5 udvalgte krigsdeltagere

Senest ændret den 28. juli 2022 17:48

Siden marts 2021 er der ca. 1 gang pr. uge oprettet et indlæg med henvisning til 5 tilfældigt udvalgte personsider.

Der vil være eksempler på personsider med mange eller få oplysninger om den faldne eller overlevende krigsdeltager. Hovedparten vil naturligvis være mænd, da der pt. kun foreligger personsider om ganske få kvinder, der har været sygeplejere eller sygeplejersker under 1. verdenskrig.

Denne uges 5 personsider:
Hankammer, Hermann Adolf (1883-1918)   – født i Ohren, Kreis Limburg.    Døde i Haderslev.
Jacobsen, Johann Peter (1877-1962)    – født i Flensborg. Kaptajn i Aabenraa. Blev 1914 interneret i Kina.
Kahl, Paul Nielsen (1875-1917)       – født i Aastrup sogn.
Nicolaisen, Lorenz (1900-1966)   – født i Oksbøl sogn.
Warming, Antonius Knudsen Eliazer Claudius (1877-1945)   – født i Rödenäs, Kreis Tondern.  Flyttede 1903 til Brøns sogn.

Supplerende oplysninger, rettelser og evt. fotos kan som sædvanligt sendes til Sønderborg Slot. Se mere på siden ”Indsend oplysninger”.

14 tanker om “5 udvalgte krigsdeltagere”

  1. Hvorfor opslår I kun 5 navngivne krigsdeltagere pr. uge?
    Jeg er inde på hjemmesiden hver dag og er endnu ikke stødt på et af mig kendt navn, selv om jeg har kendskab til en del krigsdeltagere: Dels fra min mors fødeby Bevtoft, og dels fra familien til min bedstefar, bagermester Peter M. Petersen fra Bevtoft, der var med i hele krigen som dragon i Magdeburger Dragoner Regiment Nr. 6 (kender nogen dette regiment?).
    Jeg ved godt, at der var 30-35.000 krigsdeltagere i Den Store Krig 1914-1918 fra det nuværende Sønderjylland. Så at nævne 5 deltagere pr. uge er altså “kun en dråbe i havet”.
    Hvis formålet er at få flere oplysninger frem om de sønderjyske krigsdeltagere, vil jeg gerne foreslå, at man eksempelvis opslår 25 krigsdeltagere pr. uge til kommentering.
    Med mange hilsner fra Mogens Ladegaard

  2. Jeg er temmelig enig med Mogens Ladegaard, dog synes jeg, at 25 pr. uge nok er lige i overkanten.
    Og så vil jeg foreslå, at man trods alt er lidt mere selektiv, og hovedsagelig vælger nogen, som der er få oplysninger på. Af de fem i denne uge er der pænt med oplysninger på de fire. Kun på den sidste mangler der oplysninger om krigsdeltagelsen.

    1. Til Mogens, Preben og Inge.

      Tak for jeres kommentarer ang. indlæggene “5 udvalgte krigsdeltagere”.

      De 5 udvalgte “plukkes” ud af de pt. ca. 12.100 personsider efter følgende kriterier:
      De skal helst være geografisk fordelt med hensyn til fødested og/eller bopæl over de 4 sønderjyske amter, der skal gerne nævnes både faldne og overlevende, nogle af de nævnte personsider må gerne være “nye” eller opdaterede for nyligt, de nævnte skal også helst have forskellige efternavne og så må der gerne være personer med mange og få oplysninger. Og endelig forsøger jeg ikke at nævne de samme personer flere gange.

      Der er flere grunde til, at der “kun” er nævnt 5 krigsdeltagere i indlæggene:
      1. Indlæggene er ment som en “appetitvækker” til at gå på opdagelse i personsiderne og websitet generelt. Og gerne indsende oplysninger om de mange krigsdeltagere, der endnu mangler.

      2. Der er tænkt over antallet af personer i indlæggene. Jeg har vurderet, at hvis der blev nævnt flere (f.eks. 25) i indlæggene, ville de enkelte navne drukne i mængden.

      3. Ang. manglende repræsentation af sogne: Der er i de sidste 72 indlæg nævnt 3 født i Bevtoft sogn, men f.eks. kun 1 født i Aller og Aastrup sogne. Der kan ikke være lige mange fra hvert sogn. Udvalget afhænger blandt andet af, hvilke oplysninger der er indsendt og hvilke sogne, der er gennemgået systematisk. Pt. er der kun meget få frivillige, der kan overskue at gennemgå mange forskellige kilder for ét sogn, for derved at finde og identificere så mange krigsdeltagere som muligt. Dette afspejles i den geografiske spredning af personsiderne.

      Sidst, men ikke mindst:
      4. Det er generelt et spørgsmål om ressourcer – i dette tilfælde et spørgsmål om min (fri)tid. Jeg har bevidst prioriteret, at bruge mere tid på at oprette nye og supplere eksisterende personsider end på at skrive indlæg. Bare det at udvælge 5 krigsdeltagere pr. uge tager en del tid. Tid som jeg kunne have benyttet til at redigere og oprette 1-2 personsider på baggrund af oplysninger, der er indsendt til museet.

      Forslaget om at lave indlæg med lister over “nye personsider” er af samme årsag ikke realistisk. Dertil er de 3 frivillige, der arbejder direkte på websitet med personsider mm., optaget af for mange andre opgaver.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

      1. Tusind tak til Preben. Inge og Hanne for jeres hurtige kommentarer til mit indlæg om 5 udvalgte krigsdeltagere.
        Jeg forstår fuldt ud, at det kræver ressourcer at skulle redigere og vedligeholde listen over sønderjyske krigsdeltagere. Det er et kæmpearbejde, du laver Hanne, men også et historisk set særdeles vigtigt arbejde, idet kilderne – efterkommere efter krigsdeltagerne – jo “rinder ud”. Det er ved at være sidste udkald!
        Du må bede jeres direktør Axel Johnsen om nogle flere hjælpere. Send gerne gerne denne korrespondance til ham med venlig hilsen fra Mogens Ladegaard, bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen Vejle Vesteregn, som han har besøgt flere gange.

  3. Ligesom ‘Den Gotiske Udfordring’ er ‘5 udvalgte krigsdeltagere’ med til at skabe liv og dynamik her på ‘StoreKrig’. Selve krigen er jo forlængst forbi.

    Også jeg siger Hanne stor tak for en god indsats.
    Og tak til bidragsyderne i denne tråd. Det er godt med forslag og diskussion.

    ‘Den der gør arbejdet bestemmer’. Så sagen er afgjort: ‘Oplæst og vedtaget’.

    Min mening kunne have været max 10 udvalgte personsider om ugen, evt. fordelt på 2 x 5.
    Det er ikke mit indtryk, at de hidtidig 5 ugentlige medfører særlig mange kommentarer med suppleringer af oplysninger. Så som efterlysning af hjælp virker det ikke helt.

    En anden måde til en gradvis udvidelse af ‘StoreKrig’ kunne være ‘Ugens Hejmdal’, hvor der linkes til en tilfældig udgave af avisen. Hyppigt er der notitser / meddelelser samt dødsannoncer, som kan tilføjes eksisterende personsider, eller som kan give inspiration til oprettelse af nye.

    Noget helt andet: Sporbarhed / ‘dokumentstyring’ af personsider:
    Mon ikke der kunne indføres en form for datering på den enkelte personside ?
    For nye sider og ved ændring af sider kunne der noteres dato for oprettelse eller ændring. Eventuelt også et versionsnummer.
    Det skrev jeg om i en kommentar 2022-05-31:
    https://denstorekrig1914-1918.dk/personside-nr-12-000-er-nu-oprettet/#comment-34650

  4. Tak Hanne for din indsats med at opdatere siderne med krigsdeltagerne. Jeg læser indlæggene hver uge. Og så er de jo altid mulighed for at søge blandt de oprettede personers sider.
    /Tina

    1. Kære Tina, Erik, Preben, Inge og Hanne
      Tak for jeres meget spændende kommentarer til mit indlæg af 14. juli om 5 udvalgte krigsdeltagere. Alle indlæg vidner om et stort engagement omkring de dansksindede sønderjyders tvungne deltagelse i Den Store Krig 1914-1918.
      Der har været mange krige, hvor danske soldater er involveret. Og desværre er endnu en krig i gang i vores baghave.
      Men hvorfor er sønderjydernes deltagelse i 1. verdenskrig særlig interessant for os og vækker så mange følelser? Selvfølgelig er der de familiemæssige bånd til de mange tusinde sønderjyske familier, der måtte sende familiemedlemmer i Kejser Wilhelms krig.
      Men for mig at se, er der et særligt forhold omkring krigsdeltagelsen, som kommer til udtryk i spørgsmålet: Hvorfor søgte de dansksindede sønderjyske soldater ikke over den på dette tidspunkt ikke lukkede grænse til Danmark, da krigserklæringen blev proklameret den 1. august 1914? Først senere på året 1914 så man desertioner over Kongeå-grænsen.
      Mange forhold spillede selvfølgelig ind i sønderjydernes stillingtagen til krigen, men H. P. Hanssens klare udmelding: “Gør din pligt, og kræv din ret”, har givetvis haft stor betydning for familiernes stillingtagen til en evt. deltagelse i krigen på tyskernes side.
      Jeg er stadig meget fascineret af, at en hel generation af sønderjyder gik i krig for det land – som havde erobret og annekteret deres eget “fædreland” Sønderjylland – i et håb om, at § 5 i Pragfreden af 1866, der var erklæret politisk død i 1878, skulle sikre dem muligheden for “at stemme sig tilbage til Danmark”.
      Men det lykkedes for H. P. Hanssen – og en i starten modstræbende dansk regering – at få en afstemning om Sønderjyllands tilhørsforhold med i Pariserfreden af 1919, hvorved krigsdeltagelsen med de mange faldne og de store afsavn på hjemmefronten ikke havde været forgæves.
      Jeg mener, at vi alle kan takke de sønderjyske krigsdeltagere i Den Store Krig 1914-1918 for Sønderjylland!

      1. Hvorfor gik de unge Slesvigere i krig for Tyskland?

        Slesvig var deres hjemstavn, familien havde boet der i generationer og hele deres familie boede der. Hvis de stak af kunne de måske aldrig komme tilbage igen. For gårdmandssønnerne var der desuden det problem, at så mistede de retten til den fædrende gård.

        I begyndelsen var der ingen der vidste hvor slemt det ville blive. For mange unge var det første gang de var længere væk end nabo sognet, så nogen så det som et eventyr.

        Født da meddelelserne om de faldne begyndte at dukke op, begyndte dessertionerne at stige. De stiger jævnt gennem krigen, efterhånden som de yngre brødre så at overlevelseschangerne ikke var særlig store.

        1. Tak, Arne May, for dit bidrag til, hvorfor de unge Slesviger gik i krig for Tyskland?

          Som du kan se i mit indlæg, synes jeg, at spørgsmålet er essentielt, nu hvor Museum Sønderjylland v/ Hanne Cordes Christensen gør et kæmpearbejde for at samle op på krigsdeltagernes historie her på hjemmesiden.

          Nu var ikke alle, der blev sendt i krigen, helt unge. Fx var min bedstefar, bagermester Peter M. Petersen fra Bevtoft, 37 år, da han måtte forlade sin hustru, sine tre børn og et velfungerende bageri for at drage i krig for Kejser Wilhelm.

          Jeg ved, at broderen til min stedbedstemor, Jørgen Rostgaard Evald fra Bevtoft, havde så svære anfægtelser ved at gå i krig for det land, som havde erobret hans fædreland: Sønderjylland, at han rømmede over til englænderne på Vestfronten i oktober 1914. Hans anfægtelser og hans svære beslutning fremgår meget tydeligt i hans dagbog fra Krigsfangelejren Feltham i England, hvor han var interneret frem til 1919.

          Kære Arne May – og andre, der interesserer sig for emnet: “Hvorfor drog de dansksindede sønderjyder i krig for Tyskland” – er der nogen, der har eller kan give et kvalificeret bud på, hvad H. P. Hanssens politiske manifest: “Gør din pligt, og kræv din ret” kom til at betyde for deres stillingtagen?

          1. Nævnte Jørgen Rostgaard Evald har personsiden https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-e/evald-joergen-nielsen-rostgaard-1889-1958
            Han har været på Holsted Efterskole og Ollerup Højskole.
            Det er min fornemmelse, at mænd der havde været på efterskole eller højskole i Danmark, hyppigere deserterede eller flygtede før indkaldelse.
            Jørgen er begravet på Bovlund Frimenighed Kirkegård. Også tilknytning til en frimenighed kunne vist påvirke tendensen til desertion.

          2. Min farfar, født 1895, skriver i sine erindringer:

            Efter Prøjsens anneksion af Sønderjylland blev der lidt efter lidt indført tysk skoleundervisning, idet dog religions-undervisningen fortsatte på dansk. Der var en stærk modstand fra forældrenes og dermed også fra børnenes side til at tilegne sig det tyske sprog for de havde jo §5 i Pragerfreden og den lovede dem, at de snart kunne komme tilbage til Danmark igen, så hvorfor lære tysk?

            Så kom krigen mellem Frankrig og Prøjsen i 1870, der gav befolkningen i Sønderjylland nyt håb om en snarlig genforening med Danmark. Derfor blev Frankrigs nederlag en stor skuffelse. Mange unge, der havde stået overfor valget at drage i krig mod Frankrig som prøjsisk soldat, havde foretrukket at drage over grænsen til Danmark. Mange udvandrede også i disse år til Amerika.

            I årene 1868-1885 alene udvandrede ca. 40.000 unge fra Sønderjylland. I midten af firserne begyndte udvandringen dog at standse og afløstes nu af en fremgang i de danske stemmetal ved valgene. Udvandringen var først standset på Als og Sundeved. Man forstod efterhånden, at man var nødt til at aftjene værnepligten for at bevare sin indfødsret og dermed på lang sigt at bevare danskheden for landsdelen og der kunne også efterhånden blive fare for at man kunne miste den danske repræsentation i den tyske rigsdag og den prøjsiske landdag.

            1. Tak til dig Arne May for din gengivelse af din farfars erindringer, der præcis beskriver det store dilemma, som de dansksindede sønderjyder stod over for ved krigens udbrud i 1914:

              Skulle man bevare sin indfødsret ved at gå i krig for tyskerne, og samtidigt bevare vort håb om at få og vinde en afstemning med henblik på at komme tilbage til Danmark udtrykt ved H. P. Hanssens ord: “Gør din pligt og kræv din ret”, som din farfar dog ikke nævner direkte.

              En lige så vigtig ting – skulle det vise sig den 10. februar 1920 – var at få stoppet udvandringen af især unge mænd fra Sønderjylland.

              Afstemningsresultatet var slet ikke givet på forhånd, hvilket det tyske flertal i Aabenraa, Sønderborg, Tinglev, Tønder og Højer da også viste.

              Men hvis sønderjyderne ikke var gået krig for tyskerne, tror jeg, at det havde været meget svært for H. P. Hanssen i oktober 1918 at få den tyske udenrigsminister til at love, at en afstemning om Sønderjyllands tilhørsforhold skulle med i de kommende fredsforhandlinger.

Skriv et svar til Arne May Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *