Kommentarer til: 2. november 1918. Kloppenborg-Skrumsager simulerer dårligt ben https://denstorekrig1914-1918.dk/2-november-1918-kloppenborg-skrumsager-simulerer-daarligt-ben/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=2-november-1918-kloppenborg-skrumsager-simulerer-daarligt-ben Sønderjyderne og Den store krig 1914 - 1918 Sat, 03 Nov 2018 10:31:26 +0000 hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 Af: Arne May https://denstorekrig1914-1918.dk/2-november-1918-kloppenborg-skrumsager-simulerer-daarligt-ben/#comment-23229 Sat, 03 Nov 2018 10:31:26 +0000 http://www.denstorekrig1914-1918.dk/?p=16084#comment-23229 Som svar til Else Johnsrud.

Else Johnsrud

Det er aldrig for sent. Selvom krigshandlingerne stopper den 11/11 fortsætter siden – vi skal have alle krigsfangerne hjem og landsdelen genforenet. Og der er stadig mange krigsdeltagere der ikke er lagt på siden endnu.
Siden skal til slut gerne fremstå som et opslagsværk for sønderjydernes deltagelse i 1. Verdenskrig og da vi er få frivillige der holder siden i gang, er vi afhængige af og taknemmelige for jeres kommentarer med rettelser og supplerende oplysninger. Bliv endelig ved med det årene fremover.

Theodor Gubi. Der findes en smedemester Theodor Antoni Gubi, født den 04/09-1876 i Neder Jerstal, død 20/04-1932 i Mikkelborg. Er det din morfar?

Jeg sender dig en privat email, så vi kan fortsætte der.

]]> Af: Else Johnsrud https://denstorekrig1914-1918.dk/2-november-1918-kloppenborg-skrumsager-simulerer-daarligt-ben/#comment-23220 Fri, 02 Nov 2018 13:22:20 +0000 http://www.denstorekrig1914-1918.dk/?p=16084#comment-23220 Beklager! Jeg er nok lidt sent ute, men fik lyst til at fortælle om min morfar Theodor Gubi. Han blev sendt til Rusland i krigen, men som smed her, blev hans arbejde udelukkende at sko heste og lave reperationer, Han kom aldrig i kamp, men blev skadet af det hårde liv. Han fik mange brev og madpakker hjemmefra, og vi har en del svarbrev til hans 2 døtre. Ikke et ord om krig og elendighed, men rørende læsning fra en kærlig far som glæder seg over naturen og små ting, men lenges hjem og han som bodde tet ved grensen fik sjelden årlov, og når det skedte, gik der vaktposter rundt huset.
Min mor var som ca. 15-17-åring barnepige hos Hørlyk i Skodborg. Her foregik mange ting. Mor blev tidlig om morgenen sendt i bagehuset for at elte brød til alle. Der var også krigsfanger og en tysk opasser, han syntes synd på den unge pige med tynde arme, og kom hver gang og hjalp hende med den tunge dejg.
Der kom også i al hemmelighed en del unge mend til gården. Her kunne de få hjelp til at komme over grensen til friheden uden tysk militærtjeneste. Det blev så mors opgave. Hun blev med hestevogn sendt på handletur til Vejen og i vognen var flygtningen gemt på dele af turen. Ved Kongeåen skulle hun vise passerseddel og opholte vagtposter unødig lenge, imens snek flygtningen sig over åen.

]]>