Aurillac-efterkommere

Vi har fået en henvendelse fra Cantal-provinsen i Frankrig, hvor den særlige fangelejr for dansksindede sønderjyder lå 1915-1919.

De efterspørger i første omgang, om der er nogen sønderjyske efterkommere af Aurillac-fanger, der har kontakt til efterkommere til de franske familier, hvor sønderjyderne var ude og arbejde i landbruget eller på anden måde arbejdede for? De har selv ingen anelse om, hvilke familier, det kan dreje sig om – og det vil de gerne vide med henblik på eventuelt at retablere kontakt mellem Cantal og Sønderjylland.

Skriv gerne en besked i kommentarfeltet under dette opslag!

Det er i første omgang kun de familier, der allerede har kontakt til franske familier eller som kender navnet på de franske familier, hvor deres forfædre opholdt sig som krigsfanger.

Hvis det lykkedes at skabe kontakt og interesse, kan der måske komme en udflugt til Sydfrankrig ud af det 🙂

/RR

10 tanker om “Aurillac-efterkommere”

  1. Hej hvis der en dag bliver en tur derned til området hvor min morfar Andreas Jensen var vil jeg meget gerne med

    1. Hej Laila
      Vi skal nok holde læserne af siden her løbende orienteret om udviklingen. Vore franske venner er i hvert fald varme på idéen – men de skal gerne have fundet nogle værtsfamilier i Cantal-området, hvis forfædre har haft sønderjyder på gården. Og de har faktisk ikke nogen lokale navne. Så vi er i gang med at hjælpe dem med at finde nogle franske familienavne, som de kan forsøge at spore nulevende efterkommere til.
      mvh
      René

  2. Det er et prisværdigt initiativ fra fransk side. Men 100 år er lang tid, og det kan blive svært at følge op.

    Dog kan professor Paul Verriers papirer være en nøgle:
    Paul Verrier (eller boet efter ham) overlod et omfattende materiale til danske arkiver. Det opdagede jeg via en pdf-fil på fynhistorie.dis-danmark.dk :
    http://fynhistorie.dis-danmark.dk/files/historie-info.dk/H%C3%B8jskolefolk-i-offentlige-arkiver-04.pdf
    Og bemærk: Materiale vedrørende sønderjyske krigsfanger er ‘afgivet’ til Landsarkivet i Åbenrå / Aabenraa.

    I nævnte fil “Højskolefolk-i-offentlige-arkiver-04.pdf” er Verriers materiale beskrevet på siderne 29 – 34.
    Stamkortet til materialet oplyser:
    Reg. nr: 06511 (RA4 Rigsarkivet, Privatarkivsektionen)
    “Verrier, Paul, 1860-1938, litteraturhistoriker, filolog og hustru Therese Verrier, født Pfaff”
    Omfang: 18
    Klausuler: 80 år, dispensation: arkivchefen
    Bemærkninger: Henvisninger: Duplikeret registratur. Billedsamling pk. nr. 59 Status: Ukendt

    Min onkel – min mosters mand – Johannes Enemark var fange i Aurillac. Han havde kontakt, nok en (sjælden) brevveksling, med nogen han lærte at kende i Aurillac. Johannes og formodentlig også min moster Margrethe var på en rejse derned.
    (Mon man véd, hvilke år, der var fællesrejser til Aurillac ?)

    Af indholdsfortegnelsen til Paul Verriers papirer fremgår, at Verrier havde en korrespondance med min onkel: “Enemark, Johannes, Bedsted, 1922”. Tilsyneladende et brev fra Johannes til Paul Verrier. For mig ville det være fantastisk at få adgang til det brev.

    Da Johannes Enemark døde i februar 1955, var der i familien tale om, at dem i Frankrig skulle have besked, og det tror jeg også, at de fik. Hvem den franske familie var, er siden da gået tabt. Johannes blev 56 år. Den tidlige død var nok ikke uden sammenhæng med hans tid ved fronten.

    I øvrigt er Paul Verrier omtalt i den franske Wikipedia samt i denstoredanske.dk
    Han blev udnævnt til kommandør af Dannebrog. Den danske rigsdag tillagde ham i 1920 en årlig ydelse på 10 000 Fr.
    Professor Verrier var utrolig aktiv i Sønderjylland. Eksempelvis deltog han i indvielsen af Bedsted Forsamlingshus i 1937.

    Og hvem kender Jean Adigard des Gautries ? Det var en anden dansktalende franskmand.
    Om Peter Hansen født i Svejlund ved Hellevad den 17. oktober 1892 oplyses:
    “Efter kamphandlingerne bliver han flyttet til et fransk lazaret og afhørt af en fransk løjtnant Adigard.”
    “Peter og senere hans hustru Marie korresponderede med løjtnanten til helt op midt i 1960 erne.”
    Kraks Vejviser 1929 oplyser, at Adigard var lektor ved Københavns Universitet.
    Også han fremgår af den franske Wikipedia.

    Et brev fra Adigard indgår også i Verriers arkivmateriale.

  3. hej

    Jeg er hver mandag i kontakt med Chresten Løbner, som fortæller , at hans far ? Løbner var fange i Aurillac lejren. Han var i krigens start på Østfronten. Ligeledes er der et par andre, som I sikkert ved alt om: Biskop Fuglsang Damgård og grd.ejer Peter Slipsager fra Nr. Hostrup, som har fortalt om sit ophold i Lokalhistorisk årsskrift,Rødekro kommune, 1996.

  4. Aurillacbogen 1937, der fortæller Marius Ratgen, smed i Københoved, at han gerne ville have deltaget på turen til Frankrig, sidste sommer, sammen med degamle kammerater og at han havde hørt at dehavde svælget i champagne og haft det godt.
    Se under Marius Ratgen..

  5. Min bedstefar var i Aurillac, og mine forældre plus andre efterkommere har været nede på besøg der, hvor han blev sat til at arbejde.

    Mine forældre er Karen Margrethe og Hans Gert Jakobsen, Rødekro

    1. Til Søren Jakobsen.

      Tak for din kommentar.

      Hvad hedder din bedstefar?
      Hvis han ikke allerede har fået sin personlige side under fanebladet “Sønderjyder”, så vil jeg gerne sende dig et personskema, som du kan udfylde og returnere, så én af de frivillige kan lægge oplysningerne om ham her på siden.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

      1. Undskyld, det sene svar. Jeg kom fra det igen. Min bedstefar var Jakob Hansen, Øbening. 1896-1968. Jeg kan se at i har info på siden, men med knap så opdaterede persondata. Jeg kan godt hjælpe med at få det fyldt yderligere ud.

        1. Til Søren Jakobsen.

          Tak for din kommentar – oplysningerne om din bedstefar, Jakob Hansen, stammer fra Aurillac-bogen.

          Du er meget velkommen til, at supplere med oplysninger om din bedstefar og hans familie – herunder også krigsdeltagende brødre.
          Skemaet til indtastning af oplysninger og vejledning til udfyldning af samme findes på https://denstorekrig1914-1918.dk/indsend-oplysninger-om-krigsdeltager/
          Skemaerne er en stor hjælp til de frivillige, der senere skal lægge oplysningerne på websitet.

          Med venlig hilsen
          Hanne C. Christensen,
          Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

  6. Nu to og et halvt år senere var ‘dagens nyhed’ forleden, 8. marts 2019:
    EFTERKOMMERE TIL AURILLAC-FANGER SØGES!
    https://denstorekrig1914-1918.dk/efterkommere-til-aurillac-fanger-soeges/

    Dermed er nærværende efterlysning fra oktober 2016 igen blevet aktuel.

    Der kom dengang 9 kommentarer, men desværre ikke med oplysninger om nutidig kontakt.
    Og heller ikke direkte oplysninger om navne på franske værtsfamilier.

    Hvordan mon det gik dengang i oktober og november 2016 ?
    Kan der fortælles noget om opfølgning ?

Skriv et svar til Birgitte Borchert Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *