Bogen om Toftlund Sogn i Første Verdenskrig kan nu købes på Sønderborg Slot

“Fra Vestergade til Vestfronten. Toftlund sogn i 1. Verdenskrig 1914-1918” er en monumental bog, der forsøger at samle den eksisterende viden om ét sogn og dens krigsdeltagere i Første Verdenskrig. Bogen fylder knap 500 sider og er overdådigt illustreret.

Bogen kan købes i museumsbutikken på Sønderborg Slot for kun 250,- kr

Vi vil fra Den store Krigs side meget gerne opfordre andre lokalhistoriske foreninger i Sønderjylland til at følge Toftlunds eksempel og udgive en bog om sognets historie under Første Verdenskrig. Toftlunds bog er meget ambitiøs, men mindre kan også gøre det. Første Verdenskrig er en så skelsættende begivenhed for Sønderjylland, også lokalhistorisk, at det fortjener en bog.

Jørn Buch, skriver i Sønderjysk Månedsskrift om bogen:

Fra Vestergade til Vestfronten.

Toftlund sogn i 1. Verdenskrig i 1914-1918 Dan Obling o.a. Udgivet af Toftlund Lokalhistoriske Arkiv, 2016. 476 sider, rigt illustreret. Pris: 250 kr.

(Bogen er efterfølgende udkommet i en ny i og forbedret udgave).

Bogen om Toftlund sogn under 1. Ver­denskrig er en meget flot og velfortalt bog om Toftlunds mange unge, som blev ramt af 1. Verdenskrig, både som soldater og som civile. Næsten 500 unge i fra Toftlund deltog som tyske soldater under 1. Verdenskrig, og heraf døde de 66 i et sogn, som dengang havde ca. 1.700 indbyggere. I bogen findes et bil­lede af mindetavlen i Toftlund Kirke.

Et fantastisk stort og flot afsnit for­tæller om de 500 skæbner – person for person, hver for sig. Det er lokalhisto­rie, når det er bedst – men også en lo­kalhistorie, som bredes ud til den store historie.

Bogen er sprængfyldt med relevante billeder og kort, og et særlig illustrativt kort demonstrerer, hvor store dele af byen der var berørt af krigen. Det gæl­der vejspærringer, boliger for tyske offi­cerer og straffefangelejre, ja lejre i fler­tal, da der var hele to straffefangelejre omkring Toftlund, hvoraf den ene lå lige ved siden af kirken.

Bogen har også et stort afsnit om Sicherungsstellung Nord, hvor der både fortælles om baggrunden for stillingen i 1916 og illustreres med nogle meget flotte billeder, som viser, hvor stillin­gen fra 1917-18 løb i terrænet omkring byen.

Bogen om Toftlund sogn under 1.  Verdenskrig kan varmt anbefales til alle, som interesserer sig for 1. Verdens­krig generelt og for Sønderjyllands hi­storie specielt. Det må blive en klassiker for alle, som interesserer sig for 1. Ver­denskrigs betydning for lokale sam­fund.

Jørn Buch

Bogen kan købes på foreningens hjemmeside

eller ved henvendelse til Anne-Grethe Petersen  på tlf.nr. 20 25 95 13 eller tlhf6520@gmail.com

Pris: kr. 250,- + evt. forsendelse kr. 80,-

Eller spar forsendelsen og køb den i museumsbutikken på Sønderborg Slot.

2 tanker om “Bogen om Toftlund Sogn i Første Verdenskrig kan nu købes på Sønderborg Slot”

  1. M.h.t. René Rasmussens opfordring:
    Skodborg Hjemstavnsarkiv udsendte den 11. november 2018 Keld Mortensens 432 siders “Skodborg Sogns faldne i Den store Krig 1914-1918”.
    Den 10. februar 2019 fulgte samme forfatters 115 siders “Skodborg under Den Store Krig, Nogle glimt af krigens indvirkninger på hverdagen”.
    Rigt illustrerede –
    – Og der er vist mere på vej…
    Se https://www.bricksite.com/skodborg-hjemstavnsarkiv og specielt https://www.bricksite.com/uf/30000_39999/32156/9f3290fb81f3f5dd601946ab3ccf9d74.pdf og https://www.bricksite.com/skodborg-hjemstavnsarkiv/boeger

    1. Hej Jørgen
      Tak for din kommentar 🙂 Udgivelsen fra Skodborg er flere gange omtalt her på hjemmesiden . Det er også en fortrinlig udgivelse. Glædeligt at høre, at der arbejdes videre med materialet.
      Mvh
      René

Skriv et svar til Jørgen Larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *