2. marts 1920. ØK’s skib M/S “Peru” ankommer til København fra Vladivostok med danske statsborgere og sønderjyske krigsfanger fra Sibirien.

Senest ændret den 17. januar 2023 14:17

Med på skibet var Niels Mikkelsen Purup og familie. Han rejste til Sibirien i 1912, hvor han arbejdede for Sibiko (Sibirist Kompagni) og senere etablerede sig i Tjita til 1915. Efter et kort ophold i Danmark rejste han retur – nu med hustru – til Tjita. Han blev selvstændig og fremstillede cigaretter på egen fabrik i Tjita. Forretningen gik godt, og parret blev velhavende. I 1919 pressede borgerkrigen på, og Purup blev engageret i krigsfangehjælpen. Parret besluttede at rejse til Danmark for at vente på bedre tider til at returnere til Rusland. Familien kom med M/S Peru fra Vladivostok i nytåret 1919/1920. Med ombord var også et hold sønderjyske krigsfanger.
(Tekst: B. Preben-Hansen)

Et barnebarn til Purup rejser til Sibirien i farfaderens spor. Se beretningen fra rejsen her.

Barnebarnet, Karsten Purup,  er interesseret i kontakt til efterkommere af de sønderjyske krigsfanger, der var med skibet. Karsten kan kontaktes her.

Billede fra Sibikos forretning i Tjita, der som noget helt nyt tilbød cykler, til veje, som var et pløre og ælte mindst 9 måneder om året.
Purups billet hjem fra Vladivostok.

På rejsen hjem tog Purup en række billeder ombord på skibet:

M/S “Peru” Link til Motorskibet “Peru”
Skibets kaptajn.
Alle Passagere på “Peru” incl. kaptajn og 1. styrmand – samt 6 sønderjyske krigsfanger som russerne havde frigivet og den danske stat betalte hjemrejsen.
Skibet blev malet på hjemvejen og passagerne fik lov at hjælpe. Det var nok ikke meget til gavn, men en adspredelse.

(I følge krigsfangekortene skulle der være 7 krigsfanger med hjem?)
Krigsfanger med M/S “Peru”:

  1. Peter Christian Asmussen fra Flensborg. Link til krigsfangekort. Haxthausens arkiv: ”Efter anmodning fra krigsfange i Sibirien, løjtnant ved 5. husarregiment Peter Christian Asmussens pårørende skal man anmode UM om at telegrafere til vicekonsul Møller-Holst i Irkutsk om at foranledige ovennævnte krigsfange frigivet og hjemsendt, således at han kan nå at afgå med S.S Peru fra Vladivostok omkring nytår. Krigsfangen er født i Flensborg og hans forældre har hos Vassart og Co. I Vladivostok deponeret to tusind kroner til hans hjemrejse, ligesom de er villige til at betale alle yderligere udgifter. Fangens adresse er: Kansk ved Bajkalsøen, officersfangelejr, guvernement Jenisejsk”. 28-11-1919 til UM. 
  2. Harry Johannes Christian Gross (1881-1921) fra Flensborg. Link til krigsfangekort. Kom til Pervaja Kelschka ved Vladivostok. Han var i tjekkisk fangeskab. Broderen Gustav Gross, Flensborg, Viktoriagade 7, var villig til at betale hjemrejsen. 
  3. Johannes Christian Köhler (1884-1938) fra Nordborg 
  4. Paul August Otto Köppen (1876-1945) fra Tønder. (Japansk krigsfange) 
  5. Laussen ? Link til krigsfangekort 
  6. Jørgen Hansen Nielsen (1885-) fra Faahus.
  7. ? H. P: Møller ? Link til krigsfangekort Med “Peru” 2/3-20 (A23) – det er ankomst tidspunktet til København? 

4 tanker om “2. marts 1920. ØK’s skib M/S “Peru” ankommer til København fra Vladivostok med danske statsborgere og sønderjyske krigsfanger fra Sibirien.”

  1. man har åbenbart glemt frits clausen mener også han kom hjem på denmmåde det var ham som havde kontakt til kronprinsessen og dermed til czarens hof

Skriv et svar til Arne May Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *