16. marts 1918 – Ribe Stiftstidende: yderligere fængselsstraf

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Gaardejer Mads Vind og datter, Fjersted

Siden gaardejer Mads Vind og datter efter tre maaneders varetægtsarrest sidst i januar maaned mod kaution blev løsladt af fængslet i Flensborg har de opholdt sig i fred og ro i deres hjem i Fjersted, og man havde begyndt at slaa sig til ro med, at domstolene havde fundet varetægtsarresten at være tilstrækkelig straf for denne forseelse, de var sigtet for. I forgaars blev Mads Vind, hustru og datter imidlertid igen kaldt til Flensborg, og det forlyder i dag, at de er bleven idømt yderligere hver 9 maaneders fængselsstraf, som de med det samme har maattet begynde at afsone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *