Hvilket må være rigtigt. Således skriver Nationalmuseet / Brede Værk:
https://natmus.dk/museer-og-slotte/brede-vaerk/skoler/vaerket-et-rollespil-til-smartphone/vaerket-leksikon/loen/
“År 1904 tjener faglærte mandlige arbejdere eksempelvis vævere og snedkere indenfor industrien omkring 43 øre i timen eller omkring 1.300 kr. om året. Ufaglærte mandlige arbejdere tjener omkring 32 øre i timen eller omkring 1.000 kr. om året.”
“Arbejdstiden for arbejdere er typisk 10 timer om dagen med 1½ times ulønnede pauser seks dagen om ugen og med fri om søndagen.”

Tilbage til landbruget:
Mon ikke det var sådan, at der for en forkarl og andre tjenestefolk var fri kost og logi ?

– – –
https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/arkiv/30863/da-20-toender-korn-kunne-betale-en-forkarls-aarsloen-.aspx
Da 20 tønder korn kunne betale en forkarls årsløn.
85-årig forhenværende gårdejer i Stegsted (ved Odense) har bevaret sin fars optegnelser om priser og lønninger helt tilbage fra 1905.

“I 1912 er prisen på en tønde korn steget til 15,45 kr. Til sammenligning er årslønnen til en forkarl 300 kr.”
“Mens kornprisen de næste år kun stiger ubetydeligt op til 16-17 kr., sætter 1. verdenskrig sit præg på lønniveauet. Således er en forkarleløn i 1917 tredoblet til 900 kr. I 1918 skal forkarlen have 960 kr., en kælveko koster 950 kr., en slagtegris 180 kr. og en pattegris 20-30 kr.”

“Pudsigt nok er der ikke noteret meget om priser på landbrugets vigtigste trækkraft, hestene. Men Ingemann Nielsen fortæller, at hans far ofte sagde, at så længe en forkarleløn og prisen på en god arbejdshest følges ad, så er tiderne nogenlunde!”

“Efter sin fars død i 1953 fortsatte Ingemann Nielsen med at skrive i bogen. Her kan man blandt andet læse, at årslønnen til en forkarl i 1953 var ca. 3500 kr.”