Alle indlæg af Thor Witt

6. april 1920. Falske påstande og tyske spioner.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. April: P. Grau telegraferer paa Flensborg-Gruppens Vegne til København. — Den nordslesvigske Gruppe vedtager i Aabenraa at tilsige H. P. Hanssen »fuld Støtte i hans Bestræbelse for, at det sønderjyske Spørgsmaal finder sin endelige Løsning«. — Det tyske Udvalg har sendt Kommissionen en Skrivelse med falske Paastande om den danske Petition. Udvalget har Spioner paa vore Møder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

4. april 1920. Telegram til den nye statsminister.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

4. April: Nyt Forretningsministerium  i København, Corn. Hansen og jeg sender Telegram til den nye Statsminister og til J. C. Christensen. Tillidsmændene i et Distrikt strejker med Hensyn til den nye Petition.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

3. april 1920. Ernst Christiansen “Nu gælder det den nye Petition”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

3. April: Kl. 6 hos Bruce, der spørger, om Dr. Todsen skal ansættes igen, Holm tilraader det. Jeg fraraader det bestemt, forelægger et Brevkort fra en Bank (fejlagtigt tilstillet vort Pressehjem), hvorefter Byens Kasse har anvist 190,000 Mark til det tyske Pressehjem.

Bruce hævder, at Situationen ikke har været saa farlig som paastaaet; intet Forslag har været udarbejdet, og det er ikke sket endnu. Det vil dog næppe kunne udsættes til efter Valget i Danmark og er heller ikke nødvendigt, da det øverste Raad i hvert Fald ikke tager Bestemmelsen før.

Marling rejste i Gaar til København. — Kl. 8 til Tillidsmandsmøde; nu gælder det den nye Petition, opfordrer ogsaa til Anmeldelser til den danske Skole.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

1. april 1920. Plakatkrigens omfang. Optælling på kontoret.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

1. April: »Unser Land« udkom sidste Gang den 26. Marts. Efterhaanden inddrages de forskellige Led. Tillidsraadets Valgkontor har i den første Tid sysselsat 30—40 Mand, senere 30 flere foruden Hjemmearbejdere. Kontoret har medvirket ved 2161 Andragender om Optagelse paa Listerne, krævet indført 1237, som manglede paa de første Huslister, indgivet 1062 Besværinger og 900 Valgklager. I Marts udgik en kvart Million Postsendinger med Agitationsmateriale, Opraab osv. fra Kontoret. Der var i alt uddelt 73 Flyveblade (i 1,460,000 Eksemplarer) foruden en stor Mængde Løbesedler, som delvis er uddelte paa Gaden, og opklæbet 34 større Plakater i 17,000 Eksemplarer. Alene Plakatkrigen kunde der skrives meget om. Gennem Kontoret og Tillidsmændene er der indmeldt over 9000 Medlemmer i Vælgerforeningen. For Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor foreligger ikke en saadan Opgørelse, men Ferdinand og hans Hjælpere har i Aar og Dag trofast gjort et Arbejde, som de først troede kun skulde vare nogle Uger. De har givet utallige Mennesker mundtlig Oplysning.

Hans Madsen kommer fra en Forhandling i Gram i Gaar. Mads Gram vil kun med til en Henvendelse til Vælgerforeningen til Fordel for os. Aktionsudvalget enes om Ordlyden for den nye flensborgske Petition. Madsen ordner telefonisk Petitionsarbejdet i Nordslesvig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

31. marts 1920. Ernst Christiansen “Stærke Kræfter søger nu igen at fremskynde den udsatte Afgørelse”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

31. Marts: Daarligt Nyt paa »Flensburger Hof«. Det er ikke Heftye muligt at faa otte Dages Ferie. Stærke Kræfter søger nu igen at fremskynde den udsatte Afgørelse; man anfører de store daglige Udgifter for Tyskland. Claudel og Sydow er ude i de mellemslesvigske Sogne for at se paa Vandløb.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

30. marts 1920. Nye petitioner drøftes.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

30. Marts: Paa Trappen i »Flensburger Hof« mødt Heftye, der er glad for det skete og anbefaler Offentliggørelse af min Tale. — Nogle flensborgske næringsdrivende drøfter med Professor Verrier Tanken om en ny Petition om Internationalisering med England som Værnemagt, som vilde kunne faa Underskrifter fra begge Lejre.

—Nordslesvigerne vil først holde Møde med Mads Gram om deres Petition. —Fru Jessen, Fru Thomsen og flere planlægger en Kvindepetition. —Affatter en Skrivelse til det øverste Raad om de nye Tilkendegivelser .

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

29. marts 1920. “Telefon fra Collin: Zahle er falden!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

29. Marts: Møde paa Bladets Kontor Kl. 11. Enes om Deputationens Sammensætning, næringsdrivende, Arbejdere, jeg Ordfører. Min Tale maskinskrives i fem Eksemplarer paa Tysk, saa hver Kommissær kan faa eet.

Kl. 2 ned paa »Flensburger Hof«. Paa Nr . 18 samles de fire Kommissionsmedlemmer og Bruce. Vi faar Plads ved Bordets nederste Ende. Læser derefter vor Henvendelse, der giver Afstemningens Baggrund og Karakter, anfører Valgklagerne og overrækker et omfattende Materiale samt en Imødegaaelse af Magistratens Memorandum, udarbejdet fra sagkyndig Side, nævner Flensborg-Gruppens Udtalelse, en særlig Henvendelse til Kommissionen paa 3300 Arbejderes Vegne, Henvendelsen til det øverste Raad fra 446 Tillidsmænd i Byen og 171 i Landdistrikterne og overrækker endelig den sidste Petition med 8911 Underskrifter fra voksne Mænd og Kvinder i Flensborg, samlede i 24 Timer. Slutter med Befolkningens Nødskrig til det Styre, hvoraf den har ventet Friheden, om ikke at udlevere den. Flere af Kommissionens Medlemmer er ret bevægede. Endog Marling synes at have mistet lidt af sin sædvanlige Reserverthed. De forhandler lidt indbyrdes, faar Bunken med Petitionerne og det øvrige Materiale — Garbers tilbyder Bruce flere Underskrifter —, indtil Bruce paa Marlings Foranledning svarer: Ja, vi har nu faaet alle disse Ting; Kommissionen har ikke kunnet følge Fremstillingen i alle Enkeltheder, men vil ved Hjælp af Oversættelser studere Materialet igennem med Sympati for den danske Befolkning.

— Vi gaar derefter nedenunder. I Foyeren kaldes jeg til Telefonen; min Kone: Telefon fra Collin: Zahle er falden! — Underretter Bruce. Enkelte Danebrogsflag stikkes ud i Byen. Hjemme Hans Madsen, Søren Ratzer og Bjorholm, der laver Udkast til en nordslesvigsk Petition til Rigsdagen og Kommissionen.

— Rygter fra København om Trusler med Revolution. H. Thomsen indbyder fem Arbejdere til mig om Aftenen; de rejser til København. Hører, at Cornelius Hansen efter Ønske fra Venner i København er kørt til Pøl for at tage P. Grau med til København igen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

28. marts 1920. Samtale med Sydow.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

28. Marts: Paa »Flensburger Hof«. Bruce kommer fra København, faar min skriftlige Anmodning og lover at fremme Sagen. Taler i Foyeren med Sydow, lægger ham indtrængende den danske Befolknings Stilling paa Sinde, gør tilsyneladende Indtryk paa ham.

— Paa Jernbanehotellet har man jævnlig Forbindelse med København. Et Rygte om, at Kongen vakler, er urigtigt; men Zahle er forsvunden. Hele Aftenen paa Valgkontoret. Petitionerne kommer. Navnene tælles.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

27. marts 1920. Ernst Christiansen “Det er alleryderste Øjeblik!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

27. Marts: En bevæget Dag. Forlader Sygelejet henad Middag for at skrive en Leder. Telefon fra Jernbanehotellet: Kommissionens Indstilling er færdig; den skal underskrives paa Mandag! Lidt efter mundtlig samme Besked: Den paatænkte Indstilling gaar os imod: det er alleryderste Øjeblik! — Skriver et Nødraab — fed Tryk paa Forsiden — skriver en Petition og giver den i Trykken, gaar ned til »Flensburger Hof«. Heftye tager imod mig, mens han klæder sig paa, og vi aftaler, at jeg skriftligt skal anmode Bruce om Foretræde for den samlede Kommission før Mandag Middag. Hans synes at staa alene.

—Lige til stort Tillidsmøde i Borgerforeningen, hvor man er i Færd med at underskrive og indsamle Tillidsmændenes Henvendelse. Tager Ordet, bittert at maatte slaa Mod og Fortrøstning ned, male sort for at vise yderste Alvor. Et Lysblink fra København, hvor Venstre i Dag har taget Standpunkt og Marott har telefoneret. Tillidsmændene instrueres om at skaffe alle de Underskrifter, de kan faa i 24 Timer. Afsender Telegrammer til Rigsdagens Formænd og Marott, lader trykke10,000 Eksemplarer Ekstra af Avisen og sender dem i Avtomobil til København. — Antagelig som Modtræk har Skoleudvalget i Gaar ønsket Byraadets Samtykke til at forberede Oprettelsen af en dansk Skole.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

25. marts 1920. Ernst Christiansen “Hvis der ikke handles, prisgives vi”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

25. Marts: Sengeliggende. Peter Grau og Kloppenborg hos mig. De gaar til Kommissionen, kommer igen med et mørkt Billede: een urolig, en anden vigende, een ikke til at hugge og stikke i. Enes om Københavnsrejse for at gøre det klart i Rigsdagen: Hvis der ikke handles, prisgives vi.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

23. marts 1920. Kommissionen forhandler garantier.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

23. Marts: Kl. 6 hos Claudel. Han ser endnu mørkere paa Stillingen end de andre. Kommissionen forhandler om Garantier for os; den kan næppe sysselsætte sig med videregaaende Ønsker. — Dr. Todsen vender tilbage til Flensborg.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

22. marts 1920. Ernst Christiansen: Søvnløse nætter, stærke smerter

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

2 2. Marts: Flensborg-Gruppen holder Møde i Borgerforeningen. Et Udvalg (P. Gad, A. Gran, Svensson, H. Andersen og jeg) former en Udtalelse med Halvdelen af Mads Grams Resolution; vi venter, at de Danske i 2. Zone ikke under nogen Omstændighed udleveres til Prøjserne.

P. Grau, Kloppenborg og jeg taler paa »Flensburger Hof« med Heftye. Han er kun een af fire og kan kun gøre lidt. Han hører gennem os første Gang et Rygte om et Enten—eller: Tiedje-Linjen eller 1. Zones Sydgrænse. “Taler der efter med Bruce, som kun har hørt det fortælle i Byen. Han udvikler de samme Tanker som i Gaar. 

—Søvnløse Nætter, stærke Smerter.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

21. marts 1920. Petition om Internationalisering.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

21. Marts: Kl. 12—1¼ Samtale med Bruce. De Danske bør ikke prisgives: men Kommissionen har kun Mandat til at foreslaa en Grænselinje; i det højeste kan den afgive en Tillægsbetænkning. Men dertil udkræves Henvendelser fra Befolkningen, helst fra begge Lejre i Fællesskab. Personlig synes han, at en international Stat kun er tænkelig, naar den gaar baade længere nordpaa og sydpaa. Jeg imod Holsten, og i Nordslesvig vil Ingen nøjes med mindre end at komme til Danmark.

— Enes med J . C. Møller om at holde Møde hos mig om Aftenen. Vi samles Mellemslesvigsk Udvalgs Bestyrelse, Cornelius Hansen, Møller, Garbers, og enes om at tilvejebringe en Petition om Internationalisering.—Nordpaa flensborgfjendtlige Udtalelser fra radikale og aabenraaske Kredse; man søger endog at trække fra paa vort Stemmetal.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

20. marts 1920. Tyskerne kræver Tiedje-linjen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

20. Marts: Den nordslesvigske Gruppe har 15. Marts opfordret alle sine Tilhængere til ikke at deltage i Tilkendegivelser. — A. Diemer har den 18de holdt Foredrag med Lysbilleder i Borgerforeningen for at oplive de triste Sind. Det var rørende at se alle de nedtrykte trofaste Deltagere i Arbejdet live lidt op ved Samværet .

—120 danske Avtomobiler var i Fart den 14de, i hvert Distrikt, i Byen og de fleste paa Landet. De sidste fjorten Dage før Afstemningen kørte 25 frivillige Avtomobiler. Bernt Lunn fra Sofiedal sad paa Mellemslesvigsk Udvalgs Kontor og dirigerede. Det gik som efter en Snor. — Dr. Køster har den 18de overrakt Kommissionen en Note, hvori Tyskland kræver Tiedje-Linjen. Flensborg Byraad vedtager i Dag efter en tysk-patriotisk Tale af Overborgmester Holm en Resolution som ligeledes kræver Tiedje-Linjen. Politimester Sørensen protesterer.

—Forfølgelser og Forulempelser mod danske Tjenestemænd og Arbejdere er allerede begyndte, paa Værftet, paa Posthuset, Sporvejen osv. Postdirektør Francke er i den Anledning afskediget som Plebiscit-Postdirektør. — Politiske Møder er indtil videre forbudte. Kommissionen standser Retssager fra før den 15. Marts og eftergiver ikke fuldbyrdede Straffe. Den udtaler sin Anerkendelse til Politiet for dets Optræden den 14de. V. Sørensen har forbudt, at Klokkespillet paa Nikolaj Kirke spiller Slesvig-Holsten-Visen.

—Syd for Afstemningsgrænsen, især syd for Slien, raader der utrolige, revolutionære Forhold. — I Dag Besøg af Sønderjysk Arbejderforenings Formand P. Jacobsen; han sender et Telegram til Støtte for Marott. —Klokken 12¾ ned til Heftye. —Jeg taler helt aabent til Dem, ikke som Kommissionsmedlem. Jeg agter at gøre, hvad jeg kan, for at forhindre en Prisgivelse af de Danske. Jeg har forhindret en Drøftelse af de enkelte Valgresultater; vi vil først have den almindelige Stilling klaret . — Møde i Mellemslesvigsk Udvalg. Aflægger Beretning. Enes om, at Aktionsudvalget skal sammenfatte Valgklagerne i een Sum, og at de danske Kontrolkommissionsmedlemmer maa staa fast med Hensyn til vore Anker, om fornødent afgive Særvotum. — Laver et Udkast til en Petition fra Tillidsmændene til det øverste Raad og en Følgeskrivelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

19. marts 1920. Valgklager

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Marts: Hjem. Der er indgivet omfattende Valgklager. Især paa Landet et Vrængebillede af en hemmelig Afstemning. Valgtryk i stor Stil. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

18. marts 1920. Valgresultat diskuteres i København.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

18. Marts: Mads Gram, Jørgen Gram og J. Hørlück er i København. Paa et Møde i Gram den 16de af Mænd fra begge Lejre er man enedes om en Udtalelse, hvori siges, at Resultatet under de givne Forudsætninger ikke kunde ventes bedre. Det er ikke retfærdigt at udlevere de Danske i 2. Zone. Landet bør i 10—15 Aar stilles under international Overhøjhed med Selvstyre og økonomisk Fællesskab med Danmark. Derefter holdes en ny Afstemning.

—De tre er i København for at faa H.P. Hanssen med til dette Krav. Mødes med dem hos Overkirurg Collin. De har talt med Hanssen, der ikke stillede sig afvisende, forudsat at vi aflyste vort paatænkte Mødefelt tog i Danmark; men han ønskede Betænkningstid til Kl. 5. Vi enes om at aflyse Møderne i Provinsen, saafremt de Moddemonstrationer, som der trues med, ogsaa aflyses; men Møderne i København i Aften maa holdes. Store Møder i Paladsteatret, Cirkus, Kinopalæet. Krav: Ikke-Udlevering. Mødes bagefter med Mads Gram. Har været hos Hanssen. Denne Gang var Nis Nissen der. Hanssen sagde nu Nej, hvad der dog skal være faldet ham svært. Gram mener, at om end der ikke kan naas Samling, kan Flensborg-Gruppen hævde dette Krav. Drøfter med Venner en Pariser-rejse.

—Paa Hotellet en Lavrbærkrans fra konservative Arbejdere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

17. marts 1920. Ernst Christiansen på besøg i Rigsdagen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

17. Marts: Mange Besøg og Forhandlinger. I Rigsdagen talt med Marott. I Aften talt i Studenterforeningen sammen med A. Grau, P. Grau, Advokat Andersen, Marott. Stormende Tilslutning.

Birck imødegaar under stærk Modsigelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

16. marts 1920. Ernst Christiansen i foretræde hos Kongen.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

16. Marts: Vi fire Flensborgere, P. Grau, A. Grau. og en Københavner i Foretræde hos Kongen. Indleder, Kongen svarer velvilligt i almindelige Vendinger, Tillid til Kommissionens Afgørelse, til Gud, selv om ikke straks lyst. Der efter Samtale med de enkelte. I Rigsdagen P. Grau og jeg. Samtale med J.C. Christensen, Neergaard og Kl. Berntsen i et Udvalgsværelse, ringe Trøst, passiv Støtte. Samtaler med Birck, der rolig vil ofre de danske Flensborgere.

Zahle fremtvinger et halvt Dementi af Bladenes Gengivelse af Kongens Tale. Gamle Smerter melder sig om Natten. Venstres Rigsdagsmænd maa ikke tale ved Flensborg-Møder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

15. marts 1920. Stor modtagelse i København.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

15. Marts: Hjem Klokken 4 Morgen. En Kop Te.  Arbejder ind i den lyse Dag, skriver en Leder, en Tak for dansk Støtte, Breve til Heftye, Claudel, Bruce, Verrier, et Memorandum fra de danske Raadgivere til Kommissionen. Imens er der fra Udvalget sørget for Avtomobil, Pas, Besked til Fru Jessen, Direktør P. Thomsen og en af vore Arbejdere, J. Christensen, om at tage med.

Henad 11 kører vi i susende Fart til Kolding; derfra videre med Toget. Fra Roskilde blundet lidt, dødtræt. Vækkes kort før København med den Besked, at der er stor Modtagelse paa Banegaarden. Man vil føre mig til Studenterforeningen, men der er voksende Stemning for at gaa til Kongen. Søger at blive helt vaagen: Godt, hellere springe i det end krybe i det! Modtages med Sang og Musik, Tusinder af Mennesker, mit Forsøg paa at tale drukner. I Guldstol gennem Byen. Flensborg hjem! Ned med Zahle! Studenter og mange andre. Taktfast, hurtig Marche, men lidt ubekvem Befordringsmaade.

Paa Amalienborg Plads lukkes et Vindue op, Kongen giver mig Haanden ud af det, jeg faa Sætninger, Kongen venlig Fortrøstning, jeg leve for Hans Majestæt og Opfordring til rolig at spredes. Slipper omsider ned paa Jorden.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

14. marts 1920. Ernst Christiansen “En Ydmygelse for vort Folk…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

14. Marts: Sunget en Salme og Vilhelm Gregersens Flensborg-Sang hjemme. Hen at stemme. Udsendt Ekstrablade om Kapp-Revolutionen. Tyskerne nægter frejdigt Fakta. Hos Hallgreen protesteret mod tyske Plakater ved Valglokalerne, hvorefter kun tyske Stemmesedler er gyldige. Kørt rundt i Avtomobil for at tilse Valglokalerne. Protesteret hos Hallgreen mod Anholdelsen af danske Tillidsmænd i et Valglokale. Hjemme stort Besøg, Dirrende Spænding. Mange til Højtidelighed paa Kirkegaarden (Kallenbach-Pedersen), jeg paa Bladets Kontor, for at prøve paa at faa et nyt Ekstrablad ud, og paa Tillidskontoret. Byen overtrukken med Flag, Plakater, Stenbroen skjult af Papir, Gaderne fyldte af Mennesker.

Fra Klokken 8 et Par rolige Aftentimer paa Kontoret. Oprydning. Tanker. De sidste tre Dage med den overvældende tyske Tilstrømning har givet os et alvorligt Tilbageslag. Gaderne har hver Dag været oversvømmede med Tyskere, 8000 stemmeberettigede sydfra, mange nysgerrige, den opfanatiserede Skoleungdom. Tyskerne har uddelt Masser af Penge paa Landet og udsendt Lastavtomobiler med Fodtøj de allersidste Dage. Vore Folk er overanstrengte, men dog fortrøstningsfulde.

Værre ser det ud paa Landet, hvor alle Beboere de sidste Aftener har været stævnede til »Hjemstavnsfest« med de stemmeberettigede sydfra. Der drikkes og afkræves en tysk Ed, fuldstændig Hypnose. Paalidelige gamle trofaste Tillidsmænd har lovet Flertal af de bosiddende i flere Kommuner vest og sydvest og syd for Flensborg, men kuldkastes ikke deres Beregninger? Daglig i Maaneder har mange spurgt mig: Hvor mange Procent faar De i Flensborg? Hver Gang har jeg svaret : Det er umuligt at beregne; Danmark kan gøre meget til at vinde den store vaklende Midtergruppe. Hidtil tysksindede Borgere faar spurgt mig,  og jeg har svaret: Tag selv aabent Standpunkt for os, lad ti ansete Borgere gøre det, saa vil Hundreder følge efter og efter dem Tusinder. De raader for Udfaldet! — Kan De give os Sikkerhed? svares der. Den danske Regering haaner os, den tyske Presse brændemærker os, og en Del af den danske leverer den Materiale.

De første Efterretninger kommer, dybt nedslaaende fra Landet, Angel, Højderyggen, Vestkysten, alt revet omkuld af Strømmen sydfra. Før er en Skuffelse, Byen en svag Oprejsning. Der bliver stigende Tummel paa Gaden, sort paa Torvet, Nidviser, truende Fagter, Brus af Stemmer. Betjente skaffer kun et Øjebliks Luft. Saa skraales der igen, ustandseligt gjalder det det meste af Natten og føles som Haan. Alpejægerne holdes tilbage paa Kasernen. En Præst taler fanatisk truende fra Brøndkarmen paa Nørretorv, Klokkerne runger tysk Sejr over hele vor gamle By; den bitreste af de prøjsike Sejre i vort Land.

Folk kommer og gaar paa Kontoret, beretter om Forulempelser paa Gaden, ulykkelig Stemning paa vore Sammenkomster. En Sten klingrer igennem Ruden.

Pinligt ikke at kunne være helt alene. Taler mekanisk med nogle besøgende, mens Hylene lyder udefra, som om alle onde Aander var slupne løs. Bliver mere og mere kold indvendig, følesløs. Bittert som dansk FIensborger at opleve dette, fattig Trøst, at vi har sat vore Kræfter ind til det yderste, støttet trofast af Venner. En Ydmygelse for vort Folk og en grænseløs Sorg. Mørk Stemning blandt alle.

Kl. 3 Nat Raadslagning i et Værelse bagude med københavnske Venner og Advokat Andersen. Peter Grau og A. Gran er allerede rejste med Aftentoget . Vi enes om, at Johs. Andersen overtager Indsamlingen og Indsendelsen af Reklamationerne; jeg rejser straks til København. Nu er det Danmarks Vilje, det gælder.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

13. marts 1920. Ernst Christiansen “Hele Byen drukner i flag…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

13. Marts: Der er 39,135 stemmeberettigede. Tallet er altsaa ikke bragt synderligt ned. — Danske og tyske Opraab offentliggøres i Bladene med mange Navne og slaas op som Plakater.

—Tyske stemmeberettigede vælter ind. Demonstrationer i Raadhusgade og alle Vegne. Alle Gader sorte af Mennesker. Tyske Optog hele Dagen (Tordenskjolds Soldater). Man vader i Tryksager. Tyske Sammenkomster i en Række Lokaler. Luften er fyldt af Spænding. Hele Byen drukner i Flag, deriblandt mange danske, selv i den sydlige Bydel. I Aften til danske Møder i Holstensk Hus, Logehuset, Borgerforeningen, her talt kort.

—Møde i Krusaa. — Nis Nissen og jeg har i Dag overrakt Bruce Vælgerforeningens og Arbejderforeningens Henstilling om at tage Ikke-Rømningen af 3. Zone i Betragtning.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

12. marts 1920. Direktionen for Kobbermøllen og Værftet stiller ultimatum.

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

12. Marts: Flere Skibe kommer. Direktionen for Kobbermøllen og Værftet offentliggør Meddelelser til Arbejderne om, at de vil lukke og flytte sydpaa, hvis Flensborg bliver dansk. Især Konerne er urolige.

Uldall, der har ordnet Mødearbejdet ligger i den sidste Uge syg. Grosserer H. Hansen har maattet springe ind. De sidste Dages Møder er først indvarslede i sidste Øjeblik. I Aften nationalt Samvær i »Sanssouci«, daarligt besøgt, »Kolosseum« bedre, og Borgerforeningen godt.

Flensborgske og kongerigske Gæster (Vilh. Gregersen, Th. Rovsing osv.) taler. — Møde i Lyksborg, A. Grau, Kloppenborg, Mittelstædt, Modtalere.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

11. marts 1920. Ernst Christiansen “Flagforbudet er i Hovedsagen ophævet”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

11. Marts: Disse Dage gaar i en fuldstændig Hurlumhej, Kontor og Hjem fyldte af Mennesker. 3½ J. C. Paulsen, Ravn og jeg kaldtes ned til »Flensburger Hof«. Flagforbudet er i Hovedsagen ophævet (efter Forhanding med de tyske Raadgivere, saa vi stilles over for en fuldbyrdet Kendsgerning).

Festlig Modtagelse af det første Skib med stemmeberettigede. — Danske Folk, der flager, trues i Telefonen med, at de vil faa deres ruder slaaet ind.

Diskussionsmøde i »Sansouci«, Garbers, H. P. Hanssen, J. Andersen. P. Grau, af Tyskere Johs. Tiedje, Dr. Petersen. Udmærket Forløb. Samtidig Corn. Hansen, H. Thomsen og jeg til Tillidsmandsmøde i Logehuset . De sidste Instrukser.

Møde i Harreslev, P. Paulsen, Rosendal, Lorenzen. I Eftermiddags tyske Friluftsmøder paa Søndertorv og i Nystaden, Optog, syngende Skolebørn. Forulempelser af Danske.

Danske Særmøder afholdes daglig.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. marts 1920. Ernst Christiansen på Flensburger Hof

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

10. Marts: Paa »Flensburger Hof«. Kommissionen siges at være uanfægtet af den tyske Trusel. Køster har lige været der. Ny Flaguddeling.  Uden at det er kundgjort, strømmer Folk til af sig selv og beder om Flag. De danske Flags Antal er betydelig større i Dag. Nogle næsten rent danske Forstadsgader.

Kommissionen meddeler officielt, at den danske Regering har Ret til at besætte 1. Zone, men af praktiske Grunde er det udsat.

Møde i Goldelund, Kn. Rosendal, Juhler fra Toftlund, Jensen fra Tornumgaard, i Vesterland, Mathiesen, Borgsum og Vyk, Holger Andersen og Pedersen.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

9. marts 1920. Ernst Christiansen “Det vælder frem i en ved at se Korsflaget flyve ud både hist og her”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

9. Marts: Kørt hjem i Avtomobil. Paa Læk Landevej blaahvidrøde Flag. I Byen Plakater i Vinduerne — »Deutsch, deutsch« — og tyske Flag, i Nørregade det første store Danebrog. Hjemme stikker jeg Danebrog ud af Vinduerne. Man spørger i Telefonen fra Kontoret. Ja, stik Flag ud! Ringer ogsaa til Tillidskontoret: Flaget ud! — Ned paa Kontoret, et lille Flag er ude, faar det ombyttet med et stort. Sommers Hotel hejser ogsaa Flaget . Det vælder frem i en ved at se Korsflaget flyve ud baade hist og her.

Komitémøde. Rykind af den anden Verden. Børn stormer ind efter Smaa flag. Fra Jernbanehotellet gør danske Gæster store Anstrengelser for at faa flere Flag til Byen.

De tyske Raadgivere har i Gaar nedlagt deres Poster paa Grund af Flagforbudet. Dr. Køster giver Middag for 300 Mennesker. I Skolerne indøves tyske Kampsange. — Danske Møder i GoIdebæk, A. Grau, Bogensee, T. Jessen; Nyskovkro, H. Thomsen, J. Andersen, Modtalere; i Oldsum, H. Andersen og Dyrlæge Pedersen, og Kejtum, Gotthardsen og Chr. Mathiesen. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

8. marts 1920. Ernst Christiansen “Tyske Sange overdøves helt af danske”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

8. Marts: Skadeserstatningskommissionen i Paris har vedtaget, at Flensborg beholder sine Skibe, hvis det bliver dansk.

Kører til en politisk Sammenkomst i Ribe. De slesvigske Deltagere er enige om ikke at kræve Vælgerforeningen indkaldt før Afstemningen.

Møde i Brarup, indkaldt af Arbejderforeningen. Kampmøde.

Gotthardsen oplyser, hvorledes endog danske Privatmøder , som man paa Landet har grebet til for at holde dem i Fred, forstyrres af et tysk flyvende Korps, saaledes i Ladelund den l. Marts.

Møde paa Harreslev mark, II. Thomsen og T. Jessen, Modtalere. Tyske Sange overdøves helt af danske.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

7. marts 1920. Ernst Christiansen “…Luk op! Vi kommer! Vi vil hjem!”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

7. Marts: I Regn og Blæst Komitémøde hos mig 9½ Formiddag. Henad 11 enes vi om at aflyse Friluftsmødet paa Eksercerlykken og et nyt Folketog. I Steden for Indendørsmøder om Eftermiddagen i Borgerforeningen, Logehuset, »Sanssouci«. Alle Vegne stuvende fuldt . Kede af at, Friluftstilkendegivelsen aflyst .

I Borgerforeningen holder jeg Ekstramøde i Salen nedenunder. Alle Talere i Ilden, Typograf Nielsen, T. Jessen, P. Grau, J. Lorenzen, H. Thomsen, J. Andersen, Holger Andersen, Gotthardsen. Fru Oda Nielsen kører fra Møde til Møde og synger. Grossererne Severin Schmidt, M. Zachariassen, J. C. Møller, C. Hansen leder. Jeg foreslaar i Borgerforeningen en Udtalelse, som kræver Rømning af 3. Zone,  rigtig Vurdering af Vælgerhæren sydfra, af den historiske Ret, Afstemningen i 67 og slutter med en Henvendelse til det danske Folk: Luk op! Vi kommer! Vi vil hjem! Vedtages enstemmigt.

Alle Gader er fulde af Folk, danske og tyske Sløjfer. Hjemvendende Danske forulempes af tysk Pøbel.

I Sørup politisk Møde i Kirken og Friluftsmøde. Dr. Todsen og mange andre tyske Talere. De kielske Studenter er komne dertil.

I København vældig Flensborg-Tilkendegivelse.

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

6. marts 1920. Ernst Christiansen: “…3. Zone kræves rømmet…”

Chefredaktør Ernst Christiansen på Flensborg Avis satte sig i december 1918 i spidsen for en bevægelse, hvis mål var en dansk grænse ved Danevirke. Han udgav sine dagbogsoptegnelser i 1922.

6. Marts: Flagforbud 12—14. Marts. — Vi offentliggør Henvendelser til den danske Rigsdag, til Kommissionen og det øverste Raad, hvorved 3. Zone kræves rømmet henholdsvis Ikke-Rømningen kræves tagen i Betragtning ved Afgørelsen. I en længere redegørelse henvises til Rensborg og et til 7. Marts indkaldt stort tysk Møde i Sørup ved 2. Zones Sydgrænse. Mellemslesvigsk Udvalg, 362 Tillidsmænd i Flensborg  og 243 i Landdistrikterne har underskrevet.

— Møder i Ladelund, N. Petersen og H.J. Christensen, og i Lyngsted, Lorenzen og Jessen.

— Forpagterne, som nu i stort Tal gør Tjeneste med deres Avtomobiler , er samlede i Jernbanehotellet, Bernt Lunn fra Sofiedal er deres Kommandør. 

E. Christiansen: “Dagbogsblade fra Afstemningstiden.” I: L.P. Christensen (red.): “Slesvig Delt. Det dansk-tyske Livtag efter Verdenskrigen”. (1922)

10. februar 1920. Afstemning i Traasbøl med dans til den lyse morgen

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

Tirsdag, den 10. Februar, Afstemningsdagen, oprandt med Regnvejr, der aldeles ødelagde de smukke Æresporte, der rundt omkring i Byen var rejst til Ære for Gæsterne. Tillige foraarsagede Stormen og Regnen, at Flagene, der blev hejst Kl. 8, maatte hentes ind igen ved Middagstid, da de ellers var bleven ødelagt. Vi gik op at stemme om Eftermiddagen Kl. 3, Skolestuen, der gjorde Tjeneste som Afstemningslokale, var pyntet med Guirlander og Flag, og det danske Kongepars Billede var hængt op i de tyske Kejserbilleders Sted og pyntet med Grønt og smaa Danebrog. Der sad Kommisionen, udvalgte af Byens Mænd, og tog mod vore Konvolutter med Stemmesedlerne.

Om Aftenen var der Fest i Kroen, vort eneste Lokale, Salen der var saa smuk den Aften, pyntet som den var, med Guirlander og Danebrog i Massevis. Bordene var dækket nydeligt, og der var Overflod af Kage. Festen aabnedes af Forpagteren paa Kiding, der mindedes de Faldne i faa, hjertelige Ord og bad Forsamlingen rejse sig til Ære for dem. Der blev saa sunget en Sang, og Kaffen bares ind. Vi lod alt smage os udmærket, Stemningen blev god, og det gik Slag i Slag med Taler og Sange, leve+ og Hurraraab.

Kl. 11 hævedes Bordet, og vi fik saa en lille Svingom bagefter, dog det vilde ikke rigtig gaa i Førstningen. Min Bro telefonerede til alle Byer og fik Valgresultatet at vide. Det blev saa læst op under høje Bifaldsraab. For Traasbøls vedkommende var Resultatet 188 danske Stemmer og 8 tyske. Jubelen var grænseløs, og nu først tog Dansen fat og forsattes til den lyse Morgen.

Ja, det var en Fest, en tid, der med sine skønne, festlige Indtryk og sin Jubel og Begejstring vil mindes alle Dage af os, der oplevede den og var saa lykkelige at være med dertil, jeg tror ligefrem ikke, at Genforeningsfesten kan blive mere skøn, men det glæder mig dog af ganske Hjerte, at den er nær forestaaende.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.

9. februar 1920. Christine Jensen: “Hvert andet af de hejste Flag var det tyske. Det var en skam for Aabenraa.”

Fra Helene Pedersen, Taastrup, har vi modtaget følgende Beretning om Afstemningen i 1920, som hendes mor Christine Jensen, Traasbøl, selv har nedskrevet i sit stilehæfte den 24. Februar 1920, mens hun var paa Sorø Højskole i Vinteren 1919-20. Helene Pedersen har valgt at følge sin Mors Retskrivning og Sætningsbygning.

9. februar, Henved 1/2 5 skimtedes tydelig Als og Sundeveds Kyster, snart sejlede vi ind i Aabenraa Fjord og hilste med det franske Flag over til ”Marseillaisen”, der her laa for Anker. Vor Hilsen blev besvaret med et rungende Hurra fra Franskmændene. Saa kom vi til Aabenraa, og ”Dronning Maud” var ved Maalet.

Her bød Minister H. P. Hansen os ”Velkommen”, og Provst Munk takkede ham med sin dybe klangfulde Stemme, der skar gennem Larmen.

Nu kom de tyske Toldbetjente ombord for at undersøge vore Bagage, men ak og ve, deres Tid var forbi, de blev hensynsløst puffet til Side og maatte gaa bort med uforrettet Sag.

Landgangen forløb meget heldigt og hurtigt, idet Spejderdrenge og franske Soldater holdt Orden og dannede Espalier gennem Folkemængden, saa vi uhindret kunne passere igennem.

Med Musik i Spidsen gik det nu i Festoptog gennem Byens Gader, smaa, flinke Drenge kom løbende og tilbød at bære Kuferterne, Festkomiteens Medlemmer for rundt for at ordne alt muligt. Lidt oppe paa Gaden kom et andet Optog os i Møde, det var Tyskerne, mest Gadedrenge og Tøse, men enkelte Voksne. De var pyntede med sort-hvide Sløjfer, vinkede med smaa tyske Faner, peget Fingre af ”die Dänen”, og de sang af fuld Hals deres Sange om ”Deutschland über Alles” og Slesvig Holstens Visen.

Vi lo ad dem og spottede over deres ringe Antal, men senere saa vi med Alvor og Harme, at næsten hvert andet af de hejste Flag var det tyske. Det var en skam for Aabenraa. Mine Brødre var kørende efter Bror Johan og mig, og i en øsende Regn, men i straalende Humør og under livlig Samtale kørte vi de to Mil til mit Hjem, hvor en festlig, kærlig Modtagelse blev os til Del.

Christine Jensen ”Da vi var hjemme at stemme” ved Helene Pedersen i Historisk Årbog for Felsted Sogn, nr. 9, 1991.