<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	
	>
<channel>
	<title>
	Kommentarer til: 11. juli 1917. Claus Eskildsen på vestfronten: &#8220;Overalt Ruiner, overalt Soldater grave!&#8221;	</title>
	<atom:link href="https://denstorekrig1914-1918.dk/63227-2/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://denstorekrig1914-1918.dk/63227-2/?utm_source=rss&#038;utm_medium=rss&#038;utm_campaign=63227-2</link>
	<description>Sønderjyderne og Den store krig 1914 - 1918</description>
	<lastBuildDate>Tue, 11 Jul 2017 23:18:24 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=6.9.4</generator>
	<item>
		<title>
		Af: Erik Sommer		</title>
		<link>https://denstorekrig1914-1918.dk/63227-2/#comment-18879</link>

		<dc:creator><![CDATA[Erik Sommer]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 11 Jul 2017 23:18:24 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://denstorekrig1914-1918.dk/?p=63227#comment-18879</guid>

					<description><![CDATA[Det foregående indlæg om Sedan og Sedandagen blev bragt for 2 dage siden: 9. juli 1917. Claus Eskildsen: &quot;Hvad skal vi her?&quot;
Link: http://denstorekrig1914-1918.dk/9-juli-1917-claus-eskildsen-hvad-skal-vi-her/
Som det fremgår, er den nævnte Napoleon den tredje Napoleon, altså Napoleon 3., som blev Frankrigs præsident efter Februarrevolutionen i 1848, og Frankrigs kejser i 1852 efter et statskup i 1851.

Sedandagen er beskrevet på Wikipedia. På norsk:
https://no.wikipedia.org/wiki/Sedandagen
Og på tysk: https://de.wikipedia.org/wiki/Sedantag

Den fransk-preussiske krig 1870 - 1871 havde politisk og militærhistorisk &#039;rødder&#039; tilbage til den Preussisk-østrigske krig i 1866.
Den krigstekniske førerposition, som Tyskland havde ved udbruddet af 1. verdenskrig, blev grundlagt i 1860&#039;erne, og kom første gang til udtryk i slaget ved Königgrätz den 3. juli 1866.

Se https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_K%C3%B6niggr%C3%A4tz#Milit.C3.A6rhistorisk_betydning
(Slaget ved Königgrätz, Militærhistorisk betydning).

Af beskrivelsen på Wikipedia fremgår bl.a.:
&quot;Med Königgrätz begynder massehærene, som med de nye jernbaner hurtigt og let kunne manøvreres rundt, ..&quot;
&quot;.. den trinvise overgang til automatiserede håndskydevåben.&quot;
&quot;.. opgavetaktik, .., der indebar at de enkelte officerer fik en større grad af selvstændighed &quot;
&quot;Den ridende kurér blev i stigende grad afløst af telegrafi ..&quot;

&quot;Alle disse tendenser havde vist sig i den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Før den Preussisk-østrigske krig havde Preussen militærobservatører, som fulgte Nordstaterne i borgerkrigen, hvor de iagttog brugen af jernbaner, telegraf og moderne krigsvåben.&quot;
&quot;Desuden brugte den preussiske hær bagladegeværer for første gang i et stort slag.&quot;

Dermed er der en ekstra pointe i at Claus Eskildsen beskriver sin &#039;turist&#039;-oplevelse anno 1870, og at han sammenligner 2 slag med 44 år imellem.
I øvrigt oplyser Wikipedia, at i Sedan-slaget havde Preussen og Bayern tab på 2.320 døde og 700 savnede, så Eskildsen har ret i &#039;næppe 3,000 døde&#039;. Det franske tab var 3.000 døde.

Med nutidens målestok kan fejringen af Sedandagen ses som et udtryk for krigsforherligelse / militarisme og (negativ) nationalisme.]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Det foregående indlæg om Sedan og Sedandagen blev bragt for 2 dage siden: 9. juli 1917. Claus Eskildsen: &#8220;Hvad skal vi her?&#8221;<br />
Link: <a href="http://denstorekrig1914-1918.dk/9-juli-1917-claus-eskildsen-hvad-skal-vi-her/" rel="ugc">http://denstorekrig1914-1918.dk/9-juli-1917-claus-eskildsen-hvad-skal-vi-her/</a><br />
Som det fremgår, er den nævnte Napoleon den tredje Napoleon, altså Napoleon 3., som blev Frankrigs præsident efter Februarrevolutionen i 1848, og Frankrigs kejser i 1852 efter et statskup i 1851.</p>
<p>Sedandagen er beskrevet på Wikipedia. På norsk:<br />
<a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Sedandagen" rel="nofollow ugc">https://no.wikipedia.org/wiki/Sedandagen</a><br />
Og på tysk: <a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Sedantag" rel="nofollow ugc">https://de.wikipedia.org/wiki/Sedantag</a></p>
<p>Den fransk-preussiske krig 1870 &#8211; 1871 havde politisk og militærhistorisk &#8216;rødder&#8217; tilbage til den Preussisk-østrigske krig i 1866.<br />
Den krigstekniske førerposition, som Tyskland havde ved udbruddet af 1. verdenskrig, blev grundlagt i 1860&#8217;erne, og kom første gang til udtryk i slaget ved Königgrätz den 3. juli 1866.</p>
<p>Se <a href="https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_K%C3%B6niggr%C3%A4tz#Milit.C3.A6rhistorisk_betydning" rel="nofollow ugc">https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_K%C3%B6niggr%C3%A4tz#Milit.C3.A6rhistorisk_betydning</a><br />
(Slaget ved Königgrätz, Militærhistorisk betydning).</p>
<p>Af beskrivelsen på Wikipedia fremgår bl.a.:<br />
&#8220;Med Königgrätz begynder massehærene, som med de nye jernbaner hurtigt og let kunne manøvreres rundt, ..&#8221;<br />
&#8220;.. den trinvise overgang til automatiserede håndskydevåben.&#8221;<br />
&#8220;.. opgavetaktik, .., der indebar at de enkelte officerer fik en større grad af selvstændighed &#8221;<br />
&#8220;Den ridende kurér blev i stigende grad afløst af telegrafi ..&#8221;</p>
<p>&#8220;Alle disse tendenser havde vist sig i den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Før den Preussisk-østrigske krig havde Preussen militærobservatører, som fulgte Nordstaterne i borgerkrigen, hvor de iagttog brugen af jernbaner, telegraf og moderne krigsvåben.&#8221;<br />
&#8220;Desuden brugte den preussiske hær bagladegeværer for første gang i et stort slag.&#8221;</p>
<p>Dermed er der en ekstra pointe i at Claus Eskildsen beskriver sin &#8216;turist&#8217;-oplevelse anno 1870, og at han sammenligner 2 slag med 44 år imellem.<br />
I øvrigt oplyser Wikipedia, at i Sedan-slaget havde Preussen og Bayern tab på 2.320 døde og 700 savnede, så Eskildsen har ret i &#8216;næppe 3,000 døde&#8217;. Det franske tab var 3.000 døde.</p>
<p>Med nutidens målestok kan fejringen af Sedandagen ses som et udtryk for krigsforherligelse / militarisme og (negativ) nationalisme.</p>
]]></content:encoded>
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 32/49 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: denstorekrig1914-1918.dk @ 2026-03-29 21:23:49 by W3 Total Cache
-->