Alle indlæg af Niels-Peter Lund Gade

6. august 1919. Lovforslag om indførelsen af dansk mønt i Sønderjylland

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 6. Aug. 1919 var af Ministrene til Stede: Statsministeren, H. P. Hanssen, Finans-, Indenrigs- og Handelsministeren samt Kammerherre Krieger.

Formanden Sigvald Olsen fremlagde det under No. 161 gengivne Memorandum.

Derefter kom Lovforslagene om Indførelse af dansk Mønt, om Oprettelse af en Afregningskasse og om Oprettelse af en Udligningskasse til første Behandling (jfr. No. 215).

Indenrigsministeren forelagde Lovforslag om Indførelse af dansk kommunal Administration i tidligere slesvigske Landomraader.

I Udvalgets næste Møde 13. s. M. var af Ministrene til Stede: Statsministeren, Udenrigsministeren, Landbrugs-, Undervisnings-, Finans-, Kirke- og Handelsministeren samt H. P. Hanssen.

Der modtoges en Repræsentation for den nordslesvigske Handelsstand og Vælgerforeningens økonomiske Udvalg, som overfor Udvalget fremsatte de forskellige sønderjydske Interessegruppers Anskuelser om Valutaspørgsmaalet.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

4. august 1919. “Trangen til undervisning, navnlig i modersmålet, er langt stærkere i Sønderjylland end i Kongeriget”

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 4. Aug. 1919, der lededes af Sigvald Olsen, var af Ministrene til Stede: H. P. Hanssen, Finansministeren og Undervisningsministeren.

Formanden forelagde Betænkning ang. Skolesagen fra det nedsatte Underudvalg bestaaende af J. Oskar Andersen, J. C. Christensen, Sigvald Olsen og Herman Trier.

Et Andragende fra Skoleforeningen var blevet mundtlig foredraget Udvalget i dets Møde 30. Juli (No. 215) af Minister H. P. Hanssen, som anslog de trængende Ansøgeres Tal til 900 à 1000 og den samlede Sum til Understøttelser til ca. 250.000 Kr., om hvilken Sum Skoleforeningen ønskede Tilsagn fra Statskassen.

Underudvalget sluttede sin Betænkning med at hævde som sin Opfattelse, at det ansøgte Beløb — skønt det var forholdsvis betydeligt højere, end hvad der da i Kongeriget aarligt bevilgedes til Elever ved Landbrugs- og Folkehøjskoler — dog maatte stilles til Skoleforeningens Raadighed, »eftersom man maa gaa ud fra, at Trangen til Undervisning, navnlig i Modersmaalet, er langt stærkere i Sønderjylland end i Kongeriget«.

Rigsdagsp. sønderj. Udv. vedtog derpaa en Indstilling herom til Undervisningsmin. Efter Behandling af Underudvalgets Indstilling om Optagelse af et indenlandsk Statslaan (jvf. No. 215) sluttede Mødet.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

3. august 1919. Allierede krigsskibe til Slesvig

F. K.s øverste Raad om Militær til Slesvig
I Øverste Raads Møde 3. Aug. 1919 (jvf. No. 213 b) vedtoges at sende følgende Svar paa den danske Gesandts Henvendelse af 1. s. M. (No. 217):

Tilstedeværelsen i de danske Farvande af et britisk Krigsskib, som allerede er ankommet, og et fransk Krigsskib, som er paa Vej dertil, vil være tilstrækkeligt til at opretholde Ordenen.

Den britiske Admiral, der har Overkommandoen over Flaadestyrkerne, er iøvrigt i Besiddelse af den fornødne Myndighed til at skønne over Stillingen i Flensborg og tage de nødvendige Forholdsregler.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

1. august 1919. Militær til Slesvig

Bernhoft om Militær til Slesvig
Den danske Gesandt i Paris tilstillede 1. Aug. 1919 Direktør i det franske Udenrigsmin., Jules Laroche, en Note, som bl. a. udtaler.

Under vor Samtale forleden nævnede jeg, at der i nogle danske Kredse næres Haab om, at det slesvigske Afstemnings-Omraades militære Besættelse med allierede Styrker muligvis kan finde Sted før Fredstraktatens Ikrafttræden. De var saa venlig at sige mig, at efter Deres Mening var dette Haab ikke opfyldeligt. Min Regering har nu givet mig Ordre til at lade den vide, om man ikke kunde tage under Overvejelse at sende nogle Krydsere til de slesvigske Farvande før Traktatens Ikrafttræden for derved at berolige den Ophidselse, der gør sig gældende i 2. Zones Befolkning? (jvf. S. 257.)

Jeg vilde være Dem meget forbunden for at forelægge det øverste Raad dette Spørgsmaal og at meddele mig dets Svar.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. juni 1919. Afstemningstraktaten

Traktat, Undertegnet i Versailles
28. Juni 1919

 

Nedenfor gengives i dansk Oversættelse Bestemmelserne vedrørende Slesvig i den Traktat, som 28. Juni 1919 i Versailles blev undertegnet af de Befuldmægtigede for paa den ene Side Tyskland og paa den anden Side de allierede og associerede Magter, nemlig: Amerikas Forenede Stater, det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan (i Traktaten betegnede som: de allierede og associerede Hovedmagter) samt Belgien, Bolivia, Brasilien, Cuba, Equador, Grækenland, Guatemala, Haiti, Hedjaz, Honduras, Kina, Liberia, Nicaragua, Panama, Peru, Pol en, Portugal, Rumænien, den Serbisk-Kroatisk-Slovenske Stat (senere kaldet Jugoslavien), Siam, Tsjekoslovakiet og Uruguay.

Artiklerne vedrørende Slesvig findes i Traktatens III. Del (»Clauses politiques européennes «; Artiklerne 31—117) samt i dens IX. Del (»Clauses financiéres«; Artiklerne 248—263). Disse sidste gengives her kun i det Omfang, i hvilket de vedkommer Udførelsen af Artiklerne 109—114.

Den i Traktatens franske og engelske Tekst anvendte tyske Form for de slesvigske Stednavne er her ændret til den danske Form. — Det Traktaten vedføjede Kortbilag er en Gengivelse af et ældre tysk Generalstabskort, paa hvilket med Farver er indtegnet dels forskellige af de i Traktat-Teksten nævnte Stedbetegnelser, der er Mærkepunkter i Grænselinjen, dels Afstemnings-Omraadernes Grænser.

Artikel 109

Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I dette Øjemed vil Indbyggerne i de Omraader af det tidligere tyske Kejserrige, der ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en brun Streg paa Kortbilag Nr. 3 til nærværende Traktat), som

udgaar fra Østersøen omtrent 13 Kilometer Øst-Nordøst ‘for Flensborg,

vender sig mod Sydvest, idet den løber Sydøst om Sigum, Ringsbjerg, Munkbrarup, Adelby, Tostrup, Jaruplund, Oversø, og Nordvest om Langballeskov,
Langballe, Bønstrup, Rylskov, Veseby, Lille Volstrup, Store Solt,

derefter løber mod Vest Syd om Frørup og Nord om Vanderup, derpaa gaar mod Sydvest, Sydøst om Okslund, Stiglund og Østenaa og Nordvest om Landsbyerne ved Vejen Vanderup—Kollund,

derefter løber mod Nordvest, Sydvest om Lyngsted, Hjoldelund, Goldelund og Nordøst om Kolkerhede og Høgel indtil Knæet paa Soholm Aa, henved 1 Kilometer Øst for Soholm, hvor den støder til Sydgrænsen for Tønder Amt (Kres),

følger denne Grænse lige til Vesterhavet,

løber Syd om Øerne Før og Amrom og Nord om Øerne Oland og Langenes,

blive kaldede til at tilkendegive deres Ønsker ved en Afstemning, som skal foretages under følgende Vilkaar:

1. — Fra nærværende Traktats Ikrafttræden og indenfor en Frist, som ikke maa overstige 10 Dage, skal de tyske Tropper og Myndigheder (indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne, Landraaderne, Overborgmestrene) rømme Zonen Nord for den ovenfor fastsatte Linje.

Indenfor den samme Frist skal Arbejder- og Soldater-Raadene, som er dannede i denne Zone, opløses; deres Medlemmer skal, for saa vidt de stammer fra en anden Egn og udøver deres Funktioner paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft, eller har nedlagt dem efter 1. Marts 1919, ligeledes fjærnes.

Nævnte Zone skal uopholdelig stilles under en international Kommissions Myndighed, bestaaende af fem Medlemmer, af hvilke de tre skal udpeges af de allierede og associerede Hovedmagter; den norske Regering og den svenske Regering skal anmodes om at udpege hver et Medlem; i Tilfælde af at de afviser at gøre dette, skal de to Medlemmer vælges af de allierede og associerede Hovedmagter.

Kommissionen, eventuelt bistaaet af de nødvendige Militærstyrker, skal have en almindelig Forvaltningsmyndighed. Den skal særlig drage Omsorg for uopholdelig at erstatte de fjærnede tyske Myndigheder, og, hvis det er nødvendigt, selv at give Ordre til Bortfjærnelse af og Erstatning for saadanne stedlige Myndigheder, for hvis Vedkommende dette maatte være paakrævet. Den skal træffe alle Forholdsregler, som den anser for egnede til at sikre en fri, uhindret og hemmelig Afstemning. Den skal lade sig bistaa af tyske og danske tekniske Raadgivere, valgte af den selv blandt den stedlige Befolkning. Dens Afgørelser skal træffes ved Stemmeflerhed.

Halvdelen af Omkostningerne for Kommissionen og de ved Folkeafstemningen opstaaede Udgifter skal bæres af Tyskland.

2. — Stemmeret skal tilstaas enhver Person, uden Hensyn til Køn, som opfylder følgende Betingelser:

a) At have fuldendt det 20. Leveaar paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft.

b) At være født i den Zone, som er undergivet Folkeafstemning, eller at være bosat deri fra en Dato, som ligger før 1. Januar 1900, eller at have været udvist derfra af de tyske Myndigheder uden at have bevaret sin Bopæl deri.

Enhver skal stemme i den Kommune, hvor han er bosat, eller hvorfra han stammer.

Militærpersoner, Officerer, Underofficerer og Soldater i den tyske Hær, som stammer fra den Zone i Slesvig, der er underkastet Folkeafstemningen, skal sættes i Stand til at begive sig til det Sted, hvorfra de stammer, for dér at deltage i Afstemningen.

3. — I det Afsnit af den rømmede Zone, som ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en rød Streg paa Kortbilag Nr. 3),

som gaar Syd om Øen Als og følger Midterlinjen af Flensborg Fjord,

forlader Fjorden paa et Punkt, der ligger omtrent 6 Kilometer Nord for Flensborg, og følger det Bækløb opad, som gaar forbi Kobbermølle indtil et Punkt Nord for Nyhus,

løber Nord for Padborg og Ellund og Syd for Frøslev for derpaa at naa Østgrænsen af Tønder Amt (Kreis) paa det Punkt, hvor denne træffer sammen med Grænsen mellem de tidligere Jurisdiktioner Slogs og Kær Herred,

følger denne sidste Grænse lige til Skelbæk,

følger med Strømmen Skelbæk (Gammel Aa), derefter Sønderaa’s og Vidaa’s Løb lige til det Knæ paa denne sidste, som befinder sig omtrent
15oo Meter Vest for Rudbøl,

vender sig mod Nordvest for at naa Vesterhavet Nord for Sieltoft,

derfra løber Nord om Øen Sild,

skal den ovenfor nævnte Afstemning finde Sted senest tre Uger efter, at Landet er rømmet af de tyske Tropper og Myndigheder.

Resultatet af Afstemningen skal bestemmes ved Flertallet af Stemmer i det hele Afsnit. Dette Resultat skal ufortøvet af Kommissionen bringes til de allierede og associerede Hovedmagters Kundskab og forkyndes.

Hvis Afstemningen falder ud til Gunst for en Genindlemmelse af dette Omraade i Kongeriget Danmark, har den danske Regering, efter Aftale med Kommissionen, Ret til at lade det besætte af sine militære og administrative Myndigheder umiddelbart efter denne Forkyndelse.

4. — I det Afsnit af den rømmede Zone, der ligger Syd for det tidligere angivne Omraade og Nord for en Linje, der udgaar fra Østersøen, 13 Kilometer fra Flensborg og ender Nord for Øerne Oland og Langenes, skal der skrides til Afstemning senest fem Uger efter, at Afstemningen har fundet Sted i første Afsnit.

Afstemningsresultatet skal fastslaas for hver Kommune (Gemeinde) efter Stemmeflertallet i hver Kommune.

Artikel 110

Indtil Grænsen er bleven endelig fastsat i Marken, vil de allierede og associerede Hovedmagter fastslaa en Grænselinje draget paa Grundlag af Afstemningsresultatet efter Forslag af den internationale Kommission, idet de tager Hensyn til Lokaliteternes særlige geografiske og økonomiske Forhold.

Fra dette Øjeblik kan den danske Regering lade disse Territorier besætte af danske civile og militære Myndigheder, og den tyske Regering kan indtil den nævnte Grænselinje genindsætte de civile og militære Myndigheder, som den havde trukket tilbage.

Tyskland erklærer, at det til Fordel for de allierede og associerede Hovedmagter giver endeligt Afkald paa enhver Højhedsret over de Omraader af Slesvig, der ligger Nord for den Grænselinje, der er fastslaaet, som ovenfor nævnt. De allierede og associerede Hovedmagter vil overgive de nævnte Territorier til Danmark.

Artikel 111

En Kommission bestaaende af syv Medlemmer, af hvilke de fem skal vælges af de allierede og associerede Hovedmagter, et af Danmark og et af Tyskland, skal træde sammen inden fjorten Dage, efter at det endelige Afstemningsresultat er fastslaaet, for paa Stedet at fastsætte Grænsen.

Afgørelserne skal tages efter Stemmeflerhed og være bindende for begge interesserede Parter.

Artikel 112

Alle Indbyggerne i det Omraade, der vender tilbage til Danmark, erhverver uden videre, med Fortabelse af den tyske Statsborgerret, det danske Indigenat [Indfødsret].

Dog kan Personer, der først efter 1. Oktober 1918 har bosat sig i dette Omraade, kun med den danske Regerings Godkendelse erhverve dansk Indfødsret.

Artikel 113

Indtil to Aar efter den Dag, paa hvilken Suveræneteten over hele det Omraade eller den Del af de Omraader, inden for hvilke der finder Folkeafstemning Sted, falder tilbage til Danmark, har enhver over 18 Aar gammel Person, som er født i de til Danmark tilbagefaldende Omraader, men som ikke har Bopæl i disse, og som har tysk Indfødsret, Ret til at optere for Danmark;

og enhver over 18 Aar gammel Person, som har sin Bopæl i de Omraader, der vender tilbage til Danmark, Ret til at optere for Tyskland.

Ægtemandens Option omfatter ogsaa Hustruens, og Forældrenes Option omfatter ogsaa Børn under 18 Aar.

Personer, der har gjort Brug af den ovenfor omtalte Optionsret, skal inden for de næste tolv Maaneder flytte deres Bopæl til den Stats Omraade, for hvilken de har opteret.

Det staar dem frit for at bevare deres faste Ejendom paa den anden Stats Omraade, i hvilken de havde Bopæl før Optionen. De kan medføre deres Løsøre af enhver Art. Herfor paalægges der dem hverken Ud- eller Indførsels-Afgifter.

Artikel 114

Omfanget eller Arten af de finansielle eller andre Byrder, som paahviler Tyskland eller Preussen, hvoraf Danmark skal bære en Andel, fastsættes i Overensstemmelse med Artikel 254 i Afsnit IX (finansielle Bestemmelser) i nærværende Traktat.

Ved særlige Bestemmelser skal alle andre Spørgsmaal afgøres, som maatte opstaa ved den fuldstændige eller delvise Tilbagelevering til Danmark af de Omraader, hvis Prisgivelse Traktaten af 30. Oktober 1864 havde paalagt Danmark.

Artikel 254

De Magter, til hvem tyske Territorier er overdraget, skal under Hensyntagen til de i Artikel 255 fastsatte Bestemmelser paatage sig at betale:

1. En Del af det tyske Riges Statsgæld pr. 1. August 1914, beregnet efter Forholdet mellem Gennemsnittet i de tre Finansaar 1911, 1912 og 1913, af saadanne Indtægter fra det overdragne Landomraade, og Gennemsnittet i de samme Aar for hele det tyske Rige af saadanne Indtægter, som Erstatnings-Kommissionen maatte anse for bedst egnet til at repræsentere de paagældende Territoriers Betalingsævne.

2. En Del af den paa den tyske Enkeltstat, til hvilken det afstaaede Territorium hørte, pr. 1. August 1914 hvilende Gæld, fastsat i Overensstemmelse med de ovenfor anførte Grundsætninger. Disse Dele skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen.

Den Maade, paa hvilken den saaledes overtagne Forpligtelse skal afvikles, saavel med Hensyn til Kapital som Renter, skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen. Dette kan bl. a. ske paa den Maade, at den Magt, til hvilken Omraadet afstaas, overtager Tysklands Forpligtelse for den tyske Gæld, som ejes af dets Undersaatter. Men hvis Afviklingen medfører Betaling til den tyske Regering, skal saadan ske til Erstatnings-Kommissionen som Afdrag paa de Summer, der skyldes for Erstatningen, saalænge nogen Del heraf henstaar ubetalt.

Artikel 256

De Magter, til hvem tyske Landomraader overdrages, skal erhverve alle de deri beliggende Ejendomme og Besiddelser-, som tilhører det tyske Rige eller de tyske Enkeltstater, og Værdien af disse Erhvervelser fastsættes af Erstatnings-Kommissionen og skal af den Stat, der erhverver Omraadet, betales til Erstatnings-Kommissionen, der krediterer den tyske Regering for Beløbet som Afdrag paa de Summer, der skyldes paa Erstatningen.

I Overensstemmelse med nærværende Artikels Formaal skal det tyske Riges og de tyske Enkeltstaters Ejendom og Besiddelser anses for at indbefatte al Kronens, Rigets og Enkeltstaternes Ejendom samt den tidligere tyske Kejsers og andre kongelige Personers Privatejendom.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. juni 1919. Politisk debat om 3. zone og den nye ministerudnævnelse

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Paa Mødet 28. Juni 1919 forelagde Formanden, J. C. Christensen, følgende Dagsorden:

Det konservative Folkepartis Medlemmer i det politiske Forhandlingsudvalg stiller Forslag om, at Udvalget;

1, retter en Opfordring til Ministeriet om at virke for, at de oprindelige Evakueringsbestemmelser for 3. Zone kan blive bragt til Udførelse;

2, udbeder sig Oplysning om, med hvilken Hjemmel den danske Gesandt i Paris har udtalt, at Danmark vilde nægte at modtage 3. Zone, selv om denne stemte dansk;

3, og Oplysning om, hvad Ministeriet har foretaget eller vil foretage, saafremt Svaret paa Punkt 2) maatte blive, at Hjemmel savnes;

4, Ministerudnævnelsen.

Formanden gav derpaa Ordet til Piper, der motiverede Spørgsmaalet under Punkt 1 med, at Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone var gledet ud af Fredstraktaten, og at dette vilde virke uheldigt i 2. Zone. Han spurgte om, hvad Regeringen vilde gøre?

H. P. HANSSEN: Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone er utvivlsomt gledet ud ved en Uagtsomhed. Efter min personlige Opfattelse kan det ikke ændres nu. Men endnu staar der i Fredstraktaten, at Overpræsidenten skal træde tilbage. Altsaa maa den internationale Kommission i nogen Grad faa Indseende med 3. Zone. At 3. Zone er bortfaldet som Afstemningsomraade, vil have den for Danskerne heldige Indflydelse, at et betydeligt Antal tyske Vælgere i Flensborg, som er født i 3. Zone, mister deres Valgret. Et andet Spørgsmaal er, om de Allieredes Flaade og eventuelt Besættelse af Landet vil yde gavnlig eller skadelig Indflydelse paa Danskhedens Stilling? I Flensborg er der et dansk Mindretal og et tysk Mindretal og et stort indifferent Centrum, der svinger frem og tilbage, efter som Begivenhederne veksler.

Hvorledes vil det virke, naar der landsættes et Par Tusinde Tropper af de Allierede? Man maa huske, at Hundreder af Borgerne har kæmpet med disse allierede Soldater som Dødsfjender. Det kan virke irriterende paa Borgerne at se de sejrrige Soldater, og det kan faa en for os uheldig Indflydelse.

NIELS NEERGAARD var enig med H. P. Hanssen i, at Bestemmelsen om Evakueringen af 3. Zone ved en Fejltagelse var bortfaldet, og mente, at der næppe var noget at gøre derved. Han ønskede dog, at Ministeriet gjorde den internationale Kommission opmærksom paa Sagen. Han ønskede, at Regeringen skulde søge udvirket, at ingen militær eller embedsmæssig Paavirkning fandt Sted indenfor 2. Zone.

Efter at Piper havde erklæret, at han intet Svar havde faaet, gik man over til Dageordenens Punkter 2 og 3. Udenrigsministeren udtalte bl. a .:

. . . Bernhoft var berettiget til at fremsætte de Udtalelser, han havde fremsat overfor den amerikanske Delegerede. Gesandten har opført sig fuldkommen korrekt. Der har ikke for mig været Grund til at foretage noget. Det er den Modtagelse, det danske Folk har givet 3. Zone, der har ændret Fredstraktaten.

Folketingsmand ABRAHAMSEN (Kons.): Ministeren godkender altsaa fuldstændig Gesandtens Handlemaade. De konservative maa protestere herimod. Beslutningerne, som toges paa Rigsdagsmødet 12. Maj, giver ikke Bemyndigelse for Gesandten til at optræde, som han har optraadt. Gesandten har overtraadt sin Bemyndigelse.

UDENRIGSMINISTEREN: Det vil være vanskeligt at tilfredsstille det konservative Folkeparti. Det stillede sig jo udenfor 12. Maj.

ABRAHAMSEN: Mener Neergaard, at Resolutionen af 12. Maj giver Gesandten Berettigelse til at optræde, som han har gjort?

NEERGAARD: Nej, det var ikke vor Mening, at der skulde fremkomme en saadan Udtalelse overfor Fredskonferencen.

Man gik derefter over til Punkt 4:

PIPER: Hvorledes er det gaaet til med den sidste Ministerudnævnelse?

STATSMINISTEREN: Ministerudnævnelsen er foregaaet paa normal Maade. Gennem det Kriegerske Udvalg er der gjort et godt Arbejde til at forberede Genforeningen. Men der mangler et Centrum for Arbejdet — et Ministerium og en Minister. Det var endvidere ønskeligt, at Sønderjyderne saa hurtigt som muligt fik en Mand ind i Regeringen og Rigsdagen. Der var ingen Tvivl om, hvem Manden skulde være. Det er jo et ganske umuligt Krav, at der skulde have været ført Forhandlinger om en Ministerudnævnelse forud. Der maatte ikke mindst i dette Tilfælde være Tale om særlig Diskretion.

PIPER udtalte, at han ikke vilde rette nogen Anke mod den sønderjydske Minister. Men den Maade, Udnævnelsen var foregaaet paa, havde været stødende. Der var gjort et stort Arbejde af det Kriegerske Udvalg, og det Arbejde var planlagt her i Udvalget.

STATSMINISTEREN: H. P. Hanssen er en Mand, der er indtraadt i Ministeriet for at lede et bestemt Arbejde. Han er ikke indtraadt som Partiminister. Det kunde godt tænkes, at han blev siddende som Sønderjydsk Minister ogsaa i et andet Ministerium.

Efter at Niels Neergaard havde udtalt sig i Tilslutning til Piper, og efter at der yderligere var vekslet nogle korte Bemærkninger, gav Formanden Ordet til H. P. Hanssen.

H. P. HANSSEN: Jeg savner Forudsætninger for at bedømme de her fremsatte Udtalelser og skal afholde mig derfra. Om min Stilling i Ministeriet og mine Grunde til at modtage Udnævnelsen skal jeg sige følgende . . .

Taleren oplæste her en i Dagbi. Hejmdal (Aabenraa), 26. Juni, offentliggjort Redegørelse for sine Bevæggrunde, i hvilken han udførligt omtalte de Sager, som den forestaaende Genforening maatte kræve behandlet snarest, og som forpligtede ham til under de førnævnte Forbehold at modtage Stillingen som Minister for sønderjydske Anliggender.

Derefter fortsatte H. P. Hanssen:

Jeg har ikke villet paatage mig det Ansvar under disse Forhold at afvise Anmodningen, der blev rettet til mig. Jeg har staaet i Arbejdet i 30 Aar. Jeg har nøje Kendskab til Landet og alle dets Forhold, jeg har et stort personligt Kendskab til Befolkningen, og jeg har dog ogsaa nogen parlamentarisk Erfaring. Naturligvis savner jeg noget Kendskab til dansk Administration og dansk Lovgivning. Med ærlig og redelig Vilje er jeg mødt frem til min Opgave, og jeg beder Dem om, at De fra alle Sider støtter mig i mit store Arbejde. Jeg vil gøre det aabent og loyalt overfor alle Partier og opgiver ikke Haabet om, at det vil lykkes at vinde alles Tilslutning. Jeg er Æresmedlem af den nordslesvigske Vælgerforening og har saaledes stadig Sæde og Stemmeret i den og vil benytte mig deraf.

I Udvalgets næste Møde 10. Juli 1919 oplæste Formanden, Fr. Borgbjerg, følgende Brev, dat. 28. Juni, som han havde faaet tilstillet fra den i forrige Maaned fungerende Formand, og som var undertegnet af E. Piper:

Det konservative Folkeparti har paa et i Dag afholdt Partimøde enstemmig besluttet at trække sine Repræsentanter ud af Rigsdagsp. pol. Forh. Udv., hvilket jeg herved bringer til den ærede Formands Kundskab.

Formanden erklærede derefter Rigsdagsp. pol. Forh.-Udv. for opløst.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

27. juni 1919. “Fy for fanden!” Tysk advarsel mod at begå højforræderi!

Det tyske Udvalg om Agitationen for 3. Zone
Udvalget offentliggjorde 27. Juni 1919 følgende Opraab (Grænsev., I, 493):

Advarsel mod Højforræderi!

I Flensborg blev der igaar i en med Dannebrog smykket Sal afholdt et Møde, som skulde forberede Udskillelsen af 3. Zone fra Tyskland og dens Udlevering til Danmark. Det vedtoges at gøre et Forsøg paa endnu at opnaa en Afstaaelse af Slesvig til Danmark og i det Øjemed at samle saa mange Underskrifter som muligt i 3. Zone.

Mænd, der hidtil har gjort Krav paa at kaldes Tyskere, undser sig altsaa ikke ved, af den laveste Egenkærlighed, sammen med de danske Chauvinister og Tysklands Fjender, under Dannebrog at smede højforræderiske Planer. Danmark har med et haanende Smil afvist 3. Zone; disse Hædersmænd kaster sig imidlertid paany i deres Angst for deres Krigsvinding, for usselt Mammons Skyld, paa en paatrængende Maade i Danskernes Favn. Fy for Fanden!

I de kommende Dage vil 3. Zone af disse Folk blive oversvømmet med Petitioner. Vi advarer indtrængende Befolkningen imod at underskrive og lade sig indfange af Wall’s og Fællers smudsige Planer. Ved disse Folks Rumlerier drejer det sig om Højforræderi eller om Forberedelse dertil, og hvem der støtter og fremmer disse Bestræbelser ved sin Underskrift, gør sig ligeledes skyldige i denne Forbrydelse. Hvem der indsender sit Navn til Mellemslesvigsk Udvalg, udleverer sig og sin Ære til Tysklands værste Fjender.

Vi advarer endnu en Gang enhver imod den Daarskab, der ventes af ham, og som desuden under ingen Omstændigheder kan føre til et Resultat, og tilraader med Foragt at kaste denne Lap for Landsforrædernes Fødder.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

26. juni 1919. Sydslesvigske tilhængere af Dannevirkelinjen retter en sidste appel mod Frankrig

Fredskomitéens øverste Raad opretter »den eksekutive Komité«
Øverste Raad traf 26. Juni 1919 følgende Beslutning:

Det besluttes at udnævne en Komité til at overvaage Udførelsen af Bestemmelserne i Traktaten med Tyskland. Komitéen skal sammensættes af en Repræsentant fra hver af Stormagterne.

Komitéen fik følgende Sammensætning: Amerikas Forenede Stater: John Foster Dulles; det Britiske Rige: Sir Eyre Crowe (med Aker s Douglas som Suppleant); Frankrig: André Tardieu (med Jules Laroche og Louis Aubert som Suppleanter) ; Italien: Vittorio Scialoja
(med Ricci Busatti som Suppleant); Japan: Otchiai.
Komiteen holdt sit første Møde 5. Juli s. A.

Sydslesvigske Petitioner til Fredskonferencen
I Slutn. af Juni — Datoen kan ikke nærmere angives — modtog Fredskonf. fra »Delegerede fra Ejdersted og Husum Amter« en Petition, i hvilken det bl. a. hed:

En Deling af Slesvig, hvor Grænsen end trækkes, vil altid gribe dybt ind i Landets folkelige og økonomiske Tilværelse. Slesvigs oprindelige og naturlige Grænse er og har altid været Ejderen-Danevirke-Sli. Vi vilde føle det som en skrigende Uretfærdighed, hvis kun en Del af det gamle Hertugdømme Slesvig, Preussen i 1864 voldeligt erobrede, skulde faa Lov til at bestemme sin Skæbne.

Vi undertegnede Mandatarer er overbevist om, at den største Del af Befolkningen vilde slutte sig til vort Ønske, hvis den havde Ret til frit at udtale sig.

Vi er ligeledes fuldt og fast overbevist om, at hvis efter en Folkeafstemning Danevirke-Zonen blev knyttet til Danmark, saa vilde Indbyggerne faa en retfærdig Behandling og blive loyale Borgere i Danmark, og Zonens Genforening med Danmark vilde ikke fremkalde Irredentisme.

Paa o. samme Tidspunkt modtog den franske Regering fra »politiske Mænd i 3. Zone« en Henvendelse, som bl. a. udtaler:

Vi undertegnede Delegerede, tilhørende alle politiske Partier indenfor Befolkningen i 3. Zone, henvender os i denne Befolknings Navn til Frankrigs Regering, Senat og Deputeretkammer, som Repræsentanter for de allierede og associerede Magter, med Anmodning om, at der atter maa blive tilstaaet 3. Zone den Ret, som ikke er bleven nægtet nogen Grænsebefolkning — Retten til som frie Mænd at afgøre vor Fremtidsskæbne.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

24. juni 1919. H. P. Hanssen udnævnes til minister

H. P. Hanssen i Ministeriet Zahle
Statstidende, 27. Juni 1919.

Paa Statsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det under 24. d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at udnævne fhv. Redaktør Hans Peter Hanssen (Nørremølle), boende København, til Minister uden Portefeuille.

Samtidig med Udnævnelsens Bekendtgørelse offentliggjorde Hejmdal (Aabenraa) 25. Juni 1919 følgende Brevveksling mellem Statsminister C. Th. Zahle og H. P. Hanssen:

Zahle til H. P. Hanssen, 8. Maj

Det er Dem bekendt, at de Forhandlinger og Forberedelser, som vi har ført og foretaget her i Kongeriget med Genforeningen mellem alle Danske for Øje, er ført saa vidt frem, at der nu maa tages en Bestemmelse om disse Sagers Ledelse fra det Øjeblik, Præliminærfreden er undertegnet.

Under Henvisning hertil tillader jeg mig at anmode Dem om at ville indtræde i den danske Regering som Minister u. P. fra Præliminærfredens Afslutning og overtage Ledelsen af de sønderjydske Sager.

Jeg gør udtrykkelig opmærksom paa, at det er mig bekendt, at den Tanke er fremme, at de sønderjydske Repræsentanter i den danske Rigsdag i den første Tid vil holde sig udenfor Partierne, og at jeg kan forstaa dette.

I Deres Indtræden i Ministeriet vil jeg derfor ikke se nogen partipolitisk Tilslutning til Ministeriets og Det radikale Venstres Politik. De vil i politisk Henseende være fuldstændig frit stillet; dette ønsker jeg udtrykkelig at sige i samme Øjeblik, som jeg henvender mig til Dem om Indtrædelse i Ministeriet.

De skal efter min Mening i Ministeriet repræsentere den Indsigt i Sønderjyllands Forhold i Henseende til Personer, Lovgivning, Administration o. s. v., som er i høj Grad paakrævet i Danmarks Regering især i den vanskelige Overgangsperiode, hvis Genforeningens Værdi skal komme til at svare til Forventningerne fra begge Sider.

Det er ud fra Overbevisningen om, at De er den rette Mand til at lede det store Genforeningsarbejde som Minister for de sønderjydske Forhold, at jeg anmoder Dem om at paatage Dem dette Hverv, som jeg stoler trygt paa, at De vil kunne beklæde til den største Gavn for hele det danske Folk. Deres Ministerium vil blive hørt over og derigennem øve Indflydelse paa alle de Anliggender i Administration og Lovgivning, som berører det danske Sønderjyllands Forening med Danmark.

I Tillid til, at dette, efter Deres Deltagelse i de mange Forhandlinger vil være tilstrækkeligt for Dem til at forstaa Stillingen og dens store Betydning, tør jeg indskrænke mig til disse Linjer, idet jeg sluttelig udtaler Haabet om snarest muligt at modtage et gunstigt Svar fra Dem.

H. P. Hanssen til Zahle, 9. Maj

Maa jeg takke Statsministeren for den store Tillid, De viser mig ved at anmode mig om at indtræde i den danske Regering som Minister u. P. fra Præliminærfredens Afslutning for at overtage Ledelsen af de sønderjydske Sager.

Statsministeren gaar meget rigtigt ud fra, at der i Sønderjylland er Tanker fremme om, at de sønderjydske Repræsentanter i den danske Rigsdag i den første Valgperiode, som vil omfatte den vanskelige Overgangstid og stille dem over for en Mangfoldighed af særlige sønderjydske Opgaver, bør holde sig uden for Partierne. Da jeg personlig deler denne Opfattelse, vilde det være en nødvendig Forudsætning for min Indtræden i Ministeriet, at den ikke vilde kunne opfattes som en partipolitisk Tilslutning til et enkelt Partis Politik.

Efter at enhver Misforstaaelse i denne Henseende paa Forhaand er udelukket med Statsministerens klare Udtalelser, som udtrykkelig konstaterer, at jeg som Minister u. P. vil være fuldstændig frit stillet i politisk Henseende, føler jeg mig med Henblik paa de vigtige sønderjydske Interesser, der er at varetage i Overgangstiden, forpligtet til at følge Anmodningen. — Jeg forudsætter, at min Stilling og Kompetence bliver nærmere fastsat, inden Udnævnelsen foreligger.

Skulde jeg i den indflydelsesrige Stilling, jeg derved vil komme til at indtage, kunne bidrage til, at Danskheden i Sønderjylland styrkes, at det danske Folks Interesser fremmes, og at Rigets Fremtid sikres, vilde mine brændende Ønsker gaa i Opfyldelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

23. juni 1919. “Såfremt 3. Zone ikke rømmes, vil det uundgåeligt udøve sin virkning i 2. Zone, hvor stemmefriheden vil blive påvirket til skade for den danske befolkning”

Grev Holstein til Fredskonferencen om Rømningen
Grev Bent Holstein tilstillede 23. Juni 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Skrivelse:

Som befuldmægtiget for Mellemslesvigsk Udvalg, hvis Sæde er Flensborg, og som eneste Repræsentant i Paris for Mellem- og Sydslesvigs Indbyggere, der, overensstemmende med de Rettigheder, Konferencen har anerkendt og indskrevet i de 7. Maj til Tyskerne overleverede Fredsbetingelser, kræver at faa Adgang til ligesom de øvrige Slesvigere at afgøre deres fremtidige Skæbne ved en Folkeafstemning, tillader jeg mig, idet jeg appellerer til Deres høje Autoritet og Deres Retfærdighedsaand, at henlede Konferencens Opmærksomhed paa følgende Forhold:

I de allierede og associerede Magters Svar til den tyske Delegations Bemærkninger om Fredsvilkaarene udtales i Afsnit XII (Slesvig)…

Grev Holstein anfører her Indholdet af den under No 181 anførte Svarskrivelse og fortsætter:

Det fremgaar udtrykkelig af denne Tekst, at selv om Konf. efter den
danske Regerings Anmodning har ment at maatte ophæve sin tidligere Beslutning, indskrevet i Traktaten af 7. Maj, om at udstrække Folkeafstemningen til en 3. slesvigsk Zone, saa har Konf. dog fastholdt sin Bestemmelse om, at Tyskerne skulde rømme denne 3. Zone indtil Linjen Sli—Ejder. Fredstraktatens ændrede Tekst (No. 192, Art. 109) bærer imidlertid intet Spor af denne Rømning, som synes at skulle standse ved 2. Zones Sydgrænse.

Der foreligger her en tydelig Modsigelse, som næppe kan skyldes andet end en Redaktionsfejl.

Jeg tillader mig da indtrængende at henlede Opmærksomheden paa de alvorlige Følger, den begaaede Fejltagelse vilde kunne drage efter sig, hvis den ikke blev rettet. Saafremt 3. Zone ikke rømmes, vil det uundgaaeligt udøve sin Virkning dels i 2. Zone, hvor Stemmefriheden vil blive paavirket til Skade for den danske Befolkning, dels ogsaa i 3. Zone, hvor de Mænd, som har taget til Orde for Tilslutning til Danmark, værgeløst udleveres til Tyskernes Hævn og Vilkaarlighed.

Ligeledes vilde der derved beredes fædrelandssindede Kredse i Danmark og Nordslesvig en dyb Skuffelse, idet et Landomraade, som i Tusind Aar har været dansk, uden Forbehold og uden Nødvendighed vilde blive overladt Preussen.

Grev Holstein’s Skrivelse blev 27. s. M. videreséndt til F. K.s eksekutive Komité.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

22. juni 1919. Skal de solgte statsejendomme i Nordslesvig bruges som tyske støttepunkter efter afståelsen?

Den danske gesandt i Paris Bernhoft til Fredskommissionen om Salg af preussiske Statsejendomme

Den danske Gesandt gjorde opmærksom paa, at den tyske Regering siden Oktober Maaned 1918 meget vel havde vidst, at en Del af det slesvigske Territorium vilde gaa tabt for det ved Freden med de sejrrige all. og assoc. Magter, og at den tyske Regering derfor ikke frit kunde raade over de Statsejendomme, der findes paa det
nævnte Landomraade. Den danske Gesandt gjorde yderligere gældende, at fra det Øjeblik (7. Maj), den tyske Regering var blevet bekendt med Traktatens Artikel 256, paahvilede der den juridisk Forpligtelse til ikke at disponere over Statsejendommene. Ikke desto mindre havde den tyske Regering i Begyndelsen af Juni til et tysk Konsortium solgt Marine-Etablissementerne ved Sønderborg, og der var Grund til at tro, at de vilde blive anvendt til Skibsværfter.

Herefter citeres, anf. Sted, Notens Tekst saaledes:

Tyskerne sigter paa et dobbelt Maal: dels at genopbygge deres Handelsflaade paa neutral Grund for derved at undgaa Forpligtelsen til at bygge Skibe for de Allierede, og dels at bevare tyske Interesser og en tysk Arbejderbefolkning i Slesvig. Navigationsskolen i Aabenraa er af den preussiske Regering overdraget et tysk Konsortium, og det samme er sket med Gymnasierne i Haderslev og Sønderborg. I disse sidste Tilfælde drejer det sig ikke om økonomiske, men om politiske Interesser, nemlig Opretholdelsen af Støttepunkter for Tyskheden. Paa denne Maade vilde de smaa tyske Mindretal komme i Besiddelse af fuldt færdige Skoler, medens den danske Regering vilde blive nødt til at bygge nye Skoler til den i langt overvejende Grad danske Befolknings Børn.

I Haderslev har Tyskerne søgt at sælge Kasernen til en Berliner, men Byraadets danske Gruppe har indtil nu kunnet hindre, at Sagen blev afgjort. I Følge Efterretninger, vi har Grund til at anse for rigtige, er flere Stats-Domæner afstaaet til tyske Forpagtere eller tyske Landmænd, ligeledes i den Hensigt at bevare Arnesteder for Tyskheden.

Saafremt Deres Excellence deler den Opfattelse, der almindelig gøres gældende i Danmark, nemlig at disse Salg eller Afstaaelser ikke er gyldige, tillader jeg mig at bede Dem tage under Overvejelse, om det ikke vilde være den høje Konference muligt at træffe Foranstaltninger, hvorved de kan blive erklæret ugyldige.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

21. juni 1919. Er Tyskland i gang med at sælge al statslig ejendom i Nordslesvig til spotpris?

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Mødet 21. Juni 1919 aabnedes af Formanden, J. C. Christensen, som forelagde følgende Dagsorden:

J. C. CHRISTENSEN: Man udbeder sig en Oversigt over de Forhandlinger, der gennem vor Gesandt i Paris er ført angaaende 3. Zone, herunder en
Meddelelse om, hvilke Instruktioner Gesandten m. H. t. denne Sag har
modtaget fra Regeringen?

Det konservative Folkepartis Medlemmer stiller Forslag om, at det politiske Udvalg retter følgende Forespørgsel til Statsministeren:

»Har Ministeriet erfaret, at den tyske Regering eller tyske Myndigheder
bortsælger Statsejendomme i Nordslesvig til tyske Privatpersoner
eller Institutioner? Har Ministeriet i saa Fald foretaget sig noget i den Anledning?«

Formanden gav derpaa Ordet til Udenrigsministeren, som gjorde udførlig
Rede for de Forhandlinger, der var førte mellem Udenrigsministeren
og Gesandtskabet i Paris og mellem Gesandten og Fredskonf. angaaende
den foreslaaede, men atter opgivne Afstemning i 3. Zone. Udenrigsministeren gjorde Udvalget bekendt med de Telegrammer og Instruktioner, der var sendt Gesandten, og med hans Beretninger fra Paris, saa vel som hans Henvendelse til Fredskonf.s Præsident, Hr. G. Clemenceau.

Udenrigsministeren gjorde derefter Rede for det Tilbud, der i de tyske
Modforslag blev gjort om en Ordning af den dansk-tyske
Grænse, og sluttede med en Bemærkning om, at Gesandten havde følt sig
noget svagt understøttet herhjemmefra. Men det kunde forsvares. Hovedsagen maatte være det danske Folks Holdning. Det var bedre at tale ud af Vinduet end gennem Noter i denne Sag.

Forsvarsministeren mente, at Kammerherre Bernhoft maatte huske forkert angaaende Evakueringen. Fra dansk Side havde man kun ønsket Evakuering faa km Syd for den sydlige Afstemningslinie.

Man gik derefter over til Dagsordenens andet Punkt.

Statsministeren besvarede de stillede Spørgsmaal derhen, at Udenrigsministeriet 30. Maj havde modtaget Telegram fra Gesandten i Paris. Gennem Breve fra Rigsdagsmd. H. P. Hanssen til det af Kammerherre Krieger ledede Udvalg erfarede man først i Juni, at det virkelig forholdt sig saaledes. Der afsendtes da Telegram til Gesandten i Paris desangaaende. Gaardejer P. Grau kom her til Byen og søgte i denne Anledning Statsministeren. Han udtalte sin Tilfredshed med det Skridt, Regeringen havde taget i Sagen. Det var netop, hvad man i Sønderjylland havde ønsket.

Forsvarsministeren oplyste, at Andreas Grau havde søgt ham og meddelt, at en Sæbefabrikant fra Neumünster vilde købe hele Marinestationen i Sønderborg. Andreas Grau havde spurgt, om den danske Stat ikke kunde købe Marinestationen? Ministeren havde svaret, at det ikke lod sig gøre.

Piper forespurgte, om ikke saadanne Køb, som er foretagne, kunde
annulleres?

Udenrigsministeren bemærkede hertil: Danmark har ingen Ret. Vi kan
angive — det er ikke noget smukt Ord — vi kan gøre Ententen opmærksom
paa, hvad der foregaar.

Formanden hævede derefter Mødet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. juni 1919. Det franske udenrigsministerium bekræfter opgivelsen af afstemning i 3. zone

Bernhoft til Udenrigsministeren
Telegram, dat. Paris 16. Juni 1919:

Det franske Udenrigsministerium bekræfter Opgivelsen af 3. Zone.

F. K.s »Svar-Kommission« og Slesvig
I Følge det øverste Raads Beslutning skulde de all. og assoc. Magters (trykte) Svar paa de tyske Modforslag og Traktatens endelige Tekst (ligeledes trykt) overleveres den tyske Delegation (Mandag) 16. Juni. I Løbet af (Søndag) 15. s. M. holdt da den Komm. (»Svar-Kommissionen«), under Forsæde af André Tardieu, som havde faaet til Opgave at give disse to Aktstykker deres endelige Form, tre Møder, som med et Par korte Afbrydelser varede sytten Timer, fra Kl. 9 Søndag til Kl. 5 Mandag Morgen. Efterhaanden som Teksterne blev bragt i Overensstemmelse med det øverste Raads Afgørelser, sendtes de i Trykkeriet (det franske Statstrykken, Imprimerie nationale), som derefter sendte de forskellige Korrekturer til Rettelse og Kontrol.

I Svar-Noten (fransk: Mémoire; tysk: Mantelnote) hed det bl. a .:

De Landomraader, som man nu foreslaar at overføre fra Tyskland til Danmark og Belgien, er for en stor Del tagne med Vold af Preussen; og ingen Overdragelse vil finde Sted, med mindre den fremtræder som Resultat af Befolkningens egen Afgørelse; denne Afgørelse skal træffes under saa betryggende Forhold, at Stemmeafgivningens Frihed bliver fuldstændig.

Senere i Svar-Noten udtaltes særlig om Slesvig følgende:

Hvad angaar Slesvig, som i 1864 blev Danmark frataget af Preussen, da har Preussen i Prag-Freden af 1866 lovet, at Befolkningerne i de nordlige Egne skulde blive afstaaede til Danmark, hvis de ved fri Afstemning udtalte Ønsket om Genforening med dette Land. Til Trods for Indbyggernes gentagne Gange fremsatte Ønsker har Preussen eller Tyskland aldrig truffet nogen Foranstaltning til Løftets Opfyldelse. Danmarks Regering og den slesvigske Befolkning har anmodet Fredskonferencen om at sikre Afholdelsen af en Folkeafstemning. Det er denne Sikkerhed, Traktaten fra nu af har tilvejebragt.

Efter den danske Regerings Andragende (requête) er der bleven truffet Forholdsregler til at lade Landomraadet indtil Ejderen o g Slien rømme af tyske Tropper og af de høje preussiske Embedsmand, samt ligeledes til at overdrage Landomraadets midlertidige Forvaltning og Ordningen af Folkeafstemningen til en upartisk international Kommission, som repræsenterer Norge, Sverige og de allierede og associerede Magter.

Som Følge af en Anmodning (demande), der er bleven forebragt af den danske Regering, er det blevet besluttet at fastsætte Grænserne for det Landomraade, paa hvilket Folkeafstemning skal finde Sted, i Overensstemmelse med denne Anmodning.

Paa Grundlag af den Folkeafstemning, der saaledes vil være at foretage, vil den internationale Kommission foreslaa en klar Grænselinje mellem Danmark og Tyskland, idet den ved dens Fastsættelse tager de geografiske og økonomiske Forhold i Betragtning.

Ved Sammenligning mellem denne Tekst og Teksten i No. 175 a vil det ses, at de ovenf. kursiverede Linjer er bleven staaende uændrede fra den danske Komm.s Affattelse, medens den øvrige Tekst er ændret i Overensstemmelse med det øverste Raads Beslutning af (Lørdag) 14. Juni Form. — Herom skriver André Tardieu:

»Trods alle Anstrængelser havde der [under de tre Møder Søndag og Mandag, 15. og 16. Juni] indsneget sig Fejl i Sidste-Korrekturen. Dette viste sig saaledes at være Tilfældet i den Del af Svaret til de tyske Delegerede, der omhandlede Slesvig. Traktatens Artikler var bleven rigtigt rettede, og 3. Zone var forsvundet baade som Rømnings- og som Afstemnings-Zone. Derimod blev det ikke rettidig opdaget, at i Svaret til Tyskerne, hvis Slutning om Folkeafstemningen var bleven ændret, angav den midterste Del som Rømnings-Grænse 3. Zones Sydgrænse, og denne Del var bleven staaende. Kort sagt: Traktaten og Svaret stemte overens, hvad Afstemnings-Grænsen angik. Men der var Uoverensstemmelse mellem Traktaten og Svaret, hvad Rømnings-Grænsen angik, idet Traktaten kun krævede tysk Rømning indtil anden Zones Sydgrænse, medens Svaret krævede tysk Rømning indtil 3. Zones Sydgrænse (Sli—Ejderen).«

Traktat-Forslaget overrækkes den tyske Delegation
Mandag 16. Juni 1919 Kl. 18,20 overrakte i Versailles Præsidenten for de all. og ass. Magters Fredskonference den tyske Delegation, under Forsæde af Rigsudenrigsminister, Grev Brockdorff-Rantzau, følgende Aktstykker:

1. En af Konferencens Præsident, Georges Clemenceau, undertegnet 182 Følgeskrivelse (lettre d’ envoi);
2. De allierede og associerede Magters Svarskrivelse (mémoire) paa de tyske Modforslag af 29. Maj;
3. Et trykt Eksemplar af Traktaten i den af de allierede og associerede Magter endelig vedtagne Form;
4. Konventionen om Militærbesættelserne af venstre Rhinbred.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

15. juni 1919. Ebert: “Jeg håber, at Danmark ikke lader sig lokke af vore modstanderes farlige tilbud”

Fr. Ebert til »Social-Demokraten«
Den tyske Rigspræsident tilsendte 15. Juni 1919 »Social-Demokraten« i Kbhvn. følgende Erklæring:

Den tyske Regering har, efter at Grundsætningen om Folkenes Selvbestemmelsesret i Tyskland har sejret over Fordringerne om en imperialistisk Magtpolitik, frivilligt erklæret sig beredt til at anvende denne Grundsætning paa de Dele af Slesvig, hvis Befolkning ønsker at høre til Danmark.

Desværre er dette Anliggende, der kun angaar Tyskland og Danmark, bleven taget op af Ententens Pariserkonference og bleven behandlet paa en Maade, der tilbagevises saavel i Danmark som i Tyskland, nemlig ikke efter Selvbestemmelses-Grundsætningen, fra hvilken begge Regeringer er gaaet ud, men efter den magtpolitiske Grundsætning, der tilstræber den størst mulige Formindskelse af Tyskland.

Hvor klart ogsaa den danske Regering har erkendt de heri liggende Uretfærdigheder og Farer, har den sidste Tids Taler af Ministrene Scavenius, Rode og Munch vist. Den socialdemokratiske Presse er vel i alle Lande, ogsaa i Entente-Landene, enig om, at den Danmark af Ententen tiltænkte Overtagelse af Omraader, som er beboet af en ren tysk Befolkning, maa ses som et Stykke gammel Kabinetspolitik og ikke som et Skridt henimod en paa demokratisk Grundlag hvilende Folkeforsoning. Det samme gælder den allerede ved sin Uensartethed som Uretfærdighed erkendbare Fremgangsmaade ved Folkeafstemningen, saaledes som denne fastsættes i Ententens Fredsforslag.

Det er klart, at en fra saadanne Uretfærdigheder udgaaende Nyregulering af den dansk-tyske Grænse ikke kan være Grundlag for den gode og venskabelige Forbindelse mellem Tyskland og Danmark, som det tyske Folk i fuld Oprigtighed ønsker. Hvad der i forrige Aarhundrede har forstyrret denne Forbindelse, var den danske Irredenta i Preussen. Jeg haaber, at Danmark ikke gennem vore Modstanderes farlige Tilbud lader sig lokke til at begaa den samme Fejl: at skaffe sig en tysk Irredenta i Danmark. En saadan Tilstand vilde for Danmark være endnu utaaleligere, end den omvendte Tilstand har været for Tyskland, og vilde kun forstyrre Forholdet mellem det tyske og det danske Folk.

Da vi imidlertid ikke vil en saadan Forstyrrelse, men ønsker en europæisk Nyordning, som forebygger enhver Folketvedragt og skaber Grundlag for en varig Folkefred, hører Entente-Fredsforslagets Bestemmelser angaaende Slesvig til dem, der gør os denne Fred utaalelig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

14. juni 1919. Alligevel ikke folkeafstemning i den sydligste zone i Slesvig!

Fredskonferencens øverste Raad ændrer Traktatens slesvigske Bestemmelser

Paa det øverste Raads Møde 14. Juni 1919 forelagde Sekretæren, Sir Maurice Hankey, den danske Kommissions Udkast til Svaret til den tyske Delegation. Der faldt derefter følgende Udtalelser:

PRÆSIDENT WILSON: Jeg maa sige Dem, at vi nylig har sendt en ny Gesandt for de Forenede Stater til Danmark. Danskerne har straks overfor ham tilkendegivet deres Bekymringer i Anledning af Folkeafstemningen i Sydslesvig, der, siger de, gaar ud over, hvad de har anmodet om.

LLOYD GEORGE: Jeg erkender, at Teksten af 7. Maj giver os Udseende af, at vi har været mere optagne af at fratage Tyskland Landomraader end af at gøre en utvivlsom Uret god igen. Danskerne bønfalder os om ikke at give dem denne sydlige Del af Slesvig. Jeg foreslaar at slette den 3. Folkeafstemnings-Zone.

WILSON: Ogsaa jeg foreslaar at slette Folkeafstemningen i den sydligste Egn af Slesvig.

LLOYD GEORGE: Jeg tror, vi bør holde os til de to Zoner, den danske Regering har krævet. Det bedste er at meddele denne Afgørelse til Tardieu-Kommissionen, som har til Opgave at lægge sidste Haand paa vort Svar paa de tyske Modforslag.

BARON SONNINO: Det kan blive nødvendigt at ændre 2. Zones Sydgrænse. Jeg ved nemlig ikke, om man ikke med Hensigt havde indbefattet enkelte (certains) utvivlsomt danske Elementer i den sydligste Zone.

Lloyd George tilføjede, at »Danmark skulde betale for de tyske Statsejendomme i Slesvig«, i Overensstemmelse med en af det øverste Raad (under 26. April) truffen, principiel Beslutning.

S. D. blev den danske Kommissions Formand underrettet om, at Raadet havde truffet følgende Beslutning:

Raadet har besluttet at give Afkald paa Tanken om en Folkeafstemning i den sydligste Zone i Slesvig og at ændre i Overensstemmelse hermed Udkastet til Svaret til den tyske Delegation.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

9. juni 1919. Bernhoft frafalder sit forslag til finansiel ordning

Bernhoft frafalder sit Forslag til finansiel Ordning
Den danske Gesandt tilstillede 9. Juni 1919 Fredskonf. følgende Verbalnote:

Efter Samtaler med Medlemmer af den finansielle Kommission har vi faaet det Indtryk, at en Ordning af det finansielle Spørgsmaal vedrørende Slesvigs Tilbagegivelse udover Fredstraktatens almindelige Bestemmelser vil kunne skabe visse Vanskeligheder.

Derfor vil Danmark ikke længere — selv om det mener, at det Forslag, som fulgte med den danske Legations Skrivelse til Fredskonferencens Præsident af 30. Maj 1919, vilde have gjort Opgøret lettere — fastholde sit Ønske om en særlig Ordning af det finansielle Spørgsmaal. Efter vor Formening vil det imidlertid være ønskeligt til Art. 114 i XII Del at tilføje en Bestemmelse om Nedsættelse af en blandet dansk-tysk Kommission med en af de allierede og associerede Magter udnævnt Formand, til hvilken det overdrages, med Erstatningskommissionens Billigelse,
saavel at træffe den endelige finansielle Ordning med Hensyn til Spørgsmaalene om de forskellige Regnskabs-Mellemværender og de danske Krav, der knytter sig til Tilbagegivelsen af Slesvig, som at ordne Spørgsmaalene om Fordelingen af Kunstgenstande, Samlinger, Biblioteker og andre kunstneriske og videnskabelige Ting.

Det vilde ligeledes være nyttigt at indføje i Art. 114 en Bestemmelse, i Henhold til hvilken alle andre Spørgsmaal, der opstaar ved Tilbagegivelsen, og som ikke fremgaar af Traktaten, kunde ordnes gennem særlige Aftaler mellem de allierede og associerede Magter og Tyskland, dog saaledes at Udførelsen heraf vil være at betro den ovennævnte blandede Kommission.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

7. juni 1919. “Det har syntes rigtigt at udvide Folkeafstemningen til den øvrige del af det rømmede Område, altsaa indtil den danske, historiske grænse Danevirke”

Fredskommissionens danske Kommission behandler de tyske Modforslag

Efter at Fredskonf.s Generalsekretariat 31. Maj 1919 havde tilstillet den danske Komm.s Formand de tyske Modforslag af 29. s. M., sammenkaldte Formanden Komm. til (10.) Møde 7. Juni 1919. Paa dette Møde forelagde Charles H.  Haskins det Udkast til Svar paa de tyske Modforslag, som han efter Opfordring havde paataget sig at udarbejde. — Svaret havde følgende Ordlyd:

Hvad angaar Slesvig, som i 1864 blev Danmark frataget, da har Preussen i Prag-Freden af 1866 lovet, at Befolkningen i de nordlige Egne skulde blive afstaaede til Danmark, hvis de ved fri Afstemning udtalte Ønsket om Genforening med dette Land. Til Trods for Indbyggernes gentagne Gange fremsatte Ønsker, har Preussen eller Tyskland aldrig truffet nogen Foranstaltning til Løftets Opfyldelse. Danmarks Regering og den slesvigske Befolkning har anmodet Fredskonferencen om at sikre Afholdelsen af en Folkeafstemning. Det er denne Sikkerhed, Traktaten fra nu af har tilvejebragt.

Efter den danske Regerings Andragende (requête) er der truffet Forholdsregler til at lade Landomraadet indtil Ejderen og Slien rømme af tyske Tropper og af de høje preussiske Embedsmænd, samt ligeledes til at overdrage Landomraadets midlertidige Forvaltning og Ordningen af Folkeafstemningen til en upartisk international Kommission, som repræsenterer Norge, Sverige og de allierede og associerede Magter.

Det har syntes rigtigt at udvide Folkeafstemningen, udover de to nordlige Zoner, hvori efter den danske Regerings Anmodning Afstemning vil finde Sted, til den øvrige Del af det rømmede Omraade, altsaa indtil den danske, historiske Grænse Danevirke, for at Befolkningen saaledes kan faa Lejlighed til i fuld Frihed at udøve Selvbestemmelses-Retten, og for at en tydelig Tilkendegivelse af dens politiske Sympatier i Fremtiden kan fjærne enhver Aarsag til Agitation eller Uvished.

Paa Grundlag af den Folkeafstemning, der afholdes i disse tre Zoner, vil den internationale Kommission foreslaa en klar Grænselinje mellem Tyskland og Danmark, idet den ved dens Fastsættelse tager de geografiske og økonomiske Forhold (conditions) i Betragtning.

Svaret i denne Affattelse blev enstemmig vedtaget. Haskins stillede yderligere følgende Forslag:

For at gøre Affattelsen klarere foreslaar den danske Kommission at anbringe Fredsbetingelsernes Artikler 110 og 111 i omvendt Orden.

Ligeledes enstemmig vedtaget.

De finansielle Bestemmelser

I samme Møde tog Kommissionen følgende Beslutning:

Den belgisk-danske Kommission har taget under Overvejelse, i hvilket Omfang Artikel 114 i Traktaten med Tyskland vilde kunne ændres i det Øjemed at tilfredsstille de af Danmark udtrykte Ønsker.
I Betragtning af

at Spørgsmaaiet er udpræget teknisk,

at det maa synes baade berettiget og politisk rigtigt i videst muligt Omfang at imødekomme Danmarks Ønsker,

at det paa den anden Side synes nødvendigt ubeskaaret at sikre de-allierede og associerede Magter Fordelene ved de i Artiklerne 254, 255 og 256 trufne Bestemmelser,

vil Kommissionen være det øverste Raad taknemlig for at afgøre, om det ikke vilde være rigtigt at anmode den finansielle Kommission om at foreslaa en Affattelse, der tager Hensyn til disse forskellige Bemærkninger.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

6. juni 1919. Forsyningsforhold for de franske soldater, som skal sendes til Slesvig

De allierede Magters Militær til Slesvig

Frankrigs Marine-Attaché i London rettede 6. Juni 1919 efter det britiske Admiralitets Anmodning til den franske Marineminister følgende Forespørgsel:

Hvilke Forholdsregler har den franske Regering tænkt sig at træffe til Proviantering m. v. af den franske Bataljon, som vil være at sende til Slesvig?

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

4. juni 1919.  Preussisk ministerpræsident: “De forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld!”

Officiel preussisk Udtalelse om Agitationen i Slesvig
Den preussiske Ministerpræs. Hirsch sendte 4. Juni 1919 følgende Telegram til Statskommissær for Slesvig-Holsten, Dr. A. Koster:

Statsregeringen har erfaret, at ogsaa Tyske i Slesvig deltager i Agitationen til Fordel for Danmark.

Ved Tanken paa de haarde Ofre, som den nuværende slesvig-holstenske Slægts Fædre har bragt for deres Tyskhed, og paa de Frihedskampe, der engang opflammede den nationale Følelse i hele Tyskland, føler Statsregeringen det som en uhyre Krænkelse af alle slesvigholstenske Overleveringer og af alle de Egenskaber, der har gjort Slesvig-Holsten kært for tyske Hjerter, naar Medlemmer af den nuværende Generation forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld og arbejder med paa at ødelægge det.

Statsregeringen stoler paa, at disse samvittighedsløse Forsøg vil strande paa de tro Slesvigeres sejgt bevarede tyske Sindelag. 

Skulde Afstaaelser blive nødvendige, vil Statsregeringen betragte det som sin særlige Opgave at styrke de Dele af Provinsen, der lider Skade derved, saa stærkt som det paa nogen Vis er muligt, ved paa videstgaaende Maade at tage Hensyn til Landets Ejendommelighed, ved formaalstjenlig Afgrænsning af Kredsene, ved at fremme mulige nye økonomiske og kulturelle Centre, ved at udbygge Samfærdselsvejene og ved at hæve den samlede økonomiske Stilling.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

3. juni 1919. “De bør fastholde vort ønske om at undgå afstemning i 3. zone”

Udenrigsministeren til Bernhoft
Telegram, dat. København 3. Juni 1919:

Som De selv er opmærksom paa, vilde et dansk Forslag om Forandring vedrørende Traktatens Bestemmelser om Afstemning i 3. Zone vanskeligt kunne undgaa at blive en Accept. De bør derfor afholde Dem fra at komme ind paa denne Tanke, men fastholde vort Ønske om at undgaa Afstemning i 3. Zone.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

2. juni 1919. “Afstemning i 3. zone vil ikke blive frafaldet”

Bernhoft til Udenrigsministeren
Telegram, dat. Paris 2. Juni 1919:

Afstemning i 3. Zone vil ikke blive frafaldet, men et Forslag til en Modifikation vil kunne indgives til de Fires Raad og ialtfald blive drøftet.

Vi henstiller, at jeg bemyndiges til at foreslaa, at en Afstemning i 3. Zone
betinges af, at Udfaldet i 2. Zone er til Gunst for Tilslutning til Danmark.

Dette frembyder dog den store Betænkelighed, at vi bliver bundet til at akceptere Afstemningen i 3. Zone, hvis Betingelsen opfyldes. Da jeg ser Lansing Tirsdag [3. Juni], forbeholdes dog, at den mulige Bemyndigelse,
efter som Samtalen falder ud, ikke benyttes.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

30. april 1919. Møde i vælgerforeningen: Økonomiske betænkninger og anbefalinger i forhold til Genforeningen

Vælgerforeningen om Valutaspørgsmaalet
Paa Best. og Tilsynsr. Møde i Aabenraa 29.— 30. April 1919 vedtoges eenstemmigt følgende Res., dat. 30. s. M:

Idet Vælgerf. Best. og Tilsynsr. fremlægger det økonomiske Udvalgs Betænkning til Overvejelse, henstiller vi, med Henblik paa Valutaspørgsmaalet, til den danske Regering og Rigsdag ved sine Forhandlinger om Ordningen af de finansielle Forhold i de generhvervede Landsdele at tage det videstgaaende Hensyn til, at Overgangen føles saa lempelig som muligt af Statens nye Borgere.

Navnlig henstiller vi:

I. Der bør tages mest muligt Hensyn til de smaa Kapitalister og Rentenydere, i Særdeleshed til de Ældre og Arbejdsudygtige.

II. Til de smaa Sparere, som har samlet sig en lille Kapital til Grundlæggelse af en selvstændig økonomisk Eksistens, eller til Betryggelse af en sorgfri Alderdom.

III. Dernæst til Næringsdrivende, Handlende, Haandværkere og andre mindre Bemidlede, som under Krigen har været tvungen til at omsætte deres Varebeholdning i Penge, der ved en Omregning efter Dagskursen vilde reduceres til en Tredjedel i Kroner.

IV. Desuden bør der tages Hensyn til, at [det, at] Markens Købeevne paa det tyske Marked er højere end dens Købeevne over for Udlandet, kommer til Udtryk i Valutakursen. Dette kan nemlig have til Følge, at vi, naar vore Penge og Pengesedler ved Genforeningen omregnes efter Dagskurs, lider et yderligere Tab ud over det, der er en Følge af Markens Værdiforringelse
paa det tyske Marked. 

V. I øvrigt henviser vi i Særdeleshed til det økonomiske Udvalgs Betænkning angaaende Oprettelsen af en Afviklingskasse.

Derefter drøftedes indgaaende Ordningen af Realkreditten efter Genforeningen, der fandt Udtryk i følgende ændrede Henstilling:

For at skabe en tilfredsstillende Ordning af Realkreditten efter Genforeningen henstiller Udvalget:

I. at der oprettes en særlig sønderjydsk Kreditforening for Landejendomme.

II. at de danske Kreditforeninger, naar de søger Koncession hertil, faar Adgang til at arbejde hernede i det Omfang, de begærer, for saa vidt som Lovgivningsmagten finder det tilraadeligt.

III. at den hidtilværende Kreditforening for Nordslesvig omdannes til en Hypothekforening for sekundært Pant i Landejendomme.

Efter at Udvalgets Indstilling var revideret og de af Tilsynsraadet foretagne Ændringer vedtagne, gaar Indstillingen dermed over til den danske Rigskommission

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

29. april 1919. Det sønderjydske udvalg nedsættes

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
Udvalget konstitueredes 29. April 1919. Til Medlemmer af Udvalget havde Partierne valgt følgende: Venstre: Klaus Berntsen, J. C. Christensen, Dalsgaard, N. Neergaard, Rasmus Hansen-Staunsbjerg. Det socialdemokratiske Parti: Sigvald Olsen, Borgbjerg, Marott, Bramsnæs og Steincke. Det konservative Folkeparti: Alex. Foss, Schovelin, J. Oskar Andersen, Raffnsøe og Harboe. Det radikale Venstre: Jens Andersen, Niels Petersen, Gunnar Fog-Petersen, P. Jeppesen og H. Trier.

Der vedtoges følgende Forretningsorden:

1 . Hver af Udvalgets Partigrupper vælger en Formand; tilsammen danner de Udvalgets Formandskab. Stillingen som ledende Formand gaar paa Omgang imellem dem med en Virksomhed paa en Maaned for hver. Alderen afgør Rækkefølgen. Udvalget vælger en Sekretær.

2. De fra Regeringen oversendte Sager behandles af Underudvalg, der gør Indstilling til Udvalget. Udvalget afgiver Betænkning til Regeringen.

3. Underudvalg, i hvilke som Regel alle Partier er repræsenterede, nedsættes, efterhaanden som Sager oversendes fra Regeringen. Sager af beslægtet Art henvises som Regel til samme Underudvalg. Underudvalgene bestemmer selv deres Forretningsgang.

Til Gruppeformænd valgtes H. Trier, J. C. Christensen, Alex. Foss og F. Borgbjerg.

Efter en kort Forhandling fastsloges det, at Udvalgets Opgave skulde være: uden besluttende Myndighed, som Mellemled mellem Rigsdagspartierne og Regeringen, at udøve en raadgivende Virksomhed ved Forberedelsen af den Lovgivning, som en eventuel Indlemmelse af Nordslesvig i Danmark vilde nødvendiggøre.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. april 1919. Det havde været en kortsynet politik at søge afstemningen udvidet til egnene syd for Clausen-linjen

Moltke til Udenrigsministeren
Depeche, dat. 28. 1919:

Som Følge af de mig ved Deres Skrivelse af 12 . ds. givne Instruktioner, havde jeg iforgaars en Samtale med Grev Brockdorff-Rantzau. Herunder holdt jeg mig strengt til den vedføjede i Henhold til Deres fornævnte Depeche affattede Aide-Memoire, og det er mig en Tilfredsstillelse at kunne meddele Dem, at de deri fremsatte Bemærkninger i det hele og store virkede saa gunstig paa Grev Rantzau, at han bad mig om at takke Dem meget for de venskabelige Udtalelser.

Greven gjorde et ganske anderledes roligt Indtryk paa mig end ved den foregaaende Samtale. Ikke desto mindre fastholdt Grev Rantzau det Standpunkt, at det havde været en kortsynet Politik at søge Afstemningen udvidet til Egnene Sønden for den Clausenske Linie, og skulde Afstemningen give det Resultat, at Flensborg og Distrikterne ned til Linien Munkbrarup, Frørup—Hjoldelund—Lilholm o.s.v. samt Øerne Rømø, Sild, Før og Amrum kom med til Danmark, vilde der derved utvivlsomt skabes en Irredenta, som ikke vilde tillade, at der skabtes Ro om dette Spørgsmaal, hvad han frem for alt ønskede i det gode Naboforholds Interesse, og af hvilken Grund han ogsaa med saa stor Styrke havde gjort sig til Talsmand for Afstaaelsen af det egentlige Nordslesvig.

Jeg henledte hans Opmærksomhed paa, at Danmark kun var optraadt som konsultativ og ikke ligeberettiget Forhandler paa Konferencen i Paris, hvilket han indrømmede Rigtigheden af, og endelig sagde jeg til ham paa Grund af hans Bemærkninger om det ophidsende som en eventuel militær  Kontrol fra Ententens Side kunde fremkalde i de paagældende Egne, at dette jo var det Spørgsmaal, som han eventuelt kunde forhandle om, naar
han selv kom til Paris.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

24. april 1919. Dannevirkebevægelsen leverer adresse med 64.000 underskrifter

Udenrigsministeren til Bernhoft og Carstenskiold
Telegram, dat. 24. April 1919:

Dannevirkemændene har indleveret en Adresse med 64.000 Underskrifter til Regering og Rigsdag.

Adgang til at underskrive har alle Personer over 18 Aar haft. Det ringe Resultat af de store Anstrengelser ses bedst ved at sammenligne nævnte Antal med det i Øjeblikket værende Vælgerantal, det vil sige Personer over 28 Aar, der andrager 1 .300.000.

Adressen har derfor heller ikke kunnet benyttes i Agitationen, men er faldet død til Jorden, og Pressen har ikke kunnet tage den op til yderligere Anvendelse.

Da det havde vakt Opmærksomhed, at J. C. Christensen havde indleveret Adressen til Folketinget, har Hr. Christensen afgivet følgende officielle Erklæring: »Som enhver ved, er det Skik og Brug, at Rigsdagsmænd retter sig efter slige Anmodninger, uanset deres egen personlige Stilling til en Henvendelses Ordlyd — og J. C. Christensens Stilling med Hensyn til Grænsespørgsmaalet er jo iøvrigt kendt nok.«

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

22. april 1919. “Vi anser Slesvig-Holsten for en uløselig del af den stortyske republik”

Slesvig-holstenske Repræsentanter om Afstemningen
De 16 slesv.-holst. Repræsentanter i den preussiske og tyske Nationalforsamling vedtog 22. April 1919 i Neumünster følgende Erklæring:

Vi ser i Slesvig-Holsten en uløselig Bestanddel af den stor-tyske Republik.

Vi anerkender Wilsons 14 Punkter og understøtter Rigsregeringen i Kampen for deres Gennemførelse. Vi afviser enhver Voldspolitik, der krænker de Wilson’ske Grundsætninger. Skulde Fredstraktaten paatvinge os en Afstemning i vort eget Land, saa forlanger vi af enhver Forandring af Statsgrænsen, at

1 . der finder en kommunevis Afstemning Sted af alle Mænd og Kvinder over 20 Aar, alle Krigsfanger i hele det paagældende Omraade medregnet,

2. kun saadanne Kommuner medregnes som stemmende for Afstaaelsen, i hvilke 2/3 af de valgberettigede har stemt for en Afstaaelse,

3. der paa begge Sider af Grænsen under gensidig Opregning af Enklaver og størst mulig Skaansel af økonomiske Forbindelser bliver lige store nationale Mindretal tilbage, og Beskyttelsen af de nationale Mindretal ogsaa sikres efter Afstemningen. I Særdeleshed skal Sprog, Skole, Kirke og nedarvet
Kultur overalt komme til deres Ret,

4. der til uhindret Gennemførelse af en virkelig fri Afstemning indsættes en paritetisk for Nordslesvigs Vedkommende tysk-dansk Kommission med en svensk Opmand, og at der ikke finder nogen fremmed Besættelse af Landet Sted,

5. Afstemningen i Bern-Beslutningernes Aand først foretages, naar efter Fredens Indtræden Virkningerne af Sulteblokaden er ophævede. Vi forlanger, at der for Slesvig-Holstens Vedkommende tilsikres alle truede Byer og Landskaber den størst mulige økonomiske Støtte, og at dette Tilsagn straks omsættes i Gerning. Vi forlanger endelig, at vort Lands gamle Friheder i Forvaltning og Kultur sikres og med Landets Tilslutning udbygges paany efter demokratiske Grundsætninger for en saa vidt som muligt gaaende Selvforvaltning.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. april 1919. Definition af Mellemslesvig i forhold til afstemningen

Dansk Memorandum til Fredskonferencen
Uden at det er muligt at angive den nøjagtige Datum, men formentlig 15. eller 16. April 1919 afleverede den danske Gesandt i Paris i sin Egenskab af Regeringens Delegerede ved Fredskonf. et trykt Memorandum til denne (Mémoire sur la Question du Slesvig Danois, présenté à la Conference de la Paix des Hautes Puissances alliées et associées, par ordre du Gouvernemenl royal danois).

Dette Memorandum (lille Folio, 32 Sider) er dateret: »Paris, i Februar 1919«. Det er ikke undertegnet med noget Navn. Aktstykket — hvis danske Original er forfattet af H. V. Clausen og oversat til Fransk af H. A. Bernhoft — indeholder en i 11 Punkter inddelt Redegørelse for det slesvigske Spørgsmaals Udvikling i Perioden mellem 1864 og Verdenskrigens Afslutning. Paa alle Punkter dækker Redegørelsen — i Reglen ordlydende — den ovenfor under No. 98 a gengivne Fremstilling af 21. Febr. s. A. Der findes derfor ikke Grund til at genoptrykke Aktstykket i dets Helhed.

Paa et enkelt Punkt (VIII) vil der imidlertid være Grund til at gengive det trykte Memorandums Ordlyd, nemlig Definitionen af den Del af Mellemslesvig, hvis Befolkning efter den danske Regerings Begæring skulde have Adgang til Deltagelse i Folkeafstemning. Herom udtaler det trykte Memorandum:

Dette Landomraade vilde omfatte….

Den Del af Tønder Amt,
som ikke udgør
en Del af Nordslesvig

En Del af Flensborg Amt

Flensborg med Byens
ikke-indlemmede Forstæder

En Del af Husum Amt
(Hjoldelund Sogn)

 

Tilsammen

km2

 

833

351

73

 

43

 

1.300

Indbyggere

 

30.700 (1910)

9.600 (1905)

60.400 (1905)

 

800 (1905)

 

101.500

 

Det danske Memorandum slutter med en Anmodning til Fredskonf. fra den danske Regering samt fra Nordslesvigs og Mellemslesvigs danske Befolkning om at ville godkende de 3 Grundsætninger for den slesvigske Afstemning, som 21. Febr. 1919 var blevet fremsat af den danske Regerings Delegerede.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. april 1919. Smugleriet ved grænsen griber om sig

Vælgerforeningen om Krigsfangerne
Paa Bestyrelses og Tilsynsrådets Møde 16. April 1919 i Aabenraa »blev der enstemmigt udtalt Ønsket om at henstille til den danske Regering at drage Omsorg for, at Afsendelsen af de nordslesvigske [Krigs]fanger foregik først, saa hurtigt som muligt, for at de kunde komme tidligt nok til at deltage i Afstemningen, og at Fangerne fra vor sydlige Landsdel maatte hjemsendes efter en rimelig Tidsfrist 14 Dage derefter eller saa snart som muligt«.

Vælgerforeningen om Smugleri ved Grænsen
Paa Best. og Tilsynsr. Møde 16. April 1919 vedtoges det yderligere, i Anledning af det overhaandtagende erhvervsmæssige Smugleri ved Grænsen, at afsende følgende Skrivelse til Departementschef Schrøder, Justitsministeriet, Kbhvn.:

Da Færdslen over Grænsen har antaget saadanne Dimensioner og ført til saa store Misbrug, at den nuværende Ordning næppe kan opretholdes, henstiller Vælgerf. Best. og Tilsynsr., at Statspolitiet ikke tillader de enkelte Personer at overføre Levnedsmidler oftere end hver 14. Dag, at de røde Passérsedler fratages alle tyskfødte og tysktalende Personer, samt at de desuden fratages enhver, der i Fremtiden misbruger Tilladelsen til at medføre Levnedsmidler.

Man kunde desuden ønske, at de Sedler, som inddrages, tilbagesendes til Udstederen som Efterretning.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

15. april 1919. Hvorfor anvende forskellige systemer i de tre afstemningszoner?

Fredskommissionens  øverste Raad godkender Indstillingen fra Komm. for danske Anliggende
I det øverste Raads møde 15. April forelaa til behandling Indstillingerne fra Kommissionen for danske Anliggende og fra Udenrigsministrenes Raad. I Mødet var Lloyd George ikke tilstede; han repræsenteredes ved denne Lejlighed af A. J. Balfour. Følgende Forhandling fandt Sted:

A. J. Balfour: Jeg forelægger Dem de Slutninger, Kommissionen er bleven enig om med Danmarks Repræsentanter.

Det nordlige Slesvig vil blive inddelt i tre Zoner. I den første, hvor Befolkningen er rent dansk, skal der i en nær Fremtid finde en Folkeafstemning Sted for hele denne samlede Egn, efter at den er bleven rømmet af alle tyske Soldater og Embedsmænd.

Den anden Zone, Flensborg-Egnen, er delvis fortysket, især Byen Flensborg, hvor Tyskerne har skabt en Havn af nogen Betydning, og hvor Flertallet er tysktalende. I denne Zone skal Folkeafstemningen foretages senere og kommunevis, og ikke i hele Landet paa een Gang. 

Den tredje, sydligere Zone, som strækker sig til Byen Slesvig, skal underkastes samme Folkeafstemnings-System som den foregaaende; men Foretagendet
opsættes her til endnu senere.

Den Grund, der anføres, er, at denne Zone længe er bleven terroriseret af Tyskerne. Eksemplet fra den nordlige, umiddelbart fulgt af den mellemliggende Egn, kan indgyde Befolkningen Mod til aabent at give sine Følelser Udtryk.

Mod dette Forslag kan der rejses en naturlig Indvending: Hvorfor anvende forskellige Systemer i disse tre Zoner?

Danmarks Repræsentant har stærkt insisteret paa, at disse Forsigtigheds-Foranstaltninger skulde tages. Danskerne vil ikke, at der skal kunne rettes Bebrejdelser mod dem for, at de med Magt skulde have tilegnet sig nogen Del af tysk Territorium.

Hvis den kommunevise Afstemning giver et saadant Resultat, at Grænsen ikke saa at sige drager sig selv, skal det betroes en international Kommission at drage den.

Jeg er ængstelig for, at der skal opstaa Vanskeligheder i Flensborg; men Danskerne synes mindre bekymrede end jeg. De tror, at denne Bys økonomiske Interesser vil trække den over paa deres Side.

Vore Sagkyndige nærer den Opfattelse, at denne Plan, trods sine tilsyneladende Meningsløsheder, vil kunne lade sig udføre og give gode Resultater.

Wodrow Wilson: En Kommune, der havde stemt for Genforening med Danmark, og som derefter vilde blive holdt tilbage indenfor Tysklands Grænser, vilde komme i en pinlig Stilling.

Alt hvad jeg kan sige, det er, at det maa blive Danmarks Sag at udtale sig herom. Thi det er Danmark, der har lidt i 1864, og naar Danskerne billiger denne Plan, godkender jeg den.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

12. april 1919. Scavenius: “Der er paa tysk Side mere Grund til at anerkende Danmarks Holdning, særlig naar den sammenlignes med en Række andre Nationers”

Udenrigsministeren til Moltke
Depeche, dat. 12. April 1919:

Deres Beretning af 7. ds. giver mig Anledning til følgende Bemærkninger:
Med Hensyn til Deres Spørgsmaal i Beretningens Slutning ser jeg mig ganske i Stand til at erklære mig enig med Dem i Deres Erklæring til Grev Brockdorff-Rantzau om, at Resultatet af Rigsdagsdelegationens Rejse til Paris kan anses for en Bekræftelse af den danske Regerings og Rigsdags maadeholdne Bestræbelser i hele denne Sag.

Om Stillingen i det hele vil jeg gerne fremhæve følgende:

Regeringens Bestræbelser gaar som Dem bekendt ud paa at søge tilvejebragt, saavidt det er praktisk gørligt, en national Grænse mellem Danmark og Tyskland i Slesvig. Denne Politik finder Støtte hos Rigsdagens 4 store Partier.

I Overensstemmelse med de Wilson’ske Programpunkter, der ogsaa er antagne af Tyskland, søges Løsningen tilvejebragt ved en Afstemning i Slesvig, og ved Gennemførelsen af Afstemningen er det en naturlig Konsekvens af Principet, at der gives Adgang til Afstemning, saa langt som der endnu findes Spor af Danskhed i Sprog og Sindelag.

Ligesaalidt som den nordslesvigske Vælgerforening, de danske Slesvigeres politiske Repræsentation, har den danske Regering kunnet vægre sig ved at virke for Afstemning i den nævnte Udstrækning, med jeg vilde gerne stærkt understrege, at heri ligger ikke nogen Indrømmelse til de danske Nationalister, idet disse, som bekendt, kræver Afstemningen udstrakt til Dannevirke-Linjen.

Dette har Regeringen afvist saavel herhjemme som i Paris, og Betydningen af Delegationens Rejse til Paris bestod netop i at understrege, at i dette Standpunkt er Rigsdagens Partier enige med Regeringen.

Det er saaledes lykkedes at faa den Dem bekendte Afstemningsgrænse i Slesvig godkendt i Paris. Det er rigtigt, at ogsaa herved udstrækkes Afstemningen til Egne, hvor der findes et utvivlsomt tysk Flertal, men derved sker jo intet galt, med mindre det skulde vise sig, at dette tyske Flertal vil svigte sin Nationalitet.

Hvis saadant skulde ske, vil det imidlertid være uretfærdigt fra tysk Side derfor at rette Bebrejdelser mod Danmark. Bebrejdelsen maatte i saa Tilfælde rettes mod de Tyskere, hvis nationale Følelse ikke havde vist sig tilstrækkelig paalidelig til at holde ud i disse for Tyskland saa svære Tider.

En anden Sag er det, at det næppe kan ventes, at Danmark paa denne Maade vilde erhverve gode danske Borgere, men dette vilde i saa Tilfælde ikke kunne undgaas netop ifølge selve Principet om Folkenes Selvbestemmelsesret.

Om Danmarks Forhold respektive til de Allierede og Tyskland i dette Spørgsmaal vil jeg gerne bemærke følgende:

De sejrrige Allierede kræver at ordne Europas Forhold. Danmark har derfor maattet bringe Spørgsmaalet frem paa Konferencen i Paris. Danmark har ikke dér kunnet optræde som ligeberettiget Forhandler, idet kun Krigsførende er Medlemmer af Konferencen, men de Allierede har været villige til at høre den danske Opfattelse, og denne er fremlagt for Konferencen i den forannævnte, maadeholdne Aand.

Naar De spørger mig, hvorledes den danske Regering har tænkt sig Udførelsen af de Beslutninger, der bliver taget i Paris for Slesvig, uden at der derom forhandles mellem København og Berlin, maa jeg dertil svare, at jeg har forstaaet Stillingen saaledes, at de Allierede har paataget sig ved Forhandlingerne med Tyskland om Præliminærfreden — hvilken Karakter disse nu maatte faa — at fremføre over for den tyske Regering de trufne Beslutninger om Evakuering, Afstemning, Optering m. v., uden at Danmark faar Adgang til disse Forhandlinger, ligesom det er de Allieredes Hensigt efter Evakueringen af de tyske Tropper og højere Embedsmænd at overtage Forvaltningen i den evakuerede Del af Slesvig ved en international Kommission bestaaende af 3 allierede, et norsk og et svensk Medlem, medens Afstemningen først i Nordslesvig, derefter i Mellemslesvig, finder Sted.

Det bemærkes, at naar Evakueringslinien er trukket saa langt sydlig som Linien Kappel-Slesvig-Tønning, er dette ikke sket efter dansk Ønske, idet man paa dansk Side mente, at det var tilstrækkeligt at trække Evakueringsgrænsen et kort Stykke Sønden for Afstemningsgrænsen. 

Selve Afstaaelsen af den Del af Slesvig, der tilbagegives Danmark, tænkes vistnok, i Analogi med hvad der fandt Sted i 1866 for Venedigs Vedkommende, at skulle ske til de Allierede, der derefter atter overgiver Landet til Danmark.

Ogsaa om det finansielle Mellemværende vil de Allierede træffe Bestemmelse.

Til Deres Spørgsmaal maa jeg derfor sige, at det ikke i Øjeblikket ser ud til, at der vil blive Plads for nogen Meningsudveksling mellem den danske og den tyske Regering, men det maa fremhæves, at dette er en Følge af de Allieredes Politik, og at den danske Regering kun har rettet sig efter de givne Forhold.

Det er Udenrigsministeriets Hensigt at lade trykke en Graabog vedrørende Kammerherre Bernhofts og Rigsdagsdelegationens Forhandlinger i Paris, og af denne, der vil blive Hr. Greven tilstillet, saasnart den foreligger, vil de nærmere Enkeltheder fremgaa.

Paa Grundlag af den af den danske Regering og de danske Rigsdagspartier indtagne Holdning og af Hensyn til Spørgsmaalets Udvikling, saaledes som jeg ovenfor har skitseret den, mener jeg at turde udtale, at der paa tysk Side mere er Grund til at anerkende Danmarks Holdning, særlig naar den sammenlignes med en Række andre Nationers, end til, saaledes som Grev Brockdorff-Rantzau synes tilbøjelig til, at føle sig skuffet over den danske Politik.

Jeg vil tro, at Grev Rantzaus Pessimisme skyldes de uhyre vanskeligheder, under hvilke han arbejder, samt den Omstændighed, at det ikke er muligt for ham i hans nuværende Stilling at afse Tid til at følge den danske Politik, saaledes som det under hans Ophold her var saa naturligt og let for ham.

For disse Vanskeligheder har jeg fuld Forstaaelse, og samtidig med at jeg beklager nu at være afskaaret fra en direkte Tankeudveksling med Grev Rantzau, vil jeg udtale Haabet om, at han vil lytte til de Forklaringer, der kommer til ham fra Dem og fra Baron Neurath snarere end til den Agitation, der uundgaaelig maa gribe et Spørgsmaal af denne Natur saavel i Danmark som i Tyskland.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.