Byen har en “Finnische Allee”, og der findes i dag stadig bygninger som dengang for 100 år siden tjente som barakker. Et vandtårn med en signalmast fra 1902 står der endnu. ‘Kommandantenhaus’ er i dag rådhus. Bygningen der var ‘Soldatheim’ findes, og på et hus står stadig ‘Kaiserliche Postamt’ på facaden.

Nævnte artikel i Hufvudstadsbladet har interessante oplysninger. Ligeså artiklen “De tog historien i egna händer”:
http://gamla.hbl.fi/feature/2014-11-17/683191/de-tog-historien-i-egna-hander

Eksempler:

Finske Jägertropper:
https://da.wikipedia.org/wiki/Finske_j%C3%A4gertropper
De finske Jägertropper var frivillige fra Finland, som fik en militær uddannelse i Tyskland, som Jägere – dvs. let eliteinfanteri – under 1. verdenskrig.

Storfyrstendømmet Finland:
https://da.wikipedia.org/wiki/Storfyrstend%C3%B8mmet_Finland
Af afsnittet “Værnepligtsspørgsmålet og opløsning af styrkerne” fremgår, at der ikke var værnepligt i Finland, og at der derfor ikke deltog regulære finske soldater på russisk side i 1. verdenskrig.
Derimod deltog “et betydelig antal finske frivillige på tysk side, hvor de fik militær skoling og kæmpede mod russerne, i den såkaldte Jägarrörelsen.”

Tysk Wikipedia:
Lockstedter Lager:
https://de.wikipedia.org/wiki/Lockstedter_Lager
Ab 1915 wurden im Lockstedter Lager die Finnischen Jäger, finnische Kriegsfreiwillige ausgebildet, die später den Kern der finnischen Armee bildeten.
(Bemærk at denne artikel ud over på tysk kun findes på finsk (Suomi)).

Efter den russiske revolution i februar og oktober 1917 blev den finske situation og historie for alvor indviklet. Der blev borgerkrig. Med tysk indblanding fra marts 1918.

Den finske borgerkrig:
https://da.wikipedia.org/wiki/Den_finske_borgerkrig
Afsnittet “Hvide garder og den tyske hær”:
“… samt 1.450 soldater fra den 1.900 mand stærke elite-“Jäger”-bataljon. Denne bataljon var blevet uddannet i Tyskland i 1915-1917, og havde været i kamp på Østfronten. Hovedparten af bataljonen ankom til Vaasa den 25. februar 1918.”
“Ligeson resten af landet var Jägerbataljonen delt og 450 fortrinsvis socialistiske soldater fra enheden blev efterladt i Tyskland, da de kunne have valgt at kæmpe for de røde i krigen.”

Hej Grete
Du kan læse Jacob Bergholts egen, fulde beretning her I.J.I. Bergholt: Pligtens vej. En sønderjyde i 1. verdenskrig. (Historisk. Samfund for Sønderjylland, 1969). Bogen kan lånes på biblioteket eller købe antikvarisk. Vi håber på at kunne lægge den op i digitaliseret form her på siden på et tidspunkt. Vi har også lydfiler med Bergholt – og de vil også blive tilgængelige, når vi får lidt luft.
mvh
Rene Rasmussen