Mon ikke 3.10.18 og 22/11 18 er datoer? altså 3. oktober 1918 hhv. 22. november 1918. Sidstnævnte passer jo meget godt med at man gør sig tanker om krigens ofre efter våbenstilstanden.

Også jeg takker Henning P. Duus mange gange for oversættelsen. Mine tyskkundskaber klarer desværre ikke at læse mere end en enkelt sætning.

Marie Cosmus har også skrevet “Zwei Luftschiffe, die in der Halle waren branten auf” / “No 27 Der Fliegerbesuch” / No 28 Etwas vom Kriege. Die Heuabgabe”. (2 luftskibe i hallen brændte. / # 27 Flyverbesøget. / # 28 Noget om krigen. Hø afleveringen) gengivet 12. september 2018:
https://denstorekrig1914-1918.dk/12-september-1918-marie-cosmus-zwei-luftschiffe-die-in-der-halle-waren-branten-auf/

Mon du, Henning P. Duus, eller en anden, også kunne oversætte den ‘dagens nyhed’ ?

Også tak til Helle for kommentaren om skolegangens kvalitet. Helle, du nævner ordet nidkære. Godt at det ord og begreb stadig lever. Men desværre tror jeg ikke, at de helt unge i dag ved, hvad nidkær og nidkærhed er. Det er vist ikke længere et ‘plus-ord’.

Tak også til Holger Warncke, som her fandt en tankevækkende tekst. Hvis jeg skulle nævne noget, som for mig har gjort særligt indtryk, så er det Søren P. Petersens 4 vers “Til min hustru”: “Du gav mig din hånd i din ungdoms vår”, trykt i DSK’s årbog 1962.

Om Marie Cosmus og hendes tekst: Det er forfærdeligt, at et barn / en pige på kun lige 14 år skulle skrive og tænke i de baner om død og om krøblinge. Sådan var og er krig også. Alle mærkede sorg og tab. Nu 100 år senere sidder den krig stadig i folkesjælen.

– – –
Og så når jeg frem til mit hovedærinde:
Kan der fortælles mere om Marie Cosmus’s liv og levned ? Mon hun blev skolelærer ? Havde hun familie, som deltog i krigen ?

Jeg har søgt på internettet og har søgt direkte i arkiv.dk.
En pige / kvinde med navnet Marie Cosmus Johnsen blev født i Løgumkloster 1. juli 1902. Hun blev lærerinde.

https://arkiv.dk/vis/1594755 oplyser: Anna Cathrine Cosmus, Tønder. Marie Christine Sophie er en af 3 børn.

https://arkiv.dk/vis/1594754 rammer plet:
Cosmus, Marie Christine Sophie, Tønder.
Om indhold angives: 1 ca. 1917-19 A Skolebøger
2 1911-19 P Karakterbog fra Mädchen-Schule
3 1919 P Afgangsbevis

Poul Erik Strømø,
det kan man godt argumentere for, at man burde. Man kan også hævde, at der er tale om to forskellige tekstlag, og at jeg har valgt at renskrive det oprindelige. I øvrigt er der ikke ret mange rettelser. Den røde skrift, der anes øverst i billedet, hører til den forgående stil, der står: “2 – P 3.10.18 Schrift!” Jeg formoder, at der er tale om karakteren, lærerens initial og en kritik af håndskriften. Ved slutningen af den her bragte stil står: “2 P. 22/11 18”
Martin Bo Nørregård

Erik Sommer.
Jeg tror du har helt ret i dine betragtninger. Jeg er af en yngre årgang, og har derfor stadig børn der går i skole. Den ældste er lige startet på handelsskolen. Men blot det skift, fra folkeskolen til handelsskolen, der har hun mærket et voldsomt løft i både det faglige engagement fra lærerne. Deres undervisningsniveau og ikke mindst, deres viden. Noget hun i den grad savnede fra en del lærere i folkeskolen. Og jeg er ikke utilbøjelig til at give hende ret. Jeg oplevede noget af det samme da jeg i sin tid skiftede fra folkeskolen til HTX.

Jeg tror også, at det at sønderjyderne var tvunget til at lære tysk, selvom de var dansksindede, har gjort, at de har været endnu mere nidkære om, at beherske det danske sprog fuldt ud. Både i skrift og tale.

De breve jeg har læst fra Sønderjyder som deltog i krigen, da er mit indtryk også, at deres dansk kundskaber var meget gode.

Mange tak for oversættelsen. D. 11. i 11 kl. 11 holdes der i Varnæs Kirke en “Fredsgudstjeneste”. Vi er et par “Lægmandslæsere”, der er blevet bedt om at finde egnede tekster. Jeg er heldig – at have “fundet” denne.TAK!

Men generelt tror jeg, at børnene dengang fik en god skolegang. Min mor og hendes søskende gik også i datidens skole. Den var tysk, den var god og effektiv. Lærerne har været dygtige. Hvordan lærerne så ellers har været i social og menneskelig sammenhæng ved jeg ikke. Der har i skolen hersket disciplin, det har nogle af lærerne måske misbrugt, og hvor glade børnene har været for at gå i skole, ved jeg ikke noget om.
Men de børn, der gerne ville lære, de har virkelig lært noget.

Mon der findes vidnesbyrd, som kan fortælle noget om disse forhold ?

I skolen lærte børnene kun tysk, ikke dansk. Men ellers har der været undervisning i en række andre ting, ikke mindst geografi og historie. Min mor kunne stadig tyske remser om floderne i Tyskland. Og jeg har på hende og hendes søskende forstået, at børnene lærte at tegne et Tysklandskort på blankt papir.
Min mor gik i en landsbyskole, i Bedsted. Der var kun 2 eller 3 klasser, og lærerne evnede at differentiere undervisningen, så alle lærte noget.
I øvrigt om sproget: Min fætter oplyser, at i de 2 ugentlige religionstimer var det tilladt at tale på dansk.

Dansk talte man hjemme, og mere eller mindre lærte man hjemme at læse og skrive på dansk.

Den gode og grundige tyske skolegang tror jeg smittede af på dansk kundskaberne, på evnen til at skrive godt dansk.
Vi kan jo her daglig på ‘StoreKrig’ glæde os over så flot sønderjyderne kunne skrive på dansk.

Jeg kan godt tvivle på, om skoleundervisningen i datidens Danmark var lige så god som i Tyskland. Breve fra danske soldater i de slesvigske krige findes der mange af, men jeg har ikke sat mig ind i, hvor godt sproget beherskedes.
Der må også findes mange andre breve, som kunne illustrere niveauet. Herunder breve til og fra danskere der udvandrede.

Min mormor og mor holdt brevkunsten vedlige. De skrev hyppigt sammen. Det var det almindelige billede, også fx i 1950’erne. Telefonen fandtes, man kunne ringe sammen, men det var dyrt og sjældent.

Jeg har læst om tiden i Danmark omkring år 1900 (fra 1880 til ca. 1920), og kigget på museer om den tidsperiode. Flid, flid og faglig dygtighed er mit hovedindtryk. Der var en begejstring for den tekniske udvikling, og der var stor interesse for at lære fra udlandet og for at bidrage til samfundets udvikling. Det var i avisernes ‘guldalder’. Der var langt flere avisabonnenter dengang end nu i vores tid. Mange købstæder havde 3 eller 4 forskellige aviser.
Aviserne blev læst, og som det tit fremgår her af ‘StoreKrig’, nåede de også ud til fronten. Via et effektivt postvæsen.
Læsning af de dansksprogede aviser var måske den største læremester til at skrive dansk.

Og når Marie Cosmus i 1914 skrev i sine skolehæfter, så kunne hun gøre sig umage, og hun kunne koncentrere sig. Der var ikke nogen smartphone, som kunne være mere interessant.

Lær tysk

Mangen en grav er sikkert ødelagt og kan ikke findes længere. Hvorfor er nu alle faldet, hvorfor måtte så mange familier sørge? Mange er blevet taget som krigsfange og lider der stor nød, men engang vil de vende tilbage. Vi tænker også på alle krøblinger, der bliver tilbage. Vi har aldrig tænkt på, at krigen kunne vare så længe. Det var verdenskrig, som ikke kan sammenlignes med andre krige.
Tønder, den 24. oktober
Marie Cosmus
(Henning P Duus)

Hvis man gerne vil have en oversættelse, så kan man spørge pænt om den. At skrive ordet Oversæt, i bydeform, virker sjældent særlig godt. Jeg oversætter gerne. Men ikke når det, som her, lyder som en kommando.