Alle indlæg af Thor Witt

15. marts 1920. Stor modtagelse i København.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. Marts: Hjem Klokken 4 Morgen. En Kop Te.  Arbejder ind i den lyse Dag, skriver en Leder, en Tak for dansk Støtte, Breve til Heftye, Claudel, Bruce, Verrier, et Memorandum fra de danske Raadgivere til Kommissionen. Imens er der fra Udvalget sørget for Avtomobil, Pas, Besked til Fru Jessen, Direktør P. Thomsen og en af vore Arbejdere, J. Christensen, om at tage med.

Henad 11 kører vi i susende Fart til Kolding; derfra videre med Toget. Fra Roskilde blundet lidt, dødtræt. Vækkes kort før København med den Besked, at der er stor Modtagelse paa Banegaarden. Man vil føre mig til Studenterforeningen, men der er voksende Stemning for at gaa til Kongen. Søger at blive helt vaagen: Godt, hellere springe i det end krybe i det! Modtages med Sang og Musik, Tusinder af Mennesker, mit Forsøg paa at tale drukner. I Guldstol gennem Byen. Flensborg hjem! Ned med Zahle! Studenter og mange andre. Taktfast, hurtig Marche, men lidt ubekvem Befordringsmaade.

Paa Amalienborg Plads lukkes et Vindue op, Kongen giver mig Haanden ud af det, jeg faa Sætninger, Kongen venlig Fortrøstning, jeg leve for Hans Majestæt og Opfordring til rolig at spredes. Slipper omsider ned paa Jorden.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. marts 1920. Ernst Christiansen “En Ydmygelse for vort Folk…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Marts: Sunget en Salme og Vilhelm Gregersens Flensborg-Sang hjemme. Hen at stemme. Udsendt Ekstrablade om Kapp-Revolutionen. Tyskerne nægter frejdigt Fakta. Hos Hallgreen protesteret mod tyske Plakater ved Valglokalerne, hvorefter kun tyske Stemmesedler er gyldige. Kørt rundt i Avtomobil for at tilse Valglokalerne. Protesteret hos Hallgreen mod Anholdelsen af danske Tillidsmænd i et Valglokale. Hjemme stort Besøg, Dirrende Spænding. Mange til Højtidelighed paa Kirkegaarden (Kallenbach-Pedersen), jeg paa Bladets Kontor, for at prøve paa at faa et nyt Ekstrablad ud, og paa Tillidskontoret. Byen overtrukken med Flag, Plakater, Stenbroen skjult af Papir, Gaderne fyldte af Mennesker.

Fra Klokken 8 et Par rolige Aftentimer paa Kontoret. Oprydning. Tanker. De sidste tre Dage med den overvældende tyske Tilstrømning har givet os et alvorligt Tilbageslag. Gaderne har hver Dag været oversvømmede med Tyskere, 8000 stemmeberettigede sydfra, mange nysgerrige, den opfanatiserede Skoleungdom. Tyskerne har uddelt Masser af Penge paa Landet og udsendt Lastavtomobiler med Fodtøj de allersidste Dage. Vore Folk er overanstrengte, men dog fortrøstningsfulde.

Værre ser det ud paa Landet, hvor alle Beboere de sidste Aftener har været stævnede til »Hjemstavnsfest« med de stemmeberettigede sydfra. Der drikkes og afkræves en tysk Ed, fuldstændig Hypnose. Paalidelige gamle trofaste Tillidsmænd har lovet Flertal af de bosiddende i flere Kommuner vest og sydvest og syd for Flensborg, men kuldkastes ikke deres Beregninger? Daglig i Maaneder har mange spurgt mig: Hvor mange Procent faar De i Flensborg? Hver Gang har jeg svaret : Det er umuligt at beregne; Danmark kan gøre meget til at vinde den store vaklende Midtergruppe. Hidtil tysksindede Borgere faar spurgt mig,  og jeg har svaret: Tag selv aabent Standpunkt for os, lad ti ansete Borgere gøre det, saa vil Hundreder følge efter og efter dem Tusinder. De raader for Udfaldet! — Kan De give os Sikkerhed? svares der. Den danske Regering haaner os, den tyske Presse brændemærker os, og en Del af den danske leverer den Materiale.

De første Efterretninger kommer, dybt nedslaaende fra Landet, Angel, Højderyggen, Vestkysten, alt revet omkuld af Strømmen sydfra. Før er en Skuffelse, Byen en svag Oprejsning. Der bliver stigende Tummel paa Gaden, sort paa Torvet, Nidviser, truende Fagter, Brus af Stemmer. Betjente skaffer kun et Øjebliks Luft. Saa skraales der igen, ustandseligt gjalder det det meste af Natten og føles som Haan. Alpejægerne holdes tilbage paa Kasernen. En Præst taler fanatisk truende fra Brøndkarmen paa Nørretorv, Klokkerne runger tysk Sejr over hele vor gamle By; den bitreste af de prøjsike Sejre i vort Land.

Folk kommer og gaar paa Kontoret, beretter om Forulempelser paa Gaden, ulykkelig Stemning paa vore Sammenkomster. En Sten klingrer igennem Ruden.

Pinligt ikke at kunne være helt alene. Taler mekanisk med nogle besøgende, mens Hylene lyder udefra, som om alle onde Aander var slupne løs. Bliver mere og mere kold indvendig, følesløs. Bittert som dansk FIensborger at opleve dette, fattig Trøst, at vi har sat vore Kræfter ind til det yderste, støttet trofast af Venner. En Ydmygelse for vort Folk og en grænseløs Sorg. Mørk Stemning blandt alle.

Kl. 3 Nat Raadslagning i et Værelse bagude med københavnske Venner og Advokat Andersen. Peter Grau og A. Gran er allerede rejste med Aftentoget . Vi enes om, at Johs. Andersen overtager Indsamlingen og Indsendelsen af Reklamationerne; jeg rejser straks til København. Nu er det Danmarks Vilje, det gælder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. marts 1920. Ernst Christiansen “Hele Byen drukner i flag…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Marts: Der er 39,135 stemmeberettigede. Tallet er altsaa ikke bragt synderligt ned. — Danske og tyske Opraab offentliggøres i Bladene med mange Navne og slaas op som Plakater.

—Tyske stemmeberettigede vælter ind. Demonstrationer i Raadhusgade og alle Vegne. Alle Gader sorte af Mennesker. Tyske Optog hele Dagen (Tordenskjolds Soldater). Man vader i Tryksager. Tyske Sammenkomster i en Række Lokaler. Luften er fyldt af Spænding. Hele Byen drukner i Flag, deriblandt mange danske, selv i den sydlige Bydel. I Aften til danske Møder i Holstensk Hus, Logehuset, Borgerforeningen, her talt kort.

—Møde i Krusaa. — Nis Nissen og jeg har i Dag overrakt Bruce Vælgerforeningens og Arbejderforeningens Henstilling om at tage Ikke-Rømningen af 3. Zone i Betragtning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. marts 1920. Direktionen for Kobbermøllen og Værftet stiller ultimatum.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Marts: Flere Skibe kommer. Direktionen for Kobbermøllen og Værftet offentliggør Meddelelser til Arbejderne om, at de vil lukke og flytte sydpaa, hvis Flensborg bliver dansk. Især Konerne er urolige.

Uldall, der har ordnet Mødearbejdet ligger i den sidste Uge syg. Grosserer H. Hansen har maattet springe ind. De sidste Dages Møder er først indvarslede i sidste Øjeblik. I Aften nationalt Samvær i »Sanssouci«, daarligt besøgt, »Kolosseum« bedre, og Borgerforeningen godt.

Flensborgske og kongerigske Gæster (Vilh. Gregersen, Th. Rovsing osv.) taler. — Møde i Lyksborg, A. Grau, Kloppenborg, Mittelstædt, Modtalere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. marts 1920. Ernst Christiansen “Flagforbudet er i Hovedsagen ophævet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Marts: Disse Dage gaar i en fuldstændig Hurlumhej, Kontor og Hjem fyldte af Mennesker. 3½ J. C. Paulsen, Ravn og jeg kaldtes ned til »Flensburger Hof«. Flagforbudet er i Hovedsagen ophævet (efter Forhanding med de tyske Raadgivere, saa vi stilles over for en fuldbyrdet Kendsgerning).

Festlig Modtagelse af det første Skib med stemmeberettigede. — Danske Folk, der flager, trues i Telefonen med, at de vil faa deres ruder slaaet ind.

Diskussionsmøde i »Sansouci«, Garbers, H. P. Hanssen, J. Andersen. P. Grau, af Tyskere Johs. Tiedje, Dr. Petersen. Udmærket Forløb. Samtidig Corn. Hansen, H. Thomsen og jeg til Tillidsmandsmøde i Logehuset . De sidste Instrukser.

Møde i Harreslev, P. Paulsen, Rosendal, Lorenzen. I Eftermiddags tyske Friluftsmøder paa Søndertorv og i Nystaden, Optog, syngende Skolebørn. Forulempelser af Danske.

Danske Særmøder afholdes daglig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. marts 1920. Ernst Christiansen på Flensburger Hof

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Marts: Paa »Flensburger Hof«. Kommissionen siges at være uanfægtet af den tyske Trusel. Køster har lige været der. Ny Flaguddeling.  Uden at det er kundgjort, strømmer Folk til af sig selv og beder om Flag. De danske Flags Antal er betydelig større i Dag. Nogle næsten rent danske Forstadsgader.

Kommissionen meddeler officielt, at den danske Regering har Ret til at besætte 1. Zone, men af praktiske Grunde er det udsat.

Møde i Goldelund, Kn. Rosendal, Juhler fra Toftlund, Jensen fra Tornumgaard, i Vesterland, Mathiesen, Borgsum og Vyk, Holger Andersen og Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. marts 1920. Ernst Christiansen “Det vælder frem i en ved at se Korsflaget flyve ud både hist og her”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Marts: Kørt hjem i Avtomobil. Paa Læk Landevej blaahvidrøde Flag. I Byen Plakater i Vinduerne — »Deutsch, deutsch« — og tyske Flag, i Nørregade det første store Danebrog. Hjemme stikker jeg Danebrog ud af Vinduerne. Man spørger i Telefonen fra Kontoret. Ja, stik Flag ud! Ringer ogsaa til Tillidskontoret: Flaget ud! — Ned paa Kontoret, et lille Flag er ude, faar det ombyttet med et stort. Sommers Hotel hejser ogsaa Flaget . Det vælder frem i en ved at se Korsflaget flyve ud baade hist og her.

Komitémøde. Rykind af den anden Verden. Børn stormer ind efter Smaa flag. Fra Jernbanehotellet gør danske Gæster store Anstrengelser for at faa flere Flag til Byen.

De tyske Raadgivere har i Gaar nedlagt deres Poster paa Grund af Flagforbudet. Dr. Køster giver Middag for 300 Mennesker. I Skolerne indøves tyske Kampsange. — Danske Møder i GoIdebæk, A. Grau, Bogensee, T. Jessen; Nyskovkro, H. Thomsen, J. Andersen, Modtalere; i Oldsum, H. Andersen og Dyrlæge Pedersen, og Kejtum, Gotthardsen og Chr. Mathiesen. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. marts 1920. Ernst Christiansen “Tyske Sange overdøves helt af danske”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. Marts: Skadeserstatningskommissionen i Paris har vedtaget, at Flensborg beholder sine Skibe, hvis det bliver dansk.

Kører til en politisk Sammenkomst i Ribe. De slesvigske Deltagere er enige om ikke at kræve Vælgerforeningen indkaldt før Afstemningen.

Møde i Brarup, indkaldt af Arbejderforeningen. Kampmøde.

Gotthardsen oplyser, hvorledes endog danske Privatmøder , som man paa Landet har grebet til for at holde dem i Fred, forstyrres af et tysk flyvende Korps, saaledes i Ladelund den l. Marts.

Møde paa Harreslev mark, II. Thomsen og T. Jessen, Modtalere. Tyske Sange overdøves helt af danske.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

7. marts 1920. Ernst Christiansen “…Luk op! Vi kommer! Vi vil hjem!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Marts: I Regn og Blæst Komitémøde hos mig 9½ Formiddag. Henad 11 enes vi om at aflyse Friluftsmødet paa Eksercerlykken og et nyt Folketog. I Steden for Indendørsmøder om Eftermiddagen i Borgerforeningen, Logehuset, »Sanssouci«. Alle Vegne stuvende fuldt . Kede af at, Friluftstilkendegivelsen aflyst .

I Borgerforeningen holder jeg Ekstramøde i Salen nedenunder. Alle Talere i Ilden, Typograf Nielsen, T. Jessen, P. Grau, J. Lorenzen, H. Thomsen, J. Andersen, Holger Andersen, Gotthardsen. Fru Oda Nielsen kører fra Møde til Møde og synger. Grossererne Severin Schmidt, M. Zachariassen, J. C. Møller, C. Hansen leder. Jeg foreslaar i Borgerforeningen en Udtalelse, som kræver Rømning af 3. Zone,  rigtig Vurdering af Vælgerhæren sydfra, af den historiske Ret, Afstemningen i 67 og slutter med en Henvendelse til det danske Folk: Luk op! Vi kommer! Vi vil hjem! Vedtages enstemmigt.

Alle Gader er fulde af Folk, danske og tyske Sløjfer. Hjemvendende Danske forulempes af tysk Pøbel.

I Sørup politisk Møde i Kirken og Friluftsmøde. Dr. Todsen og mange andre tyske Talere. De kielske Studenter er komne dertil.

I København vældig Flensborg-Tilkendegivelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

6. marts 1920. Ernst Christiansen: “…3. Zone kræves rømmet…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. Marts: Flagforbud 12—14. Marts. — Vi offentliggør Henvendelser til den danske Rigsdag, til Kommissionen og det øverste Raad, hvorved 3. Zone kræves rømmet henholdsvis Ikke-Rømningen kræves tagen i Betragtning ved Afgørelsen. I en længere redegørelse henvises til Rensborg og et til 7. Marts indkaldt stort tysk Møde i Sørup ved 2. Zones Sydgrænse. Mellemslesvigsk Udvalg, 362 Tillidsmænd i Flensborg  og 243 i Landdistrikterne har underskrevet.

— Møder i Ladelund, N. Petersen og H.J. Christensen, og i Lyngsted, Lorenzen og Jessen.

— Forpagterne, som nu i stort Tal gør Tjeneste med deres Avtomobiler , er samlede i Jernbanehotellet, Bernt Lunn fra Sofiedal er deres Kommandør. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. februar 1920. Afstemning i Traasbøl med dans til den lyse morgen

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

Tirsdag, den 10. Februar, Afstemningsdagen, oprandt med Regnvejr, der aldeles ødelagde de smukke Æresporte, der rundt omkring i Byen var rejst til Ære for Gæsterne. Tillige foraarsagede Stormen og Regnen, at Flagene, der blev hejst Kl. 8, maatte hentes ind igen ved Middagstid, da de ellers var bleven ødelagt. Vi gik op at stemme om Eftermiddagen Kl. 3, Skolestuen, der gjorde Tjeneste som Afstemningslokale, var pyntet med Guirlander og Flag, og det danske Kongepars Billede var hængt op i de tyske Kejserbilleders Sted og pyntet med Grønt og smaa Danebrog. Der sad Kommisionen, udvalgte af Byens Mænd, og tog mod vore Konvolutter med Stemmesedlerne.

Om Aftenen var der Fest i Kroen, vort eneste Lokale, Salen der var saa smuk den Aften, pyntet som den var, med Guirlander og Danebrog i Massevis. Bordene var dækket nydeligt, og der var Overflod af Kage. Festen aabnedes af Forpagteren paa Kiding, der mindedes de Faldne i faa, hjertelige Ord og bad Forsamlingen rejse sig til Ære for dem. Der blev saa sunget en Sang, og Kaffen bares ind. Vi lod alt smage os udmærket, Stemningen blev god, og det gik Slag i Slag med Taler og Sange, leve+ og Hurraraab.

Kl. 11 hævedes Bordet, og vi fik saa en lille Svingom bagefter, dog det vilde ikke rigtig gaa i Førstningen. Min Bro telefonerede til alle Byer og fik Valgresultatet at vide. Det blev saa læst op under høje Bifaldsraab. For Traasbøls vedkommende var Resultatet 188 danske Stemmer og 8 tyske. Jubelen var grænseløs, og nu først tog Dansen fat og forsattes til den lyse Morgen.

Ja, det var en Fest, en tid, der med sine skønne, festlige Indtryk og sin Jubel og Begejstring vil mindes alle Dage af os, der oplevede den og var saa lykkelige at være med dertil, jeg tror ligefrem ikke, at Genforeningsfesten kan blive mere skøn, men det glæder mig dog af ganske Hjerte, at den er nær forestaaende.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

9. februar 1920. Christine Jensen: “Hvert andet af de hejste Flag var det tyske. Det var en skam for Aabenraa.”

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

9. februar, Henved 1/2 5 skimtedes tydelig Als og Sundeveds Kyster, snart sejlede vi ind i Aabenraa Fjord og hilste med det franske Flag over til ”Marseillaisen”, der her laa for Anker. Vor Hilsen blev besvaret med et rungende Hurra fra Franskmændene. Saa kom vi til Aabenraa, og ”Dronning Maud” var ved Maalet.

Her bød Minister H. P. Hansen os ”Velkommen”, og Provst Munk takkede ham med sin dybe klangfulde Stemme, der skar gennem Larmen.

Nu kom de tyske Toldbetjente ombord for at undersøge vore Bagage, men ak og ve, deres Tid var forbi, de blev hensynsløst puffet til Side og maatte gaa bort med uforrettet Sag.

Landgangen forløb meget heldigt og hurtigt, idet Spejderdrenge og franske Soldater holdt Orden og dannede Espalier gennem Folkemængden, saa vi uhindret kunne passere igennem.

Med Musik i Spidsen gik det nu i Festoptog gennem Byens Gader, smaa, flinke Drenge kom løbende og tilbød at bære Kuferterne, Festkomiteens Medlemmer for rundt for at ordne alt muligt. Lidt oppe paa Gaden kom et andet Optog os i Møde, det var Tyskerne, mest Gadedrenge og Tøse, men enkelte Voksne. De var pyntede med sort-hvide Sløjfer, vinkede med smaa tyske Faner, peget Fingre af ”die Dänen”, og de sang af fuld Hals deres Sange om ”Deutschland über Alles” og Slesvig Holstens Visen.

Vi lo ad dem og spottede over deres ringe Antal, men senere saa vi med Alvor og Harme, at næsten hvert andet af de hejste Flag var det tyske. Det var en skam for Aabenraa. Mine Brødre var kørende efter Bror Johan og mig, og i en øsende Regn, men i straalende Humør og under livlig Samtale kørte vi de to Mil til mit Hjem, hvor en festlig, kærlig Modtagelse blev os til Del.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

9. februar 1920. Afrejsens dag.

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og sætningsbygning.

Den 9. Februar, Afrejsens dag, kom. Kl. 6.30 om Morgenen gik vi til Banegaarden, ledsaget af Forstander Dalsgaard og Frue, Lærerne, Lærerinden og alle vore Kammerater.

Der var en Vrimmel af Mennesker deroppe, en Dame uddelte rød/hvide Sløjfer til os, som vi med stolt Glæde fæstede paa Brystet med Emblemet. Da Toget kom, brød en Storm af Hurra løs fra Forsamlingen og blev besvaret fra Toget, vi tog en hastig Afsked, steg ind i Toget og fik god plads, og under Viften og Vinken og gentagne Hurraraab gled vi afsted ud paa den dejlige Fart.

I Slagelse var ikke saa mange Mennesker forsamlet; men der stod et Musikkorps og modtog os med: ”Slumrer sødt i Slesvigs Jord”. Denne vidunderlige, gribende Melodi rørte Alle til Taarer, aldrig har den grebet mig som den Morgen. Der stormede saa mange tanker ind paa mig, Tanker om al den lidte Uret for vort Land, Tanker om Savn og Sorg, som Krigen første over Hjemmene dernede, og det gik nu rigtigt op for mig, hvilken lykkelig Begivenhed der forestod os.

Hurra Afløste Musikken, og da Toget igen kørte i Gang, spilledes: ”Dengang jeg drog afsted”. Der knyttedes Samtaler med de Medrejsende, alle var fødte Sønderjyder, alle skulde nu hjem og stemme for deres Land og Retog alle var saa inderlig glade. Rejsen til Korsør forløb paa den Maade hurtigt, jeg blev helt forbavset, da vi kørte ind paa Korsør Banegaard.

Der var Fest, Hundreder af Mennesker stod pakket sammen ude ved Kajen, hvor de store smukke Dampere laa. Der var hejst Danebrog i svær Mængde, og der viftedes med smaa Flag fra alle Sider.

Vi blev her skilt fra hinanden, jeg kom straks ombord paa ”Dronning Maud”, der skulde sejle til Aabenraa. Der kom flere Tog til nu, og en Strøm af Mennesker vandrede ned til Skibene. Jeg fandt min Bror Johan i Vrimmelen, og vi stod og nød hele Herligheden. En Mængde Skolebørn kom, ledsaget af Lærere og Lærerinder, de raabte Hurra for Sønderjyderne og stemte i med: ”Vældige Riger….”. Et Militærorchester spillede de dejlige Melodier til de danske Fædrelandssange, vi lyttede aldeles betaget dertil.

Afgangstiden var bestemt til kl. 10, og meget præcis sejlede vi ud af Korsør, hilst af den forsamlede Mængde, ønsket en lykkelig Rejse og godt Resultat med Afstemningen. Sejlturen forløb uden videre Oplevelser, paa Grund af Taagen sejlede Damperen kun med halv Kraft, og der herskede Frygt for, at det vilde blive mørkt, inden vi kom til Aabenraa.

Der var gratis Forplejning ombord, og det var ”ff” alt sammen, Cigarer og Cigaretter blev delt ud og budt rundt med i store Masser. Ved 3 tiden lettede Taagen og man lovede os, at vi vilde naa i Land til Kl. 5. Ved Kaffebordet blev sunget en Festsang, dernæst talte Provst Munk og udbragte et ”leve” for Sønderjyderne og deres Land, og en anden Herre takkede i alles Navn ”De forenede Dampskibsselskaber”, der stillede Damperne til fri afbenyttelse og tillige Direktør Petersen, København, der gav Forplejningen. Der herskede den bedste stemning, og Hurraraabene lød højt og kraftigt fra alles Læber.  

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

8. februar 1920. Christine Jensen: “Det var næsten ikke til at fatte, det forekom os som et Under, og Jubelen og Begejstringen var ubeskrivelig.”

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

Den 8. Februar. I 55 Aar har Sønderjylland staaet under Tyskernes Herredømme, og Sønderjyderne har vaandet sig derved, men selv i de haardeste Trængelstider har de holdt fast ved Haabet om engang at blive fri og kunne vende tilbage til Danmark.

Ved Verdenskrigens Slutning den 11. November 1918 gik der som en Storm af Jubel gennem alle Danskes Hjerter derhjemme, vi fik da at se, at vi ikke var glemt, at vor Udholdenhed skulde belønnes og Haabet opfyldes.

Det var næsten ikke til at fatte, det forekom os som et Under, og Jubelen og Begejstringen var ubeskrivelig.

Et helt, lang Aar gik med de uendelige Forhandlinger, og Glæden fortog sig lidt, tit fik man at høre en tvivlende Bemærkning, og imens plagede og udsugede Tyskerne Landet af alle Kræfter. Endelig blev Fredstraktaten undertegnet den 10. Januar 1920 og saa kom der Fart på Tingene.

Afstemningen blev straks bestemt til den 10. Februar, vi 14 stemmeberettigede Sønderjyder har paa Sorø Højskole var ved at forgaa af Spænding og Forventning.

Den 8. Februar kom vore Pas, der garanterede os fri Rejse hjem og tilbage, og vor første Gang gjaldt Politistationen, hvor Passet blev forsynet med Photografi og Stempel. Fra nu af havde vi ingen Ro paa os, Tankerne forlod det daglige Arbejde og gik i Forvejen hjemad.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.