Det lyder som et eventyr
Genforeningssangen er af Henrik Pontoppidans (1857-1943).
Sangen blev kaldt Sønderjylland.
Den blev første gang trykt i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme nr. 51 fra 25.12.1918.

Linjerne i første vers er anvendt på genforeningsstenen i
Frederiksssund købstad, Frederikssund kommune,
Gerning, Favrskov kommune,
Glejbjerg by, Vejen kommune,
Hadbjerg, Favrskov kommune
Haderslev købstad, Haderslev kommune,
Herlufsholm, Næstved kommune,
Hohøj, Mariagerfjord kommune,
Randers købstad, Randers kommune,
Strynø, Langeland kommune
Tislum Bakker, Hjørring kommune

Linjerne i andet vers er anvendt på genforeningsstenen i
Hvorup, Aalborg kommune
Kibæk, Herning kommune

Det lyder som et eventyr
et sagn fra gamle dage:
en røvet datter, dybt begrædt,
er kommen frelst tilbage!

Det sker, hvad som et drømmesyn,
har strålet for vor tanke,
til sommer vajer Dannebrog,
igen paa Dybbøl Banke

Hvad knap vi turde hviske om
i krogen mellem venner
forkyndes nu på dansk og tysk
som løfteord af frænder.

Velkommen hjem til moders hus,
vor søster, hjertenskære!
Så bleg du blev i kæmpens favn
i striden for din ære!

Du sad i bolt og fangejern
til spot for vilde drenge.
seks tusinde unge sønners liv
var dine løsepenge!

Men du vil ingen sørgefest!
Mens tåren øjet brænder,
du skjuler stolt, hvad ondt
du led i hine bøddelhænder.

Du kommer klædt i hvidt og rødt
og smiler os i møde.
Hild dig, vor Moders øjensten,
i nytids-morgenrøde!