6. juni 1920. Arbejderne nægter at levere gas og elektricitet til sygehuset: Nu skal lederne udvises!

Poul Christian von Stemann (1891-1966) kom til Tønder som amtsassessor i overgangsfasen og den første tid under dansk styre. Han udgav senere sine erindringer.

Den 6. juni. „Schack rejste om morgenen til København. Kl. 17 ringede sygehuslægen i Tønder til mig ud til Schackenborg. Arbejderne i Tønder havde, uanset overenskomsten med byrådet, nægtet at levere gas og elektricitet til sygehuset og truet med, hvis det blev krævet, at ville rydde værkerne.

Jeg bad da ham sende mig det skriftligt og ville så have afholdt et møde med arbejderne, men politimester Voxlev ringede, at der lige var kommen ordre fra Flensborg til at arrestere lederne, der så skulle udvises.

Jeg tog straks ind. Man ville først arrestere i morgen tidlig for at undgå uro om natten. Jeg kaldte borgmesteren til og bad ham holde møde med magistraten, der derefter vedtog, hvis en operation på sygehuset skulle foretages i nat, at beskoste dem kørt i automobil til Flensborg.

Hermed var sygehuslægen indforstået. Elmer var også hos mig. Der blev større beredskab i nat og dagen i morgen. Voxlev og jeg gik på hotellet, da jeg fandt det bedst at blive inde.“ 

P. Chr. Stemann: En dansk Embedsmands Odyssé. Gyldendal, 1961.

3 tanker om “6. juni 1920. Arbejderne nægter at levere gas og elektricitet til sygehuset: Nu skal lederne udvises!”

  1. Wienecke – en sydfra indvandret overmåde mundrap murer (11/6 1919 ) og fra 30/4-1920 henstillede kaptajn Andersen meget stærkt at Wienecke straks blev udvist.
    Men hvorfor blev han og tre andre først udvist i juni 1920 under generalstrejken i Tønder af politimester Voxlev og amtsassessor Stemann efter ordre fra Flensborg og medens grev Schack var taget til København? Man har op til udvisningen nøje fulgt med i Wieneckes aktiviteter, som fx hans telefonsamtaler med folk i Kiel.
    I Tønder byråd var der tre grupper: 12 tysksindede, 3 dansksindede og 3 socialdemokrater! Havde Thorvald Stauning og socialdemokraterne i Rigsdagen i København en interesse i at skabe en arbejdskamp i Sønderjylland lige efter overgangen til Kronen?

    1. Hej Ebbe
      Danmark havde endnu ikke suverænitet over 1. afstemningszone (CIS forlod først begge afstemningszoner den 15. juni), så indtil da var CIS – der sad i Flensborg – stadig øverste myndighed.
      mvh
      René

      1. I bogen Kurs mod Danmark fortalt af Bagermester Thorvald Petersen (LHF Gl.Tønder 2019) står der på side 27: “…at vi havde en stærk mistanke om, at ledende socialdemokrater i kongeriget ikke var helt uvenligt stemt over for denne strejke.”
        Det er interessant, hvis der dengang var kontakter mellem Stauning og nordtyske socialdemokrater i Flensborg og Kiel. Altså, stod det danske socialdemokratiske parti bag generalstrejken og kravet om en lønstigning på 25% fra 1,60 krone til 2 kroner i timen?
        Bogen Kurs mod Danmark kan varmt anbefales.

Skriv et svar til Ebbe Ottesen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *