Alle indlæg af Thor Witt

30. april 1920. “Og efter en skærsild i tolden: Foden på Sønderjyllands jord.”

Mogens Kai Nørregaard var en af tolv civilklædte soldater fra Fåborg, som drog mod Sønderborg d. 30. april 1920. Han havde til opgave at sørge for alt var parat til de danske troppers ankomst d. 5. maj 1920. Dagbogsoptegnelserne er samtidige og strækker sig fra hans ankomst d. 30. april til og med d. 9. juli 1920, hvor Christian d. 10. underskrev traktaten.

Der var stærk uro over os tolv civilklædte soldater, dengang vi, hin 30. april 1920 i Fåborg, med stigende utålmodighed ventede dampskibets afgang til Sønderborg. Vi var de allerførste, som blev sendt derned, inden overtagelsen endnu var officiel, for at sørge for, at alt var parat til troppernes ankomst. Enhver af os mærkede for alvor, at nu stod vi foran enestående oplevelser. For dem iblandt os, der havde lejlighed til sammenligning, og som i tidligere tid, fra det sydlige Fyn, havde modtaget et uudsletteligt indtryk af, hvordan Als, en lille del af det store landskabs helhed, dog var et fremmed land, og ligesom en ond trussel, for dem var dette øjeblik som på selve tærsklen til eventyret.

Da landet endelig begyndte at forme sig, hvor vi spejdede, hvor vi gættede. Lysabild kirkespir, som danner centrum for den halvcirkel, hvori skibet runder Als, og som man i lang tid vedvarende har på samme plet lige ud for sig, mens skibet drejer, var det første kendemærke, der bed sig fast. Efter at have passeret den smalle tange Drejet, så vi den første mølle på den lille halvø Kegnæs. Vi stirrede så det sved i øjnene – var det Dybbøl? – Og så blev med eet al tvivl bortvejret, og det store, kuplede bjerg hævede sig forude, mens damperen ilede det i møde, og møllen tegnede sig endelig fast og utvetydigt ovenover gårdene og de fugtiggrønne marker længere nede ad banken, der satte sin gule lerfod i det grålige vand og på sin højderyg stolt bar landevejens træer i to store buer ned mod Sønderborg by.

Hurtig gled imens, til den anden side, Sønderskoven forbi, skydebanernes græsvold og lange betonmure, villa ved villa langs strandpromenaden; så kom det gamle slots fremskudte masse, vi rundede hjørnet og styrede i den skyede gråvejrsaften ind i havnen. – Dér mødte os et helt fremmedartet billede i de tyske toldembedsmænd med de hæslige huer og C.I.S – politimændene, hvis mission først forekom os noget dunkel.

Og efter en skærsild i tolden: Foden på Sønderjyllands jord.  

Om aftenen, i mørke, troede man sig hensat til en af de små, tyske byer. Der var kun lys ét sted på hovedgaden, og det bestrålede et skilt: »Ratsweinkeller«. Oppe i mørket skimtedes på en stor bygning ordet »Postamt« i jernbogstaver, men det stod underlig skævt og forrykket fra midten.  

M.K Nørregaard: ”Oplevelser i Sønderjylland 1. maj – 9.juli 1920 – En samtidig skildring” Sønderjyske Årbøger, 1980.

27. april 1920. Stor valgsejr i Danmark.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. April: En stor Valgsejr i Danmark. I al Bitterhed vanskeligt ved at tro den første Efterretning. — Heftye er ogsaa rejst, han har aflagt en Afskedsvisit paa »Flensborg-Avis’s« Kontor. Bruce har nu ene faaet overdraget Styret.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. april 1920. Forhandlinger om Delegationens sammensætning.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. ApriI: Holger Andersens Redegørelse for H. P. Hanssens Politik fremkommer. — I disse Dage Forhandlinger om vor Delegations Sammensætning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

23. april 1920. Henvendelse til det danske folk.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. April: Over for hele det Zahle-Stauning’ske Felttog offentliggør Tillidsmændene en Henvendelse til det danske Folk.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. april 1920. Forlydender om Kommissionens rapport.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

22. April: Marling rejste i Morges til København og London. Claudel er ogsaa rejst. — Der forlyder, at Kommissionens Indstilling slutter med den Sætning, at dens Magt fuldkommenhed er begrænset; men den henstiller indtrængende saa virksomt som muligt at sikre den danske Befolkning i 2. Zone, der ved Overgangen til Tyskland trues med Udslettelse. — Og alle Valgklagerne? — De gaar med til Paris som Materiale. 

I Hamborg er en dansk Tillidsmand, Snedker A. Friis, som udbredte vore Henvendelser til de stemmeberettigede sydpaa, bleven holdt i Varetægtsarrest og idømt 6 Ugers Fængsel. Efter 3½ Uges Indespærring »benaades« han med en Bøde. 

De tyske Partibestyrelser i Flensborg offentliggør samtidig Henvendelser til det danske Folk for at støtte Zahle til Valget.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

19. april 1920. Udarbejdelse af Internationaliseringsplan.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

19. April: Samtale med Heftye og Bruce. P. Grau ønsker i Telefonen flensborgsk Forretningsmands Komme til København, hvor Professor Vinding Kruse udarbejder en Internationaliseringsplan. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. april 1920. Ernst Christiansen “Nu er Indstillingen antagelig færdig”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. April: Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse drøfter en Paris-Sendefærds Sammensætning. Den 15de har P. Grau og J. Andersen overrakt Statsminister Friis den nordslesvigske Petition.

—Sydow rejste i Gaar paa længere Ferie. Nu er Indstillingen antagelig færdig. —Ungdomsforeningen overrakte i Gaar Sydow en særlig Ungdomspetition med 1866 Underskrifter.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. april 1920. Over tyve tusind Nordslesvigere støtter petition.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. April: KL 9½ Samtale med Claudel. Kommissionen kan ikke vente til efter Valget med sin Indstilling. Men han rejser selv over København med den og kommer ikke til Paris før efter Valget. Han billiger, at vi sender en Delegation. En nordslesvigsk Deputation med Direktør L. Christensen fra Haderslev som Ordfører overrækker Claudel paa Kommissionens Vegne en Petition med 21,804 voksne Nordslesvigeres Underskrifter til Støtte for vort Krav.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. april 1920. Ønske om udsættelse til efter valget.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. April: Dr. Køster udnævnt til tysk Udenrigsminister. — Ministeriet Friis indvilger i at bede Kommissionen om Udsættelse til efter Valget.

—Flensborg-Gruppen holder Møde. En skarp Udtalelse mod H. P. Hanssen. Vi enes om, at P. Grau og Advokat Andersen skal repræsentere os i København.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. april 1920. Vemodigt farvel.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. April: Petitionen er i Orden med 10,524 Underskrifter, delvis de samme som den danske, men flere Tusinde nye, ogsaa Tyskere. Den overrækkes i Dag af fire Borgere med Zachariassen som Ordfører.

—I Eftermiddags med en lille Kreds ud paa »La Marseillaise«. Holder en lille Afskedstale til Loyer, der i et udførligt Svar takker og udtaler sin Deltagelse. De Danske i Flensborg har gjort mest Indtryk paa ham. Vi tager hele Skibet i Øjesyn. Vemodigt Farvel.

— Visit paa »Flensburger Hof«. Claudel har stillet Forslag om kun at tage de mellemslesvigske Sogne og en Strimmel ved Sosti med.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. april 1920. En ny Overborgmester skal udpeges.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. April: Mellemslesvigsk Udvalg frafalder Retten til at udpege en ny Overborgmester (Holm vil ikke længere). Talt med Heftye før hans Afrejse til København. Man arbejder stadig paa at fremskynde Afslutningen. En Deputation bør først rejse til Paris, naar Indstillingen foreligger.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

7. april 1920. Uvished om udsættelse.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. April: Fru Jessen overrækker sammen med flere Damer Claudel paa Kommissionens Vegne en Petition, underskreven af 5275 Kvinder i anden Zone, om Internationalisering som Minimum.

6½ længere Passiar med Bruce. Jeg spørger, om Kong Christian har faaet Løfte om Udsættelse til efter Valget. Der foreligger intet herom. Jeg henstiller i rette Tid at underrette Tyskerne om, at de tyske Valg ikke kan udstrækkes til 2. Zone.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

6. april 1920. Falske påstande og tyske spioner.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. April: P. Grau telegraferer paa Flensborg-Gruppens Vegne til København. — Den nordslesvigske Gruppe vedtager i Aabenraa at tilsige H. P. Hanssen »fuld Støtte i hans Bestræbelse for, at det sønderjyske Spørgsmaal finder sin endelige Løsning«. — Det tyske Udvalg har sendt Kommissionen en Skrivelse med falske Paastande om den danske Petition. Udvalget har Spioner paa vore Møder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. april 1920. Telegram til den nye statsminister.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. April: Nyt Forretningsministerium  i København, Corn. Hansen og jeg sender Telegram til den nye Statsminister og til J. C. Christensen. Tillidsmændene i et Distrikt strejker med Hensyn til den nye Petition.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. april 1920. Ernst Christiansen “Nu gælder det den nye Petition”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. April: Kl. 6 hos Bruce, der spørger, om Dr. Todsen skal ansættes igen, Holm tilraader det. Jeg fraraader det bestemt, forelægger et Brevkort fra en Bank (fejlagtigt tilstillet vort Pressehjem), hvorefter Byens Kasse har anvist 190,000 Mark til det tyske Pressehjem.

Bruce hævder, at Situationen ikke har været saa farlig som paastaaet; intet Forslag har været udarbejdet, og det er ikke sket endnu. Det vil dog næppe kunne udsættes til efter Valget i Danmark og er heller ikke nødvendigt, da det øverste Raad i hvert Fald ikke tager Bestemmelsen før.

Marling rejste i Gaar til København. — Kl. 8 til Tillidsmandsmøde; nu gælder det den nye Petition, opfordrer ogsaa til Anmeldelser til den danske Skole.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. april 1920. Plakatkrigens omfang. Optælling på kontoret.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. April: »Unser Land« udkom sidste Gang den 26. Marts. Efterhaanden inddrages de forskellige Led. Tillidsraadets Valgkontor har i den første Tid sysselsat 30—40 Mand, senere 30 flere foruden Hjemmearbejdere. Kontoret har medvirket ved 2161 Andragender om Optagelse paa Listerne, krævet indført 1237, som manglede paa de første Huslister, indgivet 1062 Besværinger og 900 Valgklager. I Marts udgik en kvart Million Postsendinger med Agitationsmateriale, Opraab osv. fra Kontoret. Der var i alt uddelt 73 Flyveblade (i 1,460,000 Eksemplarer) foruden en stor Mængde Løbesedler, som delvis er uddelte paa Gaden, og opklæbet 34 større Plakater i 17,000 Eksemplarer. Alene Plakatkrigen kunde der skrives meget om. Gennem Kontoret og Tillidsmændene er der indmeldt over 9000 Medlemmer i Vælgerforeningen. For Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor foreligger ikke en saadan Opgørelse, men Ferdinand og hans Hjælpere har i Aar og Dag trofast gjort et Arbejde, som de først troede kun skulde vare nogle Uger. De har givet utallige Mennesker mundtlig Oplysning.

Hans Madsen kommer fra en Forhandling i Gram i Gaar. Mads Gram vil kun med til en Henvendelse til Vælgerforeningen til Fordel for os. Aktionsudvalget enes om Ordlyden for den nye flensborgske Petition. Madsen ordner telefonisk Petitionsarbejdet i Nordslesvig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

31. marts 1920. Ernst Christiansen “Stærke Kræfter søger nu igen at fremskynde den udsatte Afgørelse”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Marts: Daarligt Nyt paa »Flensburger Hof«. Det er ikke Heftye muligt at faa otte Dages Ferie. Stærke Kræfter søger nu igen at fremskynde den udsatte Afgørelse; man anfører de store daglige Udgifter for Tyskland. Claudel og Sydow er ude i de mellemslesvigske Sogne for at se paa Vandløb.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

30. marts 1920. Nye petitioner drøftes.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Marts: Paa Trappen i »Flensburger Hof« mødt Heftye, der er glad for det skete og anbefaler Offentliggørelse af min Tale. — Nogle flensborgske næringsdrivende drøfter med Professor Verrier Tanken om en ny Petition om Internationalisering med England som Værnemagt, som vilde kunne faa Underskrifter fra begge Lejre.

—Nordslesvigerne vil først holde Møde med Mads Gram om deres Petition. —Fru Jessen, Fru Thomsen og flere planlægger en Kvindepetition. —Affatter en Skrivelse til det øverste Raad om de nye Tilkendegivelser .

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. marts 1920. “Telefon fra Collin: Zahle er falden!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Marts: Møde paa Bladets Kontor Kl. 11. Enes om Deputationens Sammensætning, næringsdrivende, Arbejdere, jeg Ordfører. Min Tale maskinskrives i fem Eksemplarer paa Tysk, saa hver Kommissær kan faa eet.

Kl. 2 ned paa »Flensburger Hof«. Paa Nr . 18 samles de fire Kommissionsmedlemmer og Bruce. Vi faar Plads ved Bordets nederste Ende. Læser derefter vor Henvendelse, der giver Afstemningens Baggrund og Karakter, anfører Valgklagerne og overrækker et omfattende Materiale samt en Imødegaaelse af Magistratens Memorandum, udarbejdet fra sagkyndig Side, nævner Flensborg-Gruppens Udtalelse, en særlig Henvendelse til Kommissionen paa 3300 Arbejderes Vegne, Henvendelsen til det øverste Raad fra 446 Tillidsmænd i Byen og 171 i Landdistrikterne og overrækker endelig den sidste Petition med 8911 Underskrifter fra voksne Mænd og Kvinder i Flensborg, samlede i 24 Timer. Slutter med Befolkningens Nødskrig til det Styre, hvoraf den har ventet Friheden, om ikke at udlevere den. Flere af Kommissionens Medlemmer er ret bevægede. Endog Marling synes at have mistet lidt af sin sædvanlige Reserverthed. De forhandler lidt indbyrdes, faar Bunken med Petitionerne og det øvrige Materiale — Garbers tilbyder Bruce flere Underskrifter —, indtil Bruce paa Marlings Foranledning svarer: Ja, vi har nu faaet alle disse Ting; Kommissionen har ikke kunnet følge Fremstillingen i alle Enkeltheder, men vil ved Hjælp af Oversættelser studere Materialet igennem med Sympati for den danske Befolkning.

— Vi gaar derefter nedenunder. I Foyeren kaldes jeg til Telefonen; min Kone: Telefon fra Collin: Zahle er falden! — Underretter Bruce. Enkelte Danebrogsflag stikkes ud i Byen. Hjemme Hans Madsen, Søren Ratzer og Bjorholm, der laver Udkast til en nordslesvigsk Petition til Rigsdagen og Kommissionen.

— Rygter fra København om Trusler med Revolution. H. Thomsen indbyder fem Arbejdere til mig om Aftenen; de rejser til København. Hører, at Cornelius Hansen efter Ønske fra Venner i København er kørt til Pøl for at tage P. Grau med til København igen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

28. marts 1920. Samtale med Sydow.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Marts: Paa »Flensburger Hof«. Bruce kommer fra København, faar min skriftlige Anmodning og lover at fremme Sagen. Taler i Foyeren med Sydow, lægger ham indtrængende den danske Befolknings Stilling paa Sinde, gør tilsyneladende Indtryk paa ham.

— Paa Jernbanehotellet har man jævnlig Forbindelse med København. Et Rygte om, at Kongen vakler, er urigtigt; men Zahle er forsvunden. Hele Aftenen paa Valgkontoret. Petitionerne kommer. Navnene tælles.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. marts 1920. Ernst Christiansen “Det er alleryderste Øjeblik!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Marts: En bevæget Dag. Forlader Sygelejet henad Middag for at skrive en Leder. Telefon fra Jernbanehotellet: Kommissionens Indstilling er færdig; den skal underskrives paa Mandag! Lidt efter mundtlig samme Besked: Den paatænkte Indstilling gaar os imod: det er alleryderste Øjeblik! — Skriver et Nødraab — fed Tryk paa Forsiden — skriver en Petition og giver den i Trykken, gaar ned til »Flensburger Hof«. Heftye tager imod mig, mens han klæder sig paa, og vi aftaler, at jeg skriftligt skal anmode Bruce om Foretræde for den samlede Kommission før Mandag Middag. Hans synes at staa alene.

—Lige til stort Tillidsmøde i Borgerforeningen, hvor man er i Færd med at underskrive og indsamle Tillidsmændenes Henvendelse. Tager Ordet, bittert at maatte slaa Mod og Fortrøstning ned, male sort for at vise yderste Alvor. Et Lysblink fra København, hvor Venstre i Dag har taget Standpunkt og Marott har telefoneret. Tillidsmændene instrueres om at skaffe alle de Underskrifter, de kan faa i 24 Timer. Afsender Telegrammer til Rigsdagens Formænd og Marott, lader trykke10,000 Eksemplarer Ekstra af Avisen og sender dem i Avtomobil til København. — Antagelig som Modtræk har Skoleudvalget i Gaar ønsket Byraadets Samtykke til at forberede Oprettelsen af en dansk Skole.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. marts 1920. Ernst Christiansen “Hvis der ikke handles, prisgives vi”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Marts: Sengeliggende. Peter Grau og Kloppenborg hos mig. De gaar til Kommissionen, kommer igen med et mørkt Billede: een urolig, en anden vigende, een ikke til at hugge og stikke i. Enes om Københavnsrejse for at gøre det klart i Rigsdagen: Hvis der ikke handles, prisgives vi.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

23. marts 1920. Kommissionen forhandler garantier.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Marts: Kl. 6 hos Claudel. Han ser endnu mørkere paa Stillingen end de andre. Kommissionen forhandler om Garantier for os; den kan næppe sysselsætte sig med videregaaende Ønsker. — Dr. Todsen vender tilbage til Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. marts 1920. Ernst Christiansen: Søvnløse nætter, stærke smerter

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2 2. Marts: Flensborg-Gruppen holder Møde i Borgerforeningen. Et Udvalg (P. Gad, A. Gran, Svensson, H. Andersen og jeg) former en Udtalelse med Halvdelen af Mads Grams Resolution; vi venter, at de Danske i 2. Zone ikke under nogen Omstændighed udleveres til Prøjserne.

P. Grau, Kloppenborg og jeg taler paa »Flensburger Hof« med Heftye. Han er kun een af fire og kan kun gøre lidt. Han hører gennem os første Gang et Rygte om et Enten—eller: Tiedje-Linjen eller 1. Zones Sydgrænse. “Taler der efter med Bruce, som kun har hørt det fortælle i Byen. Han udvikler de samme Tanker som i Gaar. 

—Søvnløse Nætter, stærke Smerter.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. marts 1920. Petition om Internationalisering.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Marts: Kl. 12—1¼ Samtale med Bruce. De Danske bør ikke prisgives: men Kommissionen har kun Mandat til at foreslaa en Grænselinje; i det højeste kan den afgive en Tillægsbetænkning. Men dertil udkræves Henvendelser fra Befolkningen, helst fra begge Lejre i Fællesskab. Personlig synes han, at en international Stat kun er tænkelig, naar den gaar baade længere nordpaa og sydpaa. Jeg imod Holsten, og i Nordslesvig vil Ingen nøjes med mindre end at komme til Danmark.

— Enes med J . C. Møller om at holde Møde hos mig om Aftenen. Vi samles Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse, Cornelius Hansen, Møller, Garbers, og enes om at tilvejebringe en Petition om Internationalisering.—Nordpaa flensborgfjendtlige Udtalelser fra radikale og aabenraaske Kredse; man søger endog at trække fra paa vort Stemmetal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. marts 1920. Tyskerne kræver Tiedje-linjen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Marts: Den nordslesvigske Gruppe har 15. Marts opfordret alle sine Tilhængere til ikke at deltage i Tilkendegivelser. — A. Diemer har den 18de holdt Foredrag med Lysbilleder i Borgerforeningen for at oplive de triste Sind. Det var rørende at se alle de nedtrykte trofaste Deltagere i Arbejdet live lidt op ved Samværet .

—120 danske Avtomobiler var i Fart den 14de, i hvert Distrikt, i Byen og de fleste paa Landet. De sidste fjorten Dage før Afstemningen kørte 25 frivillige Avtomobiler. Bernt Lunn fra Sofiedal sad paa Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor og dirigerede. Det gik som efter en Snor. — Dr. Køster har den 18de overrakt Kommissionen en Note, hvori Tyskland kræver Tiedje-Linjen. Flensborg Byraad vedtager i Dag efter en tysk-patriotisk Tale af Overborgmester Holm en Resolution som ligeledes kræver Tiedje-Linjen. Politimester Sørensen protesterer.

—Forfølgelser og Forulempelser mod danske Tjenestemænd og Arbejdere er allerede begyndte, paa Værftet, paa Posthuset, Sporvejen osv. Postdirektør Francke er i den Anledning afskediget som Plebiscit-Postdirektør. — Politiske Møder er indtil videre forbudte. Kommissionen standser Retssager fra før den 15. Marts og eftergiver ikke fuldbyrdede Straffe. Den udtaler sin Anerkendelse til Politiet for dets Optræden den 14de. V. Sørensen har forbudt, at Klokkespillet paa Nikolaj Kirke spiller Slesvig-Holsten-Visen.

—Syd for Afstemningsgrænsen, især syd for Slien, raader der utrolige, revolutionære Forhold. — I Dag Besøg af Sønderjysk Arbejderforenings Formand P. Jacobsen; han sender et Telegram til Støtte for Marott. —Klokken 12¾ ned til Heftye. —Jeg taler helt aabent til Dem, ikke som Kommissionsmedlem. Jeg agter at gøre, hvad jeg kan, for at forhindre en Prisgivelse af de Danske. Jeg har forhindret en Drøftelse af de enkelte Valgresultater; vi vil først have den almindelige Stilling klaret . — Møde i Mellemslesvigsk Udvalg. Aflægger Beretning. Enes om, at Aktionsudvalget skal sammenfatte Valgklagerne i een Sum, og at de danske Kontrolkommissionsmedlemmer maa staa fast med Hensyn til vore Anker, om fornødent afgive Særvotum. — Laver et Udkast til en Petition fra Tillidsmændene til det øverste Raad og en Følgeskrivelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

19. marts 1920. Valgklager

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Marts: Hjem. Der er indgivet omfattende Valgklager. Især paa Landet et Vrængebillede af en hemmelig Afstemning. Valgtryk i stor Stil. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. marts 1920. Valgresultat diskuteres i København.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Marts: Mads Gram, Jørgen Gram og J. Hørlück er i København. Paa et Møde i Gram den 16de af Mænd fra begge Lejre er man enedes om en Udtalelse, hvori siges, at Resultatet under de givne Forudsætninger ikke kunde ventes bedre. Det er ikke retfærdigt at udlevere de Danske i 2. Zone. Landet bør i 10—15 Aar stilles under international Overhøjhed med Selvstyre og økonomisk Fællesskab med Danmark. Derefter holdes en ny Afstemning.

—De tre er i København for at faa H.P. Hanssen med til dette Krav. Mødes med dem hos Overkirurg Collin. De har talt med Hanssen, der ikke stillede sig afvisende, forudsat at vi aflyste vort paatænkte Mødefelt tog i Danmark; men han ønskede Betænkningstid til Kl. 5. Vi enes om at aflyse Møderne i Provinsen, saafremt de Moddemonstrationer, som der trues med, ogsaa aflyses; men Møderne i København i Aften maa holdes. Store Møder i Paladsteatret, Cirkus, Kinopalæet. Krav: Ikke-Udlevering. Mødes bagefter med Mads Gram. Har været hos Hanssen. Denne Gang var Nis Nissen der. Hanssen sagde nu Nej, hvad der dog skal være faldet ham svært. Gram mener, at om end der ikke kan naas Samling, kan Flensborg-Gruppen hævde dette Krav. Drøfter med Venner en Pariser-rejse.

—Paa Hotellet en Lavrbærkrans fra konservative Arbejdere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. marts 1920. Ernst Christiansen på besøg i Rigsdagen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Marts: Mange Besøg og Forhandlinger. I Rigsdagen talt med Marott. I Aften talt i Studenterforeningen sammen med A. Grau, P. Grau, Advokat Andersen, Marott. Stormende Tilslutning.

Birck imødegaar under stærk Modsigelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. marts 1920. Ernst Christiansen i foretræde hos Kongen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Marts: Vi fire Flensborgere, P. Grau, A. Grau. og en Københavner i Foretræde hos Kongen. Indleder, Kongen svarer velvilligt i almindelige Vendinger, Tillid til Kommissionens Afgørelse, til Gud, selv om ikke straks lyst. Der efter Samtale med de enkelte. I Rigsdagen P. Grau og jeg. Samtale med J.C. Christensen, Neergaard og Kl. Berntsen i et Udvalgsværelse, ringe Trøst, passiv Støtte. Samtaler med Birck, der rolig vil ofre de danske Flensborgere.

Zahle fremtvinger et halvt Dementi af Bladenes Gengivelse af Kongens Tale. Gamle Smerter melder sig om Natten. Venstres Rigsdagsmænd maa ikke tale ved Flensborg-Møder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)