Alle indlæg af Niels-Peter Lund Gade

22. august 1919. Fornyede krav om rømning af 3. afstemningszone

»De 23 « og Mellemslesvigsk Udvalg i Flensborg
I Flensborg afholdt den samlede Bestyrelse for Mellemslesvigsk Udvalg og det af Vælgerf. Best. og Tilsynsr. udtraadte Mindretal 22. Aug. 1919 et fælles Møde, i hvilket vedtoges følgende Resolution og Skrivelser (Grænsev., I, S. 134 ff.) :

Resolution

Undertegnede 23 Medlemmer af Vælgerf. Best. og Tilsynsr., som ikke længere vil bære Ansvaret for Vælgerforeningens Beslutninger, fordi den har nægtet at føre Kravet om Rømning af 3. Zone frem og derefter nægtede at gaa med til nye Valg, er overbeviste om, at Befolkningens Flertal i fuldeste Maal er enigt med os om, at Danskheden i 2. Zone skal have al den Støtte, som paa nogen Maade kan ydes, og at Kravet om Rømning af 3. Zone, som efter danske og tyske Røster har afgørende Betydning for Afstemningen i 2. Zone, bør gøres gældende med største Energi.

Vi fastholder Rømningskravet som en bydende Nødvendighed og fastholder Kravet om, at der udskrives almindelige Valg til Vælgerf. Tilsynsr., for at Befolkningens Vilje kan komme frem.

Opgivelsen af Rømningen af 3. Zone har i den Grad givet den tyske Agitation Vind i Sejlene, at den har løftet Hovedet stærkt i 1. Zone, hvor den tillige udnytter den dybtgaaende Uro, som Valutaspørgsmaalet har fremkaldt i alle Befolkningskredse.

Ved Løsningen af Valutaspørgsmaalet hævder vi, at den sønderjydske Befolkning har et berettiget Krav paa en Ordning, der giver faste og almengyldige Regler for en Udligning af de ved den tyske Marks synkende Værdi hidførte højst ulykkelige Forhold og ogsaa økonomisk set yder os en fuldt betrygget Fremtid. Vi har den faste Tillid til det danske Folk, at det baade har Evne og Vilje til at gennemføre en saadan Ordning.

Resolutionen undertegnedes af de samme 23, som underskrev Mindretalserklæringen af 16. s. M., samt af Mellemslesvigsk Udvalgs 4 Medlemmer: J. C. Paulsen, J. E. Bossen, Andreas Grau og E. Christiansen.

Skrivelse til Statsministeren

De undertegnede beder den højtærede Statsminister forelægge efterfølgende Henvendelse for Regering og Rigsdag:

Den samlede Bestyrelse for Mellemslesvigsk Udvalg, der i Vinter blev oprettet som særlig Repræsentation for den danske Befolkning i Flensborg og Mellemslesvig, og den udtraadte Gruppe af den nordslesvigske Vælgerf. Best. og Tilsynsr., som omfatter alle Tilsynsraadets Medlemmer fra 2. Zone samt en Række Medlemmer fra forskellige Egne af 1. Zone, beder den danske Regering og Rigsdag om at understøtte Kravet om Rømning af 3. Zone, fordi denne efter vor Overbevisning er afgjort nødvendig til at sikre fuld Afstemningsfrihed i 2. Zone, hvis danske Befolkning trænger til virksom Støtte.

Naar de tyske Tropper og Forvaltningsembedsmænd kun behøver at flytte nogle faa Kilometer syd for Flensborg — Landraaden for Flensborg Landkreds kan forblive inden for sit Amts Grænse —, fjernes det Pres, som de hidtilværende Magthavere har lagt paa Befolkningen i 2. Zone, kun meget mangelfuldt. Slettelsen af Rømningen til Slien—Danevirke—Frederiksstad har været en Triumf for den tyske Agitation, som har bevirket, at denne nu endog har løftet Hovedet i 1. Zone, og at Magthaverne har søgt at styrke Afhængighedsfølelsen i 2. Zone ved den Forsikring, at 2. Zone nu heller ikke vilde komme til Danmark. Den 15. Juli gav en Taler fra Det tyske Udvalg paa et Møde i Flensborg at forstaa, at naar 3. Zone blev rømmet, var Flensborg fra et tysk Standpunkt stærkt truet.

Til Trods for de offentliggjorte Udtalelser fra Medlemmer af den internationale Kommission, som kun vedrører deres egen Magtfuldkommenhed, anser vi det ikke for umuligt, men for meget sandsynligt, at Kravet kan gennemføres, naar det støttes af Danmarks Regering og Rigsdag. Slettelsen af 3. Zone, hvorved Rømningen gled med ud, er sket af Hensyn til den danske Regerings Ønske, som støttedes paa en Rigsdags-Udtalelse. Naar Regering og Rigsdag fremhæver, at de ikke har ønsket Rømningsgrænsen fra Fredstraktat-Udkastet af 7. Maj forandret, og lægger megen Vægt paa at faa den genoptaget, er der begrundet Udsigt til, at dette Ønske tages til Følge. Forhandlingerne i det engelske Underhus og den Rapport, som Ordføreren for det franske Kammers Fredstraktat-Udvalg har afgivet, bekræfter dette paa afgørende Maade (jvf. S. 273).

Da der fra første Færd inden for den danske Pariser-Delegation har været Enighed om, at Rømningsgrænsen skulde lægges Syd for 2. Zones Sydgrænse, da den nordslesvigske Vælgerf. Tilsynsr. 4. Juli enstemmigt
har erklæret Rømningen af 3. Zone for bydende nødvendig, og da den danske Befolkning i 2. Zone tillægger denne Rømning afgørende Betydning, henstiller vi til Regering og Rigsdag ikke at lægge denne Sag til Side, inden alt er prøvet for at yde den fornødne Støtte til den Del af den dansk-slesvigske Befolkning, som trænger haardest til den.

Samtidig afsendte Vælgerf.’s Mindretal en

Skrivelse til Rigsdags partiernes sønderjydske Udvalg

Vi tillader os at meddele det sønderjydske Udvalg, at 23 Medlemmer af den nordslesvigske Vælgerf. Best. og Tilsynsr., da Kravet om Nyvalg afvistes af Flertallet paa et Møde 16. August, er udtraadt som en særlig Gruppe, der i Samarbejde med Mellemslesvigsk Udvalg selvstændigt vil fremføre sine Ønsker, indtil der er foretaget Nyvalg til Vælgerf. Tilsynsr.

Vi tillader os samtidig at fremsende Afskrift af en Henvendelse til Regeringog Rigsdag, som er tilstillet Statsministeren.

Endelig vedtog Mindretallet som Svar paa et Spørgsmaal fra H. P. Hanssen i Mødet 16. Aug. 1919 om, hvorvidt »de 23« vilde deltage i Udvalgenes Arbejde, følgende

Skrivelse til H. P. Hanssen

Vore Meningsfæller i Aktionsudvalget vil ikke give Møde. Derimod vil de, der har Sæde i de andre Udvalg, ikke principielt nægte at fortsætte deres Arbejde, forudsat at Udvalgsbeslutningerne forelægges for os til Drøftelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

20. august 1919. Opråb fra Det Tyske Udvalg: Deltag i Afstemningen!

Opraab fra Det tyske Udvalg om Deltagelse i Afstemningen
Udvalget vedtog 20. Aug. 1919 at udsende følgende Opraab (Schlesw. Grenzp., 21. s. M.):

Tyskere i Nordslesvig!

Repræsentanter for Det tyske Udvalg i 1. Zone har enstemmigt, idet fem afholdt sig fra at stemme, besluttet — i Betragtning af de ændrede Forhold — at udstede Parole om at deltage i Afstemningen.

Med denne Beslutning er det Proteststandpunkt, man hidtil har indtaget, ikke opgivet. Som det allerede med størst muligt Eftertryk er blevet betonet i Fælleserklæringen fra Det tyske Udvalg og de politiske Partier, vil vi aldrig anerkende Resultatet af Afstemningen, hvis Former voldfører et stærkt tysk Mindretal og berøver Tusinder her bosiddende Tyskere deres Stemmeret, som retmæssigt bestaaende, og vi vil aldrig opgive Haabet om, at vi dog engang opnaar vor Ret.

Naar Det tyske Udvalg trods denne principielle Protest som Repræsentant for det borgerlige Flertal i 1. Zone, i Modsætning til tidligere Beslutninger, men i Overensstemmelse med de Ønsker, der næres af de politiske Partier i deres Helhed, kalder Tyskerne til Deltagelse i Afstemningen, saa sker det, fordi de ændrede Forhold lader en saadan Deltagelse synes paatrængende nødvendig. I ugevis er deres Stemmetal vokset, som under alle Omstændigheder forlanger paa Afstemningsdagen at bevise, at der, trods det at Tusinder af Tyskere er blevet berøvet deres Ret, overalt findes stærke tyske Minoriteter og delvis stærke Majoriteter.

Det tyske Udvalg har holdt det for sin Pligt at tage Hensyn til denne Stemning; det kan heller ikke frakende det Haab Berettigelse, som næres i vidtstrakte tyske Kredse, at der dér, hvor Afstemningen viser en overvejende Tyskhed, af nationale og økonomiske Grunde vil kunne opnaas en anden Fastsættelse af Grænsen end af Ententen planlagt, være sig nu eller senere ved en Revision af Fredstraktaten.

Ved Det tyske Udvalgs Beslutning er Enhedsfronten bevaret; men nu er det uomgængelig paakrævet, at alle stemmeberettigede Tyskere i sluttet Trop lystrer denne Parole. Beskyttelsen af vore Rettigheder, Opfyldelsen af vore berettigede Krav paa Opbygning af vort eget Liv kan kun ske dér, hvor der paa Afstemningens Dag viser sig at være en bevidst Tyskhed. Den, der tager det i Betragtning, ham maa Følelsen af Ansvaret over for sine tyske Folkefæller og over for sine Børn drive til, alle Betænkeligheder til Trods, at opfylde sin hellige Pligt og, naar Timen kalder, at afgive sin tyske Stemme.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

19. august 1919. “Vi vil aldrig anerkende udfaldet af denne påtvungne afstemning”

Tyske Organisationers Opraab om Deltagelse i Afstemningen
Det tyske Udvalg for Hertugdømmet Slesvig og de tyske Partier i Nordslesvig: Det tyskdemokratiske Parti, Det tysknationale Folkeparti, Det socialdemokratiske Parti, Det tyske Folkeparti og Det slesvig-holstenske Landsparti, offentliggjorde 19. Aug. 1919 følgende Fællesopraab (Schlesw. Grenzpost, 19. s. M .):

Alle tyske i undertegnede Organisationer i Nordslesvig har endrægtigt besluttet at kalde til Stemmeafgivning.

Deltagelsen i Afstemningen betyder ikke en Opgivelse af det Proteststandpunkt, vi hidtil har hævdet. Den samlede Tyskhed nedlægger nu som før den skarpeste Indsigelse mod den brutale Voldførelse af 1. Zone ved Enbloc-Afstemningen og de Former, hvorunder denne Afstemning skal finde Sted, en Haan mod enhver sund Opfattelse af Selvbestemmelsesretten.

I fuld Overensstemmelse med Landsforsamlingen i Rendsborg og Erklæringerne fra samtlige slesvig-holstenske Delegerede erklærer vi højtideligt, at vi aldrig vil anerkende Udfaldet af denne paatvungne Afstemning som retmæssigt bestaaende og aldrig opgive Haabet om en retfærdig Løsning af det slesvigske Nationalitetsspørgsmaal.

Tyskere i 1. Zone, det staar nu til Eder at bevise, at der her virkelig findes en stærk Tyskhed! Vi opfordrer alle valgberettigede tyske Mænd og Kvinder til at følge den fælles Parole og deltage i Afstemningen i sluttet Trop. Ingen Tysker maa blive hjemme. Den tyske Ære, Nordslesvigs Tyskeres og deres Børns Skæbne kræver af hver enkelt, at han paa Afstemningens Dag gør sin Tyskhed gældende. Maaske vil Modstandernes Overmagt umuliggøre Eder at vinde Sejr. Men Magt er ikke Ret. At opnaa Eders Ret maa være Eders og Eders Børns hellige Opgave.

Træd endrægtigt til Valgurnen! Lad Eders Stemmer kundgøre, at der, til Trods for at Tusinder af her bosiddende Tyskere er gjort retsløse, eksisterer et stærkt tysk Mindretal, som kan gøre Fordring paa Agtelse og Værn for sin nationale Ejendommelighed og Kultur.

I har hidtil været stolte af at være Tyske. Bevar denne Stolthed i al Fremtid! Eders snævrere Hjemstavn Slesvig-Holsten, Eders større Fædreland Tyskland vil være Eder tro. Vær I ogsaa tro mod dem! Bevis Eders Troskab, idet I alle opfylder Eders Pligt paa Afstemningsdagen!

Saa vil der engang gry en skønnere Morgen ogsaa for Eder og Eders Børn.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

17. august 1919. Valgopråb fra Sønderjydsk Arbejderforening

Valgopraab fra Sønderjydsk Arbejderforening
Underskrevet af Formanden, P. Jacobsen, og Sekretæren, Chr. Lageri, offentliggjordes i Sønderjyden 17. Aug. 1919 et Opraab til Sønderjydsk Arbejderforenings Medlemmer:

Op til Valg!

Vaagn op, naar den nordslesvigske Befolknings Interesser ikke skal sættes til Side.

Vælgerforeningens Tilsynsraad skulde jo gøre det bedste for os, den kunde; men desværre er der flere af dets Medlemmer, der viser større Interesse for Danevirke-Linien end for det, der tjener den nordslesvigske Befolkning bedst.

Der er Tale om Nyvalg. Vi vil ikke lade denne Lejlighed gaa ubenyttet hen. Ethvert Medlem af Sønderjydsk Arbejderforening maa hurtigst muligt melde sig ind i Vælgerforeningen. Afgiften er kun 1 Mark. Afdelingerne opstiller selv deres Kandidater, naar Valget skulde finde Sted, og der intet Kompromis kan opnaas.

Lad os hjælpe til, at Folkets Vilje kan bære Sejren frem. Hvis vi vil have vore Mænd frem i denne afgørende Kamp, der nu synes uundgaaelig, maa vi alle først sørge for at blive Medlemmer af Vælgerforeningen, thi ellers afskæres vi fra vor Stemmeret.

Smaakaarsstanden skal ikke staa uden Indflydelse i vort Lands Skæbne. Indmeldelsen sker hos Vælgerforeningens Tillidsmænd.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. august 1919. Vælgerforeningen spaltes

Vælgerforeningen spaltes
Paa Best. og Tilsynsr. Møde i Aabenraa 16. Aug. 1919 vedtog et Mindretal paa 23 Medlemmer følgende:

Mindretalserklæring

Da vi ikke tror, at Vælgerforeningens Tilsynsraad i sin nuværende Sammensætning svarer til Befolkningens Mening paa afgørende Punkter, har vi foreslaaet Nyvalg.

Disse kan gennemføres paa den Maade, at alle Tilsynsraadets Medlemmer frivilligt nedlægger deres Mandater. Flertallet har ikke villet gaa med hertil.

Da vi derved er afskaarne fra Muligheden for at faa Befolkningens Mening frem, kan vi ikke mere være med til at bære Ansvaret for de Afgørelser, som Tilsynsraadet i sin nuværende Sammensætning træffer.

Vi ser os derfor ikke mere i Stand til at deltage i Tilsynsraadets Møder.

Erklæringen er underskrevet af: Kl. Skrumsager, N. J. Gotthardsen, R. P. Rossen, Andr. Lorenzen, P. Sibbesen, Advokat Andersen, P. J. Gad, L. Christensen, N. J. Hørliick, E. Christiansen, J. Zachariassen, P. Grau, H. J. Jefsen, P. J. Tønder, Chr. Skytt, Boy Jessen, R. Outzen, N. Evald, N. P. Simonsen, P. Thomsen, P. Budach, P. Damgaard, A. Jepsen.

Den tiltraadtes af Redaktørerne Andr. Grau, Sønderborg, og A. Svensson, Haderslev.

Samme Dag vedtog et Flertal paa 34 Medlemmer følgende:

Flertals erklæring

Naar vi ikke har kunnet tiltræde Mindretallets Opfordring til frivilligt at nedlægge vore Mandater, er det:

1 — fordi vi føler os overbevist om, at vi har Flertallet af Vælgerne i vore Valgkredse bag os,
2 — fordi vi ikke har villet overtage Ansvaret for en Valgkamp mellem Danskerne umiddelbart før Afgørelsen.

Vi føler os forpligtede til at forblive paa vor Post og erklærer, at vi under vort fortsatte Arbejde vil tage vidtgaaende Hensyn til Mindretallets Ønsker, naar de bliver os meddelt. I øvrigt er vi til enhver Tid rede til nyt
Samarbejde.

Erklæringen er underskrevet af: Martin Wiuff, Johan Andresen, Carl C. Fischer, Peter Hansen, Nis Nissen, Peter Clausen, Olav Fink, H. P. Hanssen, Herløv Møller, Th. Thøstesen, Andr. Krog, Falle Lilholdt, Jes Mærsk, Niels Chr. Nielsen, Mjang, Th. Kaufmann, Jens Andresen, Kr. Iversen, Avnbøl, P. S. Paulsen, Johannes Paulsen, J. Brag, A. L. Skov, Chr. Lageri, J. H. Schmidt, Dr. Sarauw, H. Hollensen, M. Simonsen, C. Biehl, Jak. Jensen, P. Kaad, Jens Grosbøl, Nis Chr. Nissen, Chr. Iversen, Sønderballe, Niels H. Schmidt, Niels Chr. Nielsen, Hønkys. Om Mødets videre Forløb meddeler Protokollen:

Minister H. P. Hanssen erklærede derpaa, at han var villig til at møde til Mindretallets Møder og aflægge Beretning om Stillingen og Ministeriets Arbejde, hver Gang det ønskede at modtage Informationer.

I øvrigt vilde han arbejde videre med Bestyrelsen, Udvalgene og Tilsynsraadets Flertal.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

12. august 1919. Forespørgsel i det britiske Underhus om 3. afstemningszone

Forespørgsel i det britiske Underhus
I det britiske Underhus’ Møde 12. August 1919 gentog Oberstløjtnant Guinnes det Spørgsmaal vedr. Rømningen af 3. slesvigske Zone, som han havde stillet 28. Juli; Understatssekretæren for udenrigske Anliggender, Cecil Harmsworth, gav følgende Svar:

Oprindelig var det besluttet, at 3. Zone skulde være baade Afstemnings- og Rømnings-Zone. Men da efter den danske Regerings egen Indstilling Afstemningen faldt bort i denne Zone, bortfaldt ganske naturligt ogsaa Bestemmelserne om den tyske Rømning.

Der ligger iøvrigt ikke noget til Grund for den Paastand, at Kravet om tysk Rømning skulde være udeladt [af den endelige Fredstraktat] som Følge af en Sekretærs Misforstaaelse.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

8. august 1919. C. I. S. træder sammen i København

C. I. S. træder sammen i København
Under et Ophold i Paris havde den designerede Formand for C. I. S. [Commission Internationale de Surveillance du Plebiscite Slesvig, dvs. den internationale kommission til overvågning af afstemningen i Slesvig], Sir Charles Marling, ledsaget af sin Sekretær, Brudenell Bruce, 21. Juli 1919 et Møde med det britiske Medlem af den eksekutive Komité, Akers Douglas, og Dir. i det franske Udenrigsmin., Jules Laroche, til Drøftelse af Regler og Vilkaar for Kommissionens fremtidige Virksomhed. Disse Herrer samledes den følgende Dag (22.) med den eksekutive Komité’s Form., André Tardieu, og Frankrigs nyudnævnte Minister i Kbhvn., Paul Claudel, som ligeledes vilde blive Medlem af C. I. S.

En Række Spørgsmaal vedr. Kommissionens Myndigheds-Omraade og Organisation blev ved denne Lejlighed drøftede, uden at nogen endelig Beslutning blev truffen.

I Løbet af Juni og Juli havde den norske og svenske Regering udnævnt deres Repræsentanter i Kommissionen, og denne traadte 8. August 1919 i Kbhvn. sammen til et forberedende Møde. Da paa det paag. Tidspunkt Senatet i U. S. A. endnu ikke havde optaget Spørgsmaalet om Versailles-Traktatens Ratification til Drøftelse, og da der herskede Tvivl om, hvorvidt Senatets Billigelse vilde blive givet, havde Regeringen i U. S. A. for sin Del ikke udnævnt nogen Repræsentant i Kommissionen. Denne havde da følgende Sammensætning:

Det Britiske Rige: Sir Charles Marling , britisk Gesandt i Danmark, Kommissionens Præsident.
Frankrig: Paul Claudel , fransk Gesandt i Danmark.
Norge: Thomas Heftye , Generaldirektør for det norske Telegrafvæsen.
Sverige: O. F. von Sydow , Landshøvding i Göteborg og Bohus Len.

Paa Mødet drøftedes en Række forberedende Foranstaltninger, som vilde være at iværksætte, og Kommissionen vedtog at sende F. K.s eksekutive Komité følgende Telegram:

Kommissionen mener, at det, inden dens Virksomhed i Slesvig skal begynde, er uomgængeligt nødvendigt, at den træder i Forbindelse med en tysk Delegation — enten saaledes at den tyske Regering opfordres til at
sende en Delegeret til København, eller saaledes at Kommissionen selv sender en Repræsentant til Flensborg med den Opgave at sætte sig i Forbindelse med de tyske Øvrigheder.

Kommissionen foretrækker denne sidste Løsning. Men de tyske Øvrighederi Flensborg og overalt i Slesvig bør snarest underrettes og instrueres i saa Henseende.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

6. august 1919. Lovforslag om indførelsen af dansk mønt i Sønderjylland

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 6. Aug. 1919 var af Ministrene til Stede: Statsministeren, H. P. Hanssen, Finans-, Indenrigs- og Handelsministeren samt Kammerherre Krieger.

Formanden Sigvald Olsen fremlagde det under No. 161 gengivne Memorandum.

Derefter kom Lovforslagene om Indførelse af dansk Mønt, om Oprettelse af en Afregningskasse og om Oprettelse af en Udligningskasse til første Behandling (jfr. No. 215).

Indenrigsministeren forelagde Lovforslag om Indførelse af dansk kommunal Administration i tidligere slesvigske Landomraader.

I Udvalgets næste Møde 13. s. M. var af Ministrene til Stede: Statsministeren, Udenrigsministeren, Landbrugs-, Undervisnings-, Finans-, Kirke- og Handelsministeren samt H. P. Hanssen.

Der modtoges en Repræsentation for den nordslesvigske Handelsstand og Vælgerforeningens økonomiske Udvalg, som overfor Udvalget fremsatte de forskellige sønderjydske Interessegruppers Anskuelser om Valutaspørgsmaalet.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

4. august 1919. “Trangen til undervisning, navnlig i modersmålet, er langt stærkere i Sønderjylland end i Kongeriget”

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 4. Aug. 1919, der lededes af Sigvald Olsen, var af Ministrene til Stede: H. P. Hanssen, Finansministeren og Undervisningsministeren.

Formanden forelagde Betænkning ang. Skolesagen fra det nedsatte Underudvalg bestaaende af J. Oskar Andersen, J. C. Christensen, Sigvald Olsen og Herman Trier.

Et Andragende fra Skoleforeningen var blevet mundtlig foredraget Udvalget i dets Møde 30. Juli (No. 215) af Minister H. P. Hanssen, som anslog de trængende Ansøgeres Tal til 900 à 1000 og den samlede Sum til Understøttelser til ca. 250.000 Kr., om hvilken Sum Skoleforeningen ønskede Tilsagn fra Statskassen.

Underudvalget sluttede sin Betænkning med at hævde som sin Opfattelse, at det ansøgte Beløb — skønt det var forholdsvis betydeligt højere, end hvad der da i Kongeriget aarligt bevilgedes til Elever ved Landbrugs- og Folkehøjskoler — dog maatte stilles til Skoleforeningens Raadighed, »eftersom man maa gaa ud fra, at Trangen til Undervisning, navnlig i Modersmaalet, er langt stærkere i Sønderjylland end i Kongeriget«.

Rigsdagsp. sønderj. Udv. vedtog derpaa en Indstilling herom til Undervisningsmin. Efter Behandling af Underudvalgets Indstilling om Optagelse af et indenlandsk Statslaan (jvf. No. 215) sluttede Mødet.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

3. august 1919. Allierede krigsskibe til Slesvig

F. K.s øverste Raad om Militær til Slesvig
I Øverste Raads Møde 3. Aug. 1919 (jvf. No. 213 b) vedtoges at sende følgende Svar paa den danske Gesandts Henvendelse af 1. s. M. (No. 217):

Tilstedeværelsen i de danske Farvande af et britisk Krigsskib, som allerede er ankommet, og et fransk Krigsskib, som er paa Vej dertil, vil være tilstrækkeligt til at opretholde Ordenen.

Den britiske Admiral, der har Overkommandoen over Flaadestyrkerne, er iøvrigt i Besiddelse af den fornødne Myndighed til at skønne over Stillingen i Flensborg og tage de nødvendige Forholdsregler.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

1. august 1919. Militær til Slesvig

Bernhoft om Militær til Slesvig
Den danske Gesandt i Paris tilstillede 1. Aug. 1919 Direktør i det franske Udenrigsmin., Jules Laroche, en Note, som bl. a. udtaler.

Under vor Samtale forleden nævnede jeg, at der i nogle danske Kredse næres Haab om, at det slesvigske Afstemnings-Omraades militære Besættelse med allierede Styrker muligvis kan finde Sted før Fredstraktatens Ikrafttræden. De var saa venlig at sige mig, at efter Deres Mening var dette Haab ikke opfyldeligt. Min Regering har nu givet mig Ordre til at lade den vide, om man ikke kunde tage under Overvejelse at sende nogle Krydsere til de slesvigske Farvande før Traktatens Ikrafttræden for derved at berolige den Ophidselse, der gør sig gældende i 2. Zones Befolkning? (jvf. S. 257.)

Jeg vilde være Dem meget forbunden for at forelægge det øverste Raad dette Spørgsmaal og at meddele mig dets Svar.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. juni 1919. Afstemningstraktaten

Traktat, Undertegnet i Versailles
28. Juni 1919

 

Nedenfor gengives i dansk Oversættelse Bestemmelserne vedrørende Slesvig i den Traktat, som 28. Juni 1919 i Versailles blev undertegnet af de Befuldmægtigede for paa den ene Side Tyskland og paa den anden Side de allierede og associerede Magter, nemlig: Amerikas Forenede Stater, det Britiske Rige, Frankrig, Italien og Japan (i Traktaten betegnede som: de allierede og associerede Hovedmagter) samt Belgien, Bolivia, Brasilien, Cuba, Equador, Grækenland, Guatemala, Haiti, Hedjaz, Honduras, Kina, Liberia, Nicaragua, Panama, Peru, Pol en, Portugal, Rumænien, den Serbisk-Kroatisk-Slovenske Stat (senere kaldet Jugoslavien), Siam, Tsjekoslovakiet og Uruguay.

Artiklerne vedrørende Slesvig findes i Traktatens III. Del (»Clauses politiques européennes «; Artiklerne 31—117) samt i dens IX. Del (»Clauses financiéres«; Artiklerne 248—263). Disse sidste gengives her kun i det Omfang, i hvilket de vedkommer Udførelsen af Artiklerne 109—114.

Den i Traktatens franske og engelske Tekst anvendte tyske Form for de slesvigske Stednavne er her ændret til den danske Form. — Det Traktaten vedføjede Kortbilag er en Gengivelse af et ældre tysk Generalstabskort, paa hvilket med Farver er indtegnet dels forskellige af de i Traktat-Teksten nævnte Stedbetegnelser, der er Mærkepunkter i Grænselinjen, dels Afstemnings-Omraadernes Grænser.

Artikel 109

Grænsen mellem Tyskland og Danmark skal fastsættes i Overensstemmelse med Befolkningens Ønsker.

I dette Øjemed vil Indbyggerne i de Omraader af det tidligere tyske Kejserrige, der ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en brun Streg paa Kortbilag Nr. 3 til nærværende Traktat), som

udgaar fra Østersøen omtrent 13 Kilometer Øst-Nordøst ‘for Flensborg,

vender sig mod Sydvest, idet den løber Sydøst om Sigum, Ringsbjerg, Munkbrarup, Adelby, Tostrup, Jaruplund, Oversø, og Nordvest om Langballeskov,
Langballe, Bønstrup, Rylskov, Veseby, Lille Volstrup, Store Solt,

derefter løber mod Vest Syd om Frørup og Nord om Vanderup, derpaa gaar mod Sydvest, Sydøst om Okslund, Stiglund og Østenaa og Nordvest om Landsbyerne ved Vejen Vanderup—Kollund,

derefter løber mod Nordvest, Sydvest om Lyngsted, Hjoldelund, Goldelund og Nordøst om Kolkerhede og Høgel indtil Knæet paa Soholm Aa, henved 1 Kilometer Øst for Soholm, hvor den støder til Sydgrænsen for Tønder Amt (Kres),

følger denne Grænse lige til Vesterhavet,

løber Syd om Øerne Før og Amrom og Nord om Øerne Oland og Langenes,

blive kaldede til at tilkendegive deres Ønsker ved en Afstemning, som skal foretages under følgende Vilkaar:

1. — Fra nærværende Traktats Ikrafttræden og indenfor en Frist, som ikke maa overstige 10 Dage, skal de tyske Tropper og Myndigheder (indbefattet Overpræsidenterne, Regeringspræsidenterne, Landraaderne, Overborgmestrene) rømme Zonen Nord for den ovenfor fastsatte Linje.

Indenfor den samme Frist skal Arbejder- og Soldater-Raadene, som er dannede i denne Zone, opløses; deres Medlemmer skal, for saa vidt de stammer fra en anden Egn og udøver deres Funktioner paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft, eller har nedlagt dem efter 1. Marts 1919, ligeledes fjærnes.

Nævnte Zone skal uopholdelig stilles under en international Kommissions Myndighed, bestaaende af fem Medlemmer, af hvilke de tre skal udpeges af de allierede og associerede Hovedmagter; den norske Regering og den svenske Regering skal anmodes om at udpege hver et Medlem; i Tilfælde af at de afviser at gøre dette, skal de to Medlemmer vælges af de allierede og associerede Hovedmagter.

Kommissionen, eventuelt bistaaet af de nødvendige Militærstyrker, skal have en almindelig Forvaltningsmyndighed. Den skal særlig drage Omsorg for uopholdelig at erstatte de fjærnede tyske Myndigheder, og, hvis det er nødvendigt, selv at give Ordre til Bortfjærnelse af og Erstatning for saadanne stedlige Myndigheder, for hvis Vedkommende dette maatte være paakrævet. Den skal træffe alle Forholdsregler, som den anser for egnede til at sikre en fri, uhindret og hemmelig Afstemning. Den skal lade sig bistaa af tyske og danske tekniske Raadgivere, valgte af den selv blandt den stedlige Befolkning. Dens Afgørelser skal træffes ved Stemmeflerhed.

Halvdelen af Omkostningerne for Kommissionen og de ved Folkeafstemningen opstaaede Udgifter skal bæres af Tyskland.

2. — Stemmeret skal tilstaas enhver Person, uden Hensyn til Køn, som opfylder følgende Betingelser:

a) At have fuldendt det 20. Leveaar paa den Dag, nærværende Traktat træder i Kraft.

b) At være født i den Zone, som er undergivet Folkeafstemning, eller at være bosat deri fra en Dato, som ligger før 1. Januar 1900, eller at have været udvist derfra af de tyske Myndigheder uden at have bevaret sin Bopæl deri.

Enhver skal stemme i den Kommune, hvor han er bosat, eller hvorfra han stammer.

Militærpersoner, Officerer, Underofficerer og Soldater i den tyske Hær, som stammer fra den Zone i Slesvig, der er underkastet Folkeafstemningen, skal sættes i Stand til at begive sig til det Sted, hvorfra de stammer, for dér at deltage i Afstemningen.

3. — I det Afsnit af den rømmede Zone, som ligger Nord for en Linje fra Øst til Vest (angivet ved en rød Streg paa Kortbilag Nr. 3),

som gaar Syd om Øen Als og følger Midterlinjen af Flensborg Fjord,

forlader Fjorden paa et Punkt, der ligger omtrent 6 Kilometer Nord for Flensborg, og følger det Bækløb opad, som gaar forbi Kobbermølle indtil et Punkt Nord for Nyhus,

løber Nord for Padborg og Ellund og Syd for Frøslev for derpaa at naa Østgrænsen af Tønder Amt (Kreis) paa det Punkt, hvor denne træffer sammen med Grænsen mellem de tidligere Jurisdiktioner Slogs og Kær Herred,

følger denne sidste Grænse lige til Skelbæk,

følger med Strømmen Skelbæk (Gammel Aa), derefter Sønderaa’s og Vidaa’s Løb lige til det Knæ paa denne sidste, som befinder sig omtrent
15oo Meter Vest for Rudbøl,

vender sig mod Nordvest for at naa Vesterhavet Nord for Sieltoft,

derfra løber Nord om Øen Sild,

skal den ovenfor nævnte Afstemning finde Sted senest tre Uger efter, at Landet er rømmet af de tyske Tropper og Myndigheder.

Resultatet af Afstemningen skal bestemmes ved Flertallet af Stemmer i det hele Afsnit. Dette Resultat skal ufortøvet af Kommissionen bringes til de allierede og associerede Hovedmagters Kundskab og forkyndes.

Hvis Afstemningen falder ud til Gunst for en Genindlemmelse af dette Omraade i Kongeriget Danmark, har den danske Regering, efter Aftale med Kommissionen, Ret til at lade det besætte af sine militære og administrative Myndigheder umiddelbart efter denne Forkyndelse.

4. — I det Afsnit af den rømmede Zone, der ligger Syd for det tidligere angivne Omraade og Nord for en Linje, der udgaar fra Østersøen, 13 Kilometer fra Flensborg og ender Nord for Øerne Oland og Langenes, skal der skrides til Afstemning senest fem Uger efter, at Afstemningen har fundet Sted i første Afsnit.

Afstemningsresultatet skal fastslaas for hver Kommune (Gemeinde) efter Stemmeflertallet i hver Kommune.

Artikel 110

Indtil Grænsen er bleven endelig fastsat i Marken, vil de allierede og associerede Hovedmagter fastslaa en Grænselinje draget paa Grundlag af Afstemningsresultatet efter Forslag af den internationale Kommission, idet de tager Hensyn til Lokaliteternes særlige geografiske og økonomiske Forhold.

Fra dette Øjeblik kan den danske Regering lade disse Territorier besætte af danske civile og militære Myndigheder, og den tyske Regering kan indtil den nævnte Grænselinje genindsætte de civile og militære Myndigheder, som den havde trukket tilbage.

Tyskland erklærer, at det til Fordel for de allierede og associerede Hovedmagter giver endeligt Afkald paa enhver Højhedsret over de Omraader af Slesvig, der ligger Nord for den Grænselinje, der er fastslaaet, som ovenfor nævnt. De allierede og associerede Hovedmagter vil overgive de nævnte Territorier til Danmark.

Artikel 111

En Kommission bestaaende af syv Medlemmer, af hvilke de fem skal vælges af de allierede og associerede Hovedmagter, et af Danmark og et af Tyskland, skal træde sammen inden fjorten Dage, efter at det endelige Afstemningsresultat er fastslaaet, for paa Stedet at fastsætte Grænsen.

Afgørelserne skal tages efter Stemmeflerhed og være bindende for begge interesserede Parter.

Artikel 112

Alle Indbyggerne i det Omraade, der vender tilbage til Danmark, erhverver uden videre, med Fortabelse af den tyske Statsborgerret, det danske Indigenat [Indfødsret].

Dog kan Personer, der først efter 1. Oktober 1918 har bosat sig i dette Omraade, kun med den danske Regerings Godkendelse erhverve dansk Indfødsret.

Artikel 113

Indtil to Aar efter den Dag, paa hvilken Suveræneteten over hele det Omraade eller den Del af de Omraader, inden for hvilke der finder Folkeafstemning Sted, falder tilbage til Danmark, har enhver over 18 Aar gammel Person, som er født i de til Danmark tilbagefaldende Omraader, men som ikke har Bopæl i disse, og som har tysk Indfødsret, Ret til at optere for Danmark;

og enhver over 18 Aar gammel Person, som har sin Bopæl i de Omraader, der vender tilbage til Danmark, Ret til at optere for Tyskland.

Ægtemandens Option omfatter ogsaa Hustruens, og Forældrenes Option omfatter ogsaa Børn under 18 Aar.

Personer, der har gjort Brug af den ovenfor omtalte Optionsret, skal inden for de næste tolv Maaneder flytte deres Bopæl til den Stats Omraade, for hvilken de har opteret.

Det staar dem frit for at bevare deres faste Ejendom paa den anden Stats Omraade, i hvilken de havde Bopæl før Optionen. De kan medføre deres Løsøre af enhver Art. Herfor paalægges der dem hverken Ud- eller Indførsels-Afgifter.

Artikel 114

Omfanget eller Arten af de finansielle eller andre Byrder, som paahviler Tyskland eller Preussen, hvoraf Danmark skal bære en Andel, fastsættes i Overensstemmelse med Artikel 254 i Afsnit IX (finansielle Bestemmelser) i nærværende Traktat.

Ved særlige Bestemmelser skal alle andre Spørgsmaal afgøres, som maatte opstaa ved den fuldstændige eller delvise Tilbagelevering til Danmark af de Omraader, hvis Prisgivelse Traktaten af 30. Oktober 1864 havde paalagt Danmark.

Artikel 254

De Magter, til hvem tyske Territorier er overdraget, skal under Hensyntagen til de i Artikel 255 fastsatte Bestemmelser paatage sig at betale:

1. En Del af det tyske Riges Statsgæld pr. 1. August 1914, beregnet efter Forholdet mellem Gennemsnittet i de tre Finansaar 1911, 1912 og 1913, af saadanne Indtægter fra det overdragne Landomraade, og Gennemsnittet i de samme Aar for hele det tyske Rige af saadanne Indtægter, som Erstatnings-Kommissionen maatte anse for bedst egnet til at repræsentere de paagældende Territoriers Betalingsævne.

2. En Del af den paa den tyske Enkeltstat, til hvilken det afstaaede Territorium hørte, pr. 1. August 1914 hvilende Gæld, fastsat i Overensstemmelse med de ovenfor anførte Grundsætninger. Disse Dele skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen.

Den Maade, paa hvilken den saaledes overtagne Forpligtelse skal afvikles, saavel med Hensyn til Kapital som Renter, skal fastsættes af Erstatnings-Kommissionen. Dette kan bl. a. ske paa den Maade, at den Magt, til hvilken Omraadet afstaas, overtager Tysklands Forpligtelse for den tyske Gæld, som ejes af dets Undersaatter. Men hvis Afviklingen medfører Betaling til den tyske Regering, skal saadan ske til Erstatnings-Kommissionen som Afdrag paa de Summer, der skyldes for Erstatningen, saalænge nogen Del heraf henstaar ubetalt.

Artikel 256

De Magter, til hvem tyske Landomraader overdrages, skal erhverve alle de deri beliggende Ejendomme og Besiddelser-, som tilhører det tyske Rige eller de tyske Enkeltstater, og Værdien af disse Erhvervelser fastsættes af Erstatnings-Kommissionen og skal af den Stat, der erhverver Omraadet, betales til Erstatnings-Kommissionen, der krediterer den tyske Regering for Beløbet som Afdrag paa de Summer, der skyldes paa Erstatningen.

I Overensstemmelse med nærværende Artikels Formaal skal det tyske Riges og de tyske Enkeltstaters Ejendom og Besiddelser anses for at indbefatte al Kronens, Rigets og Enkeltstaternes Ejendom samt den tidligere tyske Kejsers og andre kongelige Personers Privatejendom.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

28. juni 1919. Politisk debat om 3. zone og den nye ministerudnævnelse

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Paa Mødet 28. Juni 1919 forelagde Formanden, J. C. Christensen, følgende Dagsorden:

Det konservative Folkepartis Medlemmer i det politiske Forhandlingsudvalg stiller Forslag om, at Udvalget;

1, retter en Opfordring til Ministeriet om at virke for, at de oprindelige Evakueringsbestemmelser for 3. Zone kan blive bragt til Udførelse;

2, udbeder sig Oplysning om, med hvilken Hjemmel den danske Gesandt i Paris har udtalt, at Danmark vilde nægte at modtage 3. Zone, selv om denne stemte dansk;

3, og Oplysning om, hvad Ministeriet har foretaget eller vil foretage, saafremt Svaret paa Punkt 2) maatte blive, at Hjemmel savnes;

4, Ministerudnævnelsen.

Formanden gav derpaa Ordet til Piper, der motiverede Spørgsmaalet under Punkt 1 med, at Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone var gledet ud af Fredstraktaten, og at dette vilde virke uheldigt i 2. Zone. Han spurgte om, hvad Regeringen vilde gøre?

H. P. HANSSEN: Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone er utvivlsomt gledet ud ved en Uagtsomhed. Efter min personlige Opfattelse kan det ikke ændres nu. Men endnu staar der i Fredstraktaten, at Overpræsidenten skal træde tilbage. Altsaa maa den internationale Kommission i nogen Grad faa Indseende med 3. Zone. At 3. Zone er bortfaldet som Afstemningsomraade, vil have den for Danskerne heldige Indflydelse, at et betydeligt Antal tyske Vælgere i Flensborg, som er født i 3. Zone, mister deres Valgret. Et andet Spørgsmaal er, om de Allieredes Flaade og eventuelt Besættelse af Landet vil yde gavnlig eller skadelig Indflydelse paa Danskhedens Stilling? I Flensborg er der et dansk Mindretal og et tysk Mindretal og et stort indifferent Centrum, der svinger frem og tilbage, efter som Begivenhederne veksler.

Hvorledes vil det virke, naar der landsættes et Par Tusinde Tropper af de Allierede? Man maa huske, at Hundreder af Borgerne har kæmpet med disse allierede Soldater som Dødsfjender. Det kan virke irriterende paa Borgerne at se de sejrrige Soldater, og det kan faa en for os uheldig Indflydelse.

NIELS NEERGAARD var enig med H. P. Hanssen i, at Bestemmelsen om Evakueringen af 3. Zone ved en Fejltagelse var bortfaldet, og mente, at der næppe var noget at gøre derved. Han ønskede dog, at Ministeriet gjorde den internationale Kommission opmærksom paa Sagen. Han ønskede, at Regeringen skulde søge udvirket, at ingen militær eller embedsmæssig Paavirkning fandt Sted indenfor 2. Zone.

Efter at Piper havde erklæret, at han intet Svar havde faaet, gik man over til Dageordenens Punkter 2 og 3. Udenrigsministeren udtalte bl. a .:

. . . Bernhoft var berettiget til at fremsætte de Udtalelser, han havde fremsat overfor den amerikanske Delegerede. Gesandten har opført sig fuldkommen korrekt. Der har ikke for mig været Grund til at foretage noget. Det er den Modtagelse, det danske Folk har givet 3. Zone, der har ændret Fredstraktaten.

Folketingsmand ABRAHAMSEN (Kons.): Ministeren godkender altsaa fuldstændig Gesandtens Handlemaade. De konservative maa protestere herimod. Beslutningerne, som toges paa Rigsdagsmødet 12. Maj, giver ikke Bemyndigelse for Gesandten til at optræde, som han har optraadt. Gesandten har overtraadt sin Bemyndigelse.

UDENRIGSMINISTEREN: Det vil være vanskeligt at tilfredsstille det konservative Folkeparti. Det stillede sig jo udenfor 12. Maj.

ABRAHAMSEN: Mener Neergaard, at Resolutionen af 12. Maj giver Gesandten Berettigelse til at optræde, som han har gjort?

NEERGAARD: Nej, det var ikke vor Mening, at der skulde fremkomme en saadan Udtalelse overfor Fredskonferencen.

Man gik derefter over til Punkt 4:

PIPER: Hvorledes er det gaaet til med den sidste Ministerudnævnelse?

STATSMINISTEREN: Ministerudnævnelsen er foregaaet paa normal Maade. Gennem det Kriegerske Udvalg er der gjort et godt Arbejde til at forberede Genforeningen. Men der mangler et Centrum for Arbejdet — et Ministerium og en Minister. Det var endvidere ønskeligt, at Sønderjyderne saa hurtigt som muligt fik en Mand ind i Regeringen og Rigsdagen. Der var ingen Tvivl om, hvem Manden skulde være. Det er jo et ganske umuligt Krav, at der skulde have været ført Forhandlinger om en Ministerudnævnelse forud. Der maatte ikke mindst i dette Tilfælde være Tale om særlig Diskretion.

PIPER udtalte, at han ikke vilde rette nogen Anke mod den sønderjydske Minister. Men den Maade, Udnævnelsen var foregaaet paa, havde været stødende. Der var gjort et stort Arbejde af det Kriegerske Udvalg, og det Arbejde var planlagt her i Udvalget.

STATSMINISTEREN: H. P. Hanssen er en Mand, der er indtraadt i Ministeriet for at lede et bestemt Arbejde. Han er ikke indtraadt som Partiminister. Det kunde godt tænkes, at han blev siddende som Sønderjydsk Minister ogsaa i et andet Ministerium.

Efter at Niels Neergaard havde udtalt sig i Tilslutning til Piper, og efter at der yderligere var vekslet nogle korte Bemærkninger, gav Formanden Ordet til H. P. Hanssen.

H. P. HANSSEN: Jeg savner Forudsætninger for at bedømme de her fremsatte Udtalelser og skal afholde mig derfra. Om min Stilling i Ministeriet og mine Grunde til at modtage Udnævnelsen skal jeg sige følgende . . .

Taleren oplæste her en i Dagbi. Hejmdal (Aabenraa), 26. Juni, offentliggjort Redegørelse for sine Bevæggrunde, i hvilken han udførligt omtalte de Sager, som den forestaaende Genforening maatte kræve behandlet snarest, og som forpligtede ham til under de førnævnte Forbehold at modtage Stillingen som Minister for sønderjydske Anliggender.

Derefter fortsatte H. P. Hanssen:

Jeg har ikke villet paatage mig det Ansvar under disse Forhold at afvise Anmodningen, der blev rettet til mig. Jeg har staaet i Arbejdet i 30 Aar. Jeg har nøje Kendskab til Landet og alle dets Forhold, jeg har et stort personligt Kendskab til Befolkningen, og jeg har dog ogsaa nogen parlamentarisk Erfaring. Naturligvis savner jeg noget Kendskab til dansk Administration og dansk Lovgivning. Med ærlig og redelig Vilje er jeg mødt frem til min Opgave, og jeg beder Dem om, at De fra alle Sider støtter mig i mit store Arbejde. Jeg vil gøre det aabent og loyalt overfor alle Partier og opgiver ikke Haabet om, at det vil lykkes at vinde alles Tilslutning. Jeg er Æresmedlem af den nordslesvigske Vælgerforening og har saaledes stadig Sæde og Stemmeret i den og vil benytte mig deraf.

I Udvalgets næste Møde 10. Juli 1919 oplæste Formanden, Fr. Borgbjerg, følgende Brev, dat. 28. Juni, som han havde faaet tilstillet fra den i forrige Maaned fungerende Formand, og som var undertegnet af E. Piper:

Det konservative Folkeparti har paa et i Dag afholdt Partimøde enstemmig besluttet at trække sine Repræsentanter ud af Rigsdagsp. pol. Forh. Udv., hvilket jeg herved bringer til den ærede Formands Kundskab.

Formanden erklærede derefter Rigsdagsp. pol. Forh.-Udv. for opløst.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

27. juni 1919. “Fy for fanden!” Tysk advarsel mod at begå højforræderi!

Det tyske Udvalg om Agitationen for 3. Zone
Udvalget offentliggjorde 27. Juni 1919 følgende Opraab (Grænsev., I, 493):

Advarsel mod Højforræderi!

I Flensborg blev der igaar i en med Dannebrog smykket Sal afholdt et Møde, som skulde forberede Udskillelsen af 3. Zone fra Tyskland og dens Udlevering til Danmark. Det vedtoges at gøre et Forsøg paa endnu at opnaa en Afstaaelse af Slesvig til Danmark og i det Øjemed at samle saa mange Underskrifter som muligt i 3. Zone.

Mænd, der hidtil har gjort Krav paa at kaldes Tyskere, undser sig altsaa ikke ved, af den laveste Egenkærlighed, sammen med de danske Chauvinister og Tysklands Fjender, under Dannebrog at smede højforræderiske Planer. Danmark har med et haanende Smil afvist 3. Zone; disse Hædersmænd kaster sig imidlertid paany i deres Angst for deres Krigsvinding, for usselt Mammons Skyld, paa en paatrængende Maade i Danskernes Favn. Fy for Fanden!

I de kommende Dage vil 3. Zone af disse Folk blive oversvømmet med Petitioner. Vi advarer indtrængende Befolkningen imod at underskrive og lade sig indfange af Wall’s og Fællers smudsige Planer. Ved disse Folks Rumlerier drejer det sig om Højforræderi eller om Forberedelse dertil, og hvem der støtter og fremmer disse Bestræbelser ved sin Underskrift, gør sig ligeledes skyldige i denne Forbrydelse. Hvem der indsender sit Navn til Mellemslesvigsk Udvalg, udleverer sig og sin Ære til Tysklands værste Fjender.

Vi advarer endnu en Gang enhver imod den Daarskab, der ventes af ham, og som desuden under ingen Omstændigheder kan føre til et Resultat, og tilraader med Foragt at kaste denne Lap for Landsforrædernes Fødder.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

26. juni 1919. Sydslesvigske tilhængere af Dannevirkelinjen retter en sidste appel mod Frankrig

Fredskomitéens øverste Raad opretter »den eksekutive Komité«
Øverste Raad traf 26. Juni 1919 følgende Beslutning:

Det besluttes at udnævne en Komité til at overvaage Udførelsen af Bestemmelserne i Traktaten med Tyskland. Komitéen skal sammensættes af en Repræsentant fra hver af Stormagterne.

Komitéen fik følgende Sammensætning: Amerikas Forenede Stater: John Foster Dulles; det Britiske Rige: Sir Eyre Crowe (med Aker s Douglas som Suppleant); Frankrig: André Tardieu (med Jules Laroche og Louis Aubert som Suppleanter) ; Italien: Vittorio Scialoja
(med Ricci Busatti som Suppleant); Japan: Otchiai.
Komiteen holdt sit første Møde 5. Juli s. A.

Sydslesvigske Petitioner til Fredskonferencen
I Slutn. af Juni — Datoen kan ikke nærmere angives — modtog Fredskonf. fra »Delegerede fra Ejdersted og Husum Amter« en Petition, i hvilken det bl. a. hed:

En Deling af Slesvig, hvor Grænsen end trækkes, vil altid gribe dybt ind i Landets folkelige og økonomiske Tilværelse. Slesvigs oprindelige og naturlige Grænse er og har altid været Ejderen-Danevirke-Sli. Vi vilde føle det som en skrigende Uretfærdighed, hvis kun en Del af det gamle Hertugdømme Slesvig, Preussen i 1864 voldeligt erobrede, skulde faa Lov til at bestemme sin Skæbne.

Vi undertegnede Mandatarer er overbevist om, at den største Del af Befolkningen vilde slutte sig til vort Ønske, hvis den havde Ret til frit at udtale sig.

Vi er ligeledes fuldt og fast overbevist om, at hvis efter en Folkeafstemning Danevirke-Zonen blev knyttet til Danmark, saa vilde Indbyggerne faa en retfærdig Behandling og blive loyale Borgere i Danmark, og Zonens Genforening med Danmark vilde ikke fremkalde Irredentisme.

Paa o. samme Tidspunkt modtog den franske Regering fra »politiske Mænd i 3. Zone« en Henvendelse, som bl. a. udtaler:

Vi undertegnede Delegerede, tilhørende alle politiske Partier indenfor Befolkningen i 3. Zone, henvender os i denne Befolknings Navn til Frankrigs Regering, Senat og Deputeretkammer, som Repræsentanter for de allierede og associerede Magter, med Anmodning om, at der atter maa blive tilstaaet 3. Zone den Ret, som ikke er bleven nægtet nogen Grænsebefolkning — Retten til som frie Mænd at afgøre vor Fremtidsskæbne.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

24. juni 1919. H. P. Hanssen udnævnes til minister

H. P. Hanssen i Ministeriet Zahle
Statstidende, 27. Juni 1919.

Paa Statsministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har det under 24. d. M. behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at udnævne fhv. Redaktør Hans Peter Hanssen (Nørremølle), boende København, til Minister uden Portefeuille.

Samtidig med Udnævnelsens Bekendtgørelse offentliggjorde Hejmdal (Aabenraa) 25. Juni 1919 følgende Brevveksling mellem Statsminister C. Th. Zahle og H. P. Hanssen:

Zahle til H. P. Hanssen, 8. Maj

Det er Dem bekendt, at de Forhandlinger og Forberedelser, som vi har ført og foretaget her i Kongeriget med Genforeningen mellem alle Danske for Øje, er ført saa vidt frem, at der nu maa tages en Bestemmelse om disse Sagers Ledelse fra det Øjeblik, Præliminærfreden er undertegnet.

Under Henvisning hertil tillader jeg mig at anmode Dem om at ville indtræde i den danske Regering som Minister u. P. fra Præliminærfredens Afslutning og overtage Ledelsen af de sønderjydske Sager.

Jeg gør udtrykkelig opmærksom paa, at det er mig bekendt, at den Tanke er fremme, at de sønderjydske Repræsentanter i den danske Rigsdag i den første Tid vil holde sig udenfor Partierne, og at jeg kan forstaa dette.

I Deres Indtræden i Ministeriet vil jeg derfor ikke se nogen partipolitisk Tilslutning til Ministeriets og Det radikale Venstres Politik. De vil i politisk Henseende være fuldstændig frit stillet; dette ønsker jeg udtrykkelig at sige i samme Øjeblik, som jeg henvender mig til Dem om Indtrædelse i Ministeriet.

De skal efter min Mening i Ministeriet repræsentere den Indsigt i Sønderjyllands Forhold i Henseende til Personer, Lovgivning, Administration o. s. v., som er i høj Grad paakrævet i Danmarks Regering især i den vanskelige Overgangsperiode, hvis Genforeningens Værdi skal komme til at svare til Forventningerne fra begge Sider.

Det er ud fra Overbevisningen om, at De er den rette Mand til at lede det store Genforeningsarbejde som Minister for de sønderjydske Forhold, at jeg anmoder Dem om at paatage Dem dette Hverv, som jeg stoler trygt paa, at De vil kunne beklæde til den største Gavn for hele det danske Folk. Deres Ministerium vil blive hørt over og derigennem øve Indflydelse paa alle de Anliggender i Administration og Lovgivning, som berører det danske Sønderjyllands Forening med Danmark.

I Tillid til, at dette, efter Deres Deltagelse i de mange Forhandlinger vil være tilstrækkeligt for Dem til at forstaa Stillingen og dens store Betydning, tør jeg indskrænke mig til disse Linjer, idet jeg sluttelig udtaler Haabet om snarest muligt at modtage et gunstigt Svar fra Dem.

H. P. Hanssen til Zahle, 9. Maj

Maa jeg takke Statsministeren for den store Tillid, De viser mig ved at anmode mig om at indtræde i den danske Regering som Minister u. P. fra Præliminærfredens Afslutning for at overtage Ledelsen af de sønderjydske Sager.

Statsministeren gaar meget rigtigt ud fra, at der i Sønderjylland er Tanker fremme om, at de sønderjydske Repræsentanter i den danske Rigsdag i den første Valgperiode, som vil omfatte den vanskelige Overgangstid og stille dem over for en Mangfoldighed af særlige sønderjydske Opgaver, bør holde sig uden for Partierne. Da jeg personlig deler denne Opfattelse, vilde det være en nødvendig Forudsætning for min Indtræden i Ministeriet, at den ikke vilde kunne opfattes som en partipolitisk Tilslutning til et enkelt Partis Politik.

Efter at enhver Misforstaaelse i denne Henseende paa Forhaand er udelukket med Statsministerens klare Udtalelser, som udtrykkelig konstaterer, at jeg som Minister u. P. vil være fuldstændig frit stillet i politisk Henseende, føler jeg mig med Henblik paa de vigtige sønderjydske Interesser, der er at varetage i Overgangstiden, forpligtet til at følge Anmodningen. — Jeg forudsætter, at min Stilling og Kompetence bliver nærmere fastsat, inden Udnævnelsen foreligger.

Skulde jeg i den indflydelsesrige Stilling, jeg derved vil komme til at indtage, kunne bidrage til, at Danskheden i Sønderjylland styrkes, at det danske Folks Interesser fremmes, og at Rigets Fremtid sikres, vilde mine brændende Ønsker gaa i Opfyldelse.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

23. juni 1919. “Såfremt 3. Zone ikke rømmes, vil det uundgåeligt udøve sin virkning i 2. Zone, hvor stemmefriheden vil blive påvirket til skade for den danske befolkning”

Grev Holstein til Fredskonferencen om Rømningen
Grev Bent Holstein tilstillede 23. Juni 1919 Fredskonf.s Præsident følgende Skrivelse:

Som befuldmægtiget for Mellemslesvigsk Udvalg, hvis Sæde er Flensborg, og som eneste Repræsentant i Paris for Mellem- og Sydslesvigs Indbyggere, der, overensstemmende med de Rettigheder, Konferencen har anerkendt og indskrevet i de 7. Maj til Tyskerne overleverede Fredsbetingelser, kræver at faa Adgang til ligesom de øvrige Slesvigere at afgøre deres fremtidige Skæbne ved en Folkeafstemning, tillader jeg mig, idet jeg appellerer til Deres høje Autoritet og Deres Retfærdighedsaand, at henlede Konferencens Opmærksomhed paa følgende Forhold:

I de allierede og associerede Magters Svar til den tyske Delegations Bemærkninger om Fredsvilkaarene udtales i Afsnit XII (Slesvig)…

Grev Holstein anfører her Indholdet af den under No 181 anførte Svarskrivelse og fortsætter:

Det fremgaar udtrykkelig af denne Tekst, at selv om Konf. efter den
danske Regerings Anmodning har ment at maatte ophæve sin tidligere Beslutning, indskrevet i Traktaten af 7. Maj, om at udstrække Folkeafstemningen til en 3. slesvigsk Zone, saa har Konf. dog fastholdt sin Bestemmelse om, at Tyskerne skulde rømme denne 3. Zone indtil Linjen Sli—Ejder. Fredstraktatens ændrede Tekst (No. 192, Art. 109) bærer imidlertid intet Spor af denne Rømning, som synes at skulle standse ved 2. Zones Sydgrænse.

Der foreligger her en tydelig Modsigelse, som næppe kan skyldes andet end en Redaktionsfejl.

Jeg tillader mig da indtrængende at henlede Opmærksomheden paa de alvorlige Følger, den begaaede Fejltagelse vilde kunne drage efter sig, hvis den ikke blev rettet. Saafremt 3. Zone ikke rømmes, vil det uundgaaeligt udøve sin Virkning dels i 2. Zone, hvor Stemmefriheden vil blive paavirket til Skade for den danske Befolkning, dels ogsaa i 3. Zone, hvor de Mænd, som har taget til Orde for Tilslutning til Danmark, værgeløst udleveres til Tyskernes Hævn og Vilkaarlighed.

Ligeledes vilde der derved beredes fædrelandssindede Kredse i Danmark og Nordslesvig en dyb Skuffelse, idet et Landomraade, som i Tusind Aar har været dansk, uden Forbehold og uden Nødvendighed vilde blive overladt Preussen.

Grev Holstein’s Skrivelse blev 27. s. M. videreséndt til F. K.s eksekutive Komité.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

22. juni 1919. Skal de solgte statsejendomme i Nordslesvig bruges som tyske støttepunkter efter afståelsen?

Den danske gesandt i Paris Bernhoft til Fredskommissionen om Salg af preussiske Statsejendomme

Den danske Gesandt gjorde opmærksom paa, at den tyske Regering siden Oktober Maaned 1918 meget vel havde vidst, at en Del af det slesvigske Territorium vilde gaa tabt for det ved Freden med de sejrrige all. og assoc. Magter, og at den tyske Regering derfor ikke frit kunde raade over de Statsejendomme, der findes paa det
nævnte Landomraade. Den danske Gesandt gjorde yderligere gældende, at fra det Øjeblik (7. Maj), den tyske Regering var blevet bekendt med Traktatens Artikel 256, paahvilede der den juridisk Forpligtelse til ikke at disponere over Statsejendommene. Ikke desto mindre havde den tyske Regering i Begyndelsen af Juni til et tysk Konsortium solgt Marine-Etablissementerne ved Sønderborg, og der var Grund til at tro, at de vilde blive anvendt til Skibsværfter.

Herefter citeres, anf. Sted, Notens Tekst saaledes:

Tyskerne sigter paa et dobbelt Maal: dels at genopbygge deres Handelsflaade paa neutral Grund for derved at undgaa Forpligtelsen til at bygge Skibe for de Allierede, og dels at bevare tyske Interesser og en tysk Arbejderbefolkning i Slesvig. Navigationsskolen i Aabenraa er af den preussiske Regering overdraget et tysk Konsortium, og det samme er sket med Gymnasierne i Haderslev og Sønderborg. I disse sidste Tilfælde drejer det sig ikke om økonomiske, men om politiske Interesser, nemlig Opretholdelsen af Støttepunkter for Tyskheden. Paa denne Maade vilde de smaa tyske Mindretal komme i Besiddelse af fuldt færdige Skoler, medens den danske Regering vilde blive nødt til at bygge nye Skoler til den i langt overvejende Grad danske Befolknings Børn.

I Haderslev har Tyskerne søgt at sælge Kasernen til en Berliner, men Byraadets danske Gruppe har indtil nu kunnet hindre, at Sagen blev afgjort. I Følge Efterretninger, vi har Grund til at anse for rigtige, er flere Stats-Domæner afstaaet til tyske Forpagtere eller tyske Landmænd, ligeledes i den Hensigt at bevare Arnesteder for Tyskheden.

Saafremt Deres Excellence deler den Opfattelse, der almindelig gøres gældende i Danmark, nemlig at disse Salg eller Afstaaelser ikke er gyldige, tillader jeg mig at bede Dem tage under Overvejelse, om det ikke vilde være den høje Konference muligt at træffe Foranstaltninger, hvorved de kan blive erklæret ugyldige.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

21. juni 1919. Er Tyskland i gang med at sælge al statslig ejendom i Nordslesvig til spotpris?

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Mødet 21. Juni 1919 aabnedes af Formanden, J. C. Christensen, som forelagde følgende Dagsorden:

J. C. CHRISTENSEN: Man udbeder sig en Oversigt over de Forhandlinger, der gennem vor Gesandt i Paris er ført angaaende 3. Zone, herunder en
Meddelelse om, hvilke Instruktioner Gesandten m. H. t. denne Sag har
modtaget fra Regeringen?

Det konservative Folkepartis Medlemmer stiller Forslag om, at det politiske Udvalg retter følgende Forespørgsel til Statsministeren:

»Har Ministeriet erfaret, at den tyske Regering eller tyske Myndigheder
bortsælger Statsejendomme i Nordslesvig til tyske Privatpersoner
eller Institutioner? Har Ministeriet i saa Fald foretaget sig noget i den Anledning?«

Formanden gav derpaa Ordet til Udenrigsministeren, som gjorde udførlig
Rede for de Forhandlinger, der var førte mellem Udenrigsministeren
og Gesandtskabet i Paris og mellem Gesandten og Fredskonf. angaaende
den foreslaaede, men atter opgivne Afstemning i 3. Zone. Udenrigsministeren gjorde Udvalget bekendt med de Telegrammer og Instruktioner, der var sendt Gesandten, og med hans Beretninger fra Paris, saa vel som hans Henvendelse til Fredskonf.s Præsident, Hr. G. Clemenceau.

Udenrigsministeren gjorde derefter Rede for det Tilbud, der i de tyske
Modforslag blev gjort om en Ordning af den dansk-tyske
Grænse, og sluttede med en Bemærkning om, at Gesandten havde følt sig
noget svagt understøttet herhjemmefra. Men det kunde forsvares. Hovedsagen maatte være det danske Folks Holdning. Det var bedre at tale ud af Vinduet end gennem Noter i denne Sag.

Forsvarsministeren mente, at Kammerherre Bernhoft maatte huske forkert angaaende Evakueringen. Fra dansk Side havde man kun ønsket Evakuering faa km Syd for den sydlige Afstemningslinie.

Man gik derefter over til Dagsordenens andet Punkt.

Statsministeren besvarede de stillede Spørgsmaal derhen, at Udenrigsministeriet 30. Maj havde modtaget Telegram fra Gesandten i Paris. Gennem Breve fra Rigsdagsmd. H. P. Hanssen til det af Kammerherre Krieger ledede Udvalg erfarede man først i Juni, at det virkelig forholdt sig saaledes. Der afsendtes da Telegram til Gesandten i Paris desangaaende. Gaardejer P. Grau kom her til Byen og søgte i denne Anledning Statsministeren. Han udtalte sin Tilfredshed med det Skridt, Regeringen havde taget i Sagen. Det var netop, hvad man i Sønderjylland havde ønsket.

Forsvarsministeren oplyste, at Andreas Grau havde søgt ham og meddelt, at en Sæbefabrikant fra Neumünster vilde købe hele Marinestationen i Sønderborg. Andreas Grau havde spurgt, om den danske Stat ikke kunde købe Marinestationen? Ministeren havde svaret, at det ikke lod sig gøre.

Piper forespurgte, om ikke saadanne Køb, som er foretagne, kunde
annulleres?

Udenrigsministeren bemærkede hertil: Danmark har ingen Ret. Vi kan
angive — det er ikke noget smukt Ord — vi kan gøre Ententen opmærksom
paa, hvad der foregaar.

Formanden hævede derefter Mødet.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

16. juni 1919. Det franske udenrigsministerium bekræfter opgivelsen af afstemning i 3. zone

Bernhoft til Udenrigsministeren
Telegram, dat. Paris 16. Juni 1919:

Det franske Udenrigsministerium bekræfter Opgivelsen af 3. Zone.

F. K.s »Svar-Kommission« og Slesvig
I Følge det øverste Raads Beslutning skulde de all. og assoc. Magters (trykte) Svar paa de tyske Modforslag og Traktatens endelige Tekst (ligeledes trykt) overleveres den tyske Delegation (Mandag) 16. Juni. I Løbet af (Søndag) 15. s. M. holdt da den Komm. (»Svar-Kommissionen«), under Forsæde af André Tardieu, som havde faaet til Opgave at give disse to Aktstykker deres endelige Form, tre Møder, som med et Par korte Afbrydelser varede sytten Timer, fra Kl. 9 Søndag til Kl. 5 Mandag Morgen. Efterhaanden som Teksterne blev bragt i Overensstemmelse med det øverste Raads Afgørelser, sendtes de i Trykkeriet (det franske Statstrykken, Imprimerie nationale), som derefter sendte de forskellige Korrekturer til Rettelse og Kontrol.

I Svar-Noten (fransk: Mémoire; tysk: Mantelnote) hed det bl. a .:

De Landomraader, som man nu foreslaar at overføre fra Tyskland til Danmark og Belgien, er for en stor Del tagne med Vold af Preussen; og ingen Overdragelse vil finde Sted, med mindre den fremtræder som Resultat af Befolkningens egen Afgørelse; denne Afgørelse skal træffes under saa betryggende Forhold, at Stemmeafgivningens Frihed bliver fuldstændig.

Senere i Svar-Noten udtaltes særlig om Slesvig følgende:

Hvad angaar Slesvig, som i 1864 blev Danmark frataget af Preussen, da har Preussen i Prag-Freden af 1866 lovet, at Befolkningerne i de nordlige Egne skulde blive afstaaede til Danmark, hvis de ved fri Afstemning udtalte Ønsket om Genforening med dette Land. Til Trods for Indbyggernes gentagne Gange fremsatte Ønsker har Preussen eller Tyskland aldrig truffet nogen Foranstaltning til Løftets Opfyldelse. Danmarks Regering og den slesvigske Befolkning har anmodet Fredskonferencen om at sikre Afholdelsen af en Folkeafstemning. Det er denne Sikkerhed, Traktaten fra nu af har tilvejebragt.

Efter den danske Regerings Andragende (requête) er der bleven truffet Forholdsregler til at lade Landomraadet indtil Ejderen o g Slien rømme af tyske Tropper og af de høje preussiske Embedsmand, samt ligeledes til at overdrage Landomraadets midlertidige Forvaltning og Ordningen af Folkeafstemningen til en upartisk international Kommission, som repræsenterer Norge, Sverige og de allierede og associerede Magter.

Som Følge af en Anmodning (demande), der er bleven forebragt af den danske Regering, er det blevet besluttet at fastsætte Grænserne for det Landomraade, paa hvilket Folkeafstemning skal finde Sted, i Overensstemmelse med denne Anmodning.

Paa Grundlag af den Folkeafstemning, der saaledes vil være at foretage, vil den internationale Kommission foreslaa en klar Grænselinje mellem Danmark og Tyskland, idet den ved dens Fastsættelse tager de geografiske og økonomiske Forhold i Betragtning.

Ved Sammenligning mellem denne Tekst og Teksten i No. 175 a vil det ses, at de ovenf. kursiverede Linjer er bleven staaende uændrede fra den danske Komm.s Affattelse, medens den øvrige Tekst er ændret i Overensstemmelse med det øverste Raads Beslutning af (Lørdag) 14. Juni Form. — Herom skriver André Tardieu:

»Trods alle Anstrængelser havde der [under de tre Møder Søndag og Mandag, 15. og 16. Juni] indsneget sig Fejl i Sidste-Korrekturen. Dette viste sig saaledes at være Tilfældet i den Del af Svaret til de tyske Delegerede, der omhandlede Slesvig. Traktatens Artikler var bleven rigtigt rettede, og 3. Zone var forsvundet baade som Rømnings- og som Afstemnings-Zone. Derimod blev det ikke rettidig opdaget, at i Svaret til Tyskerne, hvis Slutning om Folkeafstemningen var bleven ændret, angav den midterste Del som Rømnings-Grænse 3. Zones Sydgrænse, og denne Del var bleven staaende. Kort sagt: Traktaten og Svaret stemte overens, hvad Afstemnings-Grænsen angik. Men der var Uoverensstemmelse mellem Traktaten og Svaret, hvad Rømnings-Grænsen angik, idet Traktaten kun krævede tysk Rømning indtil anden Zones Sydgrænse, medens Svaret krævede tysk Rømning indtil 3. Zones Sydgrænse (Sli—Ejderen).«

Traktat-Forslaget overrækkes den tyske Delegation
Mandag 16. Juni 1919 Kl. 18,20 overrakte i Versailles Præsidenten for de all. og ass. Magters Fredskonference den tyske Delegation, under Forsæde af Rigsudenrigsminister, Grev Brockdorff-Rantzau, følgende Aktstykker:

1. En af Konferencens Præsident, Georges Clemenceau, undertegnet 182 Følgeskrivelse (lettre d’ envoi);
2. De allierede og associerede Magters Svarskrivelse (mémoire) paa de tyske Modforslag af 29. Maj;
3. Et trykt Eksemplar af Traktaten i den af de allierede og associerede Magter endelig vedtagne Form;
4. Konventionen om Militærbesættelserne af venstre Rhinbred.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

15. juni 1919. Ebert: “Jeg håber, at Danmark ikke lader sig lokke af vore modstanderes farlige tilbud”

Fr. Ebert til »Social-Demokraten«
Den tyske Rigspræsident tilsendte 15. Juni 1919 »Social-Demokraten« i Kbhvn. følgende Erklæring:

Den tyske Regering har, efter at Grundsætningen om Folkenes Selvbestemmelsesret i Tyskland har sejret over Fordringerne om en imperialistisk Magtpolitik, frivilligt erklæret sig beredt til at anvende denne Grundsætning paa de Dele af Slesvig, hvis Befolkning ønsker at høre til Danmark.

Desværre er dette Anliggende, der kun angaar Tyskland og Danmark, bleven taget op af Ententens Pariserkonference og bleven behandlet paa en Maade, der tilbagevises saavel i Danmark som i Tyskland, nemlig ikke efter Selvbestemmelses-Grundsætningen, fra hvilken begge Regeringer er gaaet ud, men efter den magtpolitiske Grundsætning, der tilstræber den størst mulige Formindskelse af Tyskland.

Hvor klart ogsaa den danske Regering har erkendt de heri liggende Uretfærdigheder og Farer, har den sidste Tids Taler af Ministrene Scavenius, Rode og Munch vist. Den socialdemokratiske Presse er vel i alle Lande, ogsaa i Entente-Landene, enig om, at den Danmark af Ententen tiltænkte Overtagelse af Omraader, som er beboet af en ren tysk Befolkning, maa ses som et Stykke gammel Kabinetspolitik og ikke som et Skridt henimod en paa demokratisk Grundlag hvilende Folkeforsoning. Det samme gælder den allerede ved sin Uensartethed som Uretfærdighed erkendbare Fremgangsmaade ved Folkeafstemningen, saaledes som denne fastsættes i Ententens Fredsforslag.

Det er klart, at en fra saadanne Uretfærdigheder udgaaende Nyregulering af den dansk-tyske Grænse ikke kan være Grundlag for den gode og venskabelige Forbindelse mellem Tyskland og Danmark, som det tyske Folk i fuld Oprigtighed ønsker. Hvad der i forrige Aarhundrede har forstyrret denne Forbindelse, var den danske Irredenta i Preussen. Jeg haaber, at Danmark ikke gennem vore Modstanderes farlige Tilbud lader sig lokke til at begaa den samme Fejl: at skaffe sig en tysk Irredenta i Danmark. En saadan Tilstand vilde for Danmark være endnu utaaleligere, end den omvendte Tilstand har været for Tyskland, og vilde kun forstyrre Forholdet mellem det tyske og det danske Folk.

Da vi imidlertid ikke vil en saadan Forstyrrelse, men ønsker en europæisk Nyordning, som forebygger enhver Folketvedragt og skaber Grundlag for en varig Folkefred, hører Entente-Fredsforslagets Bestemmelser angaaende Slesvig til dem, der gør os denne Fred utaalelig.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

14. juni 1919. Alligevel ikke folkeafstemning i den sydligste zone i Slesvig!

Fredskonferencens øverste Raad ændrer Traktatens slesvigske Bestemmelser

Paa det øverste Raads Møde 14. Juni 1919 forelagde Sekretæren, Sir Maurice Hankey, den danske Kommissions Udkast til Svaret til den tyske Delegation. Der faldt derefter følgende Udtalelser:

PRÆSIDENT WILSON: Jeg maa sige Dem, at vi nylig har sendt en ny Gesandt for de Forenede Stater til Danmark. Danskerne har straks overfor ham tilkendegivet deres Bekymringer i Anledning af Folkeafstemningen i Sydslesvig, der, siger de, gaar ud over, hvad de har anmodet om.

LLOYD GEORGE: Jeg erkender, at Teksten af 7. Maj giver os Udseende af, at vi har været mere optagne af at fratage Tyskland Landomraader end af at gøre en utvivlsom Uret god igen. Danskerne bønfalder os om ikke at give dem denne sydlige Del af Slesvig. Jeg foreslaar at slette den 3. Folkeafstemnings-Zone.

WILSON: Ogsaa jeg foreslaar at slette Folkeafstemningen i den sydligste Egn af Slesvig.

LLOYD GEORGE: Jeg tror, vi bør holde os til de to Zoner, den danske Regering har krævet. Det bedste er at meddele denne Afgørelse til Tardieu-Kommissionen, som har til Opgave at lægge sidste Haand paa vort Svar paa de tyske Modforslag.

BARON SONNINO: Det kan blive nødvendigt at ændre 2. Zones Sydgrænse. Jeg ved nemlig ikke, om man ikke med Hensigt havde indbefattet enkelte (certains) utvivlsomt danske Elementer i den sydligste Zone.

Lloyd George tilføjede, at »Danmark skulde betale for de tyske Statsejendomme i Slesvig«, i Overensstemmelse med en af det øverste Raad (under 26. April) truffen, principiel Beslutning.

S. D. blev den danske Kommissions Formand underrettet om, at Raadet havde truffet følgende Beslutning:

Raadet har besluttet at give Afkald paa Tanken om en Folkeafstemning i den sydligste Zone i Slesvig og at ændre i Overensstemmelse hermed Udkastet til Svaret til den tyske Delegation.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

9. juni 1919. Bernhoft frafalder sit forslag til finansiel ordning

Bernhoft frafalder sit Forslag til finansiel Ordning
Den danske Gesandt tilstillede 9. Juni 1919 Fredskonf. følgende Verbalnote:

Efter Samtaler med Medlemmer af den finansielle Kommission har vi faaet det Indtryk, at en Ordning af det finansielle Spørgsmaal vedrørende Slesvigs Tilbagegivelse udover Fredstraktatens almindelige Bestemmelser vil kunne skabe visse Vanskeligheder.

Derfor vil Danmark ikke længere — selv om det mener, at det Forslag, som fulgte med den danske Legations Skrivelse til Fredskonferencens Præsident af 30. Maj 1919, vilde have gjort Opgøret lettere — fastholde sit Ønske om en særlig Ordning af det finansielle Spørgsmaal. Efter vor Formening vil det imidlertid være ønskeligt til Art. 114 i XII Del at tilføje en Bestemmelse om Nedsættelse af en blandet dansk-tysk Kommission med en af de allierede og associerede Magter udnævnt Formand, til hvilken det overdrages, med Erstatningskommissionens Billigelse,
saavel at træffe den endelige finansielle Ordning med Hensyn til Spørgsmaalene om de forskellige Regnskabs-Mellemværender og de danske Krav, der knytter sig til Tilbagegivelsen af Slesvig, som at ordne Spørgsmaalene om Fordelingen af Kunstgenstande, Samlinger, Biblioteker og andre kunstneriske og videnskabelige Ting.

Det vilde ligeledes være nyttigt at indføje i Art. 114 en Bestemmelse, i Henhold til hvilken alle andre Spørgsmaal, der opstaar ved Tilbagegivelsen, og som ikke fremgaar af Traktaten, kunde ordnes gennem særlige Aftaler mellem de allierede og associerede Magter og Tyskland, dog saaledes at Udførelsen heraf vil være at betro den ovennævnte blandede Kommission.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

7. juni 1919. “Det har syntes rigtigt at udvide Folkeafstemningen til den øvrige del af det rømmede Område, altsaa indtil den danske, historiske grænse Danevirke”

Fredskommissionens danske Kommission behandler de tyske Modforslag

Efter at Fredskonf.s Generalsekretariat 31. Maj 1919 havde tilstillet den danske Komm.s Formand de tyske Modforslag af 29. s. M., sammenkaldte Formanden Komm. til (10.) Møde 7. Juni 1919. Paa dette Møde forelagde Charles H.  Haskins det Udkast til Svar paa de tyske Modforslag, som han efter Opfordring havde paataget sig at udarbejde. — Svaret havde følgende Ordlyd:

Hvad angaar Slesvig, som i 1864 blev Danmark frataget, da har Preussen i Prag-Freden af 1866 lovet, at Befolkningen i de nordlige Egne skulde blive afstaaede til Danmark, hvis de ved fri Afstemning udtalte Ønsket om Genforening med dette Land. Til Trods for Indbyggernes gentagne Gange fremsatte Ønsker, har Preussen eller Tyskland aldrig truffet nogen Foranstaltning til Løftets Opfyldelse. Danmarks Regering og den slesvigske Befolkning har anmodet Fredskonferencen om at sikre Afholdelsen af en Folkeafstemning. Det er denne Sikkerhed, Traktaten fra nu af har tilvejebragt.

Efter den danske Regerings Andragende (requête) er der truffet Forholdsregler til at lade Landomraadet indtil Ejderen og Slien rømme af tyske Tropper og af de høje preussiske Embedsmænd, samt ligeledes til at overdrage Landomraadets midlertidige Forvaltning og Ordningen af Folkeafstemningen til en upartisk international Kommission, som repræsenterer Norge, Sverige og de allierede og associerede Magter.

Det har syntes rigtigt at udvide Folkeafstemningen, udover de to nordlige Zoner, hvori efter den danske Regerings Anmodning Afstemning vil finde Sted, til den øvrige Del af det rømmede Omraade, altsaa indtil den danske, historiske Grænse Danevirke, for at Befolkningen saaledes kan faa Lejlighed til i fuld Frihed at udøve Selvbestemmelses-Retten, og for at en tydelig Tilkendegivelse af dens politiske Sympatier i Fremtiden kan fjærne enhver Aarsag til Agitation eller Uvished.

Paa Grundlag af den Folkeafstemning, der afholdes i disse tre Zoner, vil den internationale Kommission foreslaa en klar Grænselinje mellem Tyskland og Danmark, idet den ved dens Fastsættelse tager de geografiske og økonomiske Forhold (conditions) i Betragtning.

Svaret i denne Affattelse blev enstemmig vedtaget. Haskins stillede yderligere følgende Forslag:

For at gøre Affattelsen klarere foreslaar den danske Kommission at anbringe Fredsbetingelsernes Artikler 110 og 111 i omvendt Orden.

Ligeledes enstemmig vedtaget.

De finansielle Bestemmelser

I samme Møde tog Kommissionen følgende Beslutning:

Den belgisk-danske Kommission har taget under Overvejelse, i hvilket Omfang Artikel 114 i Traktaten med Tyskland vilde kunne ændres i det Øjemed at tilfredsstille de af Danmark udtrykte Ønsker.
I Betragtning af

at Spørgsmaaiet er udpræget teknisk,

at det maa synes baade berettiget og politisk rigtigt i videst muligt Omfang at imødekomme Danmarks Ønsker,

at det paa den anden Side synes nødvendigt ubeskaaret at sikre de-allierede og associerede Magter Fordelene ved de i Artiklerne 254, 255 og 256 trufne Bestemmelser,

vil Kommissionen være det øverste Raad taknemlig for at afgøre, om det ikke vilde være rigtigt at anmode den finansielle Kommission om at foreslaa en Affattelse, der tager Hensyn til disse forskellige Bemærkninger.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

6. juni 1919. Forsyningsforhold for de franske soldater, som skal sendes til Slesvig

De allierede Magters Militær til Slesvig

Frankrigs Marine-Attaché i London rettede 6. Juni 1919 efter det britiske Admiralitets Anmodning til den franske Marineminister følgende Forespørgsel:

Hvilke Forholdsregler har den franske Regering tænkt sig at træffe til Proviantering m. v. af den franske Bataljon, som vil være at sende til Slesvig?

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

4. juni 1919.  Preussisk ministerpræsident: “De forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld!”

Officiel preussisk Udtalelse om Agitationen i Slesvig
Den preussiske Ministerpræs. Hirsch sendte 4. Juni 1919 følgende Telegram til Statskommissær for Slesvig-Holsten, Dr. A. Koster:

Statsregeringen har erfaret, at ogsaa Tyske i Slesvig deltager i Agitationen til Fordel for Danmark.

Ved Tanken paa de haarde Ofre, som den nuværende slesvig-holstenske Slægts Fædre har bragt for deres Tyskhed, og paa de Frihedskampe, der engang opflammede den nationale Følelse i hele Tyskland, føler Statsregeringen det som en uhyre Krænkelse af alle slesvigholstenske Overleveringer og af alle de Egenskaber, der har gjort Slesvig-Holsten kært for tyske Hjerter, naar Medlemmer af den nuværende Generation forraader deres Fædres Land for ussel Vindings Skyld og arbejder med paa at ødelægge det.

Statsregeringen stoler paa, at disse samvittighedsløse Forsøg vil strande paa de tro Slesvigeres sejgt bevarede tyske Sindelag. 

Skulde Afstaaelser blive nødvendige, vil Statsregeringen betragte det som sin særlige Opgave at styrke de Dele af Provinsen, der lider Skade derved, saa stærkt som det paa nogen Vis er muligt, ved paa videstgaaende Maade at tage Hensyn til Landets Ejendommelighed, ved formaalstjenlig Afgrænsning af Kredsene, ved at fremme mulige nye økonomiske og kulturelle Centre, ved at udbygge Samfærdselsvejene og ved at hæve den samlede økonomiske Stilling.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

3. juni 1919. “De bør fastholde vort ønske om at undgå afstemning i 3. zone”

Udenrigsministeren til Bernhoft
Telegram, dat. København 3. Juni 1919:

Som De selv er opmærksom paa, vilde et dansk Forslag om Forandring vedrørende Traktatens Bestemmelser om Afstemning i 3. Zone vanskeligt kunne undgaa at blive en Accept. De bør derfor afholde Dem fra at komme ind paa denne Tanke, men fastholde vort Ønske om at undgaa Afstemning i 3. Zone.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

2. juni 1919. “Afstemning i 3. zone vil ikke blive frafaldet”

Bernhoft til Udenrigsministeren
Telegram, dat. Paris 2. Juni 1919:

Afstemning i 3. Zone vil ikke blive frafaldet, men et Forslag til en Modifikation vil kunne indgives til de Fires Raad og ialtfald blive drøftet.

Vi henstiller, at jeg bemyndiges til at foreslaa, at en Afstemning i 3. Zone
betinges af, at Udfaldet i 2. Zone er til Gunst for Tilslutning til Danmark.

Dette frembyder dog den store Betænkelighed, at vi bliver bundet til at akceptere Afstemningen i 3. Zone, hvis Betingelsen opfyldes. Da jeg ser Lansing Tirsdag [3. Juni], forbeholdes dog, at den mulige Bemyndigelse,
efter som Samtalen falder ud, ikke benyttes.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

30. april 1919. Møde i vælgerforeningen: Økonomiske betænkninger og anbefalinger i forhold til Genforeningen

Vælgerforeningen om Valutaspørgsmaalet
Paa Best. og Tilsynsr. Møde i Aabenraa 29.— 30. April 1919 vedtoges eenstemmigt følgende Res., dat. 30. s. M:

Idet Vælgerf. Best. og Tilsynsr. fremlægger det økonomiske Udvalgs Betænkning til Overvejelse, henstiller vi, med Henblik paa Valutaspørgsmaalet, til den danske Regering og Rigsdag ved sine Forhandlinger om Ordningen af de finansielle Forhold i de generhvervede Landsdele at tage det videstgaaende Hensyn til, at Overgangen føles saa lempelig som muligt af Statens nye Borgere.

Navnlig henstiller vi:

I. Der bør tages mest muligt Hensyn til de smaa Kapitalister og Rentenydere, i Særdeleshed til de Ældre og Arbejdsudygtige.

II. Til de smaa Sparere, som har samlet sig en lille Kapital til Grundlæggelse af en selvstændig økonomisk Eksistens, eller til Betryggelse af en sorgfri Alderdom.

III. Dernæst til Næringsdrivende, Handlende, Haandværkere og andre mindre Bemidlede, som under Krigen har været tvungen til at omsætte deres Varebeholdning i Penge, der ved en Omregning efter Dagskursen vilde reduceres til en Tredjedel i Kroner.

IV. Desuden bør der tages Hensyn til, at [det, at] Markens Købeevne paa det tyske Marked er højere end dens Købeevne over for Udlandet, kommer til Udtryk i Valutakursen. Dette kan nemlig have til Følge, at vi, naar vore Penge og Pengesedler ved Genforeningen omregnes efter Dagskurs, lider et yderligere Tab ud over det, der er en Følge af Markens Værdiforringelse
paa det tyske Marked. 

V. I øvrigt henviser vi i Særdeleshed til det økonomiske Udvalgs Betænkning angaaende Oprettelsen af en Afviklingskasse.

Derefter drøftedes indgaaende Ordningen af Realkreditten efter Genforeningen, der fandt Udtryk i følgende ændrede Henstilling:

For at skabe en tilfredsstillende Ordning af Realkreditten efter Genforeningen henstiller Udvalget:

I. at der oprettes en særlig sønderjydsk Kreditforening for Landejendomme.

II. at de danske Kreditforeninger, naar de søger Koncession hertil, faar Adgang til at arbejde hernede i det Omfang, de begærer, for saa vidt som Lovgivningsmagten finder det tilraadeligt.

III. at den hidtilværende Kreditforening for Nordslesvig omdannes til en Hypothekforening for sekundært Pant i Landejendomme.

Efter at Udvalgets Indstilling var revideret og de af Tilsynsraadet foretagne Ændringer vedtagne, gaar Indstillingen dermed over til den danske Rigskommission

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

29. april 1919. Det sønderjydske udvalg nedsættes

Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
Udvalget konstitueredes 29. April 1919. Til Medlemmer af Udvalget havde Partierne valgt følgende: Venstre: Klaus Berntsen, J. C. Christensen, Dalsgaard, N. Neergaard, Rasmus Hansen-Staunsbjerg. Det socialdemokratiske Parti: Sigvald Olsen, Borgbjerg, Marott, Bramsnæs og Steincke. Det konservative Folkeparti: Alex. Foss, Schovelin, J. Oskar Andersen, Raffnsøe og Harboe. Det radikale Venstre: Jens Andersen, Niels Petersen, Gunnar Fog-Petersen, P. Jeppesen og H. Trier.

Der vedtoges følgende Forretningsorden:

1 . Hver af Udvalgets Partigrupper vælger en Formand; tilsammen danner de Udvalgets Formandskab. Stillingen som ledende Formand gaar paa Omgang imellem dem med en Virksomhed paa en Maaned for hver. Alderen afgør Rækkefølgen. Udvalget vælger en Sekretær.

2. De fra Regeringen oversendte Sager behandles af Underudvalg, der gør Indstilling til Udvalget. Udvalget afgiver Betænkning til Regeringen.

3. Underudvalg, i hvilke som Regel alle Partier er repræsenterede, nedsættes, efterhaanden som Sager oversendes fra Regeringen. Sager af beslægtet Art henvises som Regel til samme Underudvalg. Underudvalgene bestemmer selv deres Forretningsgang.

Til Gruppeformænd valgtes H. Trier, J. C. Christensen, Alex. Foss og F. Borgbjerg.

Efter en kort Forhandling fastsloges det, at Udvalgets Opgave skulde være: uden besluttende Myndighed, som Mellemled mellem Rigsdagspartierne og Regeringen, at udøve en raadgivende Virksomhed ved Forberedelsen af den Lovgivning, som en eventuel Indlemmelse af Nordslesvig i Danmark vilde nødvendiggøre.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.