Tag-arkiv: telegraf

26. december 1917 – Max Valentiner: Kabelfiskeri og en sænkning ved Azorerne

Den 26. december 1917 sænkede U-157 med sønderborgeren Max Valentin som kaptajn ved Azorerne det portugisiske sejlskib, Lidia (302 BRT), der var på vej fra New Orleans til Porto. I dagene før sænkningen havde han forsøgt at gennemføre en særlig mission ved Azorerne.

“U-157” skulle her ganske tæt på land forsøge at overskære [telegraf]kablet, der førte til England og Europa i det hele taget. Jeg havde i admiralstaben afvist denne opgave, fordi søbunden ved Azorerne ifølge søkortene synes at være klippegrund. Jeg var overbevist om, at ankeret, som vi skulle finde kablet med, ville hænge fast i klippebunden og blive trukket løs. I admiralstaben troede den toneangivende officer, som denne store såkaldte u-krydser hørte under, at min opfattelse alene skyldtes manglende lyst til opgaven. Vedkommende var en “ny”, kendte hverken mig eller havde været ubådskommandant, og havde kun ringe ide om ubådskrig. Jeg lod derfor tålmodigt hans store ord passere uden at indvende noget, fandt det blot besynderligt, at en denne officer tog  munden så fuld overfor en erfaren kommandant, uden selv at kunne henvise til nogen succeser. Kun hans fire striber, hans højere rang, gav ham så meget mod.

Ved øen Horta, næsten direkte foran havnen, forsøgte jeg om natten i måneskin at løse min opgave, med fuld forståelse for den betydning en sådan forstyrrelse kunne have. Men trods den største forsigtighed gik det nøjagtig, som jeg havde forventet: Kabelankeret satte sig fast i klippebunden og blev trukket løs. Den vedkommende officer tænkte nu sikkert, at jeg havde gjort det med vilje, ellers havde han næppe sendt to andre ubåde til Azorerne med samme opgave. Naturligvis gik det dem begge to nøjagtigt som mig.

(Max Valentiner: Der Schrecken der Meere, 1931, s. 228-9)

10. oktober 1914. Telegrafen i krigens tjeneste.

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

Telegrafen i krigens Tjeneste.

Telegrafkontoret i det store Hovedkvarter har til Opgave at stas i stadig Forbindelse med alle Arméer og med Hjemlandet. Derfor er det ogsaa indrettet en direkte Forbindelse med Berlin, der er tænkt som Centralstedet, hvorfra Telegrammerne saa gaar videre ud.

For at faa den Linje saa strækt udnyttet som muligt, er den forsynet med den Siemens’ske  Hurtigtelegraf. dette Apparat kan besørge 10,000 Tegn i Minuttet, og det ser ud omtrent som en Skrivemaskine. Saa snart Vægtstangen, der sættes i Bevægelse, naar der trykkes paa en af Tangenterne, rammer et Hul, udløses en negaviv Strøm, men rammes et Mellemrum mellem 2 Huller, udløses en positiv Strøm. Strømstødet overføres nu til Berlin-Ledningen, saa i samme Øjeblik som en Tangent slaas ned paa Hovedkvarterets Apparat, følger Modkontakten i Berlin efter omsætter bevægelsen i tal eller Bogstaver paa Optagelsesstrimlen.

Denne lynsnare Overførsel af Ordene gør det ogsaa muligt at benytte Berlin som Central for alle de Steder, der ikke har direkte Forbindelse med Hovedkvarteret.

Ret interessant er det at vide, at det Apparat, som funktionerer i Hovedkvarteret er det samme Apparat, som benyttes mellem Kejseren og Zsaren lige før Krigens Udbrud. Paa dette Apparat afsendte Kejseren det sidste Telegram til Zsaren og gav derefter Ordre til Mobiliseringen.

Foruden denne Hurtigtelegraf anvendes ogsaa Morseapparater i et store Hovedkvarters Telegrafkontor, hvoraf man har fundet en hel Del, som Franskmændene dog paa en ret behændig Maade havde gjort ubrugelige. I de franske Telegrafkontorer findes ogsaa mange af de ret praktiske amerikanske hughes-Apparater. Ved Hjælp af de fundne Reservedele og Værktøj er det lykkedes at faa de fleste af de franske Apparater til at funktionere.

Strømmen leveres af Elektricitetsværker i Byerne, af de store elektriske Centralanlæg og af medførte Dynamoer.

9000 Telegrammer afsendes dagligt, men ikke et højt ord tales i Telegrafkontoret. Tavse tager Funktionærerne Telegrammerne og afgiver dem igen. I fuldkommen Ro sidder Telegrafisterne foran Hurtoghedstelegrafen og de franske Apparater. Ingen Hast, ingen febrilsk Travlhed. Alt gaar sin rolige Gang.

Berg.