Tag-arkiv: sårede

21. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Faldne

Jens Eden, stifsøn af Wilhelm Bundesen i Aabenraa, er falden i Flandern.

Gaardejer Johan Juhler og hustru paa Bøghoved ved Skovbøl i Felsted sogn har modtaget efterretning om, at deres søn Hans er falden paa Vestfronten; det er den tredje søn, de har mistet; desuden er deres svigersøn savnet.

Jørgen Jakobsen og hustru i Adsbøl har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden den 27. september, 23½ aar gl.

Hans Lorenzen og hustru i Broager meddeler, at deres søn Friedrich er falden i Flandern, næppe 20 aar gl.

Købmand Knud Petersen og hustru i Augustenborg meddeler, at deres søn Adolf er falden.

I tabslisten meddeles, at Jes Hansen fra Haderslev, Anders Jakobsen fra Elstrup, Christen Jessen fra Holm, Henrik Lausen fra Gammelgab, Johan Pitzscheck fra Felsted, Iver Rasmussen fra Haderslev og Wilhelm Schenck fra Kristianfelt er faldne.

Saarede

Thomas Petersen, søn af banegaardsvært Petersen og hustru i Toftlund, er bleven saaret.

Savnede

Bogtrykker Johannes Bramsen fra Aabenraa savnes. 

Ifølge tabslisten er Johannes Stender fra Graasten og Christian Wortmann fra Tombøl  savnede.

I fangenskab

Jacob Hansen, søn af gaardejer Andr. Hansen i Øbening ved Hellevad, har skrevet hjem, at han er i fransk fangenskab.

 

15. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: artilleri-terrænskydning ved Lindet kro

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Begrænsning af jernbanerejser

Den tyske jernbaneledelse har paa grund af, at trafikken stadig er i tiltagende og næsten uoverkommelig for personalet, besluttet med det første at forhøje billetpriserne paa ekstratog med omtrent 100 procent for paa denne maade at begrænse den. Desuden skal orlovsrejserne begrænses, idet 70 procent af de rejsende er militærpersoner. Forhøjelsen vil ikke omfatte persontog og skal gennemføres ved indførelse af tillægskort, der for billetpriser paa indtil 5 mark skal lyde paa indtil 3 mark, fra 5-10 mark paa 8 mark, fra 10-15 mark paa 13 mark, fra 15-25 mark paa 20 mark og fra 25-30 mark paa 30 mark. (Vognklassen er ligegyldigt, det er kun billetprisen, ekstrabetalingen gælder). Desuden vil der blive indført begrænset billetsalg til persontogene, rejsegodsets vægt maa ikke overstige 50 kilogram, togene venter ikke mere paa tilslutning, indskrænkning af søndagstrafikken og ingen opvarmning af togene.

En artilleri-terrænskydning

blev foretaget i den vestlige del af Haderslev kreds paa to steder i lørdags fra klokken 9 formiddag til kl. 5 eftermiddag. I den anleding var fra kl. 8 morgen til 5 eftermiddag landsbyerne og beboelsesstederne rømmet, eller maatte ikke forlades i følgende omraader: 1) Indenfor en linie Enemark (ved Højrup 2.), skovfogedhuset Lindet Skov, Lindet kro, Vestergaard, Arrild, Rugbjerg, Hummelhave, Allerup og Enemark. 2) Indenfor en linie Skærbæk, Øster Gasse, den kongelige skov, Gaansager, Vodder kirke, Frifelt, Ullemølle, Ullerup.

10 tyske dampere er bleven beslaglagt i Peru,

deriblandt Callao damperen Marie tilhørende rederiet M. Jepsen i Aabenraa.

Falden

Enkefru Høeg i Bøgelundsbæk ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hendes eneste søn Hans er falden. Hans Høeg var djærv og frejdig i al sin færd og havde et lyst syn paa livet og fremtiden.  Hvor han færdedes i fredstid, virkede hans unge sunde livsmod velgørende og smittende. I godt tre aar har Hans Høeg været med paa de forskellige krigsskuepladser, en streng tid, der kun blev afbrudt af et lazaretophold efter et saar, han fik nede i Rumænien. Det varede dog kun kort, saa maatte han atter i forreste linie. En del læsere vil kende Hans Høeg igennem brevene fra Hans i bladet Hejmdal, hvorfra vi ogsaa her i bladet har gengivet enkelte.

Faldne

P. Paulsen og hustru i Arnitlund har modtaget budskab om, at deres søn Niels er falden den 15. september, 23 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Sophus Ahrenkiel fra Bolderslev, Peter Lorenzen fra Kværs, Peter Orbesen fra Sønderballe og Niels Paulsen fra Arnitlund er faldne, at Peter Bojsen fra Egernsund er død af sine saar.

Saarede

Theodor Faaborg fra Løjtkirkeby er haardt saaret og at Mathias Frank fra Iller er saaret.

Savnede

Jokum Hjort fra Frørup, Knud Nielsen fra Ørbyhage, Anton Nissen fra Stenderup i Haderslev kreds og Chr. Tonnesen fra Skodborg er savnede.

9. oktober 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … eneste Nordslesviger”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten.

d. 24.9.1917
Undertegnede trofaste Nordslesviger sender hermed mange Hilsener til Slægt og Venner.
Landstormsmand Peder Hansen fra Varnæs.

De bedste Hilsner til alle Venner og Bekendte.
Landstormsmand Anker Schmidt fra Vojens.

Skyttegraven d. 30.9.17.
Efter at have været hjemme paa en 14 Dages Orlov og nu igen er kommen paa min gamle Plads, vil jeg sige Bladet min bedste Tak, fordi det i to Aar har fundet Vejen ned til mig, samt sende mange Hilsener til Venner og Bekendte baade i det kære Hjem og ude paa alle de forskellige Fronter. Jeg er eneste Nordslesviger ved mit Kompagni.
Paa et glædeligt Gensyn i det kære Hjemland!
Hans Andresen fra Tombøl.

Faldne.
Gaardejer Jesper Adsersen og hustru i Kastrup ved Gramby modtog forleden Dag det smertelig Budskab, at deres yngste Søn Hans, en Mand i 22 Aars Alderen, er falden. Deres ældste Søn Anders (de har kun to) er delvis bleven ødelagt i Krigen og blev i Fjor hjemsendt som udbrugelig.

Gaardejer Povl Mikkelsen og Hustru paa Rødding Østermark modtog forleden Dag det tunge Budskab, at deres anden Søn, Marius, en ung Mand paa henved 20 Aar, den 23. September er falden i Rusland paa Forpost, ramt af en Geværkugle. Deres ældste Søn faldt iflg. ”Fl.A.” i Fjor i Frankrig.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Petersen fra Dybbøl og Heinrich Richelsen fra Holebøl [er] faldne.

Død paa Lasaret.
Maskinbygger J. Jakobsen og hustru, Gaaskærgade i Haderslev har haft den tunge Sorg at miste deres eneste Søn Peter, der er død i et Lasaret i Graudenz i en Alder af 23 Aar.
Han er bleven jordfæstet i Haderslev.

Saarede.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jes Kragh fra Løjtkirkeby og Albert Reifz fra Ny Skovbøl Ny Skovbøl haardt saarede. Som let saarede meldes hans Laukamp fra Egernsund, Søren Møller fra Felsted, Marius Ravn fra Hovft og Christian Schmidt fra Dynt.
Jørgen Snitkjær fra Aarø er bleven let kvæstet.

Savnede.
Ifølge den sidste Tabsliste er August Eggert fra Aabenraa, Anton Holm fra Jernhyt og Thomas Thomsen fra Pøl savnede.

I Fangenskab.
Rebslager Guldbrandt, Storegade i Haderslev, har iflg. ”Dv.” i Fredags modtaget den glædelige Efterretning, at hans Søn Viggo er kommen i fransk Fangenskab. Kortet er dateret 20. September, Sønnen har været savnet siden den 18. September.

Ifølge den sidst preussiske Tabsliste er Peter Christensen fra Blans, Hans Jessen fra Elsmark, Theodor Juhl fra Grarup og Jørgen Nissen fra Himmark, der hidtil har været meldt savnede, kommen i Fangenskab.

19. september 1917 – Ribe Stiftstidende: 4246

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere

Mindstetallet paa faldne nordslesvigere er nu 4246.

Medhjælp til faneflugt

Daglejer Niels Jørgen Thomsen fra Hvidding stod i fredags anklaget for Landsretten i Flensborg for natten til den 27. juli i aar at have forsøgt at hjælpe sin brodersøn, gefreiter Nielsen, over grænsen samt at have undladt at melde soldatens flugt til de paagældende myndigheder.

Den nævnte nat blev de to ifølge Flensborg Avis grebne i nærheden af grænsen, og den anklagede tilstod dengang, at det havde været hans hensigt at hjælpe sin brodersøn over grænsen.

Ved forhandlingen nægtede han dette og paastod, at de kun havde foretaget en spadseretur. Statsadvokaten holdt ham for skyldig og androg paa 9 maaneders fængsel. Retten holdt en fængselsstraf paa 6 maaneder tilstrækkelig.

Neutrale og forsvundne udlændinges meldepligt

Ifølge de for tiden bestaaende forordninger skal alle over 15 aar gamle udlændinge personligt anmelde sig hos den stedlige politimyndighed 24 timer efter ankomsten; passet skal forelægges. Ligeledes skal de, 24 timer før de forlader deres opholdssted, afmelde sig under forelæggelse af de samme papirer. Enhver, der gratis eller mod betaling optager en udlænding i sin bolig eller i sin drift, er forpligtet til at forvisse sig om den skete anmeldelse senest 24 timer efter optagelsen af en udlænding, og ifald anmeldelsespligten ikke er efterkommen straks at melde det til politimyndighederne.

Da disse bestemmelser stadigt overtrædes, peges der hen paa, at overtrædelser straffes med fængsel indtil et aar. De samme bestemmelser gælder ogsaa for statsløse. Da mange udlændinge endnu mener, at de ikke behøver at til- og afmelde sig, naar deres ophold ikke strækker sig over 24 timer, skal der endnu særlig gøres opmærksom paa, at dette er en fejltagelse. Enhver udlænding eller statsløs skal tværtimod hver gang til- og afmelde sig, selv om opholdet kun varer nogle timer.

Ved de faldnes grave

Fra felten skrives til Hejmdal af P. Christensen fra Klovtoft: Sammen med min kammerat Bonde fra Haderslev fandt jeg ved at besøge en stor og smukt anlagt kirkegaard her i skoven følgende navne, der kunde tyde paa, at her hvilede Nordslesvigere: Overgefreiter Jacob Ley, død den 29.5.1916, landstormsmand Lorenz Hansen, død den 9.7.1916, landstormsmand Heinrich Petersen, død den 12.7.1916, landstormsmand Erik Hansen,  død den 13.7.1916, udfyldnings-reservist Claus Johannsen, død den 18.5.1916 og gefreiter Søren Goldbek , død den 17.5.1916. Paa sidstnævntes grav laa der en stor krans fra Regine Goldbek.

Faldne

Snedker Otto Rau fra Gammelgab ved Broager er falden i Frankrig den 25. august. Han efterlader hustru og barn.

Landboelsmand Andreas Jepsen i Tamdrup ved Øsby har modtaget efterretning om, at hans søn Peter er falden den 6. september, 21 aar gl. Det er den anden søn, Jepsen har mistet under krigen, mens den ældste søn endnu er med derude.

Arbejdsmand Poul C. Frydendal Grentsch paa gasværket i Haderslev er falden den 23. august, 29 aar gl. Han efterlader hustru og et barn.

I tabslisten meddeles, at Christian Schytt fra Aabenraa er falden.

Billedskærer Gädickes hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at hendes ældste søn August er falden. Den afdødes fader og broder er ligeledes indkaldte.

Saarede

Hans Paulsen fra Felsted er haardt saaret.

Savnede

Jørgen Eriksen fra Anslet, Jørgen Knudsen fra Varnæs, Wilhelm Sick fra Fol og Hinrich Thomsen fra Haderslev er savnede.

17. september 1917 – Ribe Stiftstidende: kun 16 aar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nye pasbestemmelser i Tyskland

Fra 1. oktober af vil i Tyskland de pas, som er over 1 aar gamle, ikke mere være gyldige. For beregningen af passets alder gælder udstedelsesdagen og ikke dagen for en senere forlængelse eller fornyelse. Ligeledes skal saadanne pas ikke mere have gyldighed, i hvilke der senere er indheftet blade. Bestaar passet af et enkelt blad, kan de øvrige blade heftes ind, men disse maa fast forbindes med hovedbladet, og paa dette maa bladenes antal officielt angives. De nye bestemmelser gælder baade for indlands- og udlandspas. For at undgaa ubehageligheder vil det altsaa være raadeligt at faa passene fornyede i tide.

Kun 16 aar

I Nordborg paa Als holdtes søndag den 9. september sørgegudstjeneste over to unge mennesker. Den ene var pastor Webers haabefulde søn. 16 aar gammel havde han faaet lov til at komme til fronten. Fire uger efter var han død. Den anden var en enkes eneste søn. Han havde været saaret fire gange. Femte gang blev det døden.   

Faldne

Arbejdsmand August Hansen og hustru i Aabenraa har faaet breve til deres søn Lorens tilbage med paaskriften “falden”.

Gaardejer Jacob Petersen og hustru i Feldstedskov har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Peter er falden den 2. september, 20 aar gl.

Hans Peter Møller fra Vestermølle paa Kegnæs er den 8. september død paa et lazaret i Frankfurt, 32 aar gl. Han efterlader hustru og børn.

P. C. Christensen og hustru paa Søgaardsmark har gennem Røde Kors faaet meddelelse om, at deres søn Henrik er død i fransk fangenskab den 6. maj i aar efter at være bleven haardt saaret dagen i forvejen.

Fedder Mathiesen Aabling fra Døstrup er falden den 24. april.

Peter Iversen Jensen fra Haderslev er den 16. august falden, 39 aar gl. Han efterlader enke og 5 børn.

I tabslisten meddeles, at Christian Asmussen fra Iller, Christian Krogh fra Graasten, Nis Nissen fra Hovslund og Peter Rossen Hostrupskov er faldne, at Hans Bonde fra Mommark er død af sine saar den 27. juni 1915, at Jørgen Bork fra Hoptrup, der hidtil har været meldt i fangenskab er død den 29. februar 1916, at Andreas Petersen fra Lunding er død af sygdom.

Saarede

Gaardejer Rasmus Lorenzen i Broager har modtaget meddelelse om, at hans søn er bleven saaret ved Østfronten og er nu paa lazaret i Tyskland.

Ifølge tabslisten er Niels Beck fra Roager og Hans Clausen fra Holm haardt saarede.

Jeppe Hansen fra Langetved er haardt saaret og Thomas Johannsen fra Kasø er saaret.

Savnede

Andreas Friis fra Lunding og underofficer Hans Hohn fra Sillerup er savnede. 

I fangenskab

Gaardejer Jes Hansen Jessen og hustru i Elsmark paa Als har fra deres søn Hans modtaget et brevkort om, at han er i engelsk fangenskab.

5. september 1917 – Peter Geil: “½ Stunde gingen wir mit der Gasmaske um”

Pastor Nicolai C.  Nielsen brevvekslede under krigen med mange nordslesvigske soldater, en af dem var Peter Geil.

Geschrieben d. 5 September 1917.

Lieber Herr Pastor!

Bin ja nach dem Urlaub wieder hier gelandet. Es war nicht so ganz leicht sich gleich in das Leben hier zu finden. Jetzt fühle ich mich ganz wohl. Bald bekam ich ein ruhrartiges Magenleiden, das ich jetzt 4 Wochen habe. Vor einigen Tagen wurde es sehr schlimm. Wir hatten nämlich in der Nacht von 2-3 einen Gassangiff von Thommy. ½ Stunde gingen wir mit der Gasmaske um, da habe ich wohl etwas geschluckt. Jetzt geht es mir wieder besser.

Ein Kamerad u. Kollega von mir wurde von einiger Zeit ziemlich schwer verwundet. Der untere Teil das linken Schulterblattes wurde gesplittert und der Arzt meinte der linke Arm würde dauernd lahm bleiben; aber wie er vor eininge Tage nach Deutschland abtransportiert wurde, konnte er ihn doch etwas bewegen, so daß das Gefühl wohl wieder kommt. Ein anderer von der Kompagnie hatte von einer Schrapnellkugel einer schweren Bauchschuß, der Darm war 7 mal duchgelöchert.

Man hat ja Gott vielmal zu danken für seine große Gnade, daß er mich bis hierher treu bewahrt. Er wird auch in der kommenden Zeit mit mir sein. Übringens hat man mir am 1. September zum Andenken an Sedan [Mindedag for slaget ved Sedan 1870, red.] die Knöpfe angesteckt [forfremmet til gefreiter, red.], und mir ein Maschinengewehr übergeben. Dabei hat man natürlich auch seine Verantwortung, doch Jesus ist ja mit mir.

Viele Herzliche Grüße sendet Ihr Peter Geil.

(P116, Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

5. september 1917 – Ribe Stiftstidende: brødre mødes tilfældigt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et uventet møde

Et sjældent tilfælde hændte fornylig, idet to brødre Mads og Ernst Schou, sønner af skræddermester Anders H. Schou i  Hjerpsted, traf sammen paa banegaarden i Hamborg, ligesom de begge vilde med toget hjem paa orlov; den ene kom fra Vestfronten og den anden fra Østfronten. Ankomne til Tønder fik de ifølge Vestslesvigsk Tidende endnu en tredje broder, som er sysselsat i nærheden af byen, med paa hjemvejen.

Faldne

Enke S. Lassen i Haderslev bekendtgør, at hendes søn Bruno er falden den 29. august.

Kravefabrikant Due fra Smedegade i Haderslev er falden; han eftelader hustru og to smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Lauritz Matzen fra Bramdrup er falden.

Saarede

Detlef Bjerning fra Hammelev er bleven haardt saaret ved Vestfronten.

Student Fr. Tams, søn af raadmand Tams i Haderslev, der tjente ved Sanitetsvæsenet er ligeledes bleven saaret.

I følge tabslisten er Peter Jepsen fra Ris og Gustav Jeschonnek fra Aabenraa saarede.

Christian Crüger fra Haderslev meldes saaret den 23. februar 1915.

Savnede

Ifølge tabslisten er Johan Jessen fra Vilsbæk og Hans Lund fra Anslet savnede.

1. september 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Fritz Clausen fra Kegnæs er 1. juli afgaaet ved døden paa et lazaret i Berlin i en alder af 27 aar.

Christen Oberg og hustru i Sønderborg bekendtgør, at deres søn Hans er falden paa den vestlige krigsskueplads, 21 aar gl.

Jens Gram fra Muspøt ved Haderslev er falden.

Bødker Jens Christensens hustru i Lauensby paa Als har modtaget meddelelse om, at hendes mand er afgaaet ved døden paa et lazaret paa Vestfronten.

Gustav Hymøller i Snogbæk i Sundeved er den 14. august falden i Flandern, kun 20 aar gl.

Peter Lorensen Gram og hustru i Muspyt i Hellevad sogn har modtaget budskab om, at deres søn Jens den 23. juli er falden ved Vestfronten, 22 aar gl.

Købmand Niels Nielsen fra Slotsgade i Haderslev er den 26. august afgaaet ved døden paa et lazaret i Rostenburg i Østprøjsen 41 aar gl. Han efterlader sig enke og flere børn.

Niels Andersen fra Erlev ved Haderslev, Niels Kjær fra Spandet, vicevagtmester Hans Sievers fra Graasten og Jürgen Wrang fra Felsted er faldne. Hans Jepsen fra Bodum ( ikke Løjtkirkeby), der hidtil har været meldt haardt saaret, er falden 19.9 1914.

Saarede

Jacob Bonefeld i Mommark paa Als er i kampen ved Verdun den 16. august bleven haardt saaret af en granatsplint. Han ligger nu paa et lazaret i Darmstadt.

Martin Kling fra Erlev er haardt saaret.

Seminarist Andreas Schmidt fra Haderslev er bleven haardt saaret.

Seminarist Ferdinand Frank fra Haderslev er bleven saaret ved at begraves under jordmasser og er bleven bragt til et lazaret.

Gefreiter Detlef Bjerning fra Hammelev, Jürgen Keller fra Øster Gasse og Theodor Petersen fra Ny Hvidding er haardt saarede.

Savnede

Otto Toft, søn af slagtermester L. Toft i Aabenraa, savnes.

Landboelsmand Peter Høgh fra Hygum Skov savnes.

Heinrich Christensen fra Ris-Hjarup ved Aabenraa har været savnet siden i begyndelsen af august.

Strandkontrollør Petersen fra Nordborg og Richard Gregersen fra Havslund savnes.

Heinrich Christensen fra Ris-Hjarup, Lorenz Grohnheit fra Nygaard ved Sønderborg, Hans Jessen fra Elsmark og Hans Petersen fra Felsted er savnede. Underofficer Ludvig Christiansen fra Graasten er savnet siden den 6.9. 1914.

I fangenskab

Rolf Schröder, søn af professor Nis Schröder i Haderslev, har været savnet siden de haarde kampe i Flandern den 16. d. m. Man antager, at han er falden i engelsk fangenskab.

Paul Callesen fra Tinglev, Nis Peter Kunstmann fra Sønder Hostrup, Christian Sørensen fra Haderslev og Thomas Kock fra Stenderup er i fangenskab.

 

27. august 1917. Ved Ypres: Skudkadence: 150 granater à 50 kilo i timen

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov var efter et længere lazaretophold i slutningen af juli 1917 på vej tilbage til fronten ved Ypres til bataljon 407.

Den 27. august om natten gik vi ud i stillingen igen. Englænderne skød så voldsomt med svært artilleri denne morgen, at vi kunne svært komme hen til kanonerne.

Vi løb spredt over markerne. En granat slog ned ved siden af mig, den slog min karabiner i stykker og gennemhullede min frakke. Jeg beholdt remmen i hånden. Senere sendte jeg remmen hjem som erindring. Den er anbragt på karabiner 3899 i min samling.

Vi havde et par svære dage. Englænderne angreb ganske voldsomt, vi skød på en kort afstand ca. 3000 m., og kampen rasede i flere døgn uden at tage af i styrke og voldsomhed.

Den 27. august om natten nåede de hen til lige foran kanonerne, men vi holdt stillingen til om morgenen; da kom der forstærkning, det var en hel marinedivision, der blev sat ind; det var næsten, som om de kom op af jorden, sådan vrimlede det med soldater.

De gik straks over til angreb, og englænderne blev kastet tilbage til deres oprindelige stilling.

Det var en hård kamp, vi skød hele tiden alt det vi kunne, dvs. indtil 150 granater pr. time pr. Skyts.

Under sådan en kanonade kunne vi dårligt tale sammen, rørene blev ophedet, og der kunne blive ladebesværligheder, låsen kunne sidde fast, men så måtte man passe at smøre alle vegne. Der var 76 smørehuller at iagttage.

Det varede ikke længe, inden de sårede begyndte at komme. De kunne komme enkeltvis, flere sammen, i små flokke, to letsårede kunne støtte en hårdt såret, eller bære ham, eller slæbe ham, køre ham på en hjulbør, eller bære ham i teltdugen på en stang og så fremdeles. Jeg mindes, at der kom to og stillede sig op ved huset på hjørnet. Den ene viste os, hvorledes en kugle var trængt ind igennem patrontasken og to rammer patroner og ind og sad fast i uret. Han havde fået et skud i siden.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

27. august 1917. Hårdt såret: “Underkæben var skudt over ved begge Sider, alle tænder baade i Under- og Overmund var sprængt bort”

Hans Petersen fra Skodsbølmark blev taget til fange i juni 1915, da franskmændene angreb FR86’s stillinger ved Moulin-sous-Touvent. Lige siden da har han været i fangenskab. I sommeren 1917 var han indlagt på et hospital, da en frygteligt såret tysk fange blev bragt ind.

En Aftenstund, nogen Tid efter at vi var gaaet til Ro, og Stilheden laa over alle Stuer,  og der kun hørtes en enkelt Stønnen fra én af de saarede, der med Møje vendte sig paa den anden Side, hørte jeg pludselig ivrige, hviskende Stemmer fra Stuen ved  Siden af.

En Sygeplejerske aabnede sagte Døren, traadte ind og saa sig omkring i Stuen, som om hun søgte én eller talte Sengene. Efter hende kom en Læge, iført sit Operationstøj, saa han lignede et Genfærd i den matte Belysning fra den anden Stue. Dernæst kom to Soldater bærende med en saaret imellem sig.

De spurgte ham, om han kunde staa, hvortil han nikkede ganske svagt. Af hans Hoved var næsten intet at se, det var forbundet med Klude og Pjalter og Stykker af et Tæppe, som man fjernede først. Tilsidst var der et Haandklæde lagt ind under Hagen og bundet ovenpaa Hovedet; det var ogsaa bundet ved Hjælp af flere Baand og sammenholdt ved Sikkerhedsnaale.

Jo nærmere man kom Haandklædet, des mere urolig blev den saarede. Og da den sidste Naal var taget ud, og Haandklædet langsomt og forsigtigt sænkedes, udstødte den saarede et hjerteskærende Skrig, idet hele hans Underkæbe løsnede sig fra sin Plads og faldt tungt ned paa Brystet.
I det Øjeblik sank han i Knæ af vanvittig Smerte; men han holdt sig dog paa Benene.

Der mødte mig et frygteligt Syn, og det var mig, som om alle mine Muskler og Nerver trak sig sammen, saa jeg blev til en sammentrykt Masse, og i Baghovedet følte jeg tydelige Smerter.

Som Underkæben laa der paa Brystet, var der her fra og op til Underkanten af Næsen et eneste blodigt, forrevet Hul. Underkæben var skudt over ved begge Sider, alle tænder baade i Under- og Overmund var sprængt bort. Overlæben var flænset helt op til Næsen, og store Laser al Kød og lange Fibre hang ned herfra saavel som fra Ganen, og Tungen var revet midt over af en Knoglesplint. Det øvrige Ansigt var opsvulmet i den Grad, at det var baade blaat og sort, og det ene Øje kunde lige skimtes dybt inde.

Med Forsigtighed hævede man atter Underkæben op paa sin Plads — den saarede sank atter i Knæ — og bandt Haandklædet omkring. Her kunde der ikke være Tale om en foreløbig Forbinding, her maatte en indgribende Operation til; men denne kunde ikke foretages lør næste Formiddag, naar Kirurgen kom.

Saa klædte man ham af og lagde ham i en Seng ved Siden af mig. Indtil da havde den saarede holdt sig tappert paa Benene, et Tegn paa overmenneskelig fysisk Styrke og Selvbeherskelse.

Men hvad var der sket? Læs med i morgen!

Hans Petersen: Fire Aar i fransk Fangenskab.

21. august 1917. Ved Ypres: “Ude i Terrænet kunde vi høre nogen jamre sig, og disse Stakler jamrede sig i fire Dage uden at blive hjulpet.”

Adolf Nielsen fra Egernsund gjorde krigstjeneste ved IR91 og RIR465. Med det sidstnævnte regiment kom han til fronten ved Ypres i august 1917.

Den næste Dag skød Fjenden saa desperat ned til os, at man skulde tro, det ikke gik rigtig til; det gjorde det heller ikke, for de, der laa ved Siden af os, havde  Telefonforbindelse med deres egen Grav.

Da Mørket brød frem, forberedte vi os til al smide Fjenden tilbage. Vi krøb ud af Graven og langsomt hen mod Fjenden, da vi var en 10-15 Meter fra, sprang vi op, og i fuld Løb gik det mod Fjenden. Haandgranaterne begyndte at suse i Luften fra begge Sidder. Vi vilde flygte, men vor Kompagnifører raabte »Fremad«.

Og som han havde sagt dette, fik han en Haandgranat lige i Synet og faldt stendød, om.

Vi stormede fremad, men Fjenden var tapper. Ud maatte han dog.

Vi fik ingen Fanger. Fjenden forlod tre Døde paa Pladsen, medens vi havde 13 Døde og 25 Saarede.

En Mand fik skudt begge Ben af; han levede en god Time med store Smerter, men vi kunde ikke hjælpe ham, for de var skudt af helt oppe.

Ude i Terrænet kunde vi høre nogen jamre sig, og disse Stakler jamrede sig i fire Dage uden at blive hjulpet.

Fjenden havde altsaa ogsaa Saarede.

Jeg og en Mand til vilde hente dem, men Underofficererne sagde: »Bliv I her. Fjenden er ikke længere borte end vi.«

Og de fik Lov at ligge og havde sikkert en kvalfuld Død.

Adolf Nielsen: Fire Aar i Felten under den tyske Ørn. Oplevelser og Krigserindringer. 

19. august 1917. Såret i ingenmandsland: Endelig kommer redningen

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres. Den 16. august var hans maskingeværrede blevet løbet over ende af englænderne, men de var straks atter blevet fordrevet. Nu lå han sammen med sine kammerater – sårede i ingenmandsmand.

Med den tredje dag blev vor situation stadig mere bekymende. Frem for alt plagede tørsten os. Kammeraterne fantaserede stadig værre og ville helst tage livet af  sig.

Igen og igen forsøgte jeg at berolige og trøste dem og love dem at skaffe hjælp om aftenen. Hvordan jeg skulle virkeliggøre det, var jeg ikke rigtig klar over, men jeg havde besluttet mig til at foretage mig et eller andet for at skaffe kammeraterne hjælp, om jeg så selv skulle omkomme ved det. Jeg kunne ikke udholde at se på deres kvaler og lidelser mere.

Da det nu begyndte at blive mørkt, samlede jeg alle mine kræfter sammen for først at slæbe mig hen til døren. Derfra ville jeg så videre, liggende på ryggen, idet jeg stødte fra med det raske ben og det sårede ben slæbende bagefter; sådan ville jeg arbejde mig hen til vor første linje for at bede om hjælp.

Jeg var da også kommet op ad den korte trappe, men så må jeg nok på grund af de rasende smerter være besvimet.

Da jeg kom til mig selv igen, lå jeg foran udgangen. Jeg så nu det formålsløse i mit forehavende og begyndte for mine lungers fulde kraft at skrige.

Endelig, jeg havde i en halv time af og til skreget, kom der en Vizefeldwebel og to mand for at se, hvad der var i vejen. Jeg gjorde ham vor situation klar, og han lovede at sende hjælp så hurtigt som muligt. Jeg bad ham også sende et par mand, der kunne afhente de tre maskingeværer.

Så gik han igen, og efter en time var sygebærerne der og også de folk, der skulle  hente maskingeværerne.

For de sidstnævnte forklarede jeg nøjagtigt, hvor maskingeværerne var at finde. Så blev vi båret til sanitets-dækningsrummet. Herfra blev vi den næste dag af sanitetskompagniet transporteret til hovedforbindingspladsen, og derfra til feltlazarettet.

Af Regiment 84’s historie

18. august 1917. Tre dage såret i ingenmandsland

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres. Den 16. august var hans maskingeværrede blevet løbet over ende af englænderne, men de var straks atter blevet fordrevet. Nu lå han sammen med sine kammerater – sårede i ingenmandsmand.

Da imidlertid den anden nat heller ingen hjælp bragte, og kammeraternes vildfarelse stadig blev værre, slæbte jeg mig, skønt jeg selv næsten ikke kunne røre mig, hen til vinduet og skreg om hjælp, men forgæves.

Som svar på mit råb om hjælp beskød englænderne vort vindue, havde dog ikke held til at ramme.

Af Regiment 84’s historie

17. august 1917. Såret i ingenmandsland ved Ypres

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres. Den 16. august var hans maskingeværrede blevet løbet over ende af englænderne, men de var straks atter blevet fordrevet. Nu lå han sammen med sine kammerater – sårede i ingenmandsmand.

Kammeraterne var blevet liggende 100-150 meter bagude. På den måde blev vi nu liggende mellem den tyske og den fjendtlige linje uden hjælp og uden mad og drikke.

Folkene var allerede før angrebet gået bort for at hente mad og vendte ikke tilbage. Vi afventede først aftenen. men da aftenen og heller ikke  natten bragte os nogen hjælp, besluttede jeg mig til at sende to kammerater, der nogenlunde kunne gå, afsted for at nå vor første linje og derfra hente hjælp.

Men der kom ingen hjælp.

Sådan gik også hele dagen. Hos de fleste sårede viste sig nu sårfeberen, og også tørsten plagede os.

I den følgende nat begyndte nogle allerede at fantasere og at ville rive forbindingen af. Jeg havde mit hyr med at forhindre dette og med at berolige dem.

Af Regiment 84’s historie

16. august 1917. “De kommer, de kommer!”, 1. maskingeværkompagni løbet over ende af englændere

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres.

Da jeg den 15. august gik i stilling, meldte jeg mig først hos hr. løjtnant Rühle, som befandt sig ved bataljonsstaben. Her erfarede jeg ved udsagn fra en krigsfange, at fjenden ville angribe den 15. om aftenen eller den 16. om morgenen.

Så snart jeg hørte det, udbad jeg mig en fører af løjtnant Rühle og skyndte mig at komme ud foran.

Næppe 500 meter fra bataljons-kommandostation, kom vi i meget stærk spærreild. Jeg antog naturligvis, at et angreb ville følge efter denne ild og satte alt ind på at komme ud foran gennem spærreilden, hvad der også lykkedes mig. Her meldte jeg mig igen hos hr. løjtnant Schreinert.

Ilden tog snart noget af, og der fulgte ikke noget angreb. Efter at jeg lige var kommet mig lidt, gik det med en ny fører videre, ind til jeg var på plads.

Så overtog jeg  geværerne efter Albrecht, Andrekievicz og Schmidt. Af Albrecht lod mig så beskrive fjendens situation samt terrænet så godt, som det var muligt i mørket. Jeg indskærpede igen posterne forhøjet opmærksomhed for så at sove lidt. Klokken var allerede blevet 2.

Den 16. august kl. 5,15 satte det ind med en heftig trommeild, Jeg sprang op, hængte min gasmaske om halsen og ville gå ud for at se, hvad der var i vejen, da råbte posterne allerede ind i blokhuset: “De kommer, de kommer!”

Englænderne var  altså rykket ud direkte bag deres ildbølge.. Jeg lod naturligvis maskingeværerne gå  i de dem bekendte stillinger og observerede nu terrænet foran, så imidlertid kun helt enkelte fjender, mod hvilke det  knap kunne betale sig at skyde med maskingeværerne.

Det var mig derimod påfaldende, at fjenden til venstre for os havde forlagt sin artilleriild betydelig længere frem. Som jeg nu kigger til venstre, ser jeg fjenden i masser storme ind på skoven, hvor  løjtnant Schreinert lå. Hurtigt lod jeg et maskingevær tage fjenden i vor flanke under beskydning.

Til det formål måtte maskingeværet mindst rykke til siden om til blokhusets venstre hjørne for så at gå i stilling. Det øjeblik syntes englænderne kun at have ventet på, for knap havde Schmidt og Friedlein smidt sig ned, før fjendtligt maskingeværild satte ind. Friedlein fik en 3-4 træffere i bryst og mave og væltede rundt på jorden. Schmidt nåede med et kort spring ned i et granathul.

Friedlein erstattede jeg hurtigt med en anden skytte og bar ham selv tilbage til blokhuset. Schmidt havde påbegyndt skydningen med godt resultat. Man mærkede tydeligt en forvirring i flokken af fjender,  en del ville tilbage, en del trængte videre frem.

Da der foran mig  stadig ikke skete noget bemærkelsesværdigt, lod jeg endnu et maskingevær komme tilbage for også at rette dette mod fjendens flanke. For at undgå unødvendige tab lod jeg maskingeværet bringe ind i blokhuset.

I den venstre sidevæg var der et temmelig stort vindue, igennem dette vindue lod jeg maskingeværet rette mod fjenden. Så afsøgte jeg endnu engang forterrænet, der var stadig intet at se. Så kiggede jeg igen til venstre.

Pludselig bliver jeg klar over, hvordan en del af fjenden skiller sig ud fra hovedstyrken og kommer imod os. Samtidigt hører jeg, at maskingeværet i blokhuset kun afgiver enkeltskud og så igen stopper. Fjenden var allerede inde på 60-70 meter. Største hast var nødvendig.

Maskingeværet i blokhuset har stadig funktionsfejl. Fast besluttet på at forsvare mig til sidste øjeblik springer jeg ind i blokhuset for at se, hvad der  var i vejen med maskingeværet. Jeg skubber skytten til side og ser med ét blik, at fejlen ligger ved bæltet. Ud med bæltet, lade et nyt, er gjort på få sekunder; så ellers skyde videre.

Albrecht skyder, jeg fører bæltet. Dog kommer vi ikke langt. En håndgranat flyver gennem vinduet, lander for vore fødder og eksploderer dér. Vi vælter omkuld begge to og slæber os et lille stykke væk fra vinduet, de vi forventede endnu flere håndgranater, som da også straks fulgte.

Kort derefter forstummede også de to andre maskingeværer, et tegn for mig om, at disse også var overmandet. Nogle folk søgte endnu dækning i blokhuset, men blev dér ofre for de håndgranater, der kastedes ind. De usårede blev straks sendt bagud som krigsfanger. Fra min deling var det 3 mand. Sådan blev hele min deling revet op, og det i en så kort tid, at man næppe kunne nå at tænke over det. Men det skyldtes den store fjendtlige styrke og den for korte afstand mellem os og fjenden. Det hos os liggende infanteri blev også for størstedelen taget til fange.

Så rykkede  englænderne videre frem. Snart fulgte forstærkningen. To mand fra denne forstærkning kom ind i blokhuset og forbandt os. Kikkerter og pistoler tog de med, ellers var folkene ganske ordentlige. De gav os at drikke fra deres feltflasker og cigaretter at ryge. Så fortalte de os, at der allerede var engelsk kavalleri på vej! Om det det har været tilfældet, ved jeg ikke, i hvert fald troede jeg dem ikke og håbede på et snarligt modstød fra vore reserver. 

Efter at englænderne havde forbundet os, gik de videre. Vore tre maskingeværer havde de endnu ikke fundet, da vi havde sørget for, at de ikke kunne se dem ved at dække dem til og kaste dem i et granathul.

Efter at vi havde ligget sådan et par timer, bemærkede jeg, hvordan englænderne kom tilbage og opsøgte deres gamle stillinger, også artilleriet tog til i heftighed. Jeg sluttede deraf, at modstødet var foretaget af vore styrker og håbede på i de næste øjeblikke igen at se tyske kammerater omkring mig. Desværre opfyldtes mit håb ikke. Som jeg senere under transporten tilbage kunne konstatere, var kammeraterne blevet liggende 100-150 meter bagude. På den måde blev vi nu liggende mellem den tyske og den fjendtlige linje uden hjælp og uden mad og drikke.

Af Regiment 84’s historie

15. august 1917 – Ribe Stiftstidende: en uheldig alliance

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Russeren og pigen fra Kiel

En uheldig alliance. Gaardejer Hans Jørgen Hansen paa Fol Vestermark, der er soldat, men for tiden har orlov, har i de sidste to aar haft en russisk krigsfange, som han var særdeles godt tilfreds med, da han passede gaarden godt under hans fraværelse. Men for knap et par maaneder siden fik de fra et fæstekontor en tjenestepige fra Kiel.

Og for godt 8 dage siden, da Hans J. Hansen og hustru ikke var hjemme, benyttede tjenestepigen og russeren ifølge Dannevirke lejligheden til at frastjæle deres husbond og madmoder en hel del klædningsstykker, deriblandt mandens sorte stadsklæder, guld- og sølvsager samt en hel del madvarer. Tyvekosterne har de faaet pakket ned i en rejsekurv og en kuffert, som de ligeledes stjal, og med byttet, der næsten udgjorde et lille halvt møblement, er de saa flygtede over grænsen.

Der fortælles, at en politibetjent i Ribe har truffet de to, der da var fint paaklædte i det stjaalne tøj.

Da han imidlertid fandt 800 mark i russerens og 200 mark i pigens besiddelse, lod han dem rejse videre. man mener, at pengene hidrører fra et tyveri, der i foraaret blev forøvet i Fol by, og for hvilket en kone var mistænkt og genstand for husundersøgelse, der dog ingen holdepunkter bragte for dagen. Man mener nu, at russeren har forøvet dette tyveri.

Sagen er meldt til politiet. Efter forlydende skal de allerede være anholdte i København og have været i besiddelse af de fleste af pengene. Der siges, at pigen vil blive udleveret til Tyskland og russeren interneret i Danmark.

Ribe Stiftstidende kan tilføje, at da parret var kommen over grænsen, tog de ind paa et hotel i Ribe, men da havde politiet her ingen hjemmel til at sætte det fast, og det rejste saa videre til København. Imidlertid var der saa indløbet skriftlig anmodning fra det tyske politi, og da overbetjent Petersen en dag, da han havde været ovre med russiske krigsfanger, gik ned gennem Østergade, saa han “den russiske herre og den tyske dame” promenere nok saa flot.

Han fulgte efter parret og foranledigede det anholdt, da han kom i nærheden af en københavnsk politibetjent. Og nu sidder den uheldige russisk-tyske alliance i arresten i København.

Dømt for unddragelse af værnepligten

Landsretten i Flensborg forhandlede ifølge Flensborg Avis i fredags bl. a. følgende: For unddragelse af værnepligten blev der i de anklagedes fravær forhandlet mod følgende: landmand Nikolaj Lauridsen Oksholm fra Gøtterup, tjenestekarl Valdemar Chr. Schrøder fra Sillerup, landmand Peter Lauritzen fra Sommersted, købmand Martin Lautrup og Iver Eriksen fra Haderslev, tjenestekarl Jakob Hansen fra Felsted, tjenestekarl Peter Simonsen og landmand Hans Simonsen fra Kastrup, klejnsmed Hans Kjær fra Aabenraa, bager Johannes Jacobsen fra Broager, landmand Jens Andersen fra Bæk, Joh. Klæschen fra Sønderborg, landmand Christen Johansen-Kromann fra Tornum, landmand Hans Nielsen-Jacobsen fra Rosk, landmand Peter Petersen fra Refsø, tjenestekarl Fr. Chr. Ihle (født i Broager), sidst i Skodborg, tjenestekarl Rasmus Løbel fra Skovby, tjenestekarl Chr. Danielsen fra Kastrup, bager P. Chr. Davidsen fra Harreslev Mark, tjenestekarl Jes Iversen Nissen fra Erlev, landmand Laurits Petersen Lange fra Rødding Mark, tjenestekarl Peter Petersen fra Fæsted, landmand Hans Callesen fra Endrupskov, tjenestekarl Iver Hansen Iversen fra Mejlby Mark, tjenestekarl Anton Christensen-Skovshoved fra Fredsted, tjenestekarl Fr. Hansen From fra Rangstrup, Lorens Borst Lauritzen fra Rødding, landmand Peter J. Sandholt fra Skovby, tjenestekarl Bertel Ebsen fra Haved, tjenestekarl Henr. Andersen Schulz fra Rødding, tjenestekarl Wilhelm Schulz fra Østerskovgaard, tjenestekarl Frederik Bennedsen fra Spandet, købmand Holger Midtgaard fra Spandet, skrædderlærling hans Madsen fra Dover, kommis Peter Rosen Hansen fra Skærbæk, tjenestekarl Ludvig Knudsen Bock fra Hammelev, tjenestekarl Jakob Petersen fra Fol. Samtlige anklagede, med undtagelse af Lauridsen, Davidsen og Hansen Iversen blev dømte til 1 aars fængsel. Forhandlingen mod de ovennævnte 3 anklagede for muligvis at indhente nærmere oplysninger.

Faldne

Malkerøgter Detlef Krogh og hustru i Avnbøl i Sundeved har modtaget budskab om, at deres søn Christian den 29. juli er falden, 27 aar gl. En broder til ham faldt for omtrent et aar siden.

Smedemester Krimling i Stenderup ved Toftlund har modtaget efterretning om, at hans søn er falden i Flandern.

Arbejdsmand Klaus Schøngarth fra Klosteret i Haderslev er død af blodforgiftning. han efterlader enke og tre børn.

Holger Jensen fra Rejsby er den 5. august død paa et feltlazaret i Frankrig; han efterlader hustru og to børn.

Saarede

Jørgen Lassen, søn af Chr. Lassen i Lauensby paa Als,  er bleven saaret i Flandern og ført til et lazaret i Tyskland.  

12. august 1917 – Johannes Ankersen: “I mange granatkratere lå ligene af de faldne”

Flensborgeren Johannes Ankersen var løjtnant ved Infanterie-Regiment Nr. 63, der siden midten af juni havde ligget i reserve bag fronten ved Ypres i Flandern. Den 31. juli indledte briterne deres offensiv i Flandern. Efter fire dage ved fronten, var Ankersen og hans mænd blevet trukket ud i syv dage, men nu måtte de frem igen.

Desværre var jeg ikke så heldig som første gang, da jeg anden gang jeg gik frem. Jeg gik denne gang alene med min oppasser og en ordonnans, da mandskabet skulle endnu ikke afløses. Da vi ville passere et tysk batteri, måtte vi vende om, fordi det blev beskudt med gas. Og nu syntes det som om, at de enkelte granater forfulgte os. Det lod dog alligevel som det ville gå godt, indtil en granat slog ned i jorden kort før dækningen, som vi spænede imod, og ordonnansen fik en granatsplint gennem kroppen. Det var et besværligt arbejde at forbinde den stakkels fyr og bringe ham tilbage. Endnu var han ved godt mod, og det lykkedes mig også inden for en halv time at skaffe ham lægehjælp, men jeg hørte senere, at han allerede næste dag var død på lazarettet. Han var en brav ung fyr, en af de bedste og mest trofaste.

Min oppasser og jeg gik nu igen fremad og nåede til sidst temmelig forjagede, men dog med hele lemmer frem til stillingen. Her kunne jeg fastslå, at min frakke, som den sårede havde haft over armen, var blevet fuldstændig sønderrevet. Men det var ikke det værste. I mellemtiden havde fjenden skudt samtlige otte af vores minekastere i stykker. Fire nye blev bragt frem og placeret i bedre stillinger. Men ellers havde den generele situation ikke forandret sig meget.

Kratermark i Flandern 1917 (Deutsches Museum Nordschleswig)

Vejret var nu bedre, en sand lettelse for os, da vi var så afhængige af vejrliget. Det blev endda så tørt, at vandet i granatkraterne lidt efter lidt forsvandt. Nu så man først tydeligt, hvor mange ofre Flandernslaget havde kostet. I mange granatkratere lå ligene af de faldne soldater, som indtil da havde været dækket af vand. Her forestod et hårdt arbejde, for sådan kunne de døde ikke blive liggende. Og selvom man ikke kunne gravlægge dem på kirkegårde, og ingen sten eller kors betegnede det sted, hvor tyske kæmpere hvilede, så kom de dog i det mindste i jorden. Jeg har altid med rædsel forestillet mig, hvordan jeg, hvis jeg faldt, ville blive liggende i det fri, ubegravet i kampområdet. Også ud fra en sanitær synsvinkel, var det på højeste tid, at ligene blev begravet, da enkelte af dem allerede var ved at gå i forrådnelse.

Det virkede også som om at englænderne havde løbet sig træt mod vores division, men heller ikke de friske tropper, de satte ind mod os, bragte dem det ringeste held. Standhaftige og utrættelige holdt de brave schlesier ud, på trods af at de kun fik lidt ro, og dag og nat måtte holde ud i den snart stærker, snart svagere artilleriild. Tabene var i lighed med kampdage vel betydelige, men dog ikke så høje, som vi havde frygtet, selvom om terrænet ud over enkelte nok stående dækningsrum kun bød os dækning i granatkraterne. Min egen minekasterafdeling mistede i al den tid kun tre mand, desværre alle tre dødsfald, derimod var de andre minekasterafdelinger de hårdest ramte i hele regimentet, for de havde mistet halvdelen af deres mandskab.

De syv dage, jeg måtte tilbringe i stillingen, gik også, jeg rustede mig allerede til afløsning, da hed det, at vores division blev afløst. Jeg gav derfor afkald på at blive afløst af en anden officer, og blev i stillingen til den endelige afløsning. Det varede endnu tre dage, så blev vi afløst af et nyt regimet. Jeg måtte blive endnu en dag fremme med de nye tropper. Det var som om, at Tommy havde fået nys om afløsningen, for han forsøgte endnu et angreb, der dog ogå blev afvist. Endelig var færdig fremme trak mig bagud. Den følelse man har, når svære kampdage er forbi, og man ved, at man nu kommer om ikke i ro, så i en roligere stilling, lader sig overhovedet ikke beskrive. Det er vidunderligt, på trods af at man slet ikke ved, hvor det går hen.

(Oversat fra tysk efter erindringer i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

10. august 1917 – Ribe Stiftstidende: ingen penge eller pakker

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Dømt for hjælp til flugt

Landsretten I Flensborg forhandlede ifølge Flensborg Avis i onsdags blandt andet følgende: For medhjælp til faneflugt stod anklaget mekaniker E. D. Lindberg fra Haderslev og forvalter M. P. Riis fra Tagkær. Lindbergs svoger, der allerede havde været i felten, fattede den beslutning at flygte og bad Lindberg at hjælpe ham. Denne viste svogeren, til hvem der imidlertid havde sluttet sig til en kammerat, der ligeledes vilde flygte, til den medanklagede Riis, der bedre vidste besked ved grænsen, og denne har saa udført det hele, og de to flygtninge er ogsaa komne bort. Lindberg, der er født i Danmark, var senere en dag i Kolding og bad da i et brev Riis om at ledsage hans, Lindbergs, kæreste over grænsen til ham, hvad Riis ogsaa udførte. Begge de anklagede tilstod men Lindberg hævdede, at han ikke havde vidst, at dette var strafbart. Dommen lød for Lindberg paa 1 aars fængsel, medens Riss fik 2 aars fængsel. Lindberg tog straks imod straffen, hvorimod Riis nægtede dette.

En krigsfange i Frankrig, der ikke modtager pakker eller penge!

Gaardejer Grevsen fra Gaaskær ved Bolderslev, der den 25. september 1915 kom i fransk fangenskab, har i den senere tid i sine breve klaget stærkt over, at han ikke modtager pakker hjemmefra; pengeanvisninger modtager han, men pengene bliver ikke udbetalte. Han ligger i Depot Chagnat, par Gerzeit, Puy den Dome, France.

Fortjenstkorset for krigshjælp

er tildelt de konstituerede amtsforstandere Erichsen i Skærbæk, Rafalski i Rødding og Rüsz i Toftlund, den konstituerede kommuneforstander for Aarø, Møller i Øsby samt kommuneforstander Kobbelgaard i Vandling.

Faldne

Skibsmægler Lehmann og hustru i Aabenraa har modtaget meddelelse om, at deres yngste søn Henning er falden.

Peter Eriksen, eneste søn af enke Kjestine Eriksen i Aabenraa, er falden under de sidste haarde kampe i Flandern, 20½ aar gl.

Fyrbøder Julius Kruse, søn af maskinpasser Kruse i Sønderborg, er falden ved britiske torpedobaades angreb paa tyske handelsdampere ved den hollandske kyst.

Jernbanearbejder Johan Hamann fra Aabenraa er den 29. juli falden i en alder af 30 aar. Han efterlader hustru og to smaa børn. En yngre broder til ham faldt allerede den 11. november 1914.

Enke Christine Schmidt i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes søn Christian er død paa et feltlazaret den 13. juni, 20 aar gl. Der er endnu 2 sønner med i felten; den ene har været 2 aar i russisk fangenskab.

Saarede

Fru Rosenblad i Toftlund har modtaget budskab om, at hendes mand er forulykket i en fabrik i Køln.

Mejerist M. Gabelgaard fra Endrupskov ved Gram er ved Vestfronten blevet saaret.

C. Beck, søn af P. Beck paa Kalø er den 22. juli bleven saaret og ligger paa “Vereinslazarettet” i Hannover.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Hans Frost fra Sottrup, der tidligere har været savnet, har været i fangenskab siden den 6. september 1914.  

 

7. august 1917 – Ribe Stiftstidende: en funden guldring

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En funden guldring

I tabslisten 11te liste over personer, der ikke er identificerede, findes under rubrikken “fundne genstande” under nummer 1553: Fra Compiegne i slutningen af september 1914: 1 guld 14 kar. vielsesring, mærket M. Feddersen 22.12.12. Ringen er bleven taget fra en saaret feldwebel eller vicefeldwebel fra Infanteri-regiment eller reserve-infanteri-regiment nr. 163.  navnet kunde tyde paa, at ringen har tilhørt en mand fra Nordslesvig.

Faldne

I tabslisten meddeles, at løjtnant i reserven Peter Jacobsen fra Vonsbæk er falden.

Saarede

Christian Andersen fra Kolsnap er haardt saaret.

Savnede

Matros Nikolai Asmussen fra Aabenraa og over-matros i reserven Karl Thusbøll fra Skrydstrup er savnede og efter al sandsynlighed omkomne.

Martin Jepsen fra Flovt savnes.

I fangenskab

Heinrich Carstens fra Sommersted, Marius Hansen fra Gestrup, Emil Korallis fra Dybbøl, Peter Madsen fra Holm og August Albertsen fra Anerupfeld(Andrup Mark? kredsen er ikke anført), der har været opført som savnede, er i fangenskab, samt at Heinrich Stelter fra Haderslev har været i fangenskab siden den 6. september 1914.

Johann Fuglsang fra Hjerndrup og Hans Hansen fra Adserballe, der hidtil har været meldt savnede, er i fangenskab.

3. august 1917 – Ribe Stiftstidende: mislykket flugt og smugleri-føljetonen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mislykket flugt

En baad med 8 russiske krigsfanger og en kvinde er bleven indbragt til Sønderborg og overgivet til Fangekommandoet. Flygtningene kom fra Eckernförde-egnen.

Smuglerierne

Atter en forretningsmand fra Vejen anholdt

Efter et i torsdags afholdt forhør er sadelmager Johannes Jakobsen, Vejen, blevet sat under anholdelse. Det er en ældre sag – fra slutningen af 1915 – det drejer sig om. Paa den tid modtog nemlig hr. Jakobsen fra en sadelmager i Holstebro en meget stor sending tornysterremme med anmodning om paa en eller anden snedig maade at faa dem transporteret over grænsen. En arbejdsmand fra Vejen skulde have hjulpet sadelmageren, men nægtede at befatte sig med sligt, skønt et passende sted allerede var udset ved Kongeaaen til udsmuglingen. Saa vidt det nu kan ses, kom remmene ikke over, men hvor de blev af, er man ikke rigtig paa det rene med endnu. Jakobsen blev i hvert fald anholdt. Det tynder ud blandt forretningsfolkene i Søndergade i Vejen.

Faldne

I lørdags modtog fisker P. Boisen i Egernsund ved Graasten meddelelse om, at hans søn Peter den 24. juli er død paa et feltlazaret i Frankrig.

Chr. Lund fra Troldal ved Lintrup er falden den 11. juli i en alder af knap 20 aar.

I tabslisten meddeles, at Peter Hansen fra Haderslev er falden.

Gaardejer Jakob Sørensen i Uldal ved Vojens, der i 1915 indkaldtes som ikke-uddannet landstormsmand, er for nylig død paa et feltlazaret bag ved fronten i Frankrig, 30 aar gl. Han efterlader sig hustru og 5 smaa børn.

Fru Rossen i Hostrupskov ved Aabenraa, som tidligere har mistet en søn og en svigersøn samt sin mand, der var invalid fra 1870, har modtaget efterretning om, at en anden af hendes sønner, mejerist Rossen, er falden i Galizien. En tredje søn, der i det første krigsaar blev haardt saaret og kom i fransk fangenskab, hvor han fik det ene ben amputeret, er senere bleven udvekslet.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Marius Mortensen fra Ladegaard, Jens Rosenberg fra Oksenvad og Christian Thuesen fra Sundsmark er haardt saarede.

I tabslisten meddeles, at underofficer Johan Kraul fra Skovbølling er haardt saaret.

Kontorist Peter Jepsen i Aabenraa er paa grund af gasforgiftning indlagt paa et feltlazaret i Frankrig.

Savnede

Hermann Plath fra Nybøl i Sundeved er savnet.

1. august 1917 – Ribe Stiftstidende: brevsmuglerier

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Brevsmugleri paa jernbanen

Bladet Nordfriesische Rundschau i Nibøl skriver i onsdags: I de sidste dage søges der af Kriminal-embedsmænd og jernbanepatrouiller ivrigt i togene efter breve osv., der er bestemte til at sendes fra afspærrings-omraadet til andre egne og kun for at gøre folk en tjeneste tages med at for lægges i en brevkasse. I tirsdags blev der alene paa strækningen fra Dagebøl til Nibøl opdaget 5 personer, der havde saadanne breve hos sig, som er underkastede censuren. Disse blev dem fratagne og overgivne til censuren. Ethvert tilfælde, hvor omgaaelse af censuren opdages, har streng straf til følge.

I krigsvindings-skat

maa landsbyen Løgumkloster betale ikke mindre end 70,000 mark. Tondernsche Zeitung bemærker, at det i betragtning af de stedlige forhold maa kaldes meget.

Faldne

Fru Christine Amelang i Skovhus ved Aller har i tirsdags modtaget efterretning om, at hendes mand, Otto Amelang, er falden paa slagmarken den 25. juni.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Friedrich Egebjerg fra Hardeshøj, der tidligere har været meldt savnet, er falden den 6. juni 1915.

Jakob Sørensen fra Uldal ved Vojens er den 23. juli død paa et feltlazaret, næppe 30 aar gl. Han efterlader sig hustru og flere børn.

Saarede

Ewald Clausen og hustru i Toftlund modtog i torsdags fra et lazaret meddelelse om, at deres søn Peter er bleven saaret ved fronten i Frankrig.

Ligeledes modtog Jørgen Skøtt i Hølleskov ved Toftlund efterretning om, at hans søn Johannes er bleven saaret og kommen paa et lazaret.

30.juli 1917 – Ribe Stiftstidende: smuglerier ved grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hjælpetjenestepligtige

Krigskontoret i Altona opfordrer igen hjælpetjenestepligtige til at melde sig til anvendelse i det besatte omraade. Disse hjælpetjenestepligtige skal i førsterække frigøre soldater ved at indtage deres pladser. Arbejdsbetingelserne er gode  – i de fleste pladser ydes der fri forplejning.

Smuglerier ved grænsen

Forleden forsvandt en barber fra Skodborg over Kongeaaen ved Skodborghus med ca. 1000 stkr. sæbe. Efter forskellige undersøgelser er nu trikotagehandler Damm i Vejen i fredags bleven anholdt, sigtet for at have været behjælpelig med udsmuglingen af denne eftertragtede vare, hvoraf han siden begyndelsen af marts paa forskellig maade har indkøbt 6-7000 stykker.

Togfører Bötel fra Flensborg,

der den 20. juli ved Landsretten i Flensborg blev dømt for ikke at have anmeldt henholdsvis afleveret til Centralindkøbsselskabet flere tusinde stykker sæbe, som han havde indført til Tyskland, blev i lørdags aftes efter herredsfogeds Boss ordre anholdt, da han ankom til Vamdrup. Paa det værelse, hvor han overnatter, fandtes 46 stkr. sæbe. Han er anholdt som sigtet for at have udført de ovennævnte partier sæbe ulovligt. Han nægter imidlertid at have udført andet end faa, 3-4 stykker ad gangen og hævder, at en del af den ovennævnte sæbe, nemlig 2000 stkr., havde han købt i Farris syd for grænsen! Hr. Bøtel, der tidligere af herredsfoged Boss er idømt en bøde paa 150 kr. for udsmugling af gummi, fortæller i øvrigt, at han har appelleret Flensborg Landsrets dom til Oberlandesgericht. Foreløbig sidder han anholdt. De 46 stykker sæbe, der fandtes paa hans værelse, har han dog indrømmet at have købt til udførsel.

Sæben under kupeesæderne

Der fandtes natten mellem 23. og 24. juli under kupeesæderne i en vogn i Vamdrup skjult ca. 800 stk. sæbe, som man fik fat i, før det blev udsmuglet. I nat har politiet anholdt en tysk pakmester som sigtet for dette udsmuglingsforsøg. Men foreløbig nægter han.

Faldne

Den 21. juli er gaardejer Christian Petersen fra Egen falden i Frankrig.

I tabslisten meddeles, at Friedrich Godt fra Egen er falden.

Den 19. juli modtog H. Sauerberg og hustru i Haderslev efterretning om, at deres yngste søn Aksel er død i et lazaret i Berlin.

I tabslisten meddeles, at Christian Andresen fra Ankel-gaard i Sønderborg kreds er død af sygdom.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Nikolaj Nissen fra Bisgaard og Hinrik Marcussen fra Avnbøl er haardt saarede.

Som let saaret opføres Jørg. Krise fra Gørding i Danmark.

Kaadner Laust Lauritzen fra Sønderholm ved Hygum er bleven haardt saaret.

I tabslisten meddeles, at Nis Hansen fra Bjerndrup og Nikolaj Jessen fra Bjerndrup i Aabenraa kreds, Peter Mikkelsen fra Lysabild og Hans Rasmussen fra Røllum er haardt saarede.

Overmatros i reserven Heinrich Hofmann fra Aabenraa er haardt saaret.

Rasmus Christensen fra Arnitlund er bleven saaret ved et ulykkestilfælde.

I tabslisten meddeles, at Thomas Schmidt fra Løjtkirkeby, der var i fangenskab i St. Petersborg, er udvekslet og befinder sig paa reserve-lazarettet i Flensborg.

Savnede

Niels Clausen, søn af mælkehandler L. Clausen i Haderslev er savnet siden den 14. juli.

I fangenskab

Just Frank fra Skodborg, Peter Jørgensen fra Hønning Mark, Markus Nissen fra Holmgaard og Christian Schøler fra Hejsager, der har været meldt savnede, er i fangenskab.

Heinrich Christensen fra Rødekro, der har været savnet, er i fangenskab.

 

26. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: de smaa kartofler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kast ikke de smaa kartofler bort!

Naar man tager tidlig modne kartofler op, finder man, som bekendt, altid nogle ikke udgroede, ja helt smaa kartofler, som man ofte kaster bort med toppen. Det bør man ikke gøre; i Rusland gør man det anderledes. Der lader man de smaa kartofler blive siddende ved toppen, studser den noget tilbage og sætter den ned igen. Om efteraaret har de smaa kartofler saa faaet normal størrelse. Denne maade skal russiske krigsfanger have vist hist og her, og den er vel værd at prøve.

Afsonet fængselsstraf

Hr. Peter Møller i Aabenraa, der i fjor som redaktør af Dybbøl-Posten i Sønderborg blev idømt en fængselsstraf paa 2 maaneder, har ifølge Hejmdal nu afsonet denne straf i centralfængslet i Neumünster, og er i fredags vendt tilbage til sit hjem.

7 sønner og 6 svigersønner med i krigen

Maskinejer Jens Mølck paa Nordstrand har 7 sønner og 6 svigersønner med i krigen. I den anledning har Mølck af kejserens militærkabinet faaet bevilget en gave paa 200 mark.

Faldne

Jens Wollesen, søn af Julius Wollesen og hustru i Westerbæk ved Roager er død paa et lazaret i Frankrig.

I tabslisten meddeles, at Laurids Sørensen fra Fæsted er død af sygdom den 10. juni 1915.

Christian Moos fra Gjellerup paa Als er falden den 8. juli, 25 aar gl.

Hans Brodersen og hustru i Snogbæk i Sundeved har modtaget efterretning om, at deres søn Peter er død paa et lazaret i Breslau den 18. juli, 24 aar gl.

Landmand Anders Petersen fra Lunding ved Haderslev er den 10. juli død paa et feltlazaret, 41 aar gl. Han efterlader sig hustru og 5 smma børn.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Lorens Lorenzen fra Høruphav er haardt saaret.

Savnede

Peter Petersen 2. fra Stenderup i Sundeved er savnet.

Andreas Petersen fra Grønbæk, der tidligere har været meldt savnet, er ved en anden troppeafdeling.

I fangenskab

Lauritz Lausen fra Aabenraa, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab. 

En søn Carl af landmand Hans Henriksen i Bovrup ved Varnæs meddeler, at han er i russisk fangenskab, arbejder hos en bonde og har det godt.

I tabslisten meddeles, at Henrik Christensen fra Rødekro har været i fangenskab siden den 9. maj 1917, og at Hans Snitkjer fra Søndernæs er i fangenskab.

25. juli 1917. Enke har mistet tre sønner i krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tunge ofre

Vestslesvigsk Tidende skriver: Forrige søndag afholdtes under stor deltagelse i Højst kirke sørgegudstjeneste over enke Katrine Hansens yngste søn i Søvang, som den 23. juni døde af sine saar paa et lazaret paa Vestfronten. Det var den tredje af den haardt hjemsøgte enkes sønner, der maatte lade sit liv i krigen. For to aar siden faldt Lorens Hansen i Rusland, og et halvt aar senere faldt broderen Mathias Hansen i Frankrig. I fjor mistede enken sin mand – tre blomstrende sønner og sin mand i løbet af to aar! Det er tunge ofre, der kræves.

Faldne

Efter næsten et aars uvished har enke Anne Kathrine Carlsen i Kasø ved Jordkær nu faaet officielt meddelelse om, at hendes søn Niels er falden den 25. juli 1916, 34 aar gl.

Johann Pustal fra Graasten er den 4. juli død paa et feltlazaret, 25 aar gl.

Maskinbygger Hans Schmidt fra Sønderborg er den 17.juli død paa et lazaret i Aachen, næppe 33 aar gl.

Christian Nielsen og hustru i Egen har modtaget meddelelse om, at deres søn Andreas er død paa et feltlazaret den 9. juli.

Efter lang tids uvished har enke  Cathrine Wilhelmsen i Aabenraa modtaget budskab om, at hendes søn Hans er død i det fjerne. Den dybt sørgende moder har allerede tidligere mistet en søn i krigen.

Saarede

I tabslisten meddeles, at underofficer Karl Petersen fra Vojens er haardt saaret.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Jørgen Maibaum fra Østerby er i fangenskab.

Theodor Ottesen fra Rejsby menes at være i fangenskab.

12. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: Haderslev Bank maa ikke udstede nødpenge

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Danske undersaatter i Nordslesvig

kan nu faa tilladelse til fra Danmark at faa tilsendt smør, flæsk, gryn og mælk, naar de konstaterer gennem det danske generalkonsulat i Hamborg, at de er danske, og lægger dette konsulatsbevis ved henvendelsen til paagældende autoriserede eksport-udsalg i København. Enkeltpersoner kan dog ikke faa leveret saadanne varer; de er forbeholdt husstandene.

Haderslev Banks papirpenge forbudt

General von Falk har bestemt, at de af Haderslev Bank paa det danske sprog udstedte, som “check”  betegnede nødpenge-beviser paa 50 pg ikke mere maa bruges som betalingsmiddel. Det forbydes Haderslev Bank i Haderslev at udstede nødpenge af nogen som hest art.

Krigskøkkenet i Tønder er bleven lukket

Det bekendtgøres, at det er paa grund af mangle paa deltagelse!

Faldne

Hans Thusbøll og hustru paa Mariahjemmet i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Karl er død.

Fru Margrethe Ravn i Hølleskov ved Toftlund har modtaget meddelelse om, at hendes mand Laurids Ravn er falden.

Kristian Jespersen fra Aabenraa er død af sygdom.

Vilhelm Ernst og hustru i Avnbøl har modtaget efterretning om, at deres søn er falden, 19 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Oluf Schulz fra Skovbøl i Felsted sogn er falden og at Richard Kaiser fra Haderslev er død paa et lazaret.

Niels Thomsen Tved fra Gabøl ved Nustrup er 25. juni afgaaet ved døden paa et lazaret, 38 aar gl.

Saarede

Jens Hansen, en søn af landmand Jørgen Hansen i Avnbøl i Sundeved, og Johan Lauridsen, Trunbro ved Ullerup i Sundeved, er saaret.

Landmand Jørgen Jørgensen i Dybbøl har modtaget meddelelse om, at hans eneste søn i Frankrig den 28. juni er bleven haardt saaret.

Løjtnant Harder, søn af politibetjent Harder i Haderslev,  er bleven haardt saaret.

Hans Schmidt fra Hønkys er haardt saaret.

I fangenskab

Hans Jepsen fra Sønder-Vilstrup er i fangenskab.

Kristian Petersen fra Rinkenæs er i fangenskab.

Savnede

I tabslisten meddeles, at Johan Petersen fra Stenderup Mark (kredsen er ikke anført) er savnet.