10. februar 1920. Panik på Rømø! Der er næsten kun tyske stemmesedler!

Nicolai Svendsen gengiver denne beretning fra Rømø, hvor der ved en fejl var alt for få danske stemmesedler.

En Beretning fra Rømø lyder saaledes:

Aftenen før Afstemningen kom Skibet med ca. halvandet Hundrede Rømøboere fra Danmark, der vendte hjem for at stemme dansk.

Ved Ankomsten bragte 25 unge Piger i Øens Nationaldragt Gæsterne en Velkomsthilsen. Smukt lød Sangen fra de mange klare Pigestemmer.

Rømøboerne er et aarvaagent Folk, de fleste af Sømandsæt.

Allerede tidligt strømmede Folk til Valglokalet; men Ak og Ve! Da Kommuneforstander Duhn aabnede for sine Stemmesedler, viste det sig, at der var sendt 1000 tyske og kun faa danske.

Hurtigt blev der telefoneret til Tønder om Fejltagelsen, og lige saa hurtigt afsendtes en Automobil derfra med danske Stemmesedler.

Men Postbaaden sad fast af Mangel paa Vand, saa den kunde ikke bruges.

Heldigvis var en Skipper P. Præst, der var kommen fra Esbjerg i sin Motorbaad, saa elskværdig trods Storm og Regn at hente Stemmesedlerne i Ballum.

Det Hverv var ogsaa sikrest i en god dansk Mands Haand, og Glæden og Taknemmeligheden overfor den raske Sømand var da ogsaa stor. Han fik et velfortjent Leve om Aftenen af den Forsamling, der ved et hyggeligt Kaffebord afventede Resultatet af Afstemningen.

Tiden gik hurtigt med Taler og med Sang af vore nationalklædte Piger.

Endelig kom Duhn med Udfaldet fra Øen. Det fremkaldte endeløs Jubel og Bravoraab. Sejren var stor: 514 danske og kun 92 tyske Stemmer. Det var et Øjeblik, som aldrig glemmes.

Nicolai Svendsen og Svend Thorsen (udg.): Tiende Februar, Livsbilleder fra Sønderjylland i Genforeningsaaret 1920. København, 1939.

En tanke om “10. februar 1920. Panik på Rømø! Der er næsten kun tyske stemmesedler!”

  1. Kære Rasmus,

    Det var ikke kun Peter Præst ( født på øen) men bosiddende i Esbjerg som fiskeskipper – men også min Oldefar Niels Christian Manø der sejlede afsted i min oldefars båd (for sejl) for at hente stemme sedlerne. Det er ihvertfald den beretning min familie har, hvad jeg kan forstå på Rømøs Lokalarkiv. Min oldefar havde et godt kendskab til lokal farvandet – der blandt gjorde, at han blev forvist af tysker under krigen – men dog fik lov at komme tilbage nogle måneder efter krigens start.

    Med venlig hilsen
    Henrik Manø Stenrøjl Kristensen
    Hmanoe@gmail.com

Skriv et svar til Henrik Manø Stenrøjl Kristensen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *