Alle indlæg af Niels-Peter Lund Gade

18. april 1918 – Hejmdal: Hvad er et menneske?

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Landraad Schønberg

i Sønderborg har af Storhertugen af Baden faaet tildelt det storhertugelig badensiske Krigsfortjenstkors.

Hjemvendt fra engelsk Internering (S. Z.)

Sømand Petersen, en Broder til Søskendene Petersen, der ejer Beværtningen “Bürgerbräu” i Søndergade i Sønderborg, der har været interneret af Englænderne, er vendt hjem igen. Han havde for ca. 17 Aar siden forladt sin Fødeby og siden da faret til Søs, indtil han i 1917 blev interneret af Englænderne.

Mistet begge sine Sønner (Dv.)

Redaktør Mathiesens Enke i Haderslev har modtaget det Sorgens Budskab fra sin Mands Broder i Berlin, at han har mistet begge sine Sønner i samme Slag paa samme Sted. De dyb bedrøvede Forældre har nu kun en Datter tilbage.

Han vilde besøge sin Fader

En tre Aars Dreng, Søn af Redaktør Schrum i Vyk paa Før, fik forleden Dag den Tanke at ville besøge sin Fader, der har ligget ved Kystvagten paa Amrum, men nu allerede i nogen Tid har været ved Fronten. Drengen gik om Bord i Damperens Kahyt og kom først op, da Skibet lagde til ved Amrum. Folk tog sig af den Lille, og Bekendte sørgede for, at han Dagen efter kom hjem til den bekymrede Moder.


Fra Felten


Rejsebrev

Det er Paaskemorgen aarle. Jeg har Ranslen snøret og staar i Færd med at tage bort fra Hjemmet for atter at rejse sydpaa.

Alt for hurtigt forløb de faa Uger, jeg tilbragte hjemme paa Orlov. Der er endnu saa mangt og meget, der nødvendigt skulde gøres, men nu er Timen kommen, da jeg maa tage Afsked med de kære Slægtninge og atter trække i Soldatertrøjen. At jeg netop skal afsted i Dag. – Det er ikke netop i det mest straalende Humør, jeg begiver mig til Stationen for at tage med Smaabanen til Aabenraa. Der er faa Medrejsende i Kupéen, og jeg sidder og stirrer gennem en dugget, af Støv og Kulrøg tilsmudset Rude, ud  paa det Landskab, jeg kalder for min Hjemegn. Der mellem disse levende Hegn og let bølgende Bakker stod min Vugge, her ilede jeg som Dreng paa de bare Ben over Mark og Kær, til denne lille Plet knytter sig mine dyreste Minder. Nu skinner Morgensolens Straaler paa de nøgne Marker, hvor de første grønne Spirer og de første Tusindfryd er ved at titte frem.

Jeg naar efter en god Times Kørsel til Aabenraa, og skynder mig hen til Statsbanegaarden for at naa det første Tog. Paa Banegaarden staar et større publikum, og det kniber lidt at faa Plads i Toget, dog vi kanter os, og det gaar. Snart kører vi gennem Skovene ud til Rødekro, og efter at have skiftet Tog der, gaar det videre sydpaa. Jeg sidder tavs mellem mine Rejsefæller og ruger over mine triste Tanker. Hvad er et Menneske? En Orm, der kryber paa Jorden. Hvor let er vort Livs Lys udslukt! Og dog. Gud Fader i Himlem elsker denne lille Orm, og holder sin Haand over den.

Jeg vækkes omsider af slige Grublerier, da Toget ruller ind paa Banegaarden i Flensborg. Der bliver jeg Vidne til Afskedsscener, og mangt et “paa Gensyn” lyder efter det bortrullende Tog, da vi atter forlader Banegaarden. Videre gaar det gennem Angel. Et Sted skraar en Fodsti over Banen, ad hvilken Kirkegængere vandrer i Skarer. Er det Tidens Alvor, der drager Skarerne til Guds Hus, eller er det af gammel Vane, man i Dag gaar hen at bringe Præst og Degn deres Helligdagsoffer? Jeg ved det ikke, ingen kan se ind i et Menneskehjertes Dyb.

[…]

Da vi naar Gøttingen, er jeg endelig bleven lysvaagen, og i den svage Morgendæmring skimter man skovbeklædte Bjergkæder til begge Sider af Banelinjen. Ved Daggry naar vi til Cassel, en By, jeg kender fra et længere Ophold for to Aar siden. Jeg staar ved Vinduet og indaander den friske Luft, det rødmer i Øst fra den opgaaende Sol, et dejligt Landskab ligger for mig. Jeg sporer den største Lyst til at stige ud og vandre ud i Højskoven, den jeg kender fra utallige Udflugter, men jeg er alt sent paa Vej til min Troppeafdeling, og maa senest være der paa Tirsdag Morgen. Jeg maa da nøjes med at kaste længselsfulde Blikke ud efter de kendte Steder, til hvilke fredelige Minder knytter sig for mig. Mens Verdenskrigen rasede, fandt jeg her i flere Maaneder et Fristed. Vi kører genmmen Hessen, en Tur jeg har gjort flere Gange. Foraarssæden er alt lagt her, Engene grønne, det er en flittig Befolkning, der bor her i Hessen, det maa man lade den.

[…]

Vi passerer endelig over Rhinen, og nu gaar Turen vestpaa gennem Elsas. Landskabet her ligner det badensiske. Jeg nærmer mig Maalet for min Rejse, og vil afbryde min Rejseskildring, som ikke byder Læseren noget af særlig Interesse, men maaske en og anden dog interesserer sig for at vide, at Vaaren er paa Vej Nordpaa.

Eder hengivne, Th. K.


d. 9. 4. 1918

En venlighilsen til alle Venner og Bekendte i Hjemmet og i Felten.

H. Boysen fra Rødding

 

I Felten, den 10. 4. 18

Undertegnede sender Venner og Bekendte derhjemme mange venlige Hilsener med Haab om et glædeligt Gensyn.

Herm. Hunger fra Aabenraa.

 

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte i Haab om et lykkeligt Gensyn.

K. Schilling fra Sønderborg.

 

Faldne

Slagtersvend August Löschenkohl fra Nybro i Aabenraa, der før sin Indkaldelse stod i Lære hos Slagermester Clausen i Slotsgade, er falden paa den vestlige Krigsskueplads omkring ved 20 Aar gammel.

Købmandslærling Mathiesen, der før sin Indkaldelse stod i Lære hos Manufakturhandler Beck i Graasten, er ifølge “A. T.” falden under de haarde Kampe ved Vestfronten. Han stammede fra Tønderegnen og var sine Forældres eneste Barn.

Landmand Chr. Ipsen i Ørslev ved Hellevad modtog i Lørdags den sørgelige Efteretning, at hans yngste Søn, Bernhard er falden den 2. April. Han har ifølge “Dv.” været indkaldt siden Krigens Begyndelse.

Enke efter Landboldsmand Nis Juhl paa Vestermark i Sønder-Vilstrup har ifølge “Dv.” i Søndags faaet den sørgelige Meddelelse, at hendes Søn Hans er falden. Med Meddelelsen fulgte hans Ejendele, Pengepung og Ur. Enken har endnu en Søn liggende ved Fronten.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefreiter Friedrich Hansen fra Bjerndrup ved Kliplev er falden.

I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Reserve-Overfyrbøder Wilhelm Vogler fra Sønderborg er død.

Døde paa Lasaret

I Gaar Aftes indløb her fra et Krigslasaret telegrafisk Meddelelse om, at Arbejdsmand Andreas Ravn fra Løjtkirkeby var afgaaet ved Døden efter at være bleven haardt saaret under Kampene ved Vestfronten. Den Afdøde, der blev 41 Aar gammel, efter sig Enke og et Barn.

Markus Frank, Søn af Blikkenslagermester Frank i Augustenborg, der tjente som Underofficer, er den 13. April afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Trier som Følge af de Saar, han fik under den haarde Kamp ved Vestfronten den 21. Marts. Han blev kun 19½ Aar gammel.

Saarede

Slagter Gregersen fra Nygade i Aabenraa er under de sidste haarde Kampe ved Vestfronten bleven saaret i det ene Knæ.

Landmand Hans Madsen og Tjenestekarl Reuss fra Løjtkirkeby er ligeledes blevne saarede under de sidste Kampe ved Vestfronten.

Gaardejer Hans Callesen og Hustru i Ris-Hjarup ved Aabenraa har modtaget Meddelelse om, at deres Søn Peter, der ved Krigens Udbrud tjente som aktiv Soldat og har været med siden da, er bleven saaret i begge Arme og i venstre Ben. Han ligger nu paa et Lasaret i Vestfalen.

Aviser, der var sendte til Mejeribestyrer Lønholm fra Blans Mejeri i Sundeved, er komne tilbage med Paategningen “Saaret.”

Gaardejer Søren Møller fra Endrupskov ved Gram, der har været med siden Krigens Begyndelse og nu sidst ved Vestfronten, er bleven saaret i den ene Arm og i begge Fødder. Han er bleven indlagt paa et Lasaret.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Lorenzen fra Stenderup i Sundeved haardt saaret.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Underofficer Thomas Brockdorff fra Skærbæk og Hans Petersen fra Kasø faldne i Fangenskab.

Forfremmet og dekoreret

Marius Knudsen, Søn af Henrik Knudsen i Stiftelsesgade i Haderslev, som tjener ved et Maskingevær-Kompagni, er ifølge “Dv.” bleven forfremmet til Underofficer og har faaet Jernkorset af 1. Klasse.

Dekoreret

Jørgen Christiansen, Søn af Enke Anna Christiansen i Barkmøllegade i Aabenraa, der har været med siden Krigens Begyndelse og nu tjener som Gefreiter ved Artilleriet paa Vestfronten, har faaet tildelt Jernkorset.

Forfremmede

Jørgen Hansen, en Søn af Slagtermester P. Hansen i Markgade i Aabenraa er bleven forfremmet til Underofficer. Den unge Hansen er Indehaver af Jernkorset og Hanseatkorset.

Peter Klyn fra Nordborg er ifølge “S. Z.” bleven forfremmet fra Sergent til Vice-Veldwebel.

(Læs hele Hejmdal fra 18. april 1918)

16. april 1918 – Hejmdal: En interessant operation

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En Interessant Operation


Alle københavnske Børns Paradis, Zoologisk Have, er i disse Dage i Færd med at forberede sig til den kommende Sæson. Forberedelserne gælder baade selve Haven, hvor Foraaret nu titter frem alle Vegne, og Havens Dyrebestand, som der maa holdes særlig Haand over i disse Tider, da det er meget vanskeligt for ikke at sige umuligt, at faa Dyr dertil fra fremmede Zoner.

Under disse Forberedelser har man ogsaa haft en interessant og ret ualmindelig Operation paa Havens to store Krokodiller. De to Bæster havde faaet nogle meget lange og meget spidse Tænder, ved Hjælp af hvilke de tilredte hinanden paa det frygteligste. Der var komme Blod imellem dem, og der gik ikke en eneste Dag, uden at de udkæmpede voldsomme Kampe, hvorunder der flød saa meget Krokodilleblod, at der var Fare for, at en af dem en skøn Dag skulde blive liggende paa Valen. Direktør Dreyer saa da ikke anden Udvej end at forsøge en Operation paa de to store Krybdyrs uhyggelige Tandrække.

Dyrlæge Rasmussen fra Landbohøjskolen gik ind paa at gøre Forsøget, der ikke var saa lige at gaa til. Begge Krokodillerne var saa store, at der skulde stærke Kræfter til at holde dem, da man jo ikke kunde gaa ud fra, at de godvilligt vilde lade Hr. Rasmussen følge sig paa Tændernde. Det lykkedes alligevel at gennemføre Operation paa fuldt tilfredsstillende Maade. Fem mand holdt de to Øgler, som fejede Jorden i Furer med deres Haler, men ikke var i Stand til at rokke sig ud af Flækken. Derefter blev Gabet spilet op paa dem ved Hjælp af et til Formaalet lavet Jerninstrument, og da Dyrene saaledes var uskadeliggjorte, kom Dyrlægen med sin Sav og savede alle Tændernedes Spidser af.

De to Krokodiller er ikke bleven bedre Venner, men deres Kampe er ikke mere saa blodige, at der er Fare for deres Liv.  


Dagens Nyheder


Naar kan Krigsfanger vende hjem fra Rusland?

“Det stedlige Udvalg for krigsfangne Tyskere” i Haderslev meddeler bl. a. følgende:

De daglig til os indløbende talrige Forespørgsler, naar nu efter den afsluttende Fred de i Rusland værende krigsfangne Tyskere kan ventes hjem, har foranlediget os til at bekendtgøre følgende:

Flere tyske Sær-Kommissioner er undervejs for i alle Dele af Rusland paa alle større Pladser og Jernbaneknudepunkter paa selve Stedet at lede Hjemtransporten af vore fangne Landsmænd.

Disse Kommissioner bestaar af Officerer, af Forretningsmænd, der er fortrolige med Forholdene i Rusland, af Læger, “Røde Kors, Søstre og Tolke, og de raader over rigelige rede Penge til at sætte dem i Stand til saa vidt muligt at paaskynde Fangernes Tilbagerejse.

Desuagtet maa der regnes med, at der endnu vil hengaa mange Maaneder, før de sidste Fanger er indtrufne til Tyskland; thi hele Færdslen er forstyrret til det yderste. Det skorter paa Lokomotiver og Vogne, paa Jernbanepersonale, paa Kul. Den ensartede Ledelse er mange Steder afbrudt fordi enkelte Guvernmenter har gjort sig selvstændige og ikke følger Anordninger fra den øjeblikkelige Regering.

Fangernes Transport fra de vestlige Guvernmenter i Rusland turde ske forholdsvis hurtigt; der er allerede indtruffet henved 20,000 Mand bag den tyske Front. Fangernes Tilbagevenden fra det østlige Rusland vil, da de store Afstande her maa tages med i Betragtning, naturligvis tage længere Tid; dog er der allerede vendt enkelte hjem fra Sibirien.

Smugslagtninger o. l. (A. T.)

En russisk Krigsfange i Klovtoft ved Hellevad meldte forleden til Myndighederne, at hans Husbond havde slagtet i Smug og Skjult Korn.

I Vollerup ved Bolderslev er to Landmænd blevne dragne til Ansvar for at have slagtet i Smug.

I Jordkjær havde en Landmand skjult Korn; men det blev opdaget og beslaglagt.

I Nybøl har en dansk Tjenestekarl meldt sin Husbond for at have skjult Korn. 

Udmærkelser (S. Z.)

Følgende Mænd i Sønderborg har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp: Bankdirektør P. Helmer som Leder af Prisprøvelsesstedet, Driftsleder v. Rohden fra Byens Gasanstalt og Driftsleder Richter fra Sønderborg Elektricitetsværk.

Fortjenstkorset for Krigshjælp

er ifølge “Schl. Grp.” blevet tildelt Skoleraad Dr. Schwabe og den katolske Præst Helmann i Haderslev.

Metalaflevering (Dv.)

Fra kompetent Side meddeles, at de Genstande af Kobber og Messing, som i sin Tid er blevne frigivne af Museumsdirektør Lund i Haderslev, stadig er fritagne for Afleveringen. Det anbefales imidlertid at passe godt paa, at de disse Sager vedhæftede Sedler ikke fjernes.

Udmærkelse (S. Z.)

Førstelærer Hansen i Skodborg har faaet tildelt Fortjenstkorest for Krigshjælp.

Sommertiden

Beboerne i Jels Sogn vedbliver med den gamle Tid. Kriken og Skolen indfører heller ikke den nye Tid.


Fra Felten


Falden

Arbejdsmand Ebbe Bæk i Løjtkirkeby modtog i Lørdags den sørgelige Efterretning, at hans Søn Jep er falden den 7. April paa Vestfronten. Den Faldne blev 22 Aar gammel. For 2 Aar siden mistede Ebbe Bæk sin ældste Søn paa Østfronten.

Saarede

Købmand Johan Jørgensen fra Kværs, der tjener som Underofficer, er under den sidste Tids haarde Kampe ved Vestfronten bleven let saaret i den højre Arm.

Hans Nielsen fra Branderup, der tjener som Underofficer, har skrevet hjem til sine Forældre, at han under de haarde Kampe ved Vestfronten er bleven saaret af en Granat; han er derefter kommen paa et Lasaret.

Landmand Nielsen og Hustru i Branderup har ligeledes fra en af deres Sønner modtaget Brev om, at han er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads og kommen paa et Lasaret. De har 4 Sønner med i Krigen.

Peter Jørgensen og Hustru i Stenderup ved Toftlund modtog i Torsdags Eftermiddags fra deres Søn Niels Meddelse om, at han under de sidste haarde Kampe ved Vestfronten er bleven saaret af en Granat i venstre Haandled. Han ligger for Tiden paa et Lasaret. Den 30. Marts fik han Jernkorset, og den 31. Marts blev han saaret.

Gefreiter Barthold Lund fra Foldingbro ved Lintrup er den 31. Marts bleven saaret af en Geværkugle i venstre Fod. 

Forfremmede

A. Gammelgaard, Søn af Degn Gammelgaard i Stubbæk ved Aabenraa der er med ved Vestfronten, er ifølge “A. T.” bleven forfremmet til Underofficer.

Gaardejer Clausen fra Ærtebjerg paa Als, der har tjent som Underofficer siden Krigens Begyndelse og sidst har været med ved Østfronten, er bleven forfremmet til Sergent. Han er efter lang Tids haard Sygdom for Øjeblikket hjemme paa Rekreationsorlov.

Dekorerede

Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Paul Meyer, Søn af Slagter Paul Meyer ved Ulkebøl Kirke, der er med ved Vestfronten, Axel Schöhnemann Søn af Arbejdsmand Niels Schönemann i Haderslev, Arthur Schmidt fra Ørderup ved Toftlund, og Peter Jensen, Søn af Skrædder Jensen i Skærbæk.

(Læs hele Hejmdal fra 16. april 1918)

11. april 1918 – Hejmdal: Hårdt ramt af krigen

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Mindefesten for Kong Christian IX


I Kong Christians og Dronning Alexandrines Taffel Mandag Aften i Christian VII.s Palæ paa Amalienborg deltog Medlemmerne af den kgl. Familie, norsk Minister Irgens, Konseilspræsident Zahle, Udenrigsminister Scavenius samt tidligere Ministre og Embedsmænd ved Kong Christian IX.s Hof.

Ved Taflet tog Kongen Ordet og udtalte sin Glæde over at se de mange kendte Ansigter samlede igen paa en 8. April, denne Dag, der som hans højtelskede Bedstefaders Fødselsdag altid havde staaet som en Glædes- og Samlingsdag indenfor det kongelige Hus i Kraft af det hjertelige Forhold, der stedse havde bestaaet mellem Kong Christian IX og hele hans Slægt, og i Erindring herom rettede Kongen en særlig varm henvendelse til Prins Valdemar som Repræsentant for den ældre Slægt.

Men ogsaa hele Folket følte Kongens Fødselsdag som en Glædesdag, og naar Byen i Dag havde været smykket som den 8. April i gamle Dage, var det et Tegn paa, at det danske Folk i Kærlighed og Taknemlighed mindedes den Konge, der følte Fremme af Landets Held og Lykke som sin første Pligt.

Det lysende Eksempel, som Kong Christian IX havde givet, skulde mane den nulevende Slægt til at vise samme Pligttroskab i sin Gerning, og idet Kongen udtalte “Ære være Kong Christians IX.s Minde!”, tilføjede han: “Gud bevare Danmark!”.

Musikken spillede derefter “Der er et yndigt Land”. 


Dagens Nyheder


Angaaende Oprettelsen af Syndikater og Krigsselskaber

har Risgadsmand Leube rettet førende Forespørgsel til Rigskansleren:

Oprettelsen og Grundlæggelsen af Syndikater og Krigsselskaber ved statlige Organer gaar stadig for sig, til Trods for at Rigsregeringen har lovet at gøre alt for, at den frie Handel og den tyske Købmand straks efter Krigen skal komme til sin Ret. Rigsdagen har ligeledes enstemmig udtalt sig for Genoprettelsen af det frie Handelssamkvem ved Købmænd. Hvad agter Rigskansleren at gøre for at imødegaa Krigsselskabernes Bestræbelser for endnu længe efter Krigen at virke til Stade for det frie Samkvem?”

Foderknapheden og Kreaturerne

Til “Dannevirke” skrives: Fra forskellige Egne har man i den sidste Tid læst om, at Kreaturer er døde af Underernæring.

I en Kommune  i den østlige Del af Haderslev Kreds er der ogsaa forefaldet et saadant Tilfælde, at en Mand i Marts Maaned har mistet begge Heste af Underernæring. Ogsaa flere Stykker Ungkreaturer er døde for ham. Høet solgte han sidste Sommer og ligeledes Roerne i Efteraaret. Flere Vognladninger Roer, som han i Efteraaret ikke fik afleveret, lod han ligge og raadne paa Marken i Stedet for at føre dem hjem til Kreaturerne, som næsten kun er fodret med overgemt gammelt Halm. Fra midt i Marts har han haft Kreaturerne paa Græs, da Foderet allerede var sluppet op. Kreaturerne var saa magre, at de ligefrem dinglede, naar de bevægede sig.

Haardt ramt af Krigen

Gæstgiver Klüver i Emmelsbøl ved Nibøl er bleven særlig haardt hjemsøgt af Krigen. Allerede i det første Krigsaar faldt en haabefuld Søn, derpaa noget senere en Svigersøn. Nu er hans yngste Søn afgaaet ved Døden efter at være bleven haardt saaret. En Søn er bleven hjempermitteret som Krigsbeskadiget.


Fra Felten


Faldne

Enke Margrete Hansen i Kjelstrupskov ved Holebøl har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn Hans Christian den 21. Marts er falden under de haarde Kampe ved Vestfronten. Han blev 28 Aar gammel.

Enke efter Sparekassebogholder Bruhn i Sønderborg meddeler, at hendes Søn Barthold er falden under et Stormangreb ved Vestfronten den 23. Marts. Den Faldne, der tjente som Reserve-Løjtnant og Bataillons-Adjutant, var Indehaver af Jernkorset af 1. og 2. Klasse, den bajerske Sølv-Tapperheds-Medaille og Fortjenstkorset af 2. og 3. Klasse.

Hans Møller, Stifsøn af Hans Mathiesen i Sjellerup paa Als, er den 21. Marts falden under et Stormangreb i en Alder af 22 Aar. Han var Indehaver af Jernkorset. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndagen den 21. April i Egen Kirke.

Gaardejer Ingvart Madsen i Hajstrup ved Øsby har modtaget den sørgelige Efterretning, at hans ældste Søn, Peter, der har været indkaldt i 3 Aar som Infanterist, er falden den 25. Marts. Han blev næppe 23 Aar gammel.

Nis Lund og Hustru i Høkkelbjerg ved Kristiansfelt har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Laurids  den 21. Marts er falden paa Slagmarken. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham paa Tirsdag den 16. April om Eftermiddagen Kl. 2½ i Tyrstrup Kirke.

Døde paa Lasaret

Arbejdsmand Fr. Boysen paa Store Klingbjerg i Haderslev har modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Christian, der blev saaret den 23. Marts, er død paa et Lasaret den 27. Marts. Han blev kun 22 Aar gammel. Den unge Mand, som var Landmand, har været med i 2½ Aar. Fr. Boysen har endnu to Sønner med ved Fronten.

Friedrich Hasselmann, yngste Søn af tidligere Fysikus Dr. Hasselmann i Haderslev, der har været med i Felten siden Efteraaret 1916, er den 25. Marts i Aar død paa et Lasaret i Livland som Følge af Lungebetændelse. Han efterlader sig Hustru og 3 smaa Børn.

Død i Fangenskab

Om Taksameterejer Heinrich Knudsen fra Smedegade i Haderslev har hans Hustru ifølge “Dv.” modtaget det smertelige Budskab, at han er afgaaet ved Døden i engelsk Fangenskab. Den Afdøde, som blev taget til Fange i Efteraaret, var en flittig og flink Mand, der var vellidt af alle, som kendte ham. Han var en Mand i sin bedste Alder.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Heinrich Arlt fra Ringenæs, Johan Hellesø fra Holm Mark, Martin Jørgensen fra Kvistrup og Underofficer Hermann Kemper fra Astrup, der hidtil har været meldt savnede, faldne i Fangenskab.

Bud fra Fangenskabet

Hans Jensen Callesen fra Øster-Gammelby ved Visby, der faldt i Fangenskab den 27. Oktober i Fjor, havde i længere Tid ikke ladet høre fra sig; men nu har hans Hustru atter faaet Efterretning fra ham, at han efter Omstændighederne har det godt. Hans Adresse er: Gie P. G. Nr. 118, par le Bureau de Renseignements, Erole Militaire, Paris.

Forfremmet

Eduard Schoop, Søn af Enke Schoop i Badstuegade i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp. bleven forfremmet til Underofficer.

Dekoreret

Richard Hempel fra Sønderborg, der tjener som Kanoner ved Vestfronten, har ifølge “S. Z.” faaet tildelt Jernkorset.

Saarede

Løjtnant Jebe, eneste Søn af Oberstløjtnant Jebe i Aabenraa, er under de sidste Kampe ved Vestfronten bleven saaret af en Geværkugle i det ene Laar. Den unge Jebe har været med siden Krigens Begyndelse. Hans Fader gør ogsaa Krigstjeneste.

Andreas Schnidtgaard fra Ris-Hjarup ved Aabenraa meddeler os, at han er bleven let saaret og for Tiden ligger paa et Krigslasaret.

Peter Jørgensen, Søn af Gaardejer Martin Jørgensen i Jernhyt ved Hammelev, er ifølge “Dv.” den 21. Marts bleven saaret for anden Gang. Han ligger for Tiden paa et Lasaret i Bonn.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Heinrich Rangstrup fra Aabenraa haardt saaret og Vicefeldwebel Wilhelm Rothmeier fra Løjtkirkeby let saaret.

(Læs hele Hejmdal fra 11. april 1918)

8. april 1918 – Hejmdal: En krans fra en russisk krigsfange

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

En Krans


En russiske Fanges Tanker tilegnet det Land, der gav ham Husly

Oprettelsen af Fangelejre i de neutrale Stater for syge og saarede Krigsfanger viser sig mere og mere som en Velgerning overfor Fangerne, der vækker deres dybeste Taknemmelighed. Vi har før bragt flere Udtalelser af østerrigske Fanger, som har opholdt sig i Lejren ved Hald. I Dag aftrykker vi nedenstaaende Stemningsudbrud, som en russisk Krigsfange i Horserødlejren i disse Dage har sendt Bladet “København”:

Hvilken Krans skal jeg flette Dig, Du lille, gode Land til Tak for din Godhed og din Ømhed?

Vi kom til Dig, trætte og forpinte af Fangenskabets Lænker. Vore Skuldre var krumbøjede af Fangenskabets Møje, Lidelserne havde ridset Rynker i vore Ansigter og dækket vore trætte Hoveder med graa Haar. Men saa kom vi til Dig. Og Du modtog os med et venligt Smil, med Foraarets Blomster.

Hvilken Krans kan vi flette til Dig for din Menneskekærlighed? Vi er saa fattige.

I vore Hjerter er der ingen Blomster – dem knuste Livet for os; der er ingen Sange – de er forlængst forstummede.

I vore Hjerter er kun tavse Taarer bleven tilbage. Tag nu denne Taarekrans fra os. Det er det dyrebareste, vi har – det dyrebareste, vi har tilbage. Tag denne Krans fra os. Vi er forvissede om, at der vil komme nye Tider, da Blomsterne ikke skal vædes med Blod, da Moderen ikke mere vil sørge paa sin Søns Grav, da Menneskehjertet igen vil fyldes af Kærlighed.

Da vil Kærlighedens og Sandhedens Sol atter skinne klart; i dens lyse Straaler vil vor Taarekrans blive til Guirlander af evig blomstrende Roser.

Modtag denne Sørgekrans flettet af vore taknemmelig Hjerter.

Horserød, Marts 1918.    


Dagens Nyheder


Sukkerpriserne

Magistraten i Aabenraa bekendtgør, at Detailhandelsprisen for hugget Sukker er 42 og for Strøsukker 40 Penning Pundet.

Mange Vakencer

Kredsskoleinspektør Schacht i Aabenraa bekendtgør, at der er en Lærerplads vakant i hvert af Skoledistrikterne Nørre-Hjarup, Hostrupskov, Varnæs, Kværs og Alnor og en Lærerindeplads i hvert af Skoledistrikerne Skovby ved Løjtkirkeby og Hønkys.

I Varnæs og Hønkys ønskes der og i Nørre-Hjarup, Hostrupskov og Kværs kræves der Kendskab til det danske Sprog.

En tapper ung Pige

Da en ung Pige i Klovtoft for nogle Nætter siden fik heftig Tandpine, kunne hun ikke se anden Udvej end at praktisere det i fordums Dage benyttede Raad: en Traad og et Dørgreb. Paa den Maade smækkede der to store Kindtænder fra Overkæben mod Døren.

Det skyldes Sandheden at fortælle, at den unge Pige besvimede tre Gange under Operationen.

En Krigsstiftelse

“Sonderburger Zeitung” meddeler, at Hertug Ernst Günther af Slesvig-Holsten har til Hensigt paa de hertugelige Godser at kalde en Krigsstiftelse paa 100.000 Mark til Live, der skal komme de Krigsbeskadigede til gode.   


Fra Felten


29. 3. 1918

Undertegnede Nordslesviger ønsker gennem Bladets Spalter at sende en venlig Hilsen til Venner og Bekendte derhjemme og ved Fronten.

Mathias Christiansen fra Felsted.

Venlige Hilsener til Venner baade hjemme og ved Fronten.

Niels Koch fra Aabenraa.

 

Venner og Bekendte baade hjemme og ved Fronten sendes hermed en venlig Hilsen.

Helvig Behrend fra Øbjerg.

 

26. 3. 18.

En Tak til Bladet, fordi det hidindtil regelmæssigt er kommen til mig her. I Haab om at den Tid maa komme, da dets Vej ikke behøver være saa lang for at finde mig, sendes Hilsener til Venner og Bekendte i vort elskede Hjemland.

Landstormsmand Höhg fra Mellerup.

 

Faldne

Johannes Krüger, Søn af Tandtekniker L. Krüger i Jernbanegade i Sønderborg, er falden den 25. Marts, ramt af et Skud i Hovedet. Den Faldne, der var Indehaver af Jernkorset og det mecklenborgske Fortjenstekors, blev kun rigeligt 21 Aar gammel.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Officers-Stedfortræder Friedrich Sørensen fra Haderslev, der hidtil har været meldt savnet, er falden.

Død paa Lasaret

Mads Holst fra Skrydstrup Mark er Langfredag Aften afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret i en Alder af 28 Aar. Dervil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham paa Søndag den 14. April i Tilslutning til Gudstjenesten.

Kvæstet

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Johan Nissen fra Styding den 31. December 1916 er bleven kvæstet ved et Uheld.

Saarede

Gaardejer Nicolaj Krogh fra Rougstrup er bleven saaret i venstre Ben og ligger i følge “Dv.” nu paa Lasarettet i Haderslev.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Lorenz Jochimsen fra Varnæs og Gustav Toerper fra Sønderborg haardt saaret, medens Karl Jacobsen fra Rødekro meldes let saaret.

Faaet Foden knust

Snedker Johannes Schubert fra Aabenraa, der har deltaget i Krigen siden dens Begyndelse, har været saaret tre Gange og er bleven forfremmet til Sergent, har under de sidste haarde Kampe faaet den venstre Fod knust.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jes Andersen fra Vedsted, Andreas Andresen fra Broager, Underofficer Lauritz Beck fra Vonsbæk, Mathias Carstensen fra Ullerup, Kaptajn i Reserven Hermann Christiansen fra Aabenraa, Otto Classen fra Egernsund, Jens Dall fra Over Aastrup, Underofficer Nis Damm fra Kasø, Underofficer Marius Faaborg fra Løjtkirkeby, Johan Frøhlich fra Ullerup, Gefreiter Andreas Gram fra Gaansager, Jørgen Gregersen fra Skodsbøl, Vicefeldwebel Ingvard Hansen fra Aarø, Gefreiter Peter Hansen fra Hydevad, Gefreiter Karl Hejn fra Arnum, Sanitets-Underofficer Peter Holm fra Vojens, Johan Ingversen fra Sillerup Mark, Karl Jakobs fra Aabenraa, August Jespersen fra Jordkær, Valdemar Jessen fra Mølby, Jørgen Jørgensen fra Broager, Jørgen Kjær fra Hejsager, Johannes Kjelsmark fra Skrydstrup, Heinrich Knudsen fra Hejsager, Willy Lorenz fra Skærbæk, Peter Møller fra Johanneshvile, Niels Nørgaard fra Hvidding, Johan Oesten fra Aabenraa, Lauritz Paulsen fra Genner, Jens Petersen fra Branderup, Theodor Seeberg fra Brendstrup, Hartmuth Tiedgen fra Broager, Gefreiter Christian Weber fra Ladegaard I Christian Wolff fra Stenderup, som hidtil har været meldt savnede, faldne i Fangenskab.

Dekorerede

Johan Hauser, Søn af Toldopsynsmand Hauser i Haderslev, der tjener som Vice-Feldwebel, har ifølge “Schl. Gr.” faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.

Følgende Krigsdeltagere er blevne dekorerede med Jernkorset af anden Klasse: Nicolai Jacobsen, Søn af Parcellist Peter Jacobsen i Broager, Anton Petersen fra Badstuegade i Haderslev og Jørgen Prinds fra Ullerup ved Toftlund.

(Læs hele Hejmdal fra 8. april 1918)

5. april 1918 – Hejmdal: Påske-hilsner fra fronten

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Indkvarterings-Pengene

for Infanteriet i Aabenraa anvises for Marts Maaned i Morgen, Lørdag den 6. April, fra Klokken 11 til 1 paa Politikontoret der i Byen.

Fiskerbaade

Magistraten i Aabenraa meddeler, at alle Ejere af Fiskerbaade indtil den 10. April skal lade sig indtegne i den hos Havnemesteren fremliggende Fortegnelse under Angivelse af Antallet af deres Baade for at kunne faa den foreskrevne Betegnelse tildelt.

Tyvekomplot (Dv.)

I Vinterens Løb er der i Omegnen af Jels, t. E. Grønnebæk og Hennekedsdam, bleven stjaalet adskillige Ting, særligt Fødevarer.

Mistanken var rettet mod en attenaarig Dreng, hvis Fader for nogen Tid siden er indvandret til Egnen sydfra, og omsider lykkedes det ogsaa Politiet at komme paa Spor efter Gerningsmændene. Det var et helt lille Tyvekomplot af store Drenge omkring Syttenaarsalderen.

Hovedmanden, den attenaarige Dreng, blev anholdt og indsat i Fattiggaardens Arrestlokale; men om Natten brød han ud og flygtede nordpaa. Siden har Tyverierne hørt op.

Ved Nævningeretten i Toftlund

forhandledes i Onsdags under Forsæde af Amtsdommer Heess og med Amtsforstander Rüss som offentlig Anklager, medens Kommuneforstander Christensen fra Galsted fungerede som Nævninger, følgede Sager:

Fru Ibsen fra Lundsmark var anklaget for i December Maaned i Fjor at have slagtet uden Tilladelse. Under Antagelse af formidlende Omstændigheder, fordi Manden er i Felten og hun sidder med en stor Børneflok, lød Dommen paa en Bøde paa 60 Mark.

Helvig Behrent fra Øbjerg havde faaet en Bøde paa 300 Mk., fordi hun i Fjor havde slagtet uden Tilladelse, men havde krævet retslag Afgørelse. Bøden blev nedsat til 100 Mark.

Tjenestekarl Anton N. Hansen fra Vesterbæk blev idømt en Bøde paa 120 Mk., fordi han var gaaet over Grænsen, uden som dansk Undersaat at have foretaget nogen Afmeldelse.

Gaardejer Niels Mikkelsen fra Astrup fik en Bøde paa 300 Mark, fordi han i Fjor havde taget over Højestepris for Kartofler. Ved Bødens Fastsættelse toges der Hensyn til, at Mikkelsen er en formuende Mand.

Slagter Petersen fra Stærbæk blev idømt en Bøde paa 100 Mark for at have undladt at aflevere Fedtstoffer fra Slagtningen.

Stort Fund (T. Z.)

To Lærlinge fra Højer fandt kort før Paaske paa Chausseen i Nærheden af Tønder en Tegnebog med 5000 Mark i og Militærpapirer tilhørende en Mand fra Visby.

Da de bragte Ejeren Tegnebogen, havde han endnu ikke opdaget, at han havde tabt den. Han gav dem 5 Mark i Findeløn, men skal have lovet senere at give dem mere.


Fra Felten


d. 22 marts 1918

Slægt og Venner derhjemme sendes hermed en venlig Hilsen og Ønsket om en glædelig Paaske.

Peter Paulsen fra Skovbøl

 

Mange venlige Hilsener til Slægt og Venner. Paa et godt Gensyn derhjemme!

Christian Møller fra Kirkegaardsvejen i Aabenraa.

 

I Felten d. 22. 3. 18.

Vi beder Bladet om at overbringe Venner og Slægtninger derude og hjemme vor hjerteligste Paaskehilsen, med Ønsket om et Glædeligt Gensyn.

Laue J. Bill fra Ris-Hjarup.

 

En hjertelig Paaskehilsen til Slægt og Venner. Paa Gensyn i vort kære Nordslesvig.

Asmus Juhler fra Svejrup.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn sendes Venner og Bekendte venlige Paaskehilsener.

Chr. Lassen fra Kværs.

 

Faldne

Møller Overgaard i Sverdrup i Øsby Sogn har ifølge “Dv.” modtaget det Sorgens Budskab, at hans Søn Mads, der tjente ved et Maskingevær-Kompagni, er falden.

Landmand Christian Hede fra Langetved ved Rødding, der deltog i Krigen som Landeværnsmand, er falden i den sidste Tids voldsomme Kampe paa Vestfronten. Den Afdøde var ugift.

Død af sine Saar

Fru Schulz i Aabøl modtog anden Paaskedag den sørgelige Efterretning, at hendes Mand er død af de Saar, han for nogle Dage siden fik ved Fronten.

Retslig erklæret død

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefreiter Iver Lydiksen fra Lunding retslig er erklæret for død.

Saarede

Viggo Hartmann, Søn af afdøde Blikkenslagermester Hartmann i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” bleven saaret af et skud i den venstre Overarm.

Jens Jønsson fra Seggelund, der har været med i de sidste Dages haarde Kampe, har ifølge “Dv.” skrevet hjem, at han er bleven saaret i Halsen af en Shrapnellkugle. Han ligger i et Lasaret nede i Tyskland.

Landmand Wolter fra Hjertingskov ved Rødding er bleven saaret under den sidste Tids svære Kampe ved Vestfronten.

Gefreiter Jens Weismann fra Hygum Mark er bleven saaret for anden Gang, denne Gang haardt af et Skud igennem højre Bryst og Lunge. Han ligger nu paa et Feltlasaret.

I Bedring

Landmand Jørgen Skovmand fra Hjertingskov, der, som meddelt, sidst i Februar blev haardt saaret i Ryggen ved Vestfronten og henligger paa et Lasaret i Mühlheim i Egnen ved Essen, er nu i langsom fremadskridende Bedring, meddeler han sine Forældre.

I Fangenskab

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Thomsen fra Dybbøl Mark og Simon Fisker fra Jels, der hidtil har været meldt savnede, faldne i Fangenskab.

Forfremmede

To Svigersønner af Sabelmagermester Hünersen i Aabenraa, Hermann Mommen og Heinrich Schelling, af hvilke den Førstnævnte staar i Tyrkiet og den Sidstnævnte i Frankrig, er ifølge “A. T.” blevne forfremmede til Sergenter.

Mathias Christiansen fra Felsted er bleven forfremmet til Underofficer.

P. Schmidt fra Præstegade i Haderslev er ifølge “S. G.” ligeledes bleven forfremmet til Underofficer.

Nikolaj Petersen fra Rejsby er ifølge “B. T.” bleven forfremmet fra Underofficer til Sergent.

(Læs hele Hejmdal fra 5. april 1918)

3. april 1918 – Hejmdal: Sønderjyde tages til fange i Østafrika

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Beslaglæggelse af Indretningsgenstande

Den 26. Marts 1918 er en Bekendtgørelse traadt i Kraft, hvorved Beslaglæggelse, Ekspropriation og Anmeldelsespligt for Indretningsgenstande af Kobber, Kobberlegeringer, Nikkel og Nikkellegeringer, Aluminium og Ting anordnes. Beslaglæggelsen og Tvanstægten udstrækker sig til bevægelige og indmurede Genstande af mangfoldigste Art i Huse, Beboelses- og Forretningslokaler, Befordringsmidler og lignende; de ramte Genstande er ved Navn opførte i § 3 af Bekendtgørelsen.

Ordlyden af Bekendtgørelsen kan ses i Landraads- og Borgmesterkontorerne, hos Politimyndighederne og de kommunale Metalsamlingsteder.

Ingen Pakkeforsendelser

af nogen Art maa foreløbig finde Sted til Vestfronten, meddeles der officielt.

Gas- og Kokspriserne

Magistraten i Aabenraa gør opmærksom paa, at Prisen for Gas er bleven forhøjet fra 23 til 30 Penning pr. Kubikmeter og at Prisen for Koks er stegen fra 2 Mark 10 Penning til 2 Mark 50 Penning pr. Hektoliter. For Automatgas vil der blive opkrævet et tilsvarende Tillæg.

Mælkerationen for Løjtkirkeby

er bleven nedsat til 2 Liter Skummetmælk om Ugen til hver Person.

“Danske Kro” i Løjtkirkeby

er af Myndigheder bleven lukket for et Tidsrum af to Maaneder.

Foderknapheden

er meget stor, ogsaa i Jels, og enkelte vil nu straks efter Paaske slaa deres Kreaturer paa Græs.


Fra Felten


d. 21. Marts 1918.

Sender hermed alle Venner og Bekendte en hjertelig Hilsen og Ønsket om en glædelig Paaske

Dominicus Jepsen fra Ruglykke ved Nordborg.

 

I Felten den 22. 3. 1918.

Sender ad denne Vej Venner og Bekendte derhjemme og i Fronten ønsket om en glædelig Paaske.

Christen Høj fra Holm ved Nordborg.

 

d. 23. 3. 18

Undertegnede Alsinger sender alle Venner og Bekendte de bedste Hilsener i Haab om et godt Gensyn paa vort kære Als.

Peter Petersen fra Hørup.

 

Tak til Bladet, fordi det regelmæssigt besøger os. Venlige Hilsener til alle Venner og Bekendte.

Christian Hansen fra Tandsholm.

 

d. 21. 3. 1918.

Ønsker hermed alle Venner og Bekendte derhjemme og ved Fronten en glædelig Paaske. Paa Gensyn i vort kære Nordslesvig!

J. Toft fra Søndergade i Aabenraa.

 

d 22. 3. 1918.

En glædelig Paaske ønskes ad denne Vej Venner og Bekendte herude ved Fronten og hjemme i det kære Nordslesvig af

Smedemester J. Rasmussen fra Avnbøl.

 

I Felten d. 22. 3. 1918.

Undertegnede Nordslesviger sender hermed Venner og Bekendte derhjemme saavel som ved Fronterne en hjertelig Hilsen.

Erik Petersen fra Vestergaard ved Gabøl.

 

En hjertelig Paaskehilsen til alle Venner og Bekendte.

Jens Jørgen Christensen fra Flensborg.

 

I Haab om et lykkeligt Gensyn sendes Venner og Bekendte en hjertelig Hilsen.

Peter Jørgensen fra Solkjær ved Haderslev.

 

Skrevet den 26. Marts 1918.

Først siger jeg Bladet mange Tak, fordi det altid ankommer saa bestemt hver Dag. Dernæst sendes Familien, Venner og Bekendte derhjemme og Kammeraterne ved Fronten mange venlige Hilsener og Ønsket om en glædelig Paaske i Haab om, at vi maa ses igen derhjemme i vort kære Nordslesvig.

Willy Heilemann

 

Død paa Lasaret

Chefen for Firmaet Stein og Meyland i Sønderborg, Fritz Hasselmann, er afgaaet ved Døden paa et Feltlasaret i Pskow efter en kort men haard Sygdom, som han havde paadraget sig paa den østlige Krigsskueplads. Han efterlader sig Hustru og Børn.

Saarede

Alfred Rasmussen, en Søn af Overpostkonduktør Rasmussen i Mølleforte i Aabenraa, er ved et Stormangreb paa en Landsby ved Somme bleven saaret i venstre Haand. Han befinder sig for Tiden i et Lasaret bag Fronten.

Ewald Lorenzen, Søn af Bogholder Erich Lorenzen i Aabenraa, der er Gartner i Rørkjær ved Tønder, er den 21. Marts bleven saaret i det højre Laar af en Maskingeværkugle. Kuglen sad, da han den 25. Marts skrev til os, endnu i Laaret.

Løjtnant Riis fra Hagenbjerg, der tjente som Maskingevær-Fører i en Stormbataillon ved Vestfronten, har ifølge “S. Z.” meddelt sine Forældre fra et Feltlasaret, at han under et Stormangreb den 21. Marts er bleven saaret af et Skud i det ene Laar.

Chr. Knudsen fra Storegade Nr. 66 i Haderslev, Søn af tidligere Gaardejer Andreas Knudsen i Langkjær, er ifølge “Dv.” for en 14 Dages Tid siden bleven saaret i Brystet. Andreas Knudsen har endnu en Søn og en Svigersøn med ved Fronten.

Otto Crüger, Søn af Blikkenslagermester Crüger i Højgade i Haderslev, der tjener som Vice-Feldwebel, er bleven let saaret.

I Fangenskab

Maskinist-Applicant Heinrich Bartram, Søn af Gæstgiver Bartram i Sønderborg, der i sin Tid kom med et Hjælpeskib til Tysk-Østafrika, hvor han senere tog Del i Beskyttelstroppens Kampe, og som nu havde været savnet i lang Tid, har ifølge “S. Z.” fra Dar-Es-Saalem skrevet hjem til sine Forældre, at han den 23. December er falden i engelsk Fangenskab.

En Søn af Murer Andersen paa Naffet Nr. 8 i Haderslev, der er bleven meldt som savnet, er ifølge en Meddelelse fra “Røde Kors” falden i fransk Fangenskab.

Paa Hjemvejen

I Efteraaret 1916 faldt Peter Blom, Søn af Hjuler Peter Blom i Brandsbøl paa Als, i russisk Fangenskab og kom til Ukraine. For nogle Dage siden har hans Forældre ifølge “S. Z.” faaet Meddelelse fra ham fra Obesa, at han befinder sig paa Hjemvejen.

Dekoreret

Husar-Sergent Petersen, en Søn af Gaardejer Petersen paa Friselt ved Kværs, der for nylig blev saaret i en Kamp med den røde Garde og for Tiden ligger paa et Lasaret i Magdeburg, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.

(Læs hele Hejmdal fra 3. april 1918)

2. april 1918 – Hejmdal: Sårede soldaters arbejde

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Haderslev Kredsdag

holdt ifølge “Dv.” i Onsdags Møde paa Kredshjulet i Haderslev.

Landraaden talte Mindeord over de siden sidste Møde bortgangne Medlemmer, Dr. Wette, som er falden, og afdøde Dr. Martens. Derefter indførtes deres Efterfølgere, Domæneforpagter Schwerdtfeger paa Taarninggaard, og Dr. P. Meyer i Haderslev.

Fra Firmatet W. L. Schütze i Haderslev, som trykker Kredsbladet, forelaa der Andragende om en Forhøjelse af Betalingen som Følge af de stærk stigende Udgifter til Papir, Arbejdsløn osv. Andragendet godkendtes og vedtoges enstemmigt.

Der forelaa Andragende om at godkende Ansættelsen af en yderligere Søster eller Plejerske til at sige af Børneplejen i Kredsen. Den dertil nødvendige Sum bevilgedes enstemmigt.

Ligeledes vedtoges enstemmigt Oprettelsen af et Centralsted for den offentlige Velfærdspleje i Kredsen. Dette Centralsted skal være Midtpunkt for Børnepleje, Tuberkulosebekæmpelse, Omsorgen for Krigsinvaliderne og de Faldnes Efterladte osv. osv. Det drejer sig nærmest om en Centralisering af en Række Virksomheder, der allerede er i Gang, og som rimeligvis vil faa stadig større Omfang.

[…]

Stjaalet Haandtaske (A. T.)

Da Fru Freidrichsen fra Sønderport i Aabenraa i Fredags var i Flensborg for at besøge sin Mand, der ligger paa Lasarettet der i Byen, blev der hende paa Banegaarden ved Indstigningen i Toget frastjaalet en Haandtaske.

Paaskeforlystelser

Til Trods for Tidens Alvor har det i Aabenraa og Omegn ikke skortet paa Forlystelser i Paasken.

Paa første Paaskedag var der stor Militærkoncert i Teatret, Koncert paa Galgebakken og stor Koncert paa “Knappen”.

Paa anden Paaskedag var der Forestilling i Teatret, hvor der opførtes et Lystspil, “Tante Lotte”, og en hamborgsk Lokal-Farce med Gang, “Die Hamster-Riefe”, hos Gæstgiver Borchers Koncert endvidere Teaterforestilling i Rødekro, hvor der ligeledes opførtes et Lystspil med Gang, og endelig Militærkoncert i Lundsbjerg Kro.

Udmærkelser (S. Z.)

Fru Borgmesterinde Dr. Petersen i Sønderborg har faaet tildelt “Røde-Kors”-Medaillen af 2. Klasse, medens Fru Rymann i Mommark og Købmand Karl Bock i Sønderborg har faaet “Røde-Kors”-Medaillen af 3. Klasse.

Udmærkelse (S. Z.)

Amtsretssektretær Bill i Nordborg har faaet tildelt Fortjenstkorset for Krigshjælp.

Saarede Soldaters Arbejde

I Gaar Eftermiddags aabnedes i Kredshjulets Sal i Haderslev en lille Udstilling af saarede Soldaters Arbejde. Ialt drejer det sig om 204 Numre.

De udstillede Ting er et Vidnesbyrd om, hvad Menneskesnille kan hitte paa, naar Virksomhedstrangen er begrænset. De Besøgende vil forbavses, naar de ser, at en saaret Bager har syet et pænt lille Tæppe, en Stenhugger en Haandtaske, en Murer et Forklæde og en Grovsmed en Barnesmække.

De udstillede Genstande er til Fals og sælges til Fordel for “Røde Kors” i Kiel, mens Adgangspengene fra Museets Udstilling tilfalder “Vaterländischer Frauen-Vereins” Samlested i Haderslev.

Udstillingen vil være tilgængelig for Publikum i 8-14 Dage.

Krigslaan (T. Z.)

Byraadet i Tønder har vedtaget at tegne 200.000 Mark paa det 8. Krigslaan.

Tønder By har dermed ialt tegnet 1¼ Million Mark i Krigslaan.


Fra Felten


De Reddede fra Krigsskibet “Breslau”

Listen over Reddede fra Krigsskibet “Breslau” ligger nu fremme paa Oplysningskontoret paa Raadhuset (Værelse 28) i Flensborg. Officerer og Mandskab er internerede i Mudras paa Øen Lemnos. Den nøjagtige Adresse af hver enkelt af de Reddede kan faas at vide paa Oplysningskontoret.

I Fangenskab

Gottlieb Jochens, en Søn af Smed Jochens i Skibbrogade i Aabenraa, er kommen i engelsk Fangenskab den 27. Februar. Forældrene har faaet hans Ejendele tilbage den 4. Marts med den Bemærkning, at han var savnet. Den 28. Marts modtog Forældrene gennem Røde Kors i Svejts Meddelse om, at han var i engelsk Fangenskab. Gottlieb Jochens Adresse var: Gottlieb Jochens, Nr. 669, Prisoner of War Comp. 40 B. E. F. France.

(Læs hele Hejmdal fra 2. april 1918)

20. marts 1918. Jes Sarup steder Mikael Steffensen til hvile

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

Mens jeg opholdt mig i Hamborg, dukkede Minderne op fra den Tid, da jeg var kommen til Altona sammen med mine Kollegaer som Krigsfange. [Jes Sarup var sammen med andre dansksindede blevet arresteret og sendt til Altona i august 1914, RR]

Jeg fik Lyst til at aflægge et Besøg i Kriminalfængslet i Altona, hvor vi havde siddet den sidste Tid af vor temmelig omflakkende Tilværelse som Krigsfanger. Da vi i den sidste Tid havde faaet en Del særlige Friheder der i Fængslet, kom vi snart paa en ret god Fod med Fangevogteren, som til at begynde med havde vist sig fra en ubehagelig og brøsig Side. Og særlig havde han kastet sin Kærlighed paa mig. Jeg mindedes saaledes, at han en Aften bad mig om at komme ned paa sit Kontor, og her stak han et dejligt stort Tæppe til mig, som jeg skulde lægge i min Seng, at den ikke skulde være fuldt saa haard. Men jeg maatte endelig ikke omtale det til de andre!

Nu vilde jeg altsaa benytte et Par Timer, da min Søn var optaget af sin Tjeneste, til at aflægge ham et Besøg.

Jeg ringede paa Fængselsporten, og en Betjent kom ud og spurgte mig, hvad jeg ønskede. Jeg udrettede mit Ærinde, at jeg gerne vilde hilse paa Overfangevogteren. Han bad mig om at vente et øjeblik og smækkede Porten i for Næssen af mig. Noget efter kom Overfangevogteren. tyk og bred, og meget reserveret.

Om han ikke kunde kende mig igen? Jo, nu kendte han mig. Vi skiftede et Par Replikker, men Porten blev lukket for mig. Jeg mærkede, at en Fængselsport ikke saa let aabner sig for Besøgende, som jeg havde troet. Sidste Gang, jeg gik ind ad den Port, gik det nok saa let.

Næste Dags Morgen var der endnu ikke kommet noget Telegram fra Manden i Herbesthal, jeg begyndte derfor at blive urolig. Jeg forespurgte Paa Godsekspeditionen i Hamborg, men der svarede man mig, at Liget vilde gaa lige igennem, og de kunde ikke give nogen Oplysning om, hvilket Tog det vilde komme med. Der var ikke andet for, end at rejse hjem og haabe, at det nok vilde klare sig.

Ankommen til Vojens erfarede jeg imidlertid, at Liget stadig ikke var kommet. Jeg begyndte at blive ængstelig for, at Manden i Bryssel alligevel havde spillet mig et Puds og enten havde stillet Vognen ind paa et blindt Spor og „glemt” den der, eller havde dirigeret den fejl. Fra Manden i Herbesthal hørte jeg intet.

Dagen efter ankom Liget imidlertid i god Behold, og dermed var saa alle Bekymringer fjernede.

Nu kunde Mikael stedes til Hvile i Familiegravstedet paa Hammelev Kirkegaard, og vi, hans Venner, kunde faa Lov til at frede om hans Grav. Denne Tanke lod mig glemme Rejsens mange Besværligheder. Men Reaktionen kom, og det tog lang Tid, inden jeg kom til Kræfter igen efter de udstaaede Strabadser. Værst var det med Søvnen. Naar jeg kom til Ro, saa indfandt Minderne sig, og den aabne Kiste i Halluin stod igen for mig, saa snart jeg lukkede Øjnene.

Senere har jeg modtaget et Brev fra Peter Henningsen, hvori han omtaler den farlige Egn, som jeg havde besøgt. Han skriver her blandt andet:

Afsnittet af Kampfronten ved Halluin kaldtes „Wytschete-Bogen”. Det 9. Armekorps var gentagende i denne Stilling, der var meget udsat for svære Angreb. De to nævnte Byer, som laa under Fjendens Artilleriild, var efterhaanden bleven slemt medtagne. Civile Folk var der kun faa af, alle paa egen Risiko, for største Delen beskæftiget af Hærledelsen. De mange smaa Byer i Nærheden var fyldte med Soldater og Krigsmateriel, den noget længere tilbage liggende By Cortrick (Flandern) var ofte udsat for Flyverangreb, og mange af Byens dejlige gamlc Huse og offentlige Bygninger bar Mærker af de frygtede Flyverbomber. Dette var især Tilfældet i den Tid, den berømte Friherre v. Richthofen (den røde Kampflyver) var med sin store Flyvertrop i Lejren et Stykke fra Byen. Til Tider var her flere Hundrede Flyvere, og aldrig var der Ro, hverken Dag eller Nat, det ene Brag afløste det andet. Det var derfor med største Forundring, at jeg en Dag i Telefonen fik Meddelelse om, at du havde faaet Lov til al komme ind i dette Kampafsnit. Min Svoger, Dyrlæge Schmidt fra Aabenraa, der var Kommander for et Hestelasaret, og tilfældig laa i Nærheden, Peter Frees og jeg ventede paa det aftalte Sted for at være sammen med dig. Vi glædede os til Sammenkomsten, men den blev jo desværre ikke til noget.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

18. marts 1918. Jes Sarup mødes med sin søn i Hamborg

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

Paa Hjemvejen kredsede Tankerne stadig om min Søn, som mulig skulde af Sted ud til Fronten en af de nærmeste Dage, nu, da den store Offensiv stod for Døren og selvfølgelig vilde kræve alt, hvad der var tilbage af Soldater i Garnisonerne. Hans Uddannelsestid var for længe siden forbi, vidste jeg. Jeg gruede ved Tanken, nu mere end før, nu da jeg havde set og hørt, hvilke frygtelige Forhold han skulde ud til. Det var mere end jeg kunde holde til, syntes jeg, og i mit stille Sind ønskede jeg, at han vilde gaa samme Vej, som saa mange af hans Kammerater var gaaet, over Kongeaaen til Friheden.

Da jeg kom til Hamborg, og vi nu havde en lang Dag og Nat at tale sammen, slog jeg forsigtig paa en saadan Udvej.

Han slog mig med mine egne Vaaben. Jeg havde ofte i Hjemmet talt om, at det var vor Pligt nu at blive. Denne Pligt følte han nu, ikke over for Tyskland, men over for vort eget Folk. Han var ikke værre stillet end alle de andre, der maatte gaa denne Vej. Hvis jeg rømmede, mente han, saa vilde Du blive indkaldt, lad os altsaa ikke tale mere om det.

Du maa ikke tænke paa mig, bad jeg, man vil dog ikke sende mig til Fronten

Men jeg følte, at han stod fast paa sit og turde ikke paavirke ham. Vi kunde kun haabe, at han maatte blive bevaret.

Han havde kun været 17½ Aar, da han indkaldtes, en ung Alder at maatte forlade sit Hjem i under slige Forhold. Imidlertid havde en Fabrikant i Groß Flottbeck aabnet sit Hjem for ham i den Tid, han laa der i Garnison, en Venlighed, som vi var ham og hans Familie yderst taknemlige for.

Fabrikanten, en ældre Herre, havde en Cementstensfabrik, som i Fredstid havde sysselsat ca. 40-50 Mand. Da Krigen udbrød, standsedes Virksomheden. Fabriksbygningen blev taget i Brug som Kaserne, og her blev netop den Afdeling, til hvilken min Søn hørte, indkvarteret. Foran Fabriksbygningen laa Fabrikantens Villa, hvor han boede med sin Familie. Et Par Værelser i Villaen var taget i Brug af Militæret, og her havde min Søn været sysselsat en Tid som Ordonnans.

Formodentligt har Fabrikantens Familie da lagt Mærke til den unge Soldat, De indbød ham til Kaffe, og Forholdet udviklede sig hurtigt saaledes, at han opholdt sig hos denne Familie i al sin Fritid.

Efterhaanden mærkede han, at det kneb for Fabrikanten at skaffe den nødvendige Føde, og at de tog imod en Smule Mad med stor Taknemmelighed. Min Søn bad om at faa lidt rigeligt tilmaalt i Køkkenet, hvor han forklarede Forholdene i Hjemmet, og det opnaaede han. Han bragte da hele Portionen hen til Fabrikantens Hjem, hvor den blev spædt op med Vand og tilsat med Kartofler, og saa kunde han og Fabrikanten og hans Frue samt en voksen Datter hver Dag spise sig mæt ved Hjælp af den Mad, som en menig Soldat saaledes kunde skaffe til Huse. Om Aftenen hentede han og Datteren lidt Mælk langt ude paa Landet hos en lille Gaardmand. En Smule Smør og andre Fedtstoffer kunde vi hjælpe dem med. Paa den Maade led de ingen Nød. Deres eneste Søn var med i Krigen. Men da han var Officer, trængte han ikke til Støtte hjemmefra.

Da jeg besøgte Fabrikantens i deres hyggelige Hjem og udtalte min Glæde og Taknemmelighed for al deres Venlighed imod vor Søn, udtalte Fruen: Det kommer nok an Paa, hvem af os der har mest at takke for

Forholdet i dette Hjem har sagtens været typisk for store Kredse af den bedre stillede Mellemstand.

Alt i Hjemmet tydede paa, at der, indtil Krigen brød ud, havde været Velstand til Huse. Børnene havde faaet en meget god Opdragelse. Nu maatte Familien være taknemmelig for at kunne gøre sig til Gode med Tilskud af en Soldats Madpose.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

17. marts 1918. Jes Sarup påbegynder hjemrejsen

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

Hjemrejsen

Længe for Toget skulde forlade Lille, havde jeg opsøgt mig en Plads i Toget, efter at have forvisset mig om, at Vognen med det opgivne Nummer var medindrangeret. Mine Medrejsende var alle Soldater. Kupeerne var mørke, og som vi sad og ventede paa Afgangssignalet, slukkedes paa en Gang alle Lys paa Banegaarden.

Der er Flyvere i Anmarch, hed det.

Saa var Nerverne der igen. Jeg syntes, det var en Evighed, vi holdt der paa den mørke Banegaard. Selv i Halluin under Flyverangrebet havde jeg ikke været saa nervøs. Her følte jeg i Grunden for første Gang Angst. Jeg vidste jo, at Flyverne var godt orienterede med Hensyn til Jernbanestationernes Beliggenhed, og dem hjemsøgte man med Forkærlighed ved Flyverangreb. I Halluin havde jeg næsten uden at mærke det, oplevet et Flyverangreb, og ellers var jeg vandret omkring i et af de mest udsatte Kampomraader, uden at jeg havde mærket til nogen overhængende Fare. Skulde Skæbnen indhente mig nu saa at sige her paa Falderebet?

Endelig begyndte Toget langsomt at sætte sig i Bevægelse, vi rullede ud af den mørke, nu saa uhyggelige Banegaard, og snart laa Byen ogsaa bag os. Det var mørkt i Toget, men over os lyste en stjerneklar Himmel. Der ude i Horisonten steg og dalede de forskellige Lyskugler, gule, blaa og røde, som det skønneste Fyrværkeri, et pragtfuldt Syn for Øjet, naar ikke den alvorlige Baggrund havde været — Kanonernes Rullen, Ildlinjernes Dønninger lød fjernere, som vi kørte frem; Faren blev mindre.

Men Toget gik mig ikke hurtigt nok, jeg længtes efter at komme hjem, bort fra det hele. Soldaterne, der rejste med, var for største Parten Orlovsrejsende. De var derfor i godt Humør, og Snakken gik lysteligt, men jeg var ikke i Humør til at give mig i Samtale med dem, gad næppe høre efter, hvad de talte om. Emnerne var de samme, som jeg nu havde Hørt ideligt i flere Døgn. Jeg prøvede paa at sove, men det var umuligt.

Endelig naaede vi Bryssel om Morgenen Kl. 6. Her havde jeg igen Ophold til langt hen paa Eftermiddagen. Jeg maatte nemlig nu kun benytte Persontog, da Vogne med Lig ifølge Bestemmelserne ikke maatte føres med Eksprestog.

Imidlertid gik der et Eksprestog Kl. 1, og da jeg vidste, at det var ret almindeligt, at Ledsagere af Lig paa disse lange Transporter fik det ordnet saaledes, at de kunde tage med Ekspressen og saa lade Liget følge efter, vilde jeg ogsaa ordne det saaledes. Jeg vilde nemlig gerne blive en Dag over i Hamborg, da min Søn laa i Garnison i Groß Flottbeck den Gang.

Det havde jeg imidlertid intet Held med til at begynde med. Den Embedsmand, som jeg henvendte mig til, afviste mig pure. Jeg begyndte at parlamentere med ham, at jeg jo kunde prøve paa at indhente Tilladelse til at benytte Eksprestoget hos Stationsforstanderen. Det vilde være ganske forgæves, protesterede han. Han var fungerende Stationsforstander for Tiden, og det var ham, der ene traf Bestemmelse, saa længe han havde Tjeneste. Jeg hørte senere af en Mand, som havde gjort den Slags Rejser mange Gange — han drev nemlig Forretning med at hente Lig hjem fra Krigsskuepladsen —, at det havde jeg begyndt ganske forkert. Jeg skulde have stukket ham en 20-Markseddel, saa havde der ingen Vanskeligheder været. Paa den Maade var han altid sluppet igennem.

Da jeg mærkede, at Manden ikke kunde vindes med det gode, han arbejdede sig mere og mere op i en kunstig Ophidselse, lod jeg ham staa.

Jeg lod, som om jeg forlod Banegaarden, for at han ikke skulde mærke Uraad. Men gik saa ad en Omvej ind i Kontorerne og bad om at blive ført til Stationsforstanderen, for hvem jeg frembar min høflige Anmodning. Han var en Herre af en hel anden Støbning.

Det er ikke tilladt, men jeg veed godt, at det bliver gjort almindelig, sagde han, og jeg kan saa inderlig godt føle med Dem. Det er en meningsløs Bestemmelse, at Ligets Ledsagere skal være tvunget til at ligge flere Døgn paa Jernbanen, da han jo dog ikke fra sin Kupe kan overvaage, at Ligvognen ikke ved en Fejltagelse kobles fra paa en af Stationerne ved de idelige Rangeringer, som Persontogene ofte er underkastede.

Stationsforstanderen gik med mig ned til Billetsalget og besørgede personlig en Tillægsbillet til mig, saa kunde den anden brøsige Herre ikke mere standse mig, og glad var jeg.

I Grænsestationen Herbesthal mellem Belgien og Tyskland maatte jeg klarere Fragten for Transporten gennem Tyskland, der var meget høj. Gennem de besatte Dele af Frankrig og Belgien var Transporten, saa vidt jeg mindes, gratis. Jernbaneembedsmanden i Herbesthal begyndte ligeledes at gøre lidt Vanskeligheder, men der kendte jeg Metoden. Da jeg havde stukket ham en Drikkeskilling, var alle Vanskeligheder fejede bort, og alt gik glat. Han lovede mig yderligere at sende mig et Telegram til Hamborg med Meddelelse om, hvornaar og med hvilket Tog Liget gik derfra, for at jeg i Hamborg kunde regne ud, hvornaar Liget vilde ankomme dertil, saa vilde jeg rejse med samme Tog hjem. Jeg gav ham rigelig Penge til Telegrammet og rejste saa videre.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

16. marts 1918. Jes Sarup i teater

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

Et Ophold i Lille

En fast Køreplan for Togene kunde man selvsagt ikke regne med i disse Egne og under slige Forhold. Man kunde paa Jernbanestationerne se Afgangstiderne, men der var udtrykkeligt taget Forbehold.

Flyverfaren har selvfølgelig haft sin store Indflydelse paa Toggangen, men formodentligt har man ogsaa af Hensyn tilTroppetransporter i det hele villet vildlede Fjenden ved at undlade faste Togtider.

Det blev mig meddelt, at jeg maatte vente i Lille til om Aftenen Kl. 10, før den Tid gik Toget ikke videre.

Med Hensyn til Provianteringen havde jeg jo Dagen i Forvejen gjort mindre gode Erfaringer. Jeg vilde derfor nu prøve mig frem paa en anden Maade.

Jeg vidste, at mit Pas gav mig Adgang til Officersmessen, men hidindtil havde jeg ikke haft behov at benytte mig af Passet som særlig Legitimation i den Slags Øjemed. I Halluin havde man anvist mig et jævnt Spisekvarter, som jeg godt kunde hjælpe mig med, jeg skøttede slet ikke om at komme i Officerernes Selskab.

Nu gik jeg hen til Banegaardskommandanturen, og idet jeg fremlagde mit Pas, udbad jeg mig anvist et Sted, hvor jeg kunde spise Middag. Kommandanten var yderst elskværdig og viste mig hen til Officersmessen, som jeg jo ogsaa havde ventet.

Officersmessen var indrettet i et gammelt Hotel med store, hyggelige Lokaler. Da jeg kom ind og havde taget Plads ved et af Bordene, nærmede en civilklædt Tjener sig. Jeg havde lagt Mærke til, at en tilstedeværende Officer havde vinket ham hen til sig og ført en kort Korrespondance med ham. Tjeneren spurgte mig — ikke om mine Ønsker med Hensyn til Spisesedlen, men — om mine Papirer. Da jeg havde fremlagt mit Pas, og min Legitimation saaledes maatte anses for fuldgyldig, kunde jeg ogsaa faa en Spiseseddel.

Middagen, som blev serveret for mig, var baade rigelig og meget velsmagende og dertil ganske forbavsende billig: 3 Retter Mad med en halv Flaske Rødvin for 5 Mark. Det var ikke stort mere, end jeg havde betalt Dagen i Forvejen for Kaffe med nogle tørre Smaakager i Kafeen. Jeg forstod, at jeg var kommen til den rette Kilde. Men jeg forstod ogsaa bedre et Ord, som man hørte overalt dernede og forresten ogsaa herhjemme: „Gleiche Löhnung, gleiches Essen, denn wäre der Krieg schon längst vergessen”. (Frit oversat: Med samme Mad og lige Løn, havde Krigen for længst været en Drøm.)

Nu mærkede jeg i Grunden først, hvor tarvelig den Mad havde været, som vi havde spist i Halluin, og dog var den sikkert adskillig bedre end den, man leverede til Frontsoldaterne, dem, der gjorde det største Arbejde og trængte allermest til en ordentlig Forplejning.

Efter at jeg saaledes havde styrket mig, kunde jeg i Ro give mig til at se paa Byen. Omkring Banegaarden var Gaderne slemt medtagne. En hel Del store Huse var skudte i Grus, men, som jeg hørte var det sket af Tyskerne, inden Fæstningen var taget. De Allierede havde ikke beskudt Byen synderligt. Kuu Flyverne havde man jævnlig Besøg af.

Mens jeg gik omkring Paa en storPlads i Nærheden af Banegaarden, hvor det myldrede af Soldater – Civilister saa man ikke mange af — blev jeg anholdt af en Soldat, der med sin Messingplade foran Brystet kendetegnedes som Gendarm eller Politi. Han ønskede at se mit Pas. Man var i Lille øjensynlig mere nervøs og ængstelig for Spioner end i de andre Byer, hvor jeg havde været.

Der laa nu en hel Eftermiddag foran mig, og den skulde gerne anvendes godt, saa jeg kunde faa set, hvad der var af interessante Ting og Forhold. Det, jeg savnede, var en Fører, men jeg anede ikke, hvem der mulig kunde ligge her af mine Landsmænd.

I Halluin og Menin var Lykken mig huld, der løb jeg paa Landsmænd paa Gaden. Og det syntes virkelig, som om jeg skulde have lidt af samme Held her. Det var, mens jeg gik paa den store Plads i Nærheden af Banegaarden. Jeg saa da Bogholder Knud Høy fra Aabenraa gaa paa den modsatte Side af Pladsen.

I øjeblikket kunde jeg ikke komme i Tanker om hans Navn, og der var derfor intet andet for end at se, om jeg kunde indhente ham. Men inden jeg naaede derover, var han forsvunden i en eller anden Sidegade. Han var min eneste Chance, jeg saa ingen andre Landsmænd dernede, skønt der selvfølgelig har været adskillige af dem.

I Teatret

Ved et drive omkring i Gaderne kom jeg forbi Teatret og saa paa Opslaget, at der netop skulde gives en Forestilling om Eftermiddagen Kl. 4. Naa, altsaa Teater bag Fronten, ja hvorfor ikke? Det maatte jeg se. Det skulde interessere mig at se, hvad man bød Soldaterne, og saa vilde jeg nok gøre Psykologiske Studier.

Det var berlinske Kunstnere, som var reklamerede fri for Krigstjeneste, fordi de skulle stille deres Evner i Folkets Tjeneste paa en bedre Maade ved at sørge for god og fornøjelig Underholdning. Nu var de kommen til Frankrig for at glade Soldaterne med deres Kunst.

Teatret var stuvende fuldt, ene Soldater, og de syntes for en kort Stund at have strøget alle Tanker om Krigen, og hvad den førte med sig, af sig, for at give sig hen i Nuet. Der spilledes et Lystspil og de udmærkede Skuespillere gav deres Bedste. Soldaterne reves fuldstændig med og ydede udelt Bifald.

For mig var Modsætningen for stærk, jeg fattede næppe, at man kunde glemme Krigens Alvor saa helt og holdent. Der var baade i Vestibulen og inde i Teatret opslaaet store Plakater som opfordrede til at søge ned i Kældrene, naar Alarmsignalerne meldte, at Flyvere nærmede sig. Et saadant Signal var jo nok til at afbryde Idyllen.

Selv da Lamperne slukkedes, stod disse advarende Plakater for mine Øjne midt under Spillet. Jeg følte mig ikke tryg og kunde ikke under Spillet glemme, hvad der laa der ude.

Forestillingen gik uforstyrret, som sagtens saa mange. Men om Signalerne havde lydt, kunde alle Tilskuerne da naa at komme ned i Kældrene? Hvor var de, og var de rummelige nok?

Den Slags Tanker kom og gik. Jeg mærkede paa mig, at jeg var mere nervøs her, skønt jeg nu var længere fra Fronten, end jeg havde været de to foregaaende Dage, hvor jeg endog havde været i umiddelbar Nærhed af Skyttegravene og havde været fuldstændig rolig. Men alle de stærke Indtryk, som jeg havde været udsat for de sidste Dage, havde taget noget mere paa Nervesystemet, end godt var.

Efter Forestillingen gik jeg hen i en meget elegant Kafe, hvor jeg for dyre Penge kunde faa en Kop Chokolade. Men der var mennesketomt og kedeligt, og jeg længtes efter at kunne forlade Byen. Og der var endnu flere Timer til Togets Afgang. Da fik jeg den gode Tanke at faa mig et Bad. Badeanstalten, havde jeg set, var i Nærheden. Det styrkede mig. Det var første Gang i 6 Dage jeg kunde faa mig klædt helt af, og som et nyt Menneske forlod jeg Badeanstalten.

Før Afrejsen gik jeg endnu en Gang hen i Officersmessen og fik mig en udmærket Aftensmad, og saa endelig nærmede Tiden for Afrejsen sig.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

15. marts 1918. Jes Sarup oplever et flyverbombardement

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

En mislykket Udflugt

Henimod Middag først ankom Staack og Kliver, og vi rejste saa med Toget til Lille. Staack syntes, at jeg skulde se den franske Fæstning nu, da vi var den saa nær. Desværre var Planen ikke tilstrækkelig gennemtænkt og undersøgt, inden vi tog af Sted. Jeg maatte nemlig Dagen efter gøre Tilbagerejsen over Lille, som jeg først fik at vide senere, og da fik jeg et Ophold fra Middag til om Aftenen Kl. 10, der var altsaa mere end Tid nok til at se mig omkring Dagen efter. Men desuden stødte vi paa Vanskeligheder, som vi slet ikke havde regnet med, og som fuldstændig kuldkastede den Plan, som var lagt Aftenen i Forvejen, og gik udpaa, at vi skulde benytte et Tog, der gik til Cortrick, og derfra naa ud til mine Landsmænd Peter Henningsen og Peter Frees, hvem jeg gerne vilde være sammen med den Eftermiddag og have personlige Hilsener med tilbage til Hjemmene.

Der var en Times Tid rigelig, til Toget gik, og den skulde benyttes til at se os lidt omkring i Gaderne lige ved Banegaarden. Da vi imidlertid vilde forlade Jernbanestationen, afkrævede Kontrollen mit Pas. Det var første Gang under hele Opholdet derude, at det var blevet mig afkrævet. Da jeg ikke var paa Henrejse eller Tilbagerejse, kunde han ikke lade mig passere. Han beholdt mit Pas, og jeg maatte vente, til Fæstningskommandanten kom hen paa Eftermiddagen, hvem Sagen maatte fremlægges for.

Skønt en Feldwebel ellers anses for at være nogenlunde almægtig ved Militæret, kunde Staack dog ikke klare disse Vanskeligheder. Der var ikke andet for, end taalmodigt at vente, til Kommandant kom. Men dermed røg Turen til Cortrick i Luften, da Toget kørte fra os i Ventetiden.

Senere hørte jeg, at baade Henningsen og Frees samt Dyrlæge J. P. Schmidt fra Aabenraa, som ogsaa laa i denne Egn, havde ventet paa mig hele Eftermiddagen med nogen Uro, da de ikke kunde forstaa, at vi udeblev, efter at vi bestemt havde anmeldt vort Besøg. Tilmed fik de den Besked fra Feldwebel Staacks Kontor, at vi var taget af Sted.

Da vi under vort tvungne Fangenskab paa Banegaarden blev sultne, tillod Kontrollen os at gaa hen til et nærmere betegnet Spisekvarter, hvor Jernbaneembedsmændene spiste. Vi kom derhen, men fik desværre den lidt kedelige Efterretning, at man ingen Mad havde mere, alt var spist op. Efter en Del Parlamenteren fik vi hver en Kop Bouillon, det var nu nærmest en Kop Saltvand. Det maalte vi foreløbig nøjes med. Senere fik vi en Kop Kaffe med Smaakager i en Kase. Det var alt, hvad vi kunde faa, saa Provianteringen var noget sløj den Dag. Ingen af os havde tænkt paa at tage Mad med paa Turen.

Endelig hen paa Eftermiddagen kom Kommandanten, og vi blev førte ind til ham. Han viste sig imidlertid at være en yderst høflig og forstaaende Herre. Han indledte straks Forhøret med et Spørgsmaal, om jeg ikke var paa Vejen hen for at hente den faldne Vens Lig hjem. Jeg vilde ikke lyve for ham og sagde derfor, at jeg havde været i Halluin, men at jeg gerne vilde have besøgt et Par Landsmænd, som laa her i Nærheden. Det gik han slet ikke ind Paa, men mente, at man vel nok kunde gaa ud fra, at jeg var paa Vejen til Halluin, og dermed var dette Forhør endt. Jeg fik mit Pas igen, og vi kunde nu bevæge os frit omkring.

Da Tiden nu imidlertid var saa vidt fremskreden, maatte vi se at komme videre, for at naa Halluin til Aften. Der gik ingen Tog, men vi kunde benytte den elektriske bane, som kørte over Tourcoin og Roubaix, et Par smaa idylliske Byer, som tilsyneladende ikke havde lidt synderlig Overlast af Krigen. Herfra maatte vi gaa det sidste Stykke Vej til Halluin ad en dejlig bred Landevej, som de for Resten er almindelige i Frankrig.

Vejen blev lang og trættende. Jeg havde været i Gang fra om Morgenen tidlig, uden anden Mad end min Morgenmad. Vi var derfor godt trætte, daa vi ankom til Byen ved 8-Tiden. Staack og Kliver kunde køre det sidste Stykke Vej hjem til deres Kvarter, da Køretojet var blevet staaende i Byen om Morgenen.

Næste Morgen skulde vi mødes Kl. 10, Mikaels Lig skulde saa graves op.

Inden vi skiltes, gjorde Staack mig opmærksom paa, at ved dette Vejr kunde vi vente Flyverbesøg om Natten, jeg maatte derfor i paakommende Tilfælde sørge for at komme ned i Husets Kælder.

Da jeg havde spist Aftensmad i mit-Spisekvarter, gik jeg hen til Telefonstationen for at tage Afsked med mine Sovekammerater fra min første Nat dernede. Min flinke Vejviser ledsagede mig tilbage, og jeg gik derefter tidlig til Ro, jeg trængte til Hvile.

Et Flyverbombardement.

Jeg havde kun sovet et Par Timer, saa vækkedes jeg af Allarmsignalet, der meldte Flyvernes Ankomst. Jeg tændte Lys og saa, at Klokken var henad 1. Der var saaledes længe til Dag. Jeg mindedes Staacks Formaning om at søge ned i Kælderen. Der var imidlertid den Vanskelighed, at jeg for det første ikke anede, hvor Kælderen befandt sig, men dernæst skulde jeg gennem min Værtindes Sovekammer for at komme ned, og det ømmede jeg mig ved.

Der blev ingen Søvn mere den Nat. Jeg laa og lyttede til de forskellige Lyde, men jeg syntes ikke, at jeg kunde skelne andre, end dem jeg havde Hørt den første Nat fra Jernbanetoget og en fjern Rullen nu og da. Men uhyggeligt var det. Jeg ønskede mange Gange, at jeg havde haft mit første Kvarter sammen med Telefonisterne. Saa var jeg dog i alt Fald ikke ene og kunde faa at vide, om min Ængtselse var berettiget, eller om det blot var Nerverne, der noget overspændte spillede mig et Puds.

Henimod Morgenstunden hørte jeg en Eksplosion, som dog ikke var særlig stærk. Saa snart det var lyst, stod jeg op. Toilettet var hurtigt besørget, da jeg alle de Nætter, jeg var dernede, havde maattet beholde det meste as mit Tøj Paa.

Saa snart jeg havde faaet lidt Morgenmad, gik jeg ud i Byen og kom snart til Kirkegaarden. Her erfarede jeg, at en fjendtlig Flyver havde kastet en Bombe ned ved Banegaarden, knap 5 Minutters Vej fra mit Kvarter. Fire Belgiere, som havde staaet i Nærheden af Banegaarden, var bleven ramte og dræbte paa Stedet. De var lige bleven bragte til Lighallen. Deres lemlæstede Lig saa frygteligt ud, en havde faaet Hovedet revet af, en anden en Arm og en tredje et Ben. De havde Hørt til en Arbejderkolonne, men de øvrige havde været lidt længereborte fra Stedet, hvor Bomben faldt, saade var bleven uskadte. Jeg mærkede igen Krigens Nærhed, som jeg Dagen i Forvejen havde været noget tilbøjelig til at glemme.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

15. marts 1918. Jes Sarup konfronteres med Mikael Steffensens lig

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

Mikaels Lig graves op

Klokken 10 skulde jeg møde paa Kirkegaarden. Til den fastsatte Tid ankom Feldwebel Langenfeld og en Del af Mikaels Kammerater. Staack havde løbet sine Fødder ømme Dagen i Forvejen paa vor Tur, saa han maatte sende en Undskyldning, at han ikke kunde møde.

Soldaterne, der bar Stormhjelme, havde bragt en Del Kranse med til Kisten. De stillede sig op ved Lighallen, hvor en Officer var ankommen, som skulde overvære Opgravningen og fastslaa, at Liget var det rette. Uden for Lighallen stod en Ligkiste, men den lagde jeg ikke videre Mærke til. Det var jo ikke noget usædvanligt paa det Sted, og Kisten var af samme Slags, som jeg havde set den første Morgen, lavet af graa, uhøvlede Brædder. Først senere lagde jeg Mærke til, at den bar Mærker af Jord. Officeren drog mig ind i en Samtale, hvorved jeg vendte Ryggen til de andre og ikke mærkede, hvad der foregik bag ved mig.

Jeg vendte mig intet anende om til Soldaterne igen, og mente, at vi vel nu skulde ud til Graven. Men da var Kisten bleven aabnet og Mikaels Lig laa i den lige foran mine Fødder.

Hænderne var kulsorte. Han holdt dem frem, som greb han efter noget. Det var et Syn, som jeg aldrig vil glemme. Lange Tider senere havde jeg dette Syn for mig, saa snart jeg lukkede Øjnene. En af Soldaterne begyndte at aabne Mikaels Vaabenfrakke for at søge Erkendelsesmærket frem. Straks kom hans nøgne Bryst frem. Han havde intet andet paa end Frakke og Bukser. Mærket var der ikke. Det har man vel ikke tænkt paa at give med i Graven, da man efter Obduktionen har givet ham lidt Tøj paa, inden han er bleven lagt i Kisten.

(fortsættes under billedet)

Mikael Steffensen (1887-1917) Styding, Hammelev

Men Erkendelsesmærket var overflødigt. Baade hans Kammerater og jeg kunde kende ham igen. At han, til Trods for at han allerede havde ligget 4 Maaneder i Graven, var saa lidt forandret, saa han uden Vanskelighed kunde genkendes, var vist nok en Følge af, at Graven havde været fyldt med Vand til op over Kisten.Officeren var tilfreds med vor Dokumentation. De nødvendige Dokumenter udstedtes, og jeg maatte kvittere for Modtagelsen af Liget.

Han blev senere lagt over i den Kiste med Zinkindlæg, som Langenfeld havde bragt med den første Dag. Men mens dette stod paa, førte man mig bort. Dette overværede Langenfeld kun.

Kort Tid efter blev Kisten stillet op paa en Vogn og vi ledsagede den ud til Jernbanestationen. Nærmest Kisten gik Kammeraterne fra hans Afdeling med Kranse. Derefter fulgte Langenfeld og jeg, og det lille Ligtog afsluttedes af nogle enkelte Soldater, der tilfældig var til Stede. Af Landsmænd var Hjulmager Paulsen fra Gabøl blandt dem.

Ligkisten blev stillet ind i en Jernbanevogn og Kransene anbragte til Dels paa Kisten, til Dels hængt op i Vognen, som derefter plomberedes, og jeg fik Vognens Nummer opgivet af Togpersonalet.

Jeg tog Afsked med Kammeraterne og takkede dem for al deres Venlighed mod vor fælles Ven og for den sidste Ære, de nu havde vist ham ved at ledsage ham til Jernbanestationen. De var meget bevægede, hos enkelte trillede Taarerne ned ad de vejrbidte og skæggede Kinder, da jeg trykkede deres Haand til Afsted. Klokken 12 gik Toget fra Halluin Station, og Hjemturen begyndte.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

14. marts 1918. Jes Sarup støder på en landsmand

Jes Sarup fra Haderslev tog i marts 1918 til Vestfronten for at hente liget af den faldne Mikael Steffensen hjem til Sønderjylland.

Hemmeligt Politi

Næste Morgen stod jeg tidligt op, da jeg vaagnede efter nogle Timers forfriskende Søvn, den eneste rigtige Søvn, som jeg fik paa hele Rejsen derned. Staack og Kliver skulde først komme op paa Formiddagen, saa jeg havde endnu flere Timer til min Raadighed, som det gjaldt at faa anvendt paa den bedste Maade.

Min Morgenmad skulde jeg have i det Spisekvarter, som var bleven mig anvist. Det var vist mest beregnet paa Embedsmændene og de lavere Befalingsmænd i Byen. Maden var velsmagende, en god Appetit hjalp ogsaa godt til, at den ellers noget tarvelige Mad skred saa let.

Morgenmaden bestod af et Par tykke Skiver Brod med Marmelade og en varm Drik, som skulde forestille Kaffe. Men med de Reserver, som jeg selv havde med i min Kuffert, kunde jeg nok faa et kraftigt Morgenmaaltid, som kunde give Kræfter til de forestaaende Strabadser.

Jeg vandrede omkring i Gaderne de Par Timer, indtil Rejseselskabet til Lille kunde komme. Der var jo altid noget at se efter, og man kunde have Held til træffe paa Landsmænd, eftersom det var rygtedes, at jeg var kommen derned. Der var ikke saa faa af dem dernede, og mange havde de mest mærkelige Bestillinger. Drejer K. Bahnsen fra Haderslev havde saaledes faaet Ansættelse som hemmeligt Politi i Menin. Han har fortalt mig ganske interessante Træk fra sin militære Karriere, der begyndte som Arbejdssoldat; han var oprindelig kasseret for Militærtjeneste paa Grund af en Hjertefejl – og nu tilsidst var han altsaa kommen ind i det hemmelige Politis Tjeneste. Hans Vaaben bestod i en tyk Stok og en Revolver. Som Arbejdssoldat fandtes han nok ikke værdig til at bære Sabel.

Men før han naaede frem til denne Post, havde han en kort Tid været ansat ved Proviantsfordelingsstedet og derefter som Fangevogter.

Ved Proviantsfordelingsstedet havde han i Grunden først oplevet, hvor bunduærlige Menneskene var. Den Proviant, som skulde have været fordelt mellem Soldaterne, blev brugt som Betalingsmiddel ved de berygtede „Schieberforretninger”. Officererne og de Soldater, der kunde faa Lejlighed til det, sendte store Pakker Levnedsmidler hjem.

Før var der ofte blevet oplæst et Reglement for os, hvorefter Tyveri var forbudt. Det samme gjaldt vel ogsaa her, men der var bare ingen, der brød sig om det. Ja, en Officer fortolkede endogsaa Reglementet saaledes for Mandskabet, at Tyveri i og for sig ikke var forbudt, men det var forbudt at lade sig fange. Og den Fare at blive fanget, var meget lille, for vi stjal alle, ingen havde noget at lade den anden høre.

Senere maatte jeg gøre Tjeneste som Fangevogter for Belgierne, som skulde føres til Arbejdspladser. Da jeg imidlertid opdagede, at de blot skulde arbejde for at fordrive Tiden — de skulde bygge Barakker, som de maatte bryde ned igen for at bygge dem paa en anden Mark — saa tog jeg det ikke saa højtideligt med Arbejdet. Jeg gav dem Lov til at tage sig en Skraber, jeg skulde nok holde Vagt og sikre os mod Overraskelser.

Mit næste Trin paa den militære Rangstige blev saa, at jeg kom ind i Politiets Tjeneste.

Vort Arbejde, fortalte han, bestod i at spadsere fra Morgen til Aften — jeg vil hellere sige at luske omkring saa lidt iøjnefaldende som muligt. Alt, hvad der kunde vække vor Opmærksomhed eller Mistanke, skulde vi undersøge og melde, særlig skulde vi have et vagtsomt Øje med Officererne og afkræve dem deres Legitimation, hvor vi traf dem. Man mente, at franske Spioner med Forkærlighed benyttede deres Uniformer til Forklædning. Det er gerne muligt, men jeg har aldrig haft Lejlighed til at fange en Spion, og Belgierne skulde jeg nok lade gaa i Fred.

Paa et Tilbagetog kom vi til Byen Isegim i Flandern. Alle mandlige Indbyggere fra I6 til 45 Aar skulde indespærres for at sikre Tilbagetoget mod lumske Baghold. Kirken blev benyttet som Fængsel. Det var os paafaldende, at til Trods for, at vi nu havde slæbt Mænd hen i Kirken i mange Timer, saa fyldtes den ikke, og det var, ligesom Byen ikke kunde tømmes. Vi opdagede saa, at der stod en Stige op imod et Taarnvindue, og derigennem forsvandt de, lige saa hurtigt vi puttede dem ind i Kirken. Det blev der jo saa sat en Stopper for.

Hen paa Eftermiddagen havde vi saa endelig faaet hele den mandlige Befolkning samlet der i Kirken. Saa opdagede vi en Flok fjendtlige Flyvere. Vi fik alle travlt med at søge Ly i Kældere og andre Dækninger. Da Belgierne mærkede, at Vagten var borte, var de heller ikke sene med at komme ud og spredtes hurtig i alle Verdenshjørner, og senere tænkte ingen paa at samle dem igen. En Gang skulde jeg transportere en Belgier til et Fængsel i en Naboby. Undervejs kom vi forbi hans Hjem. Han bad, om han ikke maatte faa Lov at være hjemme om Natten, da det nu var blevet Aften. Jeg indvilgede heri, imod at han ogsaa skulde skaffe mig Soveplads, og det gik han med Glæde ind paa. Der blev serveret en meget velsmagende Aftensmad for os — jeg hørte senere, at det havde været stegte Frø-Laar. Min Soveplads blev anvist mig sammen med Ægteparret i deres eget Soveværelse. Om Morgenengik vi hen til Fængselet, hvor Manden blev afleveret. Jeg har senere tænkt paa, at jeg i Grunden Løb ikke saa lille en Risiko ved at gaa med ham hjem og lægge mig til at sove, han vidste, at jeg bar Beviset for hans Lovovertrædelse Paa mig. Men de svigtede ikke den Tillid, jeg havde vist dem. Jeg tror derfor heller ikke nogen af de Historier om lumske Overfald, som man fortalte os.

Jes Sarup: Ved Vestfronten Marts 1918

26. februar 1918 – Hejmdal: Mistet selvforsørgelsesret

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Gennemsnitspriser i Januar 1917
I afvigte Januar Maaned var Gennemsnitspriserne for Smør: i Sønderborg og Slesvig 2 Mark 75 og i Flensborg 3 Mark Pundet.
   For Æg betaltes der i Haderslev og Sønderborg 32, i Eckernførde 33 og i Slesvig 36 Penning Stykket.
   Sødmælk kostede i Sønderborg 32, i Flensborg og Eckenførde 36 og i Slesvig 40 Penning Literen.

Mistet Selvforsørgelsesretten
Fra Rødekro meddeles til “Fl. Av.”:
   Paa Grund af Overtrædelse af Mælke og Smørforordningen er Selvforsørgelsesretten bleven fratagen to Gaarde i Lunderup. Paa den ene Gaard rammes derved et Par gamle Folk, hvis eneste Søn ligger i Felten, og det andet Sted er Manden ogsaa indkaldt; han ligger paa et Lasaret og lider af en daarlig Fod. Tanken paa dem derude har maaske været Aarsagen til Overtrædelsen.

Forseelser mod Krigslovene
Ved Amtsretten I Nordborg er Gaardejer Johannes Jacobsen fra Dyndved bleven idømt 1000 Mark i Bøde eller 100 Dages Fængsel og Fru Marie Walther, f. Rasmussen, fra Guderup 100 Mark eller 10 Dages Fængsel for at have slagtet uden Tilladelse; Fru Margrete Jacobsen fra Dyndved idømtes 150 Mark eller 15 Dages Fængsel for at have bagt af beslaglagt Hvede og Gaardejer Hans Bogt fra Broballe 20 Mark eller 4 Dages Fængsel, fordi han ikke havde anmeldt, at der tærskedes paa hans Gaard. 


Fra Felten


Faldne
Landbolsmand Mads Dam paa Hygum Mark, før paa Tiset Mark, er ifølge Meddelse til hans Fader nylig falden paa Vestfronten. Den Afdøde var ugift.
    I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Reserveløjtnant Franz Franzen fra Hoptrup, der hidtil har været meldt savnet, er falden.

Død paa Lasaret
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Hans Kudsk fra Erlev er død af Sygdom.

Kvæstet
I følge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Petersen fra Svenstrup bleven let kvæstet.

I Fangenskab
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Andreas Bramsen fra Bæk falden i Fangenskab.

Dekoreret
Arbejdsmand Jens Christensen fra Sønderborg, der staar ved Landeværns-Infanteri-Regiment Nr. 89, har ifølge “S. Z.” faaet tildelt Jernkorset.

 

(Læs hele Hejmdal fra 26. februar 1918)

23. februar 1918 – Hejmdal: Noget at leve af

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Standsning af Bankudbetalinger til tyske Fanger i Rusland
Ifølge “Hamburger Nachrichten” meddeler “Deutsche Bank”, at den som Følge af Tilstandene i Rusland og den fuldstændige Afbrydelse af Postsamkvemmet til dens store Beklagelse for Øjeblikket ikke er i Stand til Videreforsendelse af Betalinger til Krigs- og Civilfanger i Rusland.
    “Deutsche Bank” haaber med det første at kunne give yderligere Meddelser angaaende Betalinger til Fanger i Ukraine.

Eftermæle
Sidste Lørdag modtog Beboerne i Jordkær Sogn telegrafisk den sørgelige Meddelse, at Gaardejer Anton Jensen fra Aarslev var afgaaet ved Døden paa Diakoniskestiftelsen i Flensborg.
    Han var en af dem, vi i vort Folk aldrig faar for mange af, og som ikke godt kan undværes: gjaldt det noget, der skulde udrettes, var han altid tilrede, og han skyede ikke noget Arbejde, naar der kunde fremmes noget godt.
    Under Krigen, som han maatte tage Del i fra den første Dag af, havde han paadraget sig en svær Mavesygdom, som alt for tidlig lagde ham i Graven. Tilbage staar nu hans sørgende Enke og 6 Børn, som i ham har mistet en god Forsørger og en kærlig Fader.
    At han var en afholdt Nabo og en agtet Mand, derom vidnede bedst det store Væld af Kranse, som dækkede hans Kiste, og det store Følge, som i Gaar fulgte ham til hans sidste Hvilested paa Kirkegaarden i Jordkær. Hans Minde vil leve længe iblandt os.

En vældig Tilvækst
Spareindskuddene i “Haderslev Kreditbank” er i 1917 stegne med 1,06 Millioner Mark, nemlig fra 4,17 i 1916 til 5,23 Millioner i 1917. “Schleswigsche Grenzpost” bemærker hertil: “Sandelig intet daarligt Tegn for vort økonomiske Liv!” – Det kan der nok være forskellige Meninger om, tilføjer “Dannevirke”.

Noget at leve af
Paa Afsnit 11 af Varekortet sælges i Haderslev fra Mandag ½ Pund Grønsager-Konserves hos L. Erichsen i Storegade og A. Jørgensen i Lavgade eller ½ Pund Maggi-Bælgfrugt eller andre Suppetærninger i de øvrige Forretninger med Undtagelse af de to ovennævnte.
 


Fra Felten


I Fangenskab
Willi Kuhn, Søn af Slagtermester Kuhn og Hustru i Aabenraa, der tjente som Underofficer, har været savnet siden den 30. December i Fjor. Han var den Gang sammen med 2 Officerer og 4 Kammerater bleven sendt til Bjerget Monte Tomba i Italien for at gøre Iagttagelser, men ingen af dem er siden vendt tilbage. I Onsdags modtog nu hans Forældre ifølge “A. T.” igennem “Røde Kors” den Meddelelse, at deres Søn befinder sig i fransk Fangenskab.

Dekorerede
Anker Hansen, Søn af Fisker Nis Hansen i Haderslev, der tjener paa Forpostflotillen i Nordsøen, har ifølge “Schl. Grp.” faaet tildelt Jernkorset og det hamborgske Hanseatkors.
     P. Lundt fra Løndt i Starup Sogn, der har ligget paa et Lasaret siden Jul, har ifølge “Dv.” faaet Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 23. februar 1918)

22. februar 1918 – Hejmdal: Brødre-gensyn ved fronten

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Tabte Levnedsmiddel-Kort
Da Begæringerne om Erstatning af Brødkort og andre Levnedsmiddelkort samt Kul- og Petroleumskort, der efter Foregivende er gaaede tabt, stadig bliver hyppigere, gør Magistraten opmærksom paa, at bortkomne Kort af enhver Slags ikke maa erstattes.
    For at forebygge, at Levnedsmiddelkort o. f. v. gaar tabt, tilraader Magistraten indtrængende ikke at sende Børn eller upaalidelige Personer i Byen efter Varer.

Brevcensuren
Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at der til Trods for de mange Henvisninger til de for Brevcensuren bestaaende Anordninger endnu stadigt af mange Beboere befordres Breve o. f. v. under Omgaaelse af Censuren. Politiforvaltningen gør derfor i de Paagældendes egen Interesse disse opmærksomme paa det strafbare i deres Handlemaade med den Tilføjelse, at der i den nærmeste Fremtid vil blive foretaget uformodede Revisioner af det rejsende Publikum for at se, om nogen skulde være i Besiddelse af Brevskaber, der er blevne unddragne Censuren.

Udsendt Stikbrev
Militær-Domstolene i Rødding har udsendt Stikbrev efter Danselærer Carl Petersen, født den 4. Marts 1876 i Sønderborg, sidst bosat i Adalbertgade 11 i Sønderborg, der mistænkes for Faneflugt. 


Fra Felten


Den 18. Febr. 18.
    Fra Lasaret i Thüringen sendes Venner og Bekendte, hjemme og ude ved Fronten, en venlig Hilsen i Haab om et glædeligt Gensyn i det kære Nordslesvig.
    Jens Callesen fra Søderup.

14. 2. 18.
    Kære “Hejmdal”!
Med Tak fordi du stadig befølger os herude beder vi dig bringe Venner og Bekendte en kærlig Hilsen fra undertegnede to Brødre, som har truffet hinanden i Felten. Paa et godt Gensyn i vore kære Nordslesvig!
    Christian og Andreas Witte fra Nordborg.

Død hjemme
I Søndags Eftermiddags afgik Peter Kunts paa Pugholm ved Graasten ved Døden efter en langvarig Sygdom, som han havde paadraget sig i Krigen. Han blev 32½ Aar gammel.

Saarede
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Johannes Lund fra Kolsnap let saaret.

Forfremmelse
Arbejdsmand Frederik Jørgensen fra Gildegadegang Nr. 8 i Aabenraa, der har været med fra Krigens Begyndelse af og for Tiden ligger i Belgien, er bleven forfremmet til Sergent.
    Kataster-Assistent Johan Bahrt, Søn af Uldspinder Bahrt i Kolstrup ved Aabenraa, der ogsaa staar ved Vestfronten, er ligeledes bleven forfremmet til Sergent.

 

(Læs hele Hejmdal fra 22. februar 1918)

18. februar 1918 – Hejmdal: Krigens spor

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Udlovet Belønning
Den stedfortrædende kommanderende General v. Falk i Altona udlover en Belønning paa 3000 Mark, der fra privat Side er blevne stillede til hans Raadighed, til den, ved hvis Hjælp det for første Gang lykkes at overbevise en fra engelsk eller amerikansk Side lønnet Agent om at have ophidset Arbejderstanden til Strejke, navnlig om at have uddelt Flyveblade i Korpsdistriktet.
     Hvis der er flere om at yde Hjælpen, afgør General v. Falk, hvorledes Beløbet skal fordeles. Udelukkede fra Belønningen er Personer, der i Henhold til deres Embede er forpligtede til at forfølge fjendtlige Agenter.
    Denne Udlovelse falder bort, hvis efter Generalens Skøn ingen har erhvervet sig Krav paa Belønningen inden den 20. Februar 1920 eller, hvis Krigen er ophørt før, inden Krigens Afslutning.

Krigens Spor
Nogle Aar før Krigens Udbrud købte to Brødre, Rasmus og Jørgen Damm fra Bovrup, en lille Gaard i Bodum ved Aabenraa. Jorden var i en daarlig Forfatning, men begge Brødrene var dygtige og flittige Landmænd, og da Lykken fulgte deres Arbejde, viste det sig snart, at der var kommet en fornøjelig Gang i Driften.
    Saa kom Aaret 1914. Kornmarkerne stod saa frodige, og Høsten havde allerede begyndt, da Krigen brød ud. Jørgen Damm, den yngre af Brødrene, der havde tjent som aktiv Soldat, maatte straks af Sted i Felten. Hans Broder Rasmus tog derpaa saa meget des mere ihærdigt fat, idet han i Forventning om en snarlig afslutning af Krigen nærede det Haab, at Jørgen om føje Tid vilde vende tilbage.
    Men det kom anderledes. Krigen fortsattes, og allerede i 1915 blev ogsaa Rasmus indkaldt. Ejendommens Drift maatte nu overlades til Fremmede: en Husholderske og en Dreng. Husholdersken var dygtig og energisk, og Drengen var flittig, saa at Arbejdet saa vidt som nogenlunde muligt vedblev at gaa i sin gamle Gænge. Men i Sommeren 1916 meldtes det, at Rasmus Damm var savnet. Jørgen, der endnu stadig laa ved Fronten, haabede dog vedvarende, at Broderen var kommen i Fangenskab; men hidindtil savnes enhver Stadfæstelse af denne Forventning.
    Og i disse Dage er der kommet officiel Efterretning om, at Jørgen Damm, der ved Slutningen af det forløbne Aar var bleven meget haardt saaret, den 31. December er afgaaet ved Døden som Følge af sine Saar. Han blev 33½ Aar gammel.
    Nu er altsaa Hjemmet i Bodum opløst. Den nordslesvigske Befolkning har atter mistet et Par af sine driftigste Sønner, og Egnens Beboere vil længe føle Savnet af to af deres bedste Venner og mest trofaste Naboer.
    Haardest rammer Slaget imidlertid dog Familien, saa meget des mere, som den allerede i Forvejen var bleven noksom hjemsøgt af Krigens ubarmhjertige Haand; thi af to andre Brødre, Johan og Peter, er den ene falden og den anden i Fangenskab.

Udmærkelser
Fortjenstkorset for Krigshjælp er blevet tildelt: Bykasserer Baus, Direktør Matzdorff, Raadmand Tams, Kredsassistent Heinr. Meier, Kredsassistent Peter Petersen, Gehejme Medicinalraad Dr. Hansen, Magistrats-Bureauassistent Joh. Fr. Jensen, Politivagtmester Lauesen, tidligere Retsfuldbyrder Otto, Marketenderi-Forpagter Schmidt, Fru Bygningsraad Jablonovski og Fru Seminarielærer Michelsen, alle i Haderslev, samt Overvagtmester Prizel i Gram, Vagtmester Schäfers i Vojens, Vagtmester Wollesen i Hvidding, Hjælpevagtmester Zacharias i Vedsted, Kommuneforstander og Lærer Frost i Halk og Kommuneforstander og Lærer Johannsen i Hvidding. 


Fra Felten


Dekorerede
Hans Alexandersen, Søn af Gaardejer Jørgen Alexandersen i Sottrup i Sundeved, der i Forvejen var Indehaver af Jernkorset af anden Klasse og det hamborgske Hanseatkors, er bleven dekoreret med Jernkorset af første Klasse som Anerkendelse for, at han under et af de sidste haarde Slag paa Vestfronten reddede et Par saarede Officerer ud af Ilden.
   Christian Thastesen, Søn af Handelsmand Thastesen i Øster-Løgum, der har været med siden 1914 ved de forskellige Fronter, som blev haardt saaret i Rumænien i 1917 og som for Tiden ligger paa et Lasaret efter et Uheld, han har haft med det ene Knæ, og Arbejdsmand Hans Peter Bramsen fra Damager ved Haderslev har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

Forfremmet
Student Holger Jepsen fra Rørkjær ved Tønder, der ligger ved Fronten i Rumænien, er ifølge “V. T.” bleven forfremmet til Løjtnant af Reserven.

 

(Læs hele Hejmdal fra 18. februar 1918)

14. februar 1918 – Hejmdal: Et slemt tab

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Hvorfor?
I Sønderborg Kreds udleveres  der imod særlige i fjerde Uge 75 Gram fint Hvedemel pr. Hoved. Desuden kan der købes Rundstykker på Brødkort.
    Hvorfor er vi i denne Henseende Stedbørn her i Aabenraa Kreds? (P. A.)
– Vi lader hermed Spørgsmålet gaa videre til rette Vedkommende.

Sæbepulver
Magistraten i Aabenraa bekendtgør, at Sæbepulver-Kvantummet ifølge en Forordning fra 10. Januar fra 230 Gram er nedsat til 125 Gram. Indtil videre berettiger de paa Sæbepulver lydende Afsnit af Sæbekortet kun til Køb af Halvdelen af den derpaa angivne Mændge.
    Det er godt vi gaar mod Sommeren, faa Tøjet ihvert Tilfælde kan blive luftet, thi rent, end lige hvidt som i fordums Dage kan det med de til Raadighed staaende Vaskemidler umuligt blive.

Et slemt Tab
Hos Landmand Asmus Petersen i den gamle Skole i Mjøls ved Rødekro døde i Gaar Morges en kostbar Hest.
    Det er den anden kostbare Hest, Asmus Petersen har mistet i den Tid, han har ligget i Skyttegravene.


Fra Felten


2. 2. 18.
Hermed sendes en venlig hilsen til Venner og Bekendte.
     Johannsen fra Hagenbjerg.

I Felten den 1. 2. 1918.
Kære “Hejmdal”!
    Allerførst en Tak til dig, fordi du saa regelmæssigt besøger os. Hvor bliver Tiden lang, naar du et Par Dage udebliver paa Grund af Forhindringer, og man ikke kan faa Nyhederne derhjemme fra det kære Nordslesvig. Jeg beder nu gennem dine Spalter at sende Vennder og Bekendte derhjemme og ude en venlig Hilsen og Ønsket om et godt Gensyn derhjemme.
    Peter Bonde fra Tarup paa Als.

En venlig Hilsen til alle Venner og Bekendt sender
   Peter Bladt fra Højrup Kirke.

Den 5. 2. 1918.
    Undertegnede Nordslesviger, som sidder i en Dækning ved Fronten, ønsker gennem “Hejmdal” at sende Slægtninger og Venner en kærlig Hilsen.
     Niels Wagner fra Rangstrupgaarde ved Agerskov.

I Haab om et sundt Gensyn derhjemme sendes hermed en Hilsen til Slægt og Venner.
   Nis Kusch fra Hoptrup.

I Felten d. 3. 2. 18.
    Ad denne Vej bedes Venner og Bekendte modtage en venlig Hilsen.
    Jens Jørgensen fra Øster-Sottrup.

Mange Hilsener til Venner og Bekendte baade ved Fronterne og derhjemme.
    Peter Mathiesen fra Broager.

Med Ønsket om et godt og glædeligt Gensyn i vort Hjemland sendes en venlig Hilsen til Venner og Bekendte.
    Hans Hansen fra Todsbøl.

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte hjemme og i Felten.
    Matros Friz Jürgensen fra Sønderborg, f. T. Marinelazarettet i Libau.

4. 2. 18.
    En hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte i Felten og hjemme i Nordslesvig.
    Chresten Lyck fra Lundtoft.

Sender hermed en hjertelig Hilsen til alle Venner og Bekendte.
     Nicolai Paulsen fra Ørsted, tidligere i Perbøl.

Venner og Bekendte, baade i Felten og hjemme, bedes ad denne Vej modtage en venlig Hilsen.
    Smedemester Chr. Christensen fra Øster-Sottrup.

Død paa Lazaret
Peter Slivsgaard og Hustru i Skrydstrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Jørgen er afgaaet ved Døden paa et Lasaret i Andernach. Han blev 31 Aar gammel.

I Fangenskab
Den 8. Februar modtog Hansine Nissen i Halk ifølge “Dv.” efter 6 Maaneders Uvished gennem “Røde Kors” det glædelige Budskab, at hendes Mand, Anton Nissen er falden i rumænsk Fangenskab den 24. Juli 1917.

Dekorerede
Redaktør Gothmann ved “Apenrader Tageblatt” i Aabenraa, der staar ved et Maskingevær-Kompagni og har deltaget i de haarde Kampe ved Arras og i Flanden, og Hans Stephan, Søn af Lærer Stephan i Sønderborg, der tjener som Vice-Feldwebel og har været med i Rumænien, er blevne dekorerede med Jernkorset.

Forfremmelse
Lærer Hans Hansen fra Aabenraa, en Søn af Økonom Hansen i Præparand-Hjemmet der i Byen, der hidindtil allerede har været saaret tre Gange, og som i April Maaned i Fjor blev dekoreret med Jernkorset, er fra Vice-Feldwebel bleven forfremmet til Reserve-Løjtnant.

 

(Læs hele Hejmdal fra 14. februar 1918)

12. februar 1918 – Hejmdal: Mindegudstjeneste

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Forbudt Forretning
Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at det ved Kredsbestemmelse af 8. Februar i Aar er blevet forbudt Kolonialvare-Handlerske Enke Helene Lock paa Storegade Nr. 19 i Aabenraa at handle videre med daglige Nødvendighedsgenstand, i Særdeleshed med Levnedsmidler af enhver Slags, da hun har vist sig at være utilforladelig.
     Dette bekendtgøres som Advarsel for Indehavere af de andre Levnedsmiddel-Forretninger.

Mindegudstjeneste
I Nordborg Menighed holdtes i Søndags Mindegudstjeneste over Marius Gadmand fra Holm, død ved Arras efter at være haardt saaret d. 9. April 1917, og over Daniel Bladt fra Nordborg, falden ved Ypern d. 27. November s. A.
     Begges Mødre er Enker. Marius Gadmands Moder har tillige haft 3 Svigersønner, som har været haardt med: én er falden, én er bleven Krigsindvalid, og en tredje er i engelsk Fangenskab. Hendes sidste og yngste Søn er indkaldt. Daniel Bladt var sin Moders eneste Søn.


Fra Felten


Faldne
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christen Krogh fra Oksbøl og Mathias Madsen fra Damkobbel paa Kajnæs er faldne.

Saarede
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Holm fra Vester-Gasse haardt saaret og Klaus Bøllner fra Felsted, Hans Jensen fra Ringenæs, Hans Jessen fra Lilholt og Alfred Opitz fra Øvre-Kjestrupmark let saarede.

Savnet
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Lorenz Kræmer fra Adserballeskov savnet.

I Fangenskab
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Bonde fra Købingsmark er falden i Fangenskab og at Johannes Andersen fra Traasbøl, der hidtil har været meldt let saaret, er falden i Fangenskab den 16. April 1917.
     I Marinens sidste Tabsliste meddeles, at Over-Maskinistmat i Reserven Christian Hansen fra Bovrup er i engelsk Fangenskab, at Overmatros Hans Byriel fra Haderslev, der hidtil har været interneret, er i Fangenskab i Amerika og at Hjælpe-Dæksofficer Alfred Better fra Sønderborg, der hidtil har været i Fangenskab, er interneret i Svejts.

Dekorerede
Løjtnant Hans Husen, Søn af Enke Husen i Vestergade i Haderslev, der før Krigen var Kredsvejbygmester i Stormarn Kreds i Holsten, har ifølge “Schl. Grp.” faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.
     Følgende Mænd har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse: Lærer Thorvald Jepsen ved Drenge-Borgerskolen i Aabenraa, der for et Aars Tid siden kom hjem som Krigsbeskadiget efter at have deltaget i Kampene i Galicien, Bureauforstander Knud P. Cleemann fra Aabenraa, der tjener som Landstormsmand ved Vestfronten, men for Tiden er hjemme paa Orlov i Toftlund, Christen Møller fra Sønderborg, der tjener ved 1. lotringske Infanteri-Regiment Nr. 130, Vilhelm Enderleit, Søn af Arbejdsmand Enderleit paa Bøndergaardene i Haderslev, og Jakob Damm, Søn af Gæstgiver Damm i “Thomashus” ved Haderslev, der har været med siden 1915.    

(Læs hele Hejmdal fra 12. februar 1918)

8. februar 1918 – Hejmdal: Et lille eftermæle

visen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten


Et lille Eftermæle
over Gaardejer Christian Hansen fra Stenderup, falden den 11. April 1917 ved Arras. (Sædekornet”.)
    Iøvrigt, Brødre, alt som er sandt, alt som er Ære værd, alt som er retfærdigt, alt som er rent, alt som er rent, alt som er eskeligt, alt som tales vel om, enhver Dyd og alt, hvad priseligt er – giv Agt paa det! Phil. 4, 8.
    Dette Ord prægede vor faldne, hjemgange Vens Liv Færden. Derpaa gavn han Agt. Ikke som saa mange retskafne Rationalister, men fordi han var greben af den korsfæstede og genopstandne Frelser. Hvornaar hans aandelige Gennembrud har fundet Sted, véd jeg ikke; men jeg tvivler ikke om, at han var overgaaet fra Døden til Livet. Et lille Træk vil jeg her anføre. En Troende Mand paa fremskudt Plads faldt dybt. Da sagde Hans Hansen med Taarer: “Nu glæder Verden sig, men Guds Børn ere bedrøvede.” Disse Taarer glemmer jeg ikke!
    Hans Hansen den ældste blandt 12 Søskende. Barndomshjemmet var udpræget indremissionsk. Faderen, Claus Hansen i Hvinderup ved Kristiansfelt, der ved Krigens Begyndelse fik Hjemlov, optraadte nu og da som Taler ved Missionsmøder, arbejdede i Søndagsskolen og tog gerne Del i de forskellige Guds Riges Arbejder. Efter Faderens Død har Hans Hansen været en trofast Støtte for sin Moder og store Søskendeflok. Sjældent har jeg i en Familie iagttaget saa megen inderlig Kærlighed, Fortrolighed og gensidig Hensynsfuldhed.
    I Aaret 1903 købte Hans Hansen en større Gaard i Stenderup i Grarup Sogn, og den unge Mand sluttede sig straks til Samfundet i Øsby. Omend beskeden, havde han dog nu og da et lille Ord at sige, og hvor gerne sang han ikke vore gamle Salmer og aandelige Sange. Det er, som om jeg ser ham, naar han, den skønne, kraftige Mand ved Mødernes Afslutning syngende begyndte at nedbede Velsignelsen. Der i Øsby Sogn fandt han sin Livsledsagerinde, en Datter af daværende Gaardejer Niels Nielsen i Flovt. Hun og fem Børn maa nu begræde det uerstattelige Tab.
    Ogsaa i sit timelige Kuld søgte Hansen at pryde Guds og vor Frelsers Lærdom. Han var en dygtig, praktisk, energisk og foretagsom Mand. Gaarden i Stenderup var ved Overtagelsen i ret forfalden Tilstand, men snart opsporedes i Mark og Gaard, i Stald og Lade, at en viljestærk Haand havde faaet fat i Styret. “Højbogaard” kaldte han senere sit Hjem, og jeg tænker, ikke blot for Gaardens høje Beliggenheds Skyld, men fordi det var hans Bestræbelse at højne Livet som Kristen og Landmand. Det lave, simple, jordbundne var hans hele Væsen og Karakter imod. Han var i Sandhed en af Nordslesvigs bedste Sønner. Nu har han naaet et bo højt, men vi siger: Velsignet være hans Minde, og Gud være de kære Efterladtes Fader og Forsørger!
     J. Schmidt fra Hajstrup.

Falden
Familien Møller i Lautrup ved Døstrup har modtaget det Sorgens Budskab, at deres Søn Peter er falden den 29. December 1917. Han blev kun 22½ Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham og hans Broder, Martin Møller fra Rurup, Lørdag den 16. Februar om Eftermiddagen Kl. 2½ i Døstrup Kirke.
   I den sidste preussiske Tabsliste meddeles at Ludvig Larsen fra Iller er falden.

Forfremmet
Claus Kühl, Søn af Landmand Claus Kühl i Ørsted ved Sommersted, der tjener ved et Fodartilleri-Regiment, er ifølge “Schl. Grp.” bleven forfremmet fra Overgefreiter til Underofficer.

Dekorerede
Løjtnant Danker, Søn af Overpostkonduktør Danker i Sønderborg, og Løjtnant Butzbach fra Rødding, der begge er med ved Vestfronten, er blevne dekorerede med Jernkorset af første Klasse. Den sidstnævnte har desuden faaet Hanseatkorset.
    Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse: Mads Jepsen Schmidt fra Stubbæk ved Aabenraa, der tjener som Sergent ved Vestfronten, Christian Kjær fra Rybøl Mark, der for Tiden staar ved en Artilleri-Afdeling paa Vestfronten, Pedro Helmer Schack fra Sønderborg, der staar ved et Artilleri-Regiment ved den makedoniske Front, Hans Hansen, Søn af Gaardejer Frederik Hansen i Skovby paa Als, der har været med i Rusland og Rumænien og nu tjener som Gefreiter ved Vestfronten, Typograf Kort Baumgärtel, der før sin Indkaldelse arbejdede i W. L. Schützes Bogtrykkeri i Haderslev, og Snedkermester August Schmidt fra Brendstrup, der er bosat i Haderslev.  

 

(Læs hele Hejmdal fra 8. februar 1918)

4. februar 1918 – Hejmdal: Mangel på petroleum

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Mindre Petroleum
Magistraten i Aabenraa meddeler, at Petroleumsmængden til Byen som Følge af Transportvanskeligheder i Østerrig-Ungarn og utilstrækkelig Tilførsel fra Rumænien for nylig atter er blevet sat ned og at der kun er blevet overvist et lille Kvantum én Gang for alle, der maa slaa til i Februar og de næste Maaneder.
     Fra den 3. Februar af maa der derfor paa Petroleumskort kun sælges 1/2 Liter om Ugen. Paa Petroleumsmærker maa der foreløbig endnu afhændes den hidtilværende Mængde af ¼ Liter om Maaneden.
     Den største Sparsommelighed ved Forbruget af Petroleum er paatrængende nødvendig, tilføjer Magistraten. Naar det leverede Kvantum er opbrugt, gives der foreløbig ingen Petroleum mere. Petroleums-Kortene og -Mærkerne maa opbevares omhyggeligt, da de sandsynligvis vil faa Gyldighed igen til næste Vinter.

Ved Nævningeretten i Haderslev
[…] Anna Moltzen fra Oksenvad havde søgt at faa et Brev til Berlin uden om Censuren. Derfor idømtes hun 10 Mark i Bøde. Desuden var hun anklaget for Overtrædelse af Højesteprisen for Smør. Smøret var udført fra Danmark. For denne Anklage blev hun frikendt, dels fordi hun havde handlet i god Tro, dels fordi der den Gang, da Handlingen udførtes, lige var fastsat Højestepris for dansk Smør. […]

Stikbrev
Militærdomstolen i Harburg har sendt Stikbrev efter Pioner Laue Beck, født den 16. Januar 1888 i Stubbum ved Kristiansfelt, der er flygtet. Beck menes at være gaaet til Danmark.

Tyfus
(Fl. R.) I Tønning er flere Personer blevne syge af Tyfus. Myndighederne har straks taget de fornødne Forholdsregler. Desværre er allerede to Personer døde.

Fra Felten


I Fangenskab
Kresten Schmidt, en Søn af Enke Schmidt i Vester-Lindet, der har været savnet siden i November Maaned i Fjor, har nu skrevet hjem, at han befinder sig i engelsk Fangenskab.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Reserveløjtnant Karl Beuck fra Holebøl falden i Fangenskab.

Forfremmede
Den yngste Søn af Snedkermester Wienken i Haderslev, der for nogen Tid siden blev Vice-Feldwebel, er ifølge “Dv.” nu bleven forfremmet til Løjtnant. Han har været med siden Krigens Begyndelse.
     Jens Jensen, Søn af Truels Jensen i Haderslev, der tjener som Tolk i det store Hovedkvarter ved Vestfronten, er ifølge “Schl. Grp.” bleven forfremmet fra Underofficer til Vice-Vagtmester.

Dekorerede
Overmaskinistmat Breckwoldt, Svigersøn af tidligere Husfader Sommer i Svendehjemmet i Aabenraa, har ifølge “A. T.” faaet tildelt Jernkorst af første Klasse. Breckwoldt har været med ved Indtagelsen af Øsel.
     Landeværnsmand Clausen fra Hebbelgade 1 i Sønderborg, der er med ved Vestfronten, og Kataster-Assistent Christiansen fra Sønderborg har ifølge “G. Z.” faaet tildelt Jernkorset af anden Klasse.

(Læs hele Hejmdal fra 4. februar 1918)

2. februar 1918 – Hejmdal: Forbud mod møder

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Dagens Nyheder


Straffebestemmelser mod deserterede Værnepligtige
Den stedfortrædende kommanderende General i Altona har faaet at vide, at der iblandt den nordslesvigske Befolkning til Dels er udbredt den fejlagtige Anskuelse, at de Værnepligtige, der før deres Indkaldelse til Hæren er gaaede over Grænsen, i Tilfælde af deres Tilbagekomst efter Fredslutningen kun har en ringe Straf i Vente. Overfor dette henviser han til de paagældende Bestemmelser i Rigsstraffelovbogen og Militærlovbogen.
    Hvem der udvandrer efter offentlig Bekendtgørelse af en af Kejseren i Krigstid udstedt særlig Anordning, straffes med Fængsel paa indtil 2 Aar, hvorved der tillige kan ikendes Bøder paa indtil 3000 Mark.
    Hjempermitterede Personer, der ikke inden 3 Dage efter Udløb af den bestemte Frisk efterkommer deres Indkaldelse til Tjenesten eller en offentlig Opfordring til at stille sig, ikendes Frihedsstraffe fra 6 Maaneder til 5 Aar.
    Hvem der fjerner sig uden Tilladelse i den Hensigt vedvarende at unddrage sig Tjenestepligten straffes for Faneflugt.
    Faneflugt straffes med Fængsel fra 6 Maaneder til 2 Aar, for anden Gang med Fængsel fra 1 til 5 Aar og for tredje Gang med Tugthus fra 5 til 10 Aar. Forsøget er strafbart.
    Faneflugt i Felten straffes med Fængsel fra 5 til 10 Aar, anden Gang indtræder der, naar den tidligere Faneflugt ikke er sket i Felten, Tugthusstraf paa ikke under 5 Aar, og naar den tidligere Faneflugt er øvet i Felten, Dødstraf.
    Til de Hjempermitterede hører bl. a. ogsaa de Værnepligtige, der efter at være tagne paa Sessionen foreløbigt har faaet Hjemlov.

Forbud mod Møder, Sammenrotninger og Processioner
Den stedfortrædende kommanderende General i Altona offentliggør, at det i den offentlige Sikkerheds Interesse er forbudt at holde offentlige eller ikke offentlige Møder til Drøftelse af politiske eller offentlige Anliggender.
    Endvidere er enhver Sammenrotning og Foranstaltning af Processioner paa offentlige Gader og Pladser forbudt.
    Overtrædelse af disse Forbud straffes med Fængsel indtil 1 Aar, og naar der foreligger formildende Omstændigheder, med Arrest eller med Pengebøder paa indtil 1500 Mark. 


Fra Felten


Den 25. 1. 1918.
    Kære “Hejmdal”!
Allerførst min bedste Tak, fordi du saa regelmæssigt besøger mig herude. Jeg vilde gerne gennem dine Spalter sende alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten en venlig Hilsen med Ønsket om et glædeligt Gensyn i det kære Nordslesvig.
    Ing. Nielsen fra Agerskov.

28. 1. 1918.
    Kære “Hejmdal”!
Undertegnede Nordslesviger sender alle Bekendte hjemme og ude i Felten en hjertelig Hilsen.
    Emil Jendresen fra Aabenraa.

Alle Venner og Bekendte bedes ad denne Vej modtage en hjertelig Hilsen.
    Johannes Petersen fra Korntved.

Hermed en hjertelig Hilsen til Venner og Bekendte, hjemme og ved Fronterne.
   Marius Petersen fra Bollerslev.

Med Ønsket om et glædeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes alle Bekendte en hjertelig Hilsen.
    Jens Nissen fra Aarøsund.

Falden
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Rasmus Rasmussen fra Varnæs ikke er i Fangenskab, men at han er falden den 5. Maj 1917.

Savnet
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Magnus Jakobsen fra Øster Gasse, der hidtil har været meldt i Fangenskab, er savnet siden den 26. April 1915.

Saarede
Christian Schmidt og Hustru i Toftlund modtog i Onsdags meddelelse fra deres Søn Lassen om, at han under Kampene i Frankrig er bleven saaret af en Granat. Han befinder sig nu paa et Lasaret.
    Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Niels Knudsen fra Maarbæk let saaret.

I Fangenskab
Gaardejer Hans Petersen og Hustru i Kasø i Jordkjær Sogn har fra deres Søn Hans, der har været savnet siden i Oktober 1917, faaet Meddelelse om, at han befinder sig i fransk Fangenskab.

 

(Læs hele Hejmdal fra 2. februar 1918)

14. december 1917 – Hejmdal: Julehilsner fra fronten

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

 

Fra Felten.

Julehilsner.

d. 9. 12. 1917.
Kære “Hejmdal”!
Vor bedste Tak for din daglige Vandring ud til os med Nyheder fra vort kære Hjemland. Beder dig sende en venlig Julehilsen til Venner og Bekendte ved Fronterne og i Hjemmet. Vi er sunde og raske og har det efter Forholdene rigtig godt. Paa et glædeligt Gensyn i vort skønne, kære Nordslesvig.
Laust Ludvig Beck fra Oksenvad, Peter Hansen fra Broager og Nic. Moschall fra Bredevad.

Skrevet d. 7. dec. 1917.
Kære “Hejmdal”!
Følgende Nordslesvigere, som staar ved samme Bataillon, sender Slægt og Venner i vort kære Nordslesvig og paa Als en hjertelig Hilsen med Ønsket om en velsignet Julefest. Vi er alle sunde og raske og har det efter Forholdene helt godt og vi haaber paa et glædeligt Gensyn i vore kære Hjem. Tillige bringer vi dig, kære “Hejmdal”, en Hilsen og Tak, fordi du stadig finder os herude i det Fjerne.

Jens Thomsen fra Tandslet, A. Jessen fra Grønnebæk ved Jels, Gefr. Aage Lundbye Nielsen fra Sønderborg, Jørgen Petersen fra Nordborg, Andreas Sandersen fra Himmark, Jørgen Christensen fra Sønderborg, Lorens Jensen fra Barsmark og Peter Petersen fra Klovtoft.

Skrevet den 5. 12. 1917.
Kære “Hejmdal”!
Takker, fordi du besøger mig saa regelmæssigt herude i det fjerne og beder dig sende dem derhjemme og ved Fronten de bedste Julehilsener.
Peter Jensen, forhen Damms Teglværk ved Aabenraa.

d. 5. 12. 1917.
Undertegnede Nordslesvigere, som ligger ved samme Kompagni, ønsker ad denne Vej alle Slægtninge og Venner det kære Nordslesvig en velsignet Julefest. Vi er alle ved god Sundhed og haaber paa et lykkeligt Gensyn derhjemme.
Hans Rosenlund og Peter Riis fra Neder-Jersdal, Marius Wind fra Nørre-Løgum og Christian Boyschau fra Toghale

I Felten d. 8. 12. 1917.
Kære “Hejmdal”!
Bedes hermed sende Venner og Bekendte hjemme og i Felten en venlig Julehilsen.
Johannes Rudebæk fra Mjøls

d. 9. 12. 17.
Undertegnede Nordslesviger, som for Tiden befinder sig i et Lasaret i Belgien, ønsker hermed Venner og Bekendte derhjemme og ved Fronten en glædelig Jul.
Peter Petersen fra Blands i Sundeved.

d. 8. December 1917.
Undertegnede Nordslesvigere sender Venner og Bekendte hjemme og ude de bedste Julehilserne.
Thomas Brodersen fra Østerterp, Mathias Kjær fra Haderslev, Christian Askov fra Aabenraa og Peter Petersen fra Hellevad, f. T. paa Orlov.

d. 8. 12. 1917.
En glædelig Jul og et godt Nytaar ønskes alle Venner og Bekendte derhjemme og i Felten.
Mathias Hellesøe fra Holmskov paa Als.


Faldne.
Tidligere Postmedhjælper Daniel Bladt fra Nordborg er ifølge Medd[e]lelse til hans Moder falden i Flandern den 26. November. Han var kun 19 Aar gammel.
Hans Lambertsen og Hustru i Gram-by modtog i Onsdags den sørgelige Efterretning, at deres Søn Jens, der har været med siden Krigens Begyndelse, er falden paa Balpladsen den 3. December, ramt af en Kugle. Han blev 34 Aar gammel.
.

Død paa Lasaret.
Der er ifølge “Fl. Av.” kommet Efterretning om, at Henrik Matthiesen fra Hellevad Mølle efter at være bleven haardt saaret er død paa et Feltlasaret i Flandern den 23. November. Matthiesen, der blev næsten 40 Aar, efter sig Hustru og 8 Børn.

Savnet.
Marius Raun, yngste Søn af tidligere Lærer Raun i Aabenraagade i Haderslev har ifølge “Schl. Grp.” været savnet siden den 20. November. Imidlertid har hans Kompagni meddelt, at han er bleven forfremmet til Løjtnant af Reserven. En ældre Broder til ham har siden Krigens Begyndelse været i fransk Fangenskab.

I Fangenskab.
For nogen Tid siden faldt Maskinmester Johannes Bramsen fra Mølleforte og Skomager Martin Jørgensen fra Vægterpladsen i Aabenraa i engelsk Fangenskab. De har ifølge Breve til deres respektive Hjem haft den Lykke at blive anbragt i samme Fangelejr, hvor de deler godt og ondt med hinanden. For deres mange Venners Skyld hidsætter vi her deres Adresse: Nr. 24 Johannes Bramsen og Nr. 193 Martin Jørgensen, begge i Nr. 119 Prisoner of War Comp. in France, Care of G. P. O. London.

Dekorerede.
Walter Broders, Søn af Retssekretær Broders i Sønderborg, der tjener som Reserve-Løjtnant, har faaet tildelt Jernkorset af første Klasse.
Kanonér Christensen, Søn af Gæstgiver Christensen i Mjang, der tjener i et Feltartilleri-Regiment ved Vestfronten, har ifølge “Dbp.” faaet Jernkorset af anden Klasse.

Hjemme som Vagtmand.
Gaardejer Andreas Lorensen fra Avnbøl i Sundeved er kommen hjem som Vagtmand over de i Byen værende russiske Fanger.
Ligeledes er Gaardejer P. Høg i Ullerup kommen hjem i samme Øjemed.

Hjemme paa Orlov.
Følgende mænd fra Nørreals er for Tiden hjemme paa Orlov: Parcellisterne Andreas Frederiksen og Peter Hansen samt Landmand Jens Hansen fra Købingsmark og Postbud Clausen, Bager Jakob Andersen, Landmand Peter Petersen og Højskoleforstander Christensen fra Nordborg.
Dr. med. H. L. Thomsen i Skærbæk, som har været indkaldt under hele Krigen, er for Tiden hjemme paa 3 Ugers Orlov.

(Læs hele Hejmdal fra 14. december 1917)

13. december 1917 – Hejmdal: Julen nærmer sig

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

 

Også Juletræer.
Levnedsmiddelkontoret i Berlin har bekendtgjort, at Grantræer maa  henregnes til “daglige Fornødenheder”, hvorfor der er fastsat en Slags Maksimalpris paa dem. I de sidste Dage var Træerne naaede op i svimlende Priser.

I Julebagningens Tegn (F. A.).
Paa Als, hvor Hjemmebagning ellers er forbudt, er der af Landraaden i Sønderborg givet Tilladelse til, at Folk maa bage fra 10. til 31. December. I den Anledning har folk faaet en ekstra Portion Sukker paa 1/4 Pund pr. Person og 2 Pund Mel.

Stævnede Værnepligtige.
Første Statsadvokat i Flensborg bekendtgør, at følgende Mænd beskyldes for uden Tilladelse at have forladt det tyske Forbunds-Omraade i den Hensigt at unddrage sig deres Værnepligt: Tjenestekarl Anton Christian Schmidt fra Skrydstrup, sidst bosat i Bovlund, Murer Hans Peter Svensson fra Skovbøl ved Felsted, sidst bosat i Københoved, Bager Lauritz Hansen fra Hammelev, sidst bosat i Nørre-Hjarup, Bagersvend Peter Christian Andersen fra Sæd, sidst bosat i Stenderup, Arbejdsmand Niels Søriksen Wind fra Gram, sidst bosat i Brendstrup, Tjenestekarl Richard Ernst Søy fra Bockhorst ved Rendsborg, sidst bosat i Uge, Tjenestekarl Gustav Alfred Andersson fra Tørning Mark, sidst bosat i Stepping, Tjenestekarl Steffen Thomas Jørgensen fra Hokkerup, sidst bosat i Lundtoft, Gæstgiver Theodor Nikolaus Rieme fra Stepping, sidst bosat i Tyrstrup, Landmand Nis Dahl fra Sommersted, sidst bosat i Vester-Lindet, Tjenestekarl Martin Peter Hansen fra Nørre-Bilstrup, sidst bosat i Anslet, Skrædder Albert Reinhold Griefchen fra Sohentin ved Stolp, sidst bosat i Flensborg, Købm. Karl Ludwig Magnussen fra Hamborg, sidst bosat i Flensborg, og Tjenestekarl Alfred Bernhard Julius Hansen fra Flensborg, sidst bosat paa Blaatoft Mark i Sønderborg Kreds.
De stævnes til at møde til Hovedforhandling ved Landsretten i Flensborg den 15. januar 1918 om Formiddagen Klokken 9.

 

Fra Felten.

Faldne.
Bykasserer Chr. Beck og Hustru i Sønderborg har faaet Efterretning om, at deres ældste Søn, Løjtnant og Kompagnifører Frits Beck, er falden paa den den rumænske Front i en Alder af 26 Aar; han var Indehaver af Jernkorset af første og anden Klasse.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jeppe Bundesen fra Toftlund, Hermann Marcussen fra Adsbøl og Christian Schürmann fra Egernsund er faldne
.

Saarede.
I følge den sidste preussiske Tabsliste er Reserveløjtnant Peter Andersen fra Broager, Anton Callesen fra Todsbøl, Andreas Hinrichsen fra Barnæs, Clemens Jensen fra Hygum, Reserveløjtnant Emil Kastenbein fra Graasten, Hans Hansen fra Broager, Mathias Nørskov fra Stenderup II og Aksel Schönemann fra Haderslev let saarede; de tre sidstnævnte er bleven ved deres Troppeafdelinger. Nikolaj Jessen fra Uge er bleven let kvæstet ved et Uheld.

Savnede.
Murer Niels Møllers Hustru i Ketting har fået Breve tilbage fra sin Søn Hans med Paaskriften “Savnet”. Hans Møller er 19 Aar gammel og har kun været faa Dage ved Vestfronten.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Heinrich Asmussen fra Østerlindet, Anton Hansen fra Hvinderup og Hans Thomsen fra Købingsmark savnede.

I Fangenskab.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Theodor Larsen fra Høkelbjerg falden i Fangenskab.

Dekoreret.
Opvarter Arthur Ehrichs, Søn af afdøde Sporskifter Ehrichs i Slagtergade i Haderslev og Chr. Jensen, Søn af Tobaksspinder Jensen paa Naffet i Haderslev, der før sin Indkaldelse var beskæftiget paa Magistratskontoret der i Byen, har ifølge “Schl. Grp.” faaet tildelt: Jernkorset.

Paa Hjemmelasaret.
Landmand Jørgen Andersen fra Ny Kronborg paa Kajnæs er ifølge “Dbp.” sidste Onsdag Morgen ankommen fra Lasaret i Berlin til Reservelasarettet i Rosengade i Sønderborg. Andersen blev for en Maaned siden paa Vestfronten saaret i Ryg, venstre Arm og det ene Ben. Til sine Paarørendes store Glæde er han nu, skønt sengeliggende, ankommen til Nærheden af Hjemmet til Julefesten.

Hjemme paa Orlov.
Jernbanemedhjælper Peter Rasmussen, Søn af Overpostkonduktør Rasmussen i Aabenraa, der tjener som Gefreiter paa den makedoniske Krigsskueplads, er for Tiden hjemme paa Orlov. Den unge Rasmussen er for kort Tid siden bleven dekoreret med den bulgariske Bronce-Fortjenstmedaille med Krone.

(Læs hele Hejmdal fra 13. december 1917)