24. september 1915 – Iver Henningsen: “En er gået hisset af i min stue”

Iver Henningsen fra Haderslev kom i februar 1915 til østfronten, hvor han gjorde tjeneste ved Reserve-Sanitätskompanie Nr. 60. Han havde hele sommeren deltaget i den tyske fremmarch på østfronten, og var den 20. september ankommet til byen Nowo Alexandrowsk (i dag Zarasai ved den litauisk-lettiske grænse). Ved fronten forsøgte tyskerne at trænge frem til Dünaburg (i dag Daugavpils, Letland), så sanitetskompagnierne havde nok at se til.

Brev, Nowo Alexandrowsk (fortsættelse)

Morgen den 24. september. Natten blev kun kort, efter en to timers ro kom melding fra fronten, at der atter var en transport sårede undervejs, og hurtig blev en del mandskab vækkede, og to huse på den anden side af gaden gjort rene. Frisk halm derind, og to filialer vare færdige. En transport på 60 letsårede gik lige af, hvorledes den kommer bort, er endnu ikke bestemt, om her bliver en kommando, eller vi alle bliver her. Russerne har trukket sig tilbage efter Dünaburg, så vi må vist snart frem. En er gået hisset af i min stue. Nu har I vist nok af denne beskrivelse, men det skal jo engang blive min dagbog. Blot nu de to sidste breve er komne an.

Nu lidt om vor kvarter, det er meget interessant, vi bor i et dårehus, i en rigtig gemytlig celle omtrent hele korporalschaftet, og en gemütsmensch, Dik Schlauch, han har en knejpe med varieté i Hamburg, det er et rigtig kraftschaus til at sætte humør i selskabet. Når han lukker døren op og med sit komikeransigt kikker gennem lugen, så ligner han ret en fangevogter. Han kan med sine tørre vitser få selv en halvdød kammerat til at smile. Vi ligger for resten også ganske godt. Fra en møbelmager har vi hentet nye madrasser og møbler, så vi har indrettet os ret gemytlig efter omstændighederne. Gaderne er her som overalt dårlig brolagte, dog meget brede og med to rader træer. Det eneste de lægger værd på, er på firmaskilte, ellers laves ingen malerarbejde her. Kirkerne er som overalt meget elegante, ellers er byen gennemgående smudsig. Foruden et elegant hotel med sal findes ingen forlystelsessteder hverken i eller om byen. I den ting er russerne meget mådeholdende, ingen teatre, ingen kino osv. Herlige skove, store søer uden både og uden udflugtssteder, ingen monumenter, museumer eller lignende.

Jeg har lige holdt den uundgåelige lusejagt, som er nødvendig efter en nat hos sårede, og resultatet for to dage er 30 styk. Det går an, og så det bedste: vi kan få post i dag afsendt, forhåbentlig giver det pakker i dag eller morgen og så, I kære, må I have nok. Denne gang medfølger 14 mark og tusinde oprigtige kys og favntag til dig og børnene, hilsen og tak til fader fra eders Iver

Du læser vel brevene for fader? ellers må jeg jo skrive ekstra. Kommer ingen pakke i de første dage, skriver jeg til Didde og Holm. Frimærker har jeg ikke denne gang, det er rariteter for øjeblikket. Jeg har en del kort under arbejde, som ikke er færdige (næste gang).

(Fra Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915)

2 tanker om “24. september 1915 – Iver Henningsen: “En er gået hisset af i min stue””

  1. Spændende læsning. Jeg har selv 80 breve og Feltpostkort fra Hans Carlsen som var de samme steder og i det samme kompagni som ham du skriver om.
    Venlig hilsen
    Kurt Kirkedal Jensen

    1. Kære Kurt
      Mange tak for din henvendelse. Jeg sender dig en privat mail om brevene m.m. fra Hans Carlsen.
      mvh
      René

Skriv et svar til Rene Rasmussen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *