Hej Erik
Tak for dine kommentarer. Jeg vil her nøjes med at besvare én af dem:
Det er et meget spændende emne, du griber fat i, nemlig soldaternes tro. Vi har på siden et “tag” om “tro”, men du har fuldkommen ret i, at det fortjente en grundigere undersøgelse. Nogle soldater mister deres tro, andre styrkes tvært imod. Det er (mig bekendt) aldrig undersøgt videnskabeligt på et sønderjysk materiale – og der er ellers rigeligt af det! Så skulle der sidde en studerende derude og mangle et specialeemne eller en anden med lyst og evner til at trænge ind i dette interessante spørgsmål, så må man meget gerne tage bolden op. Vi kan i hvert fald tilbyde hjælp til at finde en hel del materiale!
mvh
René

1. Doktor Mahlers Sön
2. Vetter (= fætter) Eduards Löbners Sön
3. Hans Holm
4. Peter Geil

Ad 2: Det er Christian Jensen Løbner, født 22. maj 1898. Han døde af sygdom under en orlov, 15. november 1917. Han havde en nyresygdom allerede da han blev indkaldt. Faderen var Eduard P. Løbner.
De 2 faldne brødre er Johannes Jessen Løbner og Peter Nielsen Løbner, se
http://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/loebner-johannes-jessen-1893-1915/
http://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-l/loebner-peter-nielsen-1891-1916/

Ad 3: Hans Holm må være Hans Rasmussen Holm, født i Arndrup 30. dec. 1896, død 5. okt. 1917.
http://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-h/holm-hans-rasmussen-1896-1917/

Ad 1 og 4: Har nogen et bud på, hvem det kunne være ?

2 af Peter Geils breve er gengivet her på ‘StoreKrig’:
http://denstorekrig1914-1918.dk/23-juni-1917-peter-geil-mange-doede-der-og-en-haesslig-lugt-fyldte-luften/
http://denstorekrig1914-1918.dk/5-september-1917-peter-geil-%c2%bd-stunde-gingen-wir-mit-der-gasmaske-um/
Kunne det være Peter Mathias Jensen Geil, født 15.6.1900 i Roager ? Mon ikke han har været for ung til at passe ind i Martin Kümmels breve og Peter Geils egne breve ?

– – –
Ud fra brevets indhold vil jeg mene, at Martin Kümmel var indremissionsk, og det må hans forældre / familie også have været. Med hjemsted i Bedsted er dette sandsynligt, for i dette sogn havde Indre Mission særlig mange medlemmer / tilhængere.
En del beretninger her på ‘StoreKrig’ giver ikke rigtig mening uden dette perspektiv. Det var ikke bare en stor del af den sønderjyske befolkning, som tilsluttede sig den ‘vækkelse’, som Indre Mission var udtryk for. Også mange præster var indremissionske (i større eller mindre grad).
De missionske familier førte et andet liv end ‘de andre’. Fx bad man bordbøn, og deltog ikke i dans og sport. Det nationale sindelag var heller ikke vigtigt.
Min mors familie er fra Bedsted. Min mor blev født i 1905. De ægte missionske måtte ikke læse aviser, i hvert fald ikke almindelige aviser. Min mor fortalte flere gange, om hvordan de unge missionske, som arbejdede hos købmanden, kiggede langt efter de aviser min mor og andre havde i bunden af kurven. (Dvs. den gamle avis, som man havde foret kurvens bund med).

Det ville være nyttigt, om der her på ‘StoreKrig’ kunne være lidt generel orientering om Indre Mission dengang for 100 år siden. Det kunne måske stå i ‘Leksikon’, måske under opslaget ‘Hjemmefronten’.
Det der interesserer mig, er forskellen i livsførelse. Hvad man skulle / måtte, og hvad man ikke måtte. Skellet kunne skabe splittelse. Senere, da der blev bygget forsamlingshuse, var det almindeligt, at dér kom de missionske ikke.

Grænseforeningen har et par opslag om Indre Mission:
http://www.graenseforeningen.dk/indre-mission.html-0
Om Indre Mission.
http://www.graenseforeningen.dk/node/4798#arbejderbevægelsen
Om Arbejderbevægelsen, Indre Mission og afholdsbevægelsen.

Det er vigtigt at forstå, at Indre Mission arbejdede (og stadig i nutiden arbejder) på folkekirkens grund. (Folkekirke i Danmark. Jeg ved ikke, hvad den prøjsiske / tyske, officielle statslige kirke blev kaldt).

Henning Haugaard har i hæfte 10 i sin serie “Brudstykker af Bedsted Sogns Historie” (se http://www.bedstedsogn.dk/historie.html ) en fin beretning om Indre Missions historie i Sønderjylland og om Bedsted missionshus fra 1896.
Her står: “I 1886 stiftedes “Kirkelig Forening for I. M. i Nordslesvig”, og dens første formand blev Nic. C. Nielsen, der senere blev præst i Bedsted.”

Martin Kümmels brev er jo netop til pastor Nic. C. Nielsen.
Om Nicolaj Christian Nielsen skriver http://denstoredanske.dk :
1873 blev han sognepræst i Højrup, 1888 i Sommersted, 1906 i Tandslet, 1911 i Bedsted og 1916 i Oksenvad.

Henning Haugaard skriver også om tidsskriftet “Sædekornet”, der i 1883 blev startet af præsten Hans Tonnesen. Allerede året efter blev det trykt i 8000 eksemplarer.

– – –
Præst / pastor Nic. C. Nielsen var altså indremissionsk, og det gælder også andre af datidens præster i Bedsted.
Det har forkyndelsen sikkert båret præg af. Nogle af de begreber, som Martin Kümmel skriver om, såsom Fortabelsens Vej, har man nok også kunnet høre om i kirken, og ikke alene i missionshuset.