2. august 1919. Økonomien ødelagt: “Det skæbnesvangre var, at vi havde vore Udgifter i Kroner, men Indtægterne i Mark.”

Hans Schmidt fra Østerlindet har berettet om forholdene i landbruget i overgangstiden 1918-1920. Vi bringer hans beretning i uddrag. Dette er syvende og sidste del.

Landbruget laa efter Krigernes Hjemkomst driftsmæssigt saa elendigt, som det kunde, trods Konernes tapre Arbejde i Aarene 1914-18. Alligevel var det, som om vi ikke tog os det nær. Nu var vi sluppen hjem, det var Hovedsagen, saa gik alt det andet nok; desuden stod Genforeningen for Døren, og saa blev alt jo godt, saa fik vi et helt andet Grundlag at bygge videre paa.

I Virkeligheden var vi slet ikke klar over, hvor langt vort Landbrug var nede. Havde vi dengang anet den Byrde, der skulde løftes, havde vi maaske opgivet at begynde paa det. Det var ikke alene dette, at Besætningerne var halverede eller nede paa en Trediedel, og at Dyrene var udpinte og forsultede, men selve Jorden var grundig forsømt, og vi havde aldrig troet, at vi skulde opleve at se Afgrøder som de første efter Hjemkomsten.

I Foraaret 1919 var det næsten umuligt at faa Kunstgødning. Takket vare Sommerens Regn fik vi paa vor Gaard en nogenlunde Avl, men da vi tærskede, skæppede det meget for lidt. En Bygmark efter Roer gav kun 6 Fold. I 1920 kom den første Kunstgødning paa Markedet — den svovlsure Ammoniak kostede ikke mindre end 75 Kr. pr. Sæk!

Gødningen havde stor Virkning paa den udpinte Jord, men det er en lang og trang Vej at satte Jord i Kultur og Gødningskraft, naar der baade mangler Besætning og Driftskapital.

En ældre Gaardmand, hvis Søn var falden i Krigen, havde en Kvægbesætning paa 30 Køer plus Ungkvæg. Da det efterhaanden blev meget vanskeligt med alle de foran nævnte Tvangsafleveringer og andre Fortrædeligheder, solgte han Besætningen paa et Par Køer nær og satte Pengene, 80,000 Mark, i Banken.

Da vi fik Kronemønten indført, og Gaardmanden skulde til at genanskaffe sig en Besætning, var Kvægprisen oppe paa ca. 1 Kr. pr. Pund, og hans mange Mark stod saa lavt, at han besluttede at afvente den Stigning, man talte om. Resultatet blev, at Gaardmanden sluttelig ikke havde Midler til at købe sig en Besætning for. Han optog saa senere et  Kreditforeningslaan, men da Obligationerne kun kunde sælges til en Kurs af 73-77, var Manden ganske overforgældet, da Kronestigningen og dermed Landbrugets Indtægtsfald et Par Aar efter satte ind.

Det første Kvæg, jeg købte, maatte betales med 75-100 Øre pr. Pund, en i Forhold til senere svimlende Pris. Det skæbnesvangre var i det hele taget, at vi havde vore Udgifter i Kroner, men Indtægterne i Mark. Folkene forlangte deres Løn i Kroner, og det var der ikke noget at sige til, da de ved at tage over Grænsen mod Nord kunde tjene en stor Kroneløn.

Til alle større Forbedringer maatte der optages Laan i Kroner. De sparsomme Indtægter fra Mejeriet fik vi udbetalt i den stadigt faldende Mark, som ingen vilde levere Varer for saa højt oppe ved Grænsen. Vi maatte iøvrigt spise Smør, da ingen Margarine var at faa.

Vi var overrendt af Agenter for alle mulige Varer i den Tid. Genforeningen stod for os alle som et Eldorado ude i Fremtiden. Man vidste, at den vilde give gode folkelige og kulturelle Vilkaar at leve under, men vi tænkte ikke paa, at der ingen Sikkerhed var for, hvorledes de økonomiske Vilkaar vilde blive.

Dertil kom, at vi var helt udgaaet for Varer af alt muligt, saa det er forstaaeligt, at Folk var et let Bytte for en smart Agent. En saadan solgte vore to Piger f. Eks. Kjoletøj i dyre Domme – at levere saa snart vi fik Kroner mellem Hænderne. Agenter fra Salmonsens Konversationsleksikon solgte dette til alle mulige Folk, som i deres Letsindighed ikke anede, hvad de gik ind til. Ja, Mælkerøgtere bestilte det og maatte efterhaanden af med de 7-800 Kr. af deres surt fortjente Løn.

Der kunde navnes utallige Eksempler paa Agenters Paagaaenhed og paa Folks Letsindighed med at købe ”til Levering efter Genforeningen”, som trak et Aar længere ud end ventet og derved forrykkede hele Forholdet og ofte gjorde de aftalte Priser helt urimelige.

Vareknapheden bevirkede, at Folk fik lært at satte Slaa for deres Dør. Der var i Krigsaarene blevet en hel Del Ros i Nordslesvig, og Indbrud og Tyveri, navnlig af Levnedsmidler, men ogsaa af andre Varer, skete Gang efter Gang.

Ved vor Nabo slog de et Vindue ind i Svinestalden og slagtede Mandens Julegris inde i Stien.

Det var en lovløs Tid. Det var en mørk Tid, skønt vel faa eller ingen evnede helt ud at gennemskue dens Konsekvenser. Intet Under, at vi, der havde levet under aandeligt trykkede Kaar før 1914, havde lidt under Krigens fire onde Aar og derefter oplevet Revolutionens Omvæltninger og

Opløsningstilstande, nu med Længsel saa frem til Afstemningen og Genforeningen.

Paa vej til Danmark. Livsbilleder fra Sønderjylland i Overgangsaarene 1918-20. Nicolai Svendsen, Svend Thorsen 1935.

2 tanker om “2. august 1919. Økonomien ødelagt: “Det skæbnesvangre var, at vi havde vore Udgifter i Kroner, men Indtægterne i Mark.””

  1. Er denne bog ” Paa Vej til Danmark ” i handel – og hvis den er, hvor kan den købes?
    Hvis den ikke er til at opdrive enoptrykt eller antikvarisk, er den da til at låne?

Skriv et svar til Niels BORG Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *