19. september 1918. Endelig hjemme på orlov: “Om aftenen talte vi alle om at gå over grænsen til Danmark.”

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Efter at have været deltager ved den tyske forårsoffensiv samt det andet Marneslag, var han på vej hjem på en velfortjent orlov.

Den 19. september 1918 hen imod aften nåede jeg hjem. Jeg gik tværs over marken fra Mellerupvejen nord for Steffen Klings plantage på Vojomgård og igennem roemarken. Da jeg kom i roemarken, så de mig. Marie løb mig i møde, så kom min svoger Samuel Nielsen, der lige var kommet hjem fra russisk fangenskab, derefter kom far, mor, Alfred og Anne.

“Havde Johannes nu også blot været her”, sagde moder grædende. Jeg kom ind, fik noget at spise. Derefter trak jeg af tøjet og badede i en balje i hestestalden. Det vakte opsigt, da jeg smed frakken, og de så den smukke damechemise fra Cambrai.

Dagen efter, den 20. september, fejrede Samuel og Marie bryllup – et mærkeligt bryllup. Samuel var soldat, jeg var soldat, og Ingvardt Nielsen, der også var med til brylluppet, han var også hjemme på orlov. Men på bryllupsdagen var vi alle i civil. Stemningen var selvsagt noget trykket.

Ingvardt Nielsen skulle af sted dagen efter til fronten. Om aftenen talte vi alle om at gå over grænsen til Danmark. Ingvardt ville af sted samme nat; han kom også over grænsen, men han fortrød det, og gik tilbage igen og rejste til fronten. (Han kom dog godt hjem fra krigen og bor nu, 1941, på Hellevad Bjerg gift med min kusine, Pauline Riis).

Samuel kunne ikke beslutte sig til at tage af sted, han havde endnu 4 ugers orlov og ville se tiden an. Jeg blev hjemme til den 1. oktober. Jeg havde endnu ikke sagt noget til far og mor om, at jeg agtede at gå over grænsen. Men de sidste dage begyndte mor at ville ordne mit tøj, men så sagde jeg, at hun skulle ikke bryde sig om at ordne noget, for jeg fik ikke brug for det mere. Mor forstod det, men sagde ingenting.

 

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

 

 

7 tanker om “19. september 1918. Endelig hjemme på orlov: “Om aftenen talte vi alle om at gå over grænsen til Danmark.””

  1. under jagten på mine bedsteforældres fortid støder jeg på dette brev , hvor Frederik Tychsen , fortæller om sin hjemkomst , heri nævner han så navnet på min bedstefar, samt bedstemor
    Det kune være interessant at få lidt mere at vide om ham, jeg kan ikke finde noget andet i disse arkiver
    Ingvardt Nielsen skulle af sted dagen efter til fronten. Om aftenen talte vi alle om at gå over grænsen til Danmark. Ingvardt ville af sted samme nat; han kom også over grænsen, men han fortrød det, og gik tilbage igen og rejste til fronten. (Han kom dog godt hjem fra krigen og bor nu, 1941, på Hellevad Bjerg gift med min kusine, Pauline Riis).

      1. in bedstefar er født i Agerskov mene vejen hedder Gammelskovvej . han kom hjem fra krigen , og blev husmand på hellevad bjerg stednavn Brystrup . og gift med Pauline Riis fra Agerskov . Død i Hellevad 1964

  2. min bedstefar er født i Agerskov mene vejen hedder Gammelskovvej . han kom hjem fra krigen , og blev husmand på hellevad bjerg stednavn Brystrup . og gift med Pauline Riis fra Agerskov . Død i Hellevad 1964

  3. Jeg fandt min bedstefars fangekort , men har svært ved at forstå de forskellige benævnelser , er der nogen som kan hjælpe

    Camp no. 1 in France C/O P.o.W. Inform.Bureau A.G.O.
    K. 460 fange no. 31296 American E.F
    over Vejle
    Am.Fg.i Fr.

  4. K. 460 – fangekortets nr. hos det midlertidige ministerium for krugsfanger.
    fange no. 31296 – amerikanernes fangenr.
    Camp no. 1 in France – fangelejr nr. 1 i Frankrig.
    C/O P.o.W. Inform. Bureau A.G.O. American E.F – adressen man skriver til. (P.o.W) prisoner of war
    over Vejle – han kom hjem med skib over Vejle
    Am.Fg.i Fr. – amerikansk fange i Frankrig.

Skriv et svar til Rene Rasmussen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *