16. maj 1920. “Dér talte Nis Nissen til os om krigen. Og mange begyndte at forstå ting, som før kun var anelser.”

Mogens Kai Nørregaard var en af tolv civilklædte soldater fra Fåborg, som drog mod Sønderborg d. 30. april 1920. Han havde til opgave at sørge for alt var parat til de danske troppers ankomst d. 5. maj 1920. Dagbogsoptegnelserne er samtidige og strækker sig fra hans ankomst d. 30. april til og med d. 9. juli 1920, hvor Christian d. 10. underskrev traktaten.

Festen i Katrinelund den 16. maj var den officielle fest, hvor Sønderborg bød tropperne velkommen. Allerede om morgenen vajede flagene overalt, og ikke mindst flagsmykket var Adalbertgaden, der vender ud mod kasernen, og som med sine fantastisk hæslige, tyske facader så helt menneskelig ud med Dannebrog. Det var søndag, og vi var ualmindelig rene og lettede for alt, hvad der hed oppakning, da vi marcherede ud med spejderne i spidsen. Gennem hele byen var det en uafbrudt nikken op til vinduerne, hvor folk lå ud og vinkede. På vor march havde flere og flere sluttet sig til os, så at en mægtig sværm gik og løb og cyklede i vejkanten, da vi kom uden for byen, og fra hele toget lød en konfus brusen af sang og latter. Fra vejen lettede støvet i tykke, blålige skyer og gled ind imellem og ind under rosenrødt blomstrende frugttræer.

Med højtløftede bøgegrene stod unge piger i friske, hvide kjoler og dannede ved indgangen en portal, hvorunder hele toget gik ind til festpladsen. Her var det som en fanfare af smældende sollys på alle de hvide duge henad de lange borde med skinnende kopper og kander og yderst ude i diskanten det skære, nyudsprungne bøgeløv isprængt Dannebrog. Og nu skete Sønderborgs formæling med jenserne. Vi var overvældede. Var det for os, at alt det blev gjort? Hvordan havde vi dog fortjent det? Og de ord, der var skrevet i sangen, de var som til en søn, der pludselig er kommet tilbage: »Velkommen her igen, vor egen, kære Jens«. Véd nogen af dem, der har siddet hjemme i kongeriget mon, hvad festen i Katrinelund var?

Dér talte Nis Nissen til os om krigen. Og mange begyndte at forstå ting, som før kun var anelser. Og ind imellem talerne kom sangkoret, bl.a. med genforeningssangen. Og som løftet af den store stemning fik en af jenserne mælet til at sige det, som de alle følte, det som var sandhed for hver eneste én af dem, der sad bænkede dér og kæmpede med mange følelser, som vel for de fleste var nye og overvældende, og som de ikke før havde haft brug for at søge ord til. Det var festens højtideligste øjeblik.

M.K Nørregaard: ”Oplevelser i Sønderjylland 1. maj – 9.juli 1920 – En samtidig skildring” Sønderjyske Årbøger, 1980.

2 tanker om “16. maj 1920. “Dér talte Nis Nissen til os om krigen. Og mange begyndte at forstå ting, som før kun var anelser.””

  1. genforeningssangen
    Hvilken sang er det ? Jeg skal deltage i et lokalradioprogram om genforeningen og det ville da være oplagt at foreslå “genforeningssangen”.

    1. Det lyder som et eventyr
      Genforeningssangen er af Henrik Pontoppidans (1857-1943).
      Sangen blev kaldt Sønderjylland.
      Den blev første gang trykt i Berlingske Tidendes ugetillæg Ude og Hjemme nr. 51 fra 25.12.1918.

      Linjerne i første vers er anvendt på genforeningsstenen i
      Frederiksssund købstad, Frederikssund kommune,
      Gerning, Favrskov kommune,
      Glejbjerg by, Vejen kommune,
      Hadbjerg, Favrskov kommune
      Haderslev købstad, Haderslev kommune,
      Herlufsholm, Næstved kommune,
      Hohøj, Mariagerfjord kommune,
      Randers købstad, Randers kommune,
      Strynø, Langeland kommune
      Tislum Bakker, Hjørring kommune

      Linjerne i andet vers er anvendt på genforeningsstenen i
      Hvorup, Aalborg kommune
      Kibæk, Herning kommune

      Det lyder som et eventyr
      et sagn fra gamle dage:
      en røvet datter, dybt begrædt,
      er kommen frelst tilbage!

      Det sker, hvad som et drømmesyn,
      har strålet for vor tanke,
      til sommer vajer Dannebrog,
      igen paa Dybbøl Banke

      Hvad knap vi turde hviske om
      i krogen mellem venner
      forkyndes nu på dansk og tysk
      som løfteord af frænder.

      Velkommen hjem til moders hus,
      vor søster, hjertenskære!
      Så bleg du blev i kæmpens favn
      i striden for din ære!

      Du sad i bolt og fangejern
      til spot for vilde drenge.
      seks tusinde unge sønners liv
      var dine løsepenge!

      Men du vil ingen sørgefest!
      Mens tåren øjet brænder,
      du skjuler stolt, hvad ondt
      du led i hine bøddelhænder.

      Du kommer klædt i hvidt og rødt
      og smiler os i møde.
      Hild dig, vor Moders øjensten,
      i nytids-morgenrøde!

Skriv et svar til Torben Christiansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *