Wilhelmshaven og overlevede resten af krigen.
Tag med museumsinspektør René Rasmussen i Museum Sønderjyllands magasiner og følg arbejdet med at finde genstande til en ny særudstilling om sønderjyder i Første Verdenskrig.
Heinrich Palmus
Heinrich Palmus (1894-1916) fra Tandslet på Als meldte sig som krigsfrivillig kort efter krigsudbruddet i august 1914. Han havde kort forinden påbegyndt et teologistudium, men i lighed med tusindvis af andre studerende på tyske universiteter meldte han sig til krigstjeneste. Han var da 20 år og havde endnu ikke aftjent værnepligt.
Han gennemgik en kort militærtræning og kom så til Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 91.
Som student og akademiker avancerede han hurtigt til løjtnant. Han faldt den 1. juli 1916 – ”Den første Dag ved Somme”, da briterne angreb over en bred front.
Museum Sønderjylland modtog Heinrich Palmus’ uniform og anden udrustning, som blev returneret til hans mor i 1916.
Moderen overdrog det til museet i 1930’erne. Museumsinspektør René Rasmussen fortæller her om løjtnant Palmus – og navnlig om hans armbåndsur.
Første Verdenskrig var en meget moderne krig, hvor mange af de våben og taktikker, der endnu bruges i dag, 100 år senere, for første gang blev anvendt: Langtrækkende artilleri og luftobservation fra flyvemaskiner.
Det helt afgørende samarbejde imellem våbenarterne blev udviklet under krigen, så artilleribeskydningen kunne dirigeres det rigtige sted fra luften. Men hvordan blev oplysninger sendt fra en flyvemaskine til artilleriet?
I vore dage foregår observationen og kommunikationen med droner og satellitter, der sender oplysninger videre til egne tropper på landjorden.
Selvom radioen var opfundet i Første Verdenskrig, var den meget dyr og meget tung. Derfor måtte man improvisere – og kaste sine observationer ned i en Fliegerabwurfwimpel, dvs. en “flyvernedkastningsvimpel”.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om denne spændende og sjældne genstand, der er opsamlet ved Reims af Max Köhm fra Sønderborg.
Der var adskillige sønderjyder i det tyske flyvevåben, bl.a. Christian L. Johannsen, der har berettet om sin deltagelse i sådanne “artilleriflyvninger”.
Fik du set filmen om mobiliseringen i 1914 og Christian Delfs naverstok?
Christian Delf og mobiliseringen
Da mobiliseringsordren kom den 1. august 1914 mødte alle op, sådan som de havde pligt til. Christian Delf fra Ulkebøl tog hele den lange vej fra Zürich i det neutrale Schweiz. Men han glemte noget.
Museumsinspektør René Rasmussen fortæller om Christian Delfs naverstok.
Du finder Christian Delfs personside her: Christian Delf
Fik du set den første film i serien, hvor udstillingsholdet præsenterer projektet?
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig.
Vi har de seneste måneder bragt eksempler fra samlingen, men holder nu en lille sommerpause.
Denne gang er det Christian Delfs vandrestok. Stokken har en helt speciel historie.
Efter at være blevet skomagersvend tog Christian Delf fra Ulkebøl på valsen i Europa. Det var før krigen muligt at rejse rundt, krydse grænser og arbejde inden for sit fag.
På stokken indgraverede han sit navn og navnene på de steder, han arbejdede:
På håndtaget står SKOMAGERSVEND / KRISTIAN DELF / FØDT IX/IV MDCCCLXXXVII [dvs. 1887]/ I ULKEBØL PAA ALS / PR. SØNDERBORG.
Derefter følger nedad byerne: DYSSELDORF, og han var til: EXPOSITION / MCMX (1910) I BRUXELLES, PARIS og det sidste bynavn er ORIEN.
Ved krigsudbruddet i 1914 befandt Delf sig på et skomagerværksted i Zürich.
Han skyndte sig at rejse hjem og glemte i sit hastværk stokken i et skab på værkstedet.
Christian Delf deltog i krigen på både østfront og vestfront.
Efter krigen arbejdede han en tid lang som skomagersvend, før han etablerede sig med eget værksted i Sønderborg.
Efter sin pensionering foretog han i 1958 en rejse sammen med sin kone til de steder, hvor han havde opholdt sig som ung. I Zürich besøgte han sit gamle skomagerværksted – og sandelig, om ikke hans stok endnu stod i skabet!
Stokkens historie viser, hvordan sønderjyder som en helt naturlig ting mødte op ved mobiliseringen for at gøre deres pligt som tyske statsborgere. Hvis de blev væk, risikerede de nemlig, at de aldrig ville kunne vende hjem til deres hjemstavn igen.
Men stokken fortæller også noget om den forandring i fri bevægelighed over grænser, som Første Verdenskrig medførte. Efter krigen blev det langt vanskeligere at rejse rundt i Europa.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
Denne gang er det krigens ofre, der står i centrum. Det er nemlig foreningsfanen fra Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte (FSKFE) – eller rettere: Foreningsfanerne, for vi har mange! Foreningen havde nemlig talrige afdelinger over hele Sønderjylland.
Allerede i 1917 havde sønderjyske ofre for krigen organiseret sig under den tyske organisation Reichsbund der Kriegsbeschädigten, Kriegsteilnehmer und Kriegshinterbliebene.
Efter Genforeningen i 1920 stiftede man en ny forening nord for de nye grænse: Foreningen af sønderjyske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte.
Det stiftende møde fandt sted i Tinglev den 28. august 1920. I 1921 havde foreningen allerede 21 lokalafdelinger. Dette tal voksede til 37 afdelinger i 1930 og hele 44 i 1940.
Medlemstallet kender vi desværre først for året 1936. Da var der 1.922 medlemmer. I 1950 var medlemstallet 2.362, i 1970 704 og i 1981 ca. 200.
FSKFE’s fane for Sønderborg AmtsorganisationFSKFE’s fane for Sønderborg Amtsorganisation – bagsiden
I vore registreringer er der desværre kun få af fanerne, der overhovedet er fotograferet – og de ganske få, der er fotograferet, er kun i sort/hvid.
FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi sørge for at få taget, næste gang fanen rulles ud.FSKFE’s fane for Burkal og Bylderup – bagsiden. Vi har desværre ikke et nyere genstandsfoto. Det må vi have taget, næste gang fanen rulles ud.
I Museum Sønderjyllands samlinger har vi ikke færre end 22 faner fra de forskellige afdelinger (for enkelte afdelinger flere faner), nemlig:
Bolderslev
Broager
Burkal og Bylderup
Egen
Egen
Egernsund
Gram
Gråsten
Kegnæs
Ketting
Lysabild
Rinkenæs
Rødding
Svendstrup
Sønderborg Amt
Sønderborg Amt (bordfane)
Sønderborg
Sønderborg
Tandslet
Ullerup
Vester Sottrup
Vojens
Foruden også:
Broderi med reversnåle
Reversnåle
Manchetknapper
Der er flest faner fra Als og Sundeved. Det skyldes, at det traditionelt navnlig har været museet på Sønderborg Slot, der har haft fokus på at indsamle genstande med tilknytning til Første Verdenskrig.
Foreningens hovedformål var “at varetage og fremskynde krigsbeskadigedes og faldnes efterladtes sociale og økonomiske forhold.”
Det betød konkret, at foreningen bl.a. søgte indflydelse på behandlingen af invalide- og efterladtesager og på lovgivningen på området. Desuden havde foreningen til formål at virke “for fredssagens fremme.”
Foreningens hovedorgan var tidsskriftet Krigs-Invaliden. Det kan downloades her: https://www.kb.dk/e-mat/ww1/130019387039.pdf , men vær opmærksom på, at det fylder en del og er meget tungt at downloade!
Foreningen var i øvrigt upolitisk og den forholdt sig nationalt neutral. Foreningens mangeårige formand Friedrich Andresen fra Tønder tilhørte det tyske mindretal.
I 1981 nedlagde foreningen sig selv. Samtidig blev udgivelsen af Krigs-Invaliden indstillet.
Her ligger et meget spændende forskningsemne – eller måske også et emne til et historiespeciale!
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen. Denne gang er det fem eksempler på skyttegravshusflid, fremstillet af kridtsten fra Nordfrankrig (Champagne).
Undergrunden i Nordfrankrig bestod mange steder af kridt. Det var hårdt at grave i til skyttegrave – til gengæld var de solide og temmelig sikre!
Det var en yndet beskæftigelse blandt soldater at skære souvenirs af den bløde kridtsten.
Det første eksempel er af ukendt giver.
Nr. 2 underskriver sig HANSE – mon ikke, pladsen slap op for soldat Hansen?
Om de næste tre ved vi, at giveren var sergent ved 6. komp. i Infanteri-Regiment Nr. 105.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af genstande, der relaterer sig til Første Verdenskrig. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
Denne gang er de en propel fra en vandflyver fra Marine-Fliegerschule Apenrade i Aabenraa.
Flyvemaskiner introducerede en helt ny måde at føre krig på. I løbet af Første Verdenskrig udviklede krigsførelsen i luften sig fra alene at være rekognoscering til at omfatte flere højt specialiserede flytyper: jagerfly, artillerifly, bombefly, vandfly osv.
Alle disse fly krævede piloter, og i Aabenraa anlagde den tyske marine i 1915 en flyveplads med flyvestation ved det gamle kreaturslagteri til uddannelse af flyvere. Her blev nye piloter uddannet til rekognosceringsflyvninger med hydroplaner (vandflyvere). Op til 18 fly var operative samtidigt.
Marinen brugte i hovedsagen hydroplaner. Mange af flyene var af typen Friedrichshafen F.F 33.
Propel fra ét af de vandfly, der var stationeret i Aabenraa. Enderne på propellen er forstærket med kobberbelægning, og propellen er bemalet med jernkors.
Basens fly blev ødelagt i forbindelse med den tyske demobilisering, men forskellige souvenirs blev reddet. Når der er huller i denne propel, skyldes det, at den blev omdannet til lysekrone og hang på en restauration i Aabenraa en del år.
Vandflyvere på Aabenraa Fjord ca. 1915. Foto: Museum Sønderjylland.
Den mest kendte sønderjyske vandflyverpilot er nok Andreas Asmussen fra Aabenraa. Han blev efter krigen trafikpilot og flymekaniker i Danmark.
Andreas AsmussenVandflyver løftes ned på havoverfladen. Foto: Museum Sønderjylland
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en uniformsjakke (Feldbluse M1915) for en Vize-Feldwebel ved Eisenbahn.Regiment Nr, 3 (Eisenbahn Pioniere).
På brystets venstre side en meget medtaget ordenspange for jernkorset af 2. klasse (EK2).
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en soldaterforeningsfane for “Verein ehemaliger Königin Füsiliere, Sonderburg”, dvs. foreningen af tidligere soldater i Füsilier-Regiment “Königin” Nr. 86.
Regimentets III bataljon havde kaserne på Sønderborg Slot. Fanen kan ses i udstillingen om Sønderborg Slots historie. Dette er samtidig den første af de mange genstande, vi har vist de seneste måneder, der rent faktisk er udstillet! Alle de øvrige er på magasin.
Fanen er indstiftet i 1904. De tyske soldaterforeninger skulle samle tidligere værnepligtige (og efter 1918 krigsdeltagere) til kammeratligt samvær, kejsertroskab og tysk patriotisme.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en feltgrå, tysk uniformsjakke, Feldbluse M1915 für Offiziere (m. brystlommer) for en Beamtenstellvertreter der Militär-Intendantur (Zahlmeister).
I venstre brystlommes knaphul ses et ordensbånd for jernkorset af 2. klasse (EK2) og et gul-hvidt bånd til en uidentificeret orden.
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en blå, tysk fredstidsuniformsjakke (Waffenrock) for en Gefreiter ved Feldartillerie-Regiment Nr. 9.
I andet knaphul ses ordensbåndet for jernkorset af 2. klasse (EK2).
Til uniformsjakken hører bukser og hue.
Jakke og bukser har tilhørt C. J. Christensen, Vester Sottrup (1892-1961).
Museum Sønderjylland har en meget stor samling af uniformer og udrustning fra den kejserlige tyske hær og flåde. Vi bringer i denne tid eksempler fra samlingen.
I dag er det en mørkeblå (nærmest sort) tysk uniformsjakke (Waffenrock) for Einjährig Freiwilliger Gefreiter ved Pionier-Bataillon Nr. 9.
At han er frivillig, ses af den tofarvede snor på skulderstykkerne.
Jakken har efter indkomstjournalen at dømme tilhørt en Dr. Thede fra Augustenborg.
