Tag-arkiv: sårede

10. december 1917 – H.P. Hanssen: “… altsaa Brud paa Hjerneskallen”

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede det blandt andet som medlem af den tyske rigsdag i Berlin. Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen. Den 8.  december havde fået besked om at hans søn var såret, og var straks rejst ned til ham.

Næste Morgen gik jeg ind til Kommandanturen, som var i en stor Dansesal, forelagde Depechen og udbad mig Oplysninger om, hvor jeg kunde finde min Søn. Den vagthavende Underofficer søgte at faa Forbindelse med et Feltlazaret, men Forbindelsen var allerede optaget. I det samme ringede det udefra. „Ferngespräch!”

Der meldes, at Grenader Bacharat, som havde haft Orlov til Mühlhausen i Øvre-Elsass, ikke var vendt tilbage til sin Afdeling, skønt han skulde have været der for to Dage siden. Der skulde straks foretages Efterforskninger.

Vi fik Forbindelse med Lazarettet og blev henvist til Feltlazaret Nr. 36. Da jeg meldte mig til den vagthavende Underofficer, var han yderst høflig. Bataillonsstaben havde anmodet ham om straks telefonisk at melde min Ankomst. Jeg spurgte, om min Søn var haardt saaret. De sagde, at han havde — jeg forstod et svært „Schenkelbruch” — men da der kom en Sygeplejerske, sagde hun, at det var et svært „Schädelbruch”, altsaa Brud paa Hjerneskallen.

Det var meget betænkeligt men Sygeplejersken sagde, at han efter at have ligget bevidstløs i 48 Timer nu havde det noget bedre. Cheflægen blev tilkaldt, og han førte os noget efter ind i Sygestuen. Jeg kunde først ikke kende min Søn, saa ilde tilredt var han, men han var ved fuld Bevidsthed og kunde tale forstandigt med os i de faa Minutter, vi maatte opholde os hos ham.

Om Eftermiddagen maatte vi komme igen. Paa Vejen derhen blev vi pludselig tiltalt af en Soldat paa godt Aabenraa-Dansk, nogle Skridt videre mødte vi min Søns Kammerat, Løjtnant Holdt fra Løjt-Kirkeby, med hvem vi senere tilbragte Aftenen. I Restaurationen, hvor vi opholdt os, kom flere Officerer og udtrykte deres Deltagelse.

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925, s. 178-9)

8. december 1917 – H.P. Hanssens søn såret

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede det blandt andet som medlem af den tyske rigsdag i Berlin. Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen. Den 8.  december havde fået besked om at hans søn var såret, og var straks rejst ned til ham.

For otte Dage [8. december] siden modtog jeg fra Felten et Telegram, som kun indeholdt Ordene: „Befinden leichte Besserung, Zureise gestattet, Depesche dient als Ausweis, Regiment 86.” Der var tydelig nok gaaet et andet Telegram forud for dette, men Depechen viste, at der maatte være tilstødt min Søn noget meget alvorligt. Et Par Timer efter rejste jeg sammen med hans Forlovede sydpaa.

Da vi om Aftenen naaede Altona, hen­vendte jeg mig straks til Jernbanekommandanturen for at faa opspurgt, hvor hans Regiment for Tiden var at finde. Kom­mandanten henviste mig først til Generalkommandoen, men da jeg forelagde ham Depechen, og indtrængende bad ham om at give mig de Oplysninger, han raadede over, for at vi hur­tigst muligt kunde komme videre, sagde han: „Vi maa ingen­ting sige, men privat kan jeg meddele Dem, at Regiment 86 ligger ved Hartmannsweilerkopf nær Mühlhausen i Øvre- Elsass. De vil sikkert finde Deres Søn, naar De rejser derned.”

Vi tog da med Nattoget til Frankfurt a/M. og videre over Strassborg til Colmar, hvor vi ankom næste Aften [9. december]. Fra Strassborg gik Toget meget langsomt. Vi var 5 Timer om at køre en Tur, som tager 45 Minutter i Fredstid. Undervejs delte vi Kupé med Passagerer fra Colmar, som fortalte, at Fransk­ mændene i de sidste to Dage havde rettet stærke Luftangreb imod Byen. I Colmar havde vi et længere Ophold. Klokken ni kørte vi omsider videre. Toget var nu blændet og gik overordentlig langsomt. Ved alle Stationer blev der rangeret. Turen gik ned med Fronten. I Vest saa vi hele Tiden Lyskugler stige op. Naar Toget standsede, hørte vi Kanontordenen. Ved Rapportsweiler blev vi omhyggeligt reviderede. Over det blaa elektriske Lys ved Stationerne var der anbragt store sorte Skærme for at værne Jernbanen imod Flyverangreb. Det var bidende koldt.

Henad Kl. 3 Nat [10. december] naaede vi omsider Mühlhau­sen. Da vi traadte ud af Banegaarden, laa Gaderne i et spøgel­sesagtigt Lys. De elektriske Lyspærer var alle mørkeblaa og dækkede opad med sorte Skærme. Over den hvide Asfalt laa der derfor et mat blaaligt Skær. En Jernbanearbejder bar vor Bagage til Centralhotellet, hvor jeg havde faaet opspurgt, at Kommandanturen havde sit Kvarter. I Hotellet var alt end­ nu livligt. Patruljer kom og gik. Officerer i Krigsudrustning sad ved Bordene, parate til at rykke ud. Vi fik Plads og gik til Ro.  

 (H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925, s. 177-6)

1. december 1917 – Ribe Stiftstidende: smuglere for retten

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fra Bisidder-retten i Haderslev – over grænsen

Af ni sager, som i torsdags forhandledes ved Bisidder-retten i Haderslev, var seks for smugleri. En ung pige fra Haderslev, som havde været med sin fader over grænsen, fik sin bøde nedsat fra 50 mark til 5 mark, da faderen allerede var straffet for samme overtrædelse. Martin Dall fra Aller fik for samme overtrædelse sin bøde paa 100 mark nedsat til 15 mark. Aug. Michalsky fra Mastrup havde været to gange i Danmark, hvorfor han havde faaet en samlet bøde paa 200 mark. Retten nedsatte bøden til 75 mark. Retsformanden mente, at den anklagede, der var rigelig 30 aar gammel og hjemsendt fra militæret, ved smugleri vilde tjene sig en del penge i stedet for at arbejde, men hvis hans nerver kunde holde til dette, saa kunde han ogsaa arbejde ved landbruget.

En professionel smugler frifundet

Arbejder Preuss fra Haderslev stod torsdag anklaget for Bisidder-retten i Haderslev. Anklagen lød paa at have været i Danmark uden tilladelse og var baseret paa en fortælling, som den anklagede selv havde disket op med i toget over for en medrejsende, som viste sig at være en kriminalembedsmand. Denne lod Preuss arrestere, men nu nægtede han alt, hvad han havde fortalt. Det var kun sket for at binde den videbegærlige medrejsende en historie paa ærmet. Varerne, som han førte med sig, vilde han have hentet hos en pige ved grænsen. Amtsadvokaten androg paa 3 maaneders fængsel, da Preuss er mange gange tidligere straffet for samme forseelse, i det hele er han kendt som en professionel smugler. Men i øvrigt maatte han indrømme, at helt utroligt var det jo ikke, at historien, som han havde bundet kriminalembedsmanden paa ærmet, var opfunden. Retten frikendte den anklagede, ikke saa lige, fordi man troede ham, men til en domfældelse var beviser nødvendige, og som et saadant kunde den saakaldte tilstaaelse, som oven i købet straks var taget tilbage, ikke gælde.

Efterorlov for soldater fra Vestfronten

Efter hvad Kieler Zeitung erfarer, vil der i den nærmeste tid falde et stort antal militær-orlovstog bort. Da langt det største antal af disse tog hidtil førte til og fra Vestfronten, skal de soldater, der som følge af, at disse tog falder bort, ikke saa hurtigt kan komme fra fronten til hjemmet og tilbage til fronten, faa en længere orlov. Der paatænkes en almindelig forlængelse af orloven for de soldater, der staar paa Vestfronten, med 10 dage. Dermed forklares, skriver Apenrader Tageblatt, hvorfor de soldater, der har orlov hertil fra Vestfronten, ikke skulde vende tilbage, men har faaet orloven forlænget med 10 dage.

Faldne

Friedrich Peter Schmidt, søn af Christian Schmidt i Gaansager ved Broager, er falden den 1. november, 20 aar gl.

Thomas Johannsen Borring fra Arnum er den 30. oktober falden, 32 aar gl. Han efterlader hustru og 5 smaa børn.

I tabslisten meddeles, at vicefeldwebel Christian Blom fra Notmark, Vilhelm Ewald fra Egernsund og Jørgen Hansen fra Sønder Ønlev er faldne.

Arbejdsmand Christian Schürmann fra Broager er falden den 9. november. Han efterlader hustru og et barn paa 2 aar.

Enkefru Bondesen i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Jep er falden. En anden af hendes sønner faldt i 1915 og en tredje søn er saaret.

I tabslisten meddeles, at Christian Clausen fra Søndernæs og Møller fra Lysabild er faldne.

Heinrich Rasmus Breyer fra Blans i Sundeved er død paa et hospital i Køln, næppe 23 aar gl.

Saarede

Christian Esbensen, søn af A. Esbensen i Midtkobbel paa Kegnæs, er bleven saaret ved Vestfronten.

Ifølge tabslisten er Balthasar Jepsen fra Grarup og Maks Christensen fra Iller haardt saarede.

Savnede

Ifølge tabslisten er Karl Altmann fra Jels-Troldkjær og Peter Horne fra Nygaard paa Kegnæs savnede.

Jakob Gaasvig fra Erlev, Albert Gregersen fra Kliplev, Peter Hamen fra Raad og Thomas Hansen fra Sønderborg er savnede.

I fangenskab

Købmand Winter og hustru i Gramby modtog i mandags efterretning om, at deres søn Aage er i engelsk fangenskab.

Carl Mareck fra Egeskov ved Skodsbøl, der har været savnet siden maj 1915, har nu meddelt sin hustru, at han er i russisk fangenskab i Sibirien.

Murer Marius Hinke fra Broager, som var i russisk fangenskab, er bleven udvekslet og sendt hjem.

Bende Gregersen fra Kliplev, Hans Hansen fra Egen og Peter Hansen fra Kettingskov er i fangenskab.

 

 

30. november 1917 – Hejmdal: Faldne, sårede, savnede

Fra Felten.

Faldne.
Enke Kjestine Juhler, før gift Hybschmann i Toftlund har modtaget det Sorgens Budskab, at hendes Søn Peter Thode Hybschmann er falden den 13. November. Han blev kun 19½ Aar gammel.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Christian Bertelsen fra Skærbæk, Jes Jespersen fra Blæsholm og Hans Nowack fra Sarup er faldne.

Saarede.
Niels Jacobsen, Søn af Gaardejer Johansen i Skjoldager ved Gram, er under den sidste Tids haarde Kampe ved Vestfronten bleven haardt saaret i Lungen og den ene Arm. Han ligger nu paa et Feltlasaret i Belgien.

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Hans Jakobsen fra Adserballe og Gustav Petersen fra Haderslev haardt saarede og Christian Detlefsen fra Rundbjerg, Vicefeldwebel Willy Herzog fra Aabenraa, Emil Kirste fra Haderslev, Heinrich Schlichting fra Dybbøl, Peter Schönfeld fra Aabenraa, Hans Steg fra Varnæs, Peter Wind fra Spandet og Niels Schulz fra Stevelt let saarede; sidstnævnte er bleven ved sin Troppeafdeling.

Savnede.
Ifølge den sidste preussiske  Tabsliste er Hansen Brink fra Astrup, Olaf Clausen og Peter Conrad fra Sønderborg, Hans Ebsen fra Stenderupgaard, Palmer Krog fra Brøns, Lassen Lind fra Agerskov, Peter Simonsen fra Øsby, Otto Tychsen fra Vojens og Peter Tychsen fra Blanskov savnede.

I Fangenskab.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Hans Christensen fra Holm ved Nordborg, Jørgen Hansen fra Dybbøl, Tøge Hansen fra Søgaard og Jürgen Jürgensen fra Haderslev faldne i Fangenskab.

Forfremmet.
Overmatros W. Wollesen fra Alnor ved Graasten, der er Indehaver af baade 1. og 2. Klasses Jernkors, ifølge ”Fl.Av.” nu bleven forfremmet til Underofficer.

Forfremmet og dekoreret.
Musketer Abild, Søn af Smedemester Abild i Hellevad, har ifølge ”Fl.Av.”, under de haarde Kampe i Flandern faaet Jernkorset af anden Klasse og er bleven forfremmet til Gefrejter.

Dekoreret.
Julius Møller, Søn af Logevært Valdemar Møller i Nørregade i Haderslev, har ifølge ”Schl.Grp.” faaet tildelt Jernkorset.

(Læs hele Hejmdal fra 30. november 1917)

29. november 1917 – Peter Knudsen: “… en Volltreffer og straks stod Huset i Flammer”

Peter Knudsen stammede fra Vogelsang i Töstrup Sogn få kilometer nordvest for Kappeln ved Slien. Han modtog læsestof fra Pastor Nic. C. Nielsen og sendte ham af og til et brev fra fronten. Knudsen var i 1917 Ersats-Reservist ved Infanterie-Regiment Nr. 28´s 4. kompagni, der lå i Flandern.

Im Felde d. 29 Novbr 17

Kære Hr. Pastor!
Mange Tak for Brevene og Budskab. Har nu været 6 Dage i Stilling og ere i gaar Aftes kom[m]en her i Ro 20 Kl[m] bag Fronten. Det gaar mig Herren været takket godt han har atter holdt sin bevarende Haand over mig vor ikke uden Fare.

Vi laa I reserve og boede der i B[a]racker som af og til blev beskudt af Fjenden. Een Nat slog Granate[r] ned tæt ved og vi maat[t]e flygte ud[,] da vil lige vare ude[,] kom en Volltreffer og straks stod Huset i Flammer, af Spli[n]ter bleve af hvort Komp 7 Sårede, de fleste af vore Sager brændte, dog fik vi alle Sårede godt ud af Flammerne[,] der brændte 5 Baracker.

Jeg glæder mig nu at sidde her i et godt Qvater hos 2 gamle Folk 73 og 70 År. Har første Gang indkva[r]tering og har en god Seng som har sjældent sker.

Skrive[r] snart mere
Deres P. Knudsen

(Brev i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek)

26. november 1917 – Hejmdal: Fra Felten

Fra Felten.

Bag Fronten d. 12. Oktober 1917

Kære Kammerater!
Det vil sikkert glæde Eder, som før har været Medlem af vor Bataillon, at modtage et Livstegn fra gamle Bekendte. Den oprindelige Stamme er reduceret, saa denne Hilsen gælder mangen en god Ven. Jeg vil ikke skildre den svundne Tid af tre lange Aar, som vi jo i længere eller kortere Tid har oplevet sammen, det vilde være et flere Dages Arbejde, jeg vil blot forsøge at bygge Bro mellem det Spand af Tid, som ligger mellem Fortid og Fremtid (vi ha[a]ber jo at mødes igen).

I Dag er det den 12. Oktober, saa var det jo den 11. i Gaar, og paa denne Dag har vi nu paa fjerde Aar været samlet i en sluttet Kreds af nordslesvigske Mænd fra alle Egne for at hilse paa vor fælles gode Ven og Kammerat Gaardejer Hans Joh. Hansen fra Harreby, der tjener som Underofficer i et Landbrugskompagni. Vi har hvert Aar ment, at det skulde være sidste Gang, vi fejrede Fødselsdag i den feltgraa Uniform, men det er hidtil ikke gaaet efter vor Mening.

Aftenen tilbragte vi gemytligt, som kun en Krigs-Specialist kan skildre den. Fødselsdagsbarnet, som i Gaar fyldte sit 40. Aar, beværtede os med alle gode Sager, som Madkassen fra sidste Orlov indeholdt, og som Rosinen i Pølseenden med en Flaske Vin, som vi drak af primitive Glas. Som de foregaaende Aar blev vi til Slut indbudt til næste Aar at møde i hans Hjem i Harreby.

Da jeg intet Nattetegn havde, maatte jeg bryde tidligt op fra Selskabet og overlade og overlade Eders gamle Bekendte, Simonsen fra Fæsted, Nissen fra Fol, Knudsen fra Vonsbæk og Ole Riis fra Skrydstrup at fejre videre.

Jeg gik saa ene op over Bjergene, indtil jeg naaede mit Kvarter, et Stenbrud højt, højt oppe. Stjernerne tindrede saa klare, dog laa der i Syd og Sydvest, ind over Skoven, noget mørkt i Horisonten. Lyskugler og Kanonglimt lyste af og til op og de kendte Egne i Dalen saas tydeligt og laa som i magisk Belysning. Byerne kender I jo saa godt, de smukke landsbyer laa som mørke Pletter, da hvert Lys er blændet, fordi Flyverne hjemsøger Egnen med deres Bomber.

Just som jeg naaede Lejren, begyndte Lyskasterne at afsøge den begrænsede Plads i Himmelrummet, som de kan naa med deres Lys, for at faa Flyveren blændet, saa han taber Kursen og Fladbatterierne kan begynde deres Virksomhed. Vagtmandens monotone Skridt høres, han, han puster op i Luften og udbryder: ”verflucht nochmal”, og fortsætte sin ensformige Runde. Jeg gaar ind i min Hytte, Staldvagten sidder og spiller Kort, jeg byder dem God Nat og gaar i Køjen.

Du tog dog Fejl i Aftes, gamle Ven, Du fortrød, at Du havde faaet Rugen, da det sikkert vil give bedre Vejr i Dag, men i Dag er Vejret graat og Stormen hyler. De gulnede Balde falder, det begynder at dryppe, og nu strømmer Regnen ned. Da rinder mig i Hu det gode gamle Ordsprog: Den Gerning, du kan udføre i Dag, opsæt ej til i Morgen. Og jeg tror sikkert, at Hans Hansen ogsaa i Dag glæder sig over, at fik Rugen lagt i Gaar.

Nu kære Venner, aller Jer, som har været sammen med os, gælder denne Hilsen. Lad ogsaa engang ved Lejlighed hører fra Eder. Og saa paa Gensyn hjemme ved den gamle Strand.

Eders J.H.

*

den 19. November 1917
Kære ”Hejmdal!”
Undertegnede Nordslesviger beder dig om at sende Venner og Bekendte derhjemme og ude ved Fronterne de venligste Hilsener.
Carl Schink fra Hjortspring.

I Haab om et godt og lykkeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig sendes hermed en venlig Hilsen til Slægt og Venner.
Jens Christensen fra Melsmark

d. 15.11.17.
Kære ”Hejmdal”!
Tak for Bladets Tilsendelse. De hjerteligste hilsener til Slægt og Venner, ude og hjemme i vort kære Nordslesvig, sender
Christian Schmidt fra Korsbjerg ved Toftlund

En Hilsen til Venner og Bekendte baade hjemme og ude med Ønsket om et lykkeligt Gensyn.
Jakob Jakobsen fra Felsted.

Sender ad denne Vej venlige Hilsener hjem og ud til Fronterne.
Peter Poulsen fra Toftlund.

Paa et godt og glædeligt Gensyn i vort kære Nordslesvig.
Christian Duus fra Vojens

En venlig Hilsen til Venner og Bekendte derhjemme i det kære Nordslesvig og herude i Felten.
Jes Petersen fra Rejsby.

Faldne.
Arbejdsmand Christian Schürmann fra Broager er ifølge ”Fl.Av.” falden den 9. November. Schürmann, der var bleven gift under krigen, efterlader sig foruden Hustruen et Barn paa 2 Aar. Han var Indehaver af Jernkorset.

Enkefru Bondesen i Toftlund har modtaget den sørgelige Efterretning, at hendes Søn Jep er falden. En anden af hendes Sønner er faldet i 1915, og en tredje Søn er saaret.

I Fangeskab.
Carl Marect fra Egeskov ved Skodsbøl, der i sin Tid var med ved Østfronten og har været savnet siden Maj 1915, har nu kunnet meddele sin Hustru, at han er i russisk Fangenskab og befinder sig i Sibirien.

Udvekslet.
Murer Marius Hinke fra Broager, der før sin Indkaldelse i mange Aar var ansat i Horns Bygningsforretning der i Byen, og som under Krigen var falden i russisk Krigsfangenskab, er bleven udvekslet og sendt hjem.

Dekoreret.
Skytte Karl Nissen, Søn af Arbejdsmand Sønnik Nissen i Damgade Nr. 2 i Haderslev, har faaet tildelt Jernkorset. Han ligger for Tiden saaret paa et Krigslasaret, men vil ifølge ”Dv.” snart blive udskrevet.

Vagtmand hjemme.
Malermester Nissen fra Toftlund er nu bleven Vagtmand i Allerup. Han fyldte en Maaneds Tid efter Krigens Udbrud sit 45 Aar.

Hjemme paa Orlov.
Gaardejer Johannes Good fra Stevring samt Barber H. Svane og Købmand M. Martensen fra Nordborg er for Tiden hjemme paa Orlov.

7. november 1917 – Ribe Stiftstidende: flygtende krigsfanger ramt af tog

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De flygtede – i døden!

Fra Tønder meddeles til Vestslesvigsk Tidende fredag: De to russiske fanger var i sidste uge flygtede fra Oldesloe, den ene en sergent, den anden en menig. Sandsynligvis har de villet fortsætte rejsen langs jernbanevolden nordpaa til grænsen, men er ved Tinglev komne ind paa sporet til Tønder. De har formodentlig vandret midt paa sporet og har stridt sig op imod den forrygende vestenstorm med regn- og haglbyger og har derfor hverken hørt eller set noget til toget, som indhentede dem ved Duborg mellem Terkelsbøl og Bylderup og dræbt dem. De forulykkede er slæbt et langt stykke med paa kofangerne, thi da togpersonalet anede uraad og holdt, fandt de et gyseligt sønderflænget lig paa Banevolden, som klæderne var slidt af kroppen paa. Først næste morgen fandt man den anden forulykkede samt en støvle med en fod i af den første. Den ene, sergenten, har haft en større sum penge hos sig. Man fandt ogsaa et landkort paa det ene lig.

Faldne

Gartner Lehmkuhls enke i Kolstrup ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hendes yngste søn, Walter, er falden paa Vestfronten, 20 aar gl. Forrige aar mistede fru Lehmkuhl sin mand og den næstyngste søn.

Peter Matthiesen og hustru i Klingbjerg ved Notmark har modtaget efterretning om, at deres søn Johan den 10. oktober er falden i Flandern, 28 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Lorenz Hansen fra Aabenraa er falden, at Nis Lorenzen fra Sillerup er død af sine saar.

I tabslisten meddeles, at reserveløjtnant Eduard Hansen fra Haderslev er død af sygdom.

Enke Petersen i Aabenraa fik i fredags et brev, hun havde skrevet til sin søn Rudolf, tilbage med paategningen “falden”.

I torsdags modtog gæstgiver Johan Clausen og hustru paa Skærbæk Brohoved efterretning om, at deres ældste søn Christian er falden, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Richard Christiani fra Haderslev er falden.

Jørgen Petersen, søn af gaardejer Mathias Petersen paa Avnbøl Mark i Sundeved, er forulykket under en sprængning; han blev revet helt i stumper, saa at de enkelte legemsdele ikke kunde findes sammen – Jørgen Petersen, der blev 30 aar gl., havde et landboelsted i Søst i Ris sogn, hvor han efterlader sig hustru og 2 børn. 

Saarede

Thomas Hansen fra Stubbæk ved Aabenraa, Jesper Møller fra Uldal og Marius Witte fra Nordborg er haardt saarede.

Ernst Christensen fra Bæk er haardt saaret.

Jørgen Nymann fra Købingsmark og Hans Petersen fra Hjortholm er haardt saarede

Savnede

Johan Johansen fra Sønderborg og Marting Jørgensen fra Aabenraa savnes.

Esben Mathiesen fra Tandslet savnes.

I fangenskab

Fra Peter Simonsen, søn af gaardejer S. i Flovt i Øsby sogn er indløbet efterretning om, at han usaaret er i engelsk fangenskab.

Fra landmand Hans Petersen, næstældste søn af afd. gaardejer Fr. Petersen fra Felsted Mark, er kommen meddelelse om, at han usaaret er i engelsk fangenskab.

Johannes Kruse fra Sønderby, der hidtil har været meldt savnet, er i fangenskab.

3. november 1917 -Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I tabslisten meddeles, at sygebærer Peter Christensen fra Adserballe og Peter Jepsen fra Tamdrup er faldne.

Saarede

Malersvend Henrik Thomsen fra Graasten er bleven saaret for tredje gang ved Vestfronten.

Hermann Gebel fra Haderslev er haardt saaret.

I fangenskab

Karl Heide fra Aabenraa, Christian Jessen fra Tyrstrup, Rudolf Rudnagel fra Egernsund, Asmus Michler fra Holebøl, Andor Møller fra Fjelstrup og Hans Nielsen Hansen fra Hyrup er i fangenskab.

2. november 1917 – Ribe Stiftstidende: hjælp fra Belgien

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Belgiske piger til Sønderjylland

I nordslesvigske blade læses i disse dage følgende bekendtgørelse: Belgiske piger til malkning og alt arbejde for land og by indtræffer omkring ved den 1. november. Bestillinger og rejsepenge bedes omgaaende indsendte. Offentligt Arbejdsanvisningskontor, Haderslev, Slotsgade 18.

Styrmanden sidder i Ægypten

En kaptajn i Flensborg har ifølge  Flensborg Avis uventet efter 2½ aar faaet et brev fra sin tidligere styrmand, J. Bagger, der befinder sig i fangenskab i Kairo (Ægypten) som overstyrmandsmatr.

Faldne

Chr. Jørgensen og hustru i Hønkys ved Hellevad har modtaget meddelelse om, at deres søn Friedrich er falden i Frankrig den 9. april, 26 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Anders Ottesen fra Rejsby er falden og at Hans Willesen fra Blans er falden den 28. oktober 1916.

Claus Freund i Hejsager bekendtgør, at hans eneste søn Søren er død om bord paa krigsskibet Albatros i en alder af 26 aar.

I tabslisten meddeles, at Hans Andresen fra Graasten, der hidtil har været meldt savnet, retslig er erklæret død.

Købmand H. A. Hansen og hustru i Aabenraa har faaet meddelelse om, at deres søn Walther Robert den 20 d. m. er falden i Frankrig.

Ernst Michelsen, søn af slagtermester M. i Sønderborg er falden 22. ds., 19 aar gl.

Købmand Hans Bertelsen i Skærbæk har modtaget budskab om, at hans søn Christian er falden, 20 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Theodor Iversen fra Sønderborg er falden og at Christian Seemann fra Hostrupskov, der hidtil har været meldt savnet, er død.

Saarede

Musketer Kongsted, søn af gaardejer Chr. K. i Kvistrup i Øsby sogn, ligger haardt saaret i Bremen.

Lærer Rolfs fra Hvidding er bleven saaret paa Vestfronten og ligger paa lazaret.

Ifølge tabslisten er Thomas Thomsen fra Sønder-Hostrup haardt saaret.

Savnede

Christian Rode, søn af guldsmed Carl Rode i Aabenraa, har deltaget i Flandern, har været savnet siden omkring ved den 12. oktober.

I fangenskab

Ifølge tabslisten er reserveløjtnant Rudolf Martin fra Kristiansfelt og Oskar Nielson fra Majbøl i fangenskab.

 

31. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: en grav i Galicien

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

En Nordslesvigers grav i Galicien

En landstormsmand har ifølge Hejmdal paa en bjergskraaning i Karpatherne paa den ungarsk-galiciske grænse fundet en grav, der gemmer 5 faldne soldater. Blandt disse hviler: Grenader Thomsen fra Nordslesvig, falden 14. juni 1915. Graven ligger i en granskov i nærheden af byen Alco-Berecte, og stedet er af landstormsmanden betegnet paa et prospektkort, som af mulige interesserede kan tages i øjesyn paa Vestslesvigs Tidendes kontor i Tønder.

Pressens vanskeligheder

medens henved 4000 tyske aviser paa grund af økonomiske vanskeligheder har maattet standse driften under krigen, har de danske blade sønden aa trods alle besværligheder holdt sig oven vande. Og haaber det fremdeles, skønt annonceindtægterne stadig svinder ind og der atter til 1. november indtræder en betydelig prisstigning paa avispapiret. Vi har udregnet – skriver Hejmdal – at denne sidste prisstigning alene vil paaføre vort blad en aarlig merudgift af 7000 mark. Men – tilføjer bladet – de danske aviser i Nordslesvig haaber dog med deres holderes og læseres bistand ogsaa at kunne klare dette skær.

Stævnede værnepligtige

I det sidste nummer af Offentlige kundgørelser for regeringsdistriktet Slesvig bekendtgør første statsadvokat i Flensborg, at følgende 15 mænd beskyldes for som værnepligtige at have forladt det tyske forbundsomraade uden tilladelse for at unddrage sig værnepligten: tjenestekarl Otto Barovski fra Kolstrup, arbejdsmand Hans Andersen Callesen fra Horsbyg, tjenestekarl Christian Jensen Schmidt fra Fol, Johannes Schmidt fra Krogstrup, landmand Christian Johannsen Bejer fra Roager, tjenestekarl Jes Peter Asmussen fra Mellerup, tjenestekarl Anton Marius Nielsen fra Agerskov, landmand Bon Skak Schmidt fra Raahede, landmand Theodor Matthiesen Storck fra Jernhyt, tjenestekarl Emil Goosgaard Mariussen fra Ottersbøl, landmand Karl Alfred Hansen fra Hjortvad, tjenestekarl Niels Andersen Wang fra Gjerrup, købmand Daniel Theodor Adamsen fra Nordborg, tjenestekarl Falle Frandsen fra Øster Lindet og købmand Detlef Detlefsen Schaacht fra Haderslev. De stævnes til at møde til hovedforhandling ved landsretten i Flensborg den 21. december om formiddagen kl 9.

Faldne

Chr. Larsen og hustru i Brunsnæs ved Broager har modtaget budskab om, at deres søn Ludvig er falden paa valpladsenden 9. oktober, 22 aar gl.

Enkefru Gunder Fogt i Stubbum ved Aller har modtaget efterretning om, at hendes søn Trouls er falden den 9. oktober. Forrige sommer mistede hun sin mand , der dræbtes ved fald fra et læs hø.

I tabslisten meddeles, at Peter Holm fra Stepping og Jens Jensen fra Dybbøl er faldne og at Arthur Helmer fra Sønderborg er død af sygdom og at Peter Jensen fra Graasten, der tidligere har været meldt saaret, er død den 30. august 1915.

Saarede

Peter Jørgensen, søn af Martin Jørgensen i Jernhyt ved Hammelev, er bleven saaret ved Vestfronten og ligger paa et lazaret i Baden.

29. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: muslinger beslaglagt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En tælling af alle Iltogs-passagerer

foretages i denne tid i hele det tyske rige for nøjagtigt at faa fastslaaet, hvilken indflydelse de nye samfærdselsbestemmelser har paa samfærdselen. Tællingerne begyndte i torsdags og vil vare til den 3. november inklusive.

Alle muslinger beslaglagte

Den slesvig-holstenske fiskehandels-selskab i Eckernförde bekendtgør, at samtlige ved Slesvig-Holstens østkyst fangede muslinger er beslaglagte for dette selskab. Fiskerne faar for første klasses store sorterede muslinger 7 mark pr. centner netto.

Faldne

Peter Nielsen, søn af landmand Jes P. Nielsen i Kliplev, har været forsvunden siden slutningen af juli, meldes nu at være død, 20 aar gl.

P. Clausen og hustru i Tyrsbøl har faaet efterretning om, at deres søn Hans er falden, 27 aar gl. I 1915 mistede Clausen deres søn Jørgen. 

Saarede

Ifølge tabslisten er Nis Callesen fra Nørre -Ønlev bleven alvorligt kvæstet ved et uheld.

Savnede

Arbejdsmand Hans Hansen paa Nalmadebro ved Egernsund har faaet meddelelse om, at hans søn Thomas er savnet efter de sidste kampe i Flandern.

Christian Jørgensen fra Fol, der har været med i Flandern, har været savnet siden den 20. oktober.

21. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen

Faldne

Jens Eden, stifsøn af Wilhelm Bundesen i Aabenraa, er falden i Flandern.

Gaardejer Johan Juhler og hustru paa Bøghoved ved Skovbøl i Felsted sogn har modtaget efterretning om, at deres søn Hans er falden paa Vestfronten; det er den tredje søn, de har mistet; desuden er deres svigersøn savnet.

Jørgen Jakobsen og hustru i Adsbøl har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden den 27. september, 23½ aar gl.

Hans Lorenzen og hustru i Broager meddeler, at deres søn Friedrich er falden i Flandern, næppe 20 aar gl.

Købmand Knud Petersen og hustru i Augustenborg meddeler, at deres søn Adolf er falden.

I tabslisten meddeles, at Jes Hansen fra Haderslev, Anders Jakobsen fra Elstrup, Christen Jessen fra Holm, Henrik Lausen fra Gammelgab, Johan Pitzscheck fra Felsted, Iver Rasmussen fra Haderslev og Wilhelm Schenck fra Kristianfelt er faldne.

Saarede

Thomas Petersen, søn af banegaardsvært Petersen og hustru i Toftlund, er bleven saaret.

Savnede

Bogtrykker Johannes Bramsen fra Aabenraa savnes. 

Ifølge tabslisten er Johannes Stender fra Graasten og Christian Wortmann fra Tombøl  savnede.

I fangenskab

Jacob Hansen, søn af gaardejer Andr. Hansen i Øbening ved Hellevad, har skrevet hjem, at han er i fransk fangenskab.

 

15. oktober 1917 – Ribe Stiftstidende: artilleri-terrænskydning ved Lindet kro

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Begrænsning af jernbanerejser

Den tyske jernbaneledelse har paa grund af, at trafikken stadig er i tiltagende og næsten uoverkommelig for personalet, besluttet med det første at forhøje billetpriserne paa ekstratog med omtrent 100 procent for paa denne maade at begrænse den. Desuden skal orlovsrejserne begrænses, idet 70 procent af de rejsende er militærpersoner. Forhøjelsen vil ikke omfatte persontog og skal gennemføres ved indførelse af tillægskort, der for billetpriser paa indtil 5 mark skal lyde paa indtil 3 mark, fra 5-10 mark paa 8 mark, fra 10-15 mark paa 13 mark, fra 15-25 mark paa 20 mark og fra 25-30 mark paa 30 mark. (Vognklassen er ligegyldigt, det er kun billetprisen, ekstrabetalingen gælder). Desuden vil der blive indført begrænset billetsalg til persontogene, rejsegodsets vægt maa ikke overstige 50 kilogram, togene venter ikke mere paa tilslutning, indskrænkning af søndagstrafikken og ingen opvarmning af togene.

En artilleri-terrænskydning

blev foretaget i den vestlige del af Haderslev kreds paa to steder i lørdags fra klokken 9 formiddag til kl. 5 eftermiddag. I den anleding var fra kl. 8 morgen til 5 eftermiddag landsbyerne og beboelsesstederne rømmet, eller maatte ikke forlades i følgende omraader: 1) Indenfor en linie Enemark (ved Højrup 2.), skovfogedhuset Lindet Skov, Lindet kro, Vestergaard, Arrild, Rugbjerg, Hummelhave, Allerup og Enemark. 2) Indenfor en linie Skærbæk, Øster Gasse, den kongelige skov, Gaansager, Vodder kirke, Frifelt, Ullemølle, Ullerup.

10 tyske dampere er bleven beslaglagt i Peru,

deriblandt Callao damperen Marie tilhørende rederiet M. Jepsen i Aabenraa.

Falden

Enkefru Høeg i Bøgelundsbæk ved Aabenraa har modtaget meddelelse om, at hendes eneste søn Hans er falden. Hans Høeg var djærv og frejdig i al sin færd og havde et lyst syn paa livet og fremtiden.  Hvor han færdedes i fredstid, virkede hans unge sunde livsmod velgørende og smittende. I godt tre aar har Hans Høeg været med paa de forskellige krigsskuepladser, en streng tid, der kun blev afbrudt af et lazaretophold efter et saar, han fik nede i Rumænien. Det varede dog kun kort, saa maatte han atter i forreste linie. En del læsere vil kende Hans Høeg igennem brevene fra Hans i bladet Hejmdal, hvorfra vi ogsaa her i bladet har gengivet enkelte.

Faldne

P. Paulsen og hustru i Arnitlund har modtaget budskab om, at deres søn Niels er falden den 15. september, 23 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Sophus Ahrenkiel fra Bolderslev, Peter Lorenzen fra Kværs, Peter Orbesen fra Sønderballe og Niels Paulsen fra Arnitlund er faldne, at Peter Bojsen fra Egernsund er død af sine saar.

Saarede

Theodor Faaborg fra Løjtkirkeby er haardt saaret og at Mathias Frank fra Iller er saaret.

Savnede

Jokum Hjort fra Frørup, Knud Nielsen fra Ørbyhage, Anton Nissen fra Stenderup i Haderslev kreds og Chr. Tonnesen fra Skodborg er savnede.

9. oktober 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … eneste Nordslesviger”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten.

d. 24.9.1917
Undertegnede trofaste Nordslesviger sender hermed mange Hilsener til Slægt og Venner.
Landstormsmand Peder Hansen fra Varnæs.

De bedste Hilsner til alle Venner og Bekendte.
Landstormsmand Anker Schmidt fra Vojens.

Skyttegraven d. 30.9.17.
Efter at have været hjemme paa en 14 Dages Orlov og nu igen er kommen paa min gamle Plads, vil jeg sige Bladet min bedste Tak, fordi det i to Aar har fundet Vejen ned til mig, samt sende mange Hilsener til Venner og Bekendte baade i det kære Hjem og ude paa alle de forskellige Fronter. Jeg er eneste Nordslesviger ved mit Kompagni.
Paa et glædeligt Gensyn i det kære Hjemland!
Hans Andresen fra Tombøl.

Faldne.
Gaardejer Jesper Adsersen og hustru i Kastrup ved Gramby modtog forleden Dag det smertelig Budskab, at deres yngste Søn Hans, en Mand i 22 Aars Alderen, er falden. Deres ældste Søn Anders (de har kun to) er delvis bleven ødelagt i Krigen og blev i Fjor hjemsendt som udbrugelig.

Gaardejer Povl Mikkelsen og Hustru paa Rødding Østermark modtog forleden Dag det tunge Budskab, at deres anden Søn, Marius, en ung Mand paa henved 20 Aar, den 23. September er falden i Rusland paa Forpost, ramt af en Geværkugle. Deres ældste Søn faldt iflg. ”Fl.A.” i Fjor i Frankrig.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Petersen fra Dybbøl og Heinrich Richelsen fra Holebøl [er] faldne.

Død paa Lasaret.
Maskinbygger J. Jakobsen og hustru, Gaaskærgade i Haderslev har haft den tunge Sorg at miste deres eneste Søn Peter, der er død i et Lasaret i Graudenz i en Alder af 23 Aar.
Han er bleven jordfæstet i Haderslev.

Saarede.
Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Jes Kragh fra Løjtkirkeby og Albert Reifz fra Ny Skovbøl Ny Skovbøl haardt saarede. Som let saarede meldes hans Laukamp fra Egernsund, Søren Møller fra Felsted, Marius Ravn fra Hovft og Christian Schmidt fra Dynt.
Jørgen Snitkjær fra Aarø er bleven let kvæstet.

Savnede.
Ifølge den sidste Tabsliste er August Eggert fra Aabenraa, Anton Holm fra Jernhyt og Thomas Thomsen fra Pøl savnede.

I Fangenskab.
Rebslager Guldbrandt, Storegade i Haderslev, har iflg. ”Dv.” i Fredags modtaget den glædelige Efterretning, at hans Søn Viggo er kommen i fransk Fangenskab. Kortet er dateret 20. September, Sønnen har været savnet siden den 18. September.

Ifølge den sidst preussiske Tabsliste er Peter Christensen fra Blans, Hans Jessen fra Elsmark, Theodor Juhl fra Grarup og Jørgen Nissen fra Himmark, der hidtil har været meldt savnede, kommen i Fangenskab.

19. september 1917 – Ribe Stiftstidende: 4246

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne nordslesvigere

Mindstetallet paa faldne nordslesvigere er nu 4246.

Medhjælp til faneflugt

Daglejer Niels Jørgen Thomsen fra Hvidding stod i fredags anklaget for Landsretten i Flensborg for natten til den 27. juli i aar at have forsøgt at hjælpe sin brodersøn, gefreiter Nielsen, over grænsen samt at have undladt at melde soldatens flugt til de paagældende myndigheder.

Den nævnte nat blev de to ifølge Flensborg Avis grebne i nærheden af grænsen, og den anklagede tilstod dengang, at det havde været hans hensigt at hjælpe sin brodersøn over grænsen.

Ved forhandlingen nægtede han dette og paastod, at de kun havde foretaget en spadseretur. Statsadvokaten holdt ham for skyldig og androg paa 9 maaneders fængsel. Retten holdt en fængselsstraf paa 6 maaneder tilstrækkelig.

Neutrale og forsvundne udlændinges meldepligt

Ifølge de for tiden bestaaende forordninger skal alle over 15 aar gamle udlændinge personligt anmelde sig hos den stedlige politimyndighed 24 timer efter ankomsten; passet skal forelægges. Ligeledes skal de, 24 timer før de forlader deres opholdssted, afmelde sig under forelæggelse af de samme papirer. Enhver, der gratis eller mod betaling optager en udlænding i sin bolig eller i sin drift, er forpligtet til at forvisse sig om den skete anmeldelse senest 24 timer efter optagelsen af en udlænding, og ifald anmeldelsespligten ikke er efterkommen straks at melde det til politimyndighederne.

Da disse bestemmelser stadigt overtrædes, peges der hen paa, at overtrædelser straffes med fængsel indtil et aar. De samme bestemmelser gælder ogsaa for statsløse. Da mange udlændinge endnu mener, at de ikke behøver at til- og afmelde sig, naar deres ophold ikke strækker sig over 24 timer, skal der endnu særlig gøres opmærksom paa, at dette er en fejltagelse. Enhver udlænding eller statsløs skal tværtimod hver gang til- og afmelde sig, selv om opholdet kun varer nogle timer.

Ved de faldnes grave

Fra felten skrives til Hejmdal af P. Christensen fra Klovtoft: Sammen med min kammerat Bonde fra Haderslev fandt jeg ved at besøge en stor og smukt anlagt kirkegaard her i skoven følgende navne, der kunde tyde paa, at her hvilede Nordslesvigere: Overgefreiter Jacob Ley, død den 29.5.1916, landstormsmand Lorenz Hansen, død den 9.7.1916, landstormsmand Heinrich Petersen, død den 12.7.1916, landstormsmand Erik Hansen,  død den 13.7.1916, udfyldnings-reservist Claus Johannsen, død den 18.5.1916 og gefreiter Søren Goldbek , død den 17.5.1916. Paa sidstnævntes grav laa der en stor krans fra Regine Goldbek.

Faldne

Snedker Otto Rau fra Gammelgab ved Broager er falden i Frankrig den 25. august. Han efterlader hustru og barn.

Landboelsmand Andreas Jepsen i Tamdrup ved Øsby har modtaget efterretning om, at hans søn Peter er falden den 6. september, 21 aar gl. Det er den anden søn, Jepsen har mistet under krigen, mens den ældste søn endnu er med derude.

Arbejdsmand Poul C. Frydendal Grentsch paa gasværket i Haderslev er falden den 23. august, 29 aar gl. Han efterlader hustru og et barn.

I tabslisten meddeles, at Christian Schytt fra Aabenraa er falden.

Billedskærer Gädickes hustru i Haderslev har modtaget efterretning om, at hendes ældste søn August er falden. Den afdødes fader og broder er ligeledes indkaldte.

Saarede

Hans Paulsen fra Felsted er haardt saaret.

Savnede

Jørgen Eriksen fra Anslet, Jørgen Knudsen fra Varnæs, Wilhelm Sick fra Fol og Hinrich Thomsen fra Haderslev er savnede.

17. september 1917 – Ribe Stiftstidende: kun 16 aar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nye pasbestemmelser i Tyskland

Fra 1. oktober af vil i Tyskland de pas, som er over 1 aar gamle, ikke mere være gyldige. For beregningen af passets alder gælder udstedelsesdagen og ikke dagen for en senere forlængelse eller fornyelse. Ligeledes skal saadanne pas ikke mere have gyldighed, i hvilke der senere er indheftet blade. Bestaar passet af et enkelt blad, kan de øvrige blade heftes ind, men disse maa fast forbindes med hovedbladet, og paa dette maa bladenes antal officielt angives. De nye bestemmelser gælder baade for indlands- og udlandspas. For at undgaa ubehageligheder vil det altsaa være raadeligt at faa passene fornyede i tide.

Kun 16 aar

I Nordborg paa Als holdtes søndag den 9. september sørgegudstjeneste over to unge mennesker. Den ene var pastor Webers haabefulde søn. 16 aar gammel havde han faaet lov til at komme til fronten. Fire uger efter var han død. Den anden var en enkes eneste søn. Han havde været saaret fire gange. Femte gang blev det døden.   

Faldne

Arbejdsmand August Hansen og hustru i Aabenraa har faaet breve til deres søn Lorens tilbage med paaskriften “falden”.

Gaardejer Jacob Petersen og hustru i Feldstedskov har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Peter er falden den 2. september, 20 aar gl.

Hans Peter Møller fra Vestermølle paa Kegnæs er den 8. september død paa et lazaret i Frankfurt, 32 aar gl. Han efterlader hustru og børn.

P. C. Christensen og hustru paa Søgaardsmark har gennem Røde Kors faaet meddelelse om, at deres søn Henrik er død i fransk fangenskab den 6. maj i aar efter at være bleven haardt saaret dagen i forvejen.

Fedder Mathiesen Aabling fra Døstrup er falden den 24. april.

Peter Iversen Jensen fra Haderslev er den 16. august falden, 39 aar gl. Han efterlader enke og 5 børn.

I tabslisten meddeles, at Christian Asmussen fra Iller, Christian Krogh fra Graasten, Nis Nissen fra Hovslund og Peter Rossen Hostrupskov er faldne, at Hans Bonde fra Mommark er død af sine saar den 27. juni 1915, at Jørgen Bork fra Hoptrup, der hidtil har været meldt i fangenskab er død den 29. februar 1916, at Andreas Petersen fra Lunding er død af sygdom.

Saarede

Gaardejer Rasmus Lorenzen i Broager har modtaget meddelelse om, at hans søn er bleven saaret ved Østfronten og er nu paa lazaret i Tyskland.

Ifølge tabslisten er Niels Beck fra Roager og Hans Clausen fra Holm haardt saarede.

Jeppe Hansen fra Langetved er haardt saaret og Thomas Johannsen fra Kasø er saaret.

Savnede

Andreas Friis fra Lunding og underofficer Hans Hohn fra Sillerup er savnede. 

I fangenskab

Gaardejer Jes Hansen Jessen og hustru i Elsmark paa Als har fra deres søn Hans modtaget et brevkort om, at han er i engelsk fangenskab.

5. september 1917 – Peter Geil: “½ Stunde gingen wir mit der Gasmaske um”

Pastor Nicolai C.  Nielsen brevvekslede under krigen med mange nordslesvigske soldater, en af dem var Peter Geil.

Geschrieben d. 5 September 1917.

Lieber Herr Pastor!

Bin ja nach dem Urlaub wieder hier gelandet. Es war nicht so ganz leicht sich gleich in das Leben hier zu finden. Jetzt fühle ich mich ganz wohl. Bald bekam ich ein ruhrartiges Magenleiden, das ich jetzt 4 Wochen habe. Vor einigen Tagen wurde es sehr schlimm. Wir hatten nämlich in der Nacht von 2-3 einen Gassangiff von Thommy. ½ Stunde gingen wir mit der Gasmaske um, da habe ich wohl etwas geschluckt. Jetzt geht es mir wieder besser.

Ein Kamerad u. Kollega von mir wurde von einiger Zeit ziemlich schwer verwundet. Der untere Teil das linken Schulterblattes wurde gesplittert und der Arzt meinte der linke Arm würde dauernd lahm bleiben; aber wie er vor eininge Tage nach Deutschland abtransportiert wurde, konnte er ihn doch etwas bewegen, so daß das Gefühl wohl wieder kommt. Ein anderer von der Kompagnie hatte von einer Schrapnellkugel einer schweren Bauchschuß, der Darm war 7 mal duchgelöchert.

Man hat ja Gott vielmal zu danken für seine große Gnade, daß er mich bis hierher treu bewahrt. Er wird auch in der kommenden Zeit mit mir sein. Übringens hat man mir am 1. September zum Andenken an Sedan [Mindedag for slaget ved Sedan 1870, red.] die Knöpfe angesteckt [forfremmet til gefreiter, red.], und mir ein Maschinengewehr übergeben. Dabei hat man natürlich auch seine Verantwortung, doch Jesus ist ja mit mir.

Viele Herzliche Grüße sendet Ihr Peter Geil.

(P116, Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

5. september 1917 – Ribe Stiftstidende: brødre mødes tilfældigt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et uventet møde

Et sjældent tilfælde hændte fornylig, idet to brødre Mads og Ernst Schou, sønner af skræddermester Anders H. Schou i  Hjerpsted, traf sammen paa banegaarden i Hamborg, ligesom de begge vilde med toget hjem paa orlov; den ene kom fra Vestfronten og den anden fra Østfronten. Ankomne til Tønder fik de ifølge Vestslesvigsk Tidende endnu en tredje broder, som er sysselsat i nærheden af byen, med paa hjemvejen.

Faldne

Enke S. Lassen i Haderslev bekendtgør, at hendes søn Bruno er falden den 29. august.

Kravefabrikant Due fra Smedegade i Haderslev er falden; han eftelader hustru og to smaa børn.

I tabslisten meddeles, at Lauritz Matzen fra Bramdrup er falden.

Saarede

Detlef Bjerning fra Hammelev er bleven haardt saaret ved Vestfronten.

Student Fr. Tams, søn af raadmand Tams i Haderslev, der tjente ved Sanitetsvæsenet er ligeledes bleven saaret.

I følge tabslisten er Peter Jepsen fra Ris og Gustav Jeschonnek fra Aabenraa saarede.

Christian Crüger fra Haderslev meldes saaret den 23. februar 1915.

Savnede

Ifølge tabslisten er Johan Jessen fra Vilsbæk og Hans Lund fra Anslet savnede.

1. september 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Fritz Clausen fra Kegnæs er 1. juli afgaaet ved døden paa et lazaret i Berlin i en alder af 27 aar.

Christen Oberg og hustru i Sønderborg bekendtgør, at deres søn Hans er falden paa den vestlige krigsskueplads, 21 aar gl.

Jens Gram fra Muspøt ved Haderslev er falden.

Bødker Jens Christensens hustru i Lauensby paa Als har modtaget meddelelse om, at hendes mand er afgaaet ved døden paa et lazaret paa Vestfronten.

Gustav Hymøller i Snogbæk i Sundeved er den 14. august falden i Flandern, kun 20 aar gl.

Peter Lorensen Gram og hustru i Muspyt i Hellevad sogn har modtaget budskab om, at deres søn Jens den 23. juli er falden ved Vestfronten, 22 aar gl.

Købmand Niels Nielsen fra Slotsgade i Haderslev er den 26. august afgaaet ved døden paa et lazaret i Rostenburg i Østprøjsen 41 aar gl. Han efterlader sig enke og flere børn.

Niels Andersen fra Erlev ved Haderslev, Niels Kjær fra Spandet, vicevagtmester Hans Sievers fra Graasten og Jürgen Wrang fra Felsted er faldne. Hans Jepsen fra Bodum ( ikke Løjtkirkeby), der hidtil har været meldt haardt saaret, er falden 19.9 1914.

Saarede

Jacob Bonefeld i Mommark paa Als er i kampen ved Verdun den 16. august bleven haardt saaret af en granatsplint. Han ligger nu paa et lazaret i Darmstadt.

Martin Kling fra Erlev er haardt saaret.

Seminarist Andreas Schmidt fra Haderslev er bleven haardt saaret.

Seminarist Ferdinand Frank fra Haderslev er bleven saaret ved at begraves under jordmasser og er bleven bragt til et lazaret.

Gefreiter Detlef Bjerning fra Hammelev, Jürgen Keller fra Øster Gasse og Theodor Petersen fra Ny Hvidding er haardt saarede.

Savnede

Otto Toft, søn af slagtermester L. Toft i Aabenraa, savnes.

Landboelsmand Peter Høgh fra Hygum Skov savnes.

Heinrich Christensen fra Ris-Hjarup ved Aabenraa har været savnet siden i begyndelsen af august.

Strandkontrollør Petersen fra Nordborg og Richard Gregersen fra Havslund savnes.

Heinrich Christensen fra Ris-Hjarup, Lorenz Grohnheit fra Nygaard ved Sønderborg, Hans Jessen fra Elsmark og Hans Petersen fra Felsted er savnede. Underofficer Ludvig Christiansen fra Graasten er savnet siden den 6.9. 1914.

I fangenskab

Rolf Schröder, søn af professor Nis Schröder i Haderslev, har været savnet siden de haarde kampe i Flandern den 16. d. m. Man antager, at han er falden i engelsk fangenskab.

Paul Callesen fra Tinglev, Nis Peter Kunstmann fra Sønder Hostrup, Christian Sørensen fra Haderslev og Thomas Kock fra Stenderup er i fangenskab.

 

27. august 1917. Ved Ypres: Skudkadence: 150 granater à 50 kilo i timen

Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov var efter et længere lazaretophold i slutningen af juli 1917 på vej tilbage til fronten ved Ypres til bataljon 407.

Den 27. august om natten gik vi ud i stillingen igen. Englænderne skød så voldsomt med svært artilleri denne morgen, at vi kunne svært komme hen til kanonerne.

Vi løb spredt over markerne. En granat slog ned ved siden af mig, den slog min karabiner i stykker og gennemhullede min frakke. Jeg beholdt remmen i hånden. Senere sendte jeg remmen hjem som erindring. Den er anbragt på karabiner 3899 i min samling.

Vi havde et par svære dage. Englænderne angreb ganske voldsomt, vi skød på en kort afstand ca. 3000 m., og kampen rasede i flere døgn uden at tage af i styrke og voldsomhed.

Den 27. august om natten nåede de hen til lige foran kanonerne, men vi holdt stillingen til om morgenen; da kom der forstærkning, det var en hel marinedivision, der blev sat ind; det var næsten, som om de kom op af jorden, sådan vrimlede det med soldater.

De gik straks over til angreb, og englænderne blev kastet tilbage til deres oprindelige stilling.

Det var en hård kamp, vi skød hele tiden alt det vi kunne, dvs. indtil 150 granater pr. time pr. Skyts.

Under sådan en kanonade kunne vi dårligt tale sammen, rørene blev ophedet, og der kunne blive ladebesværligheder, låsen kunne sidde fast, men så måtte man passe at smøre alle vegne. Der var 76 smørehuller at iagttage.

Det varede ikke længe, inden de sårede begyndte at komme. De kunne komme enkeltvis, flere sammen, i små flokke, to letsårede kunne støtte en hårdt såret, eller bære ham, eller slæbe ham, køre ham på en hjulbør, eller bære ham i teltdugen på en stang og så fremdeles. Jeg mindes, at der kom to og stillede sig op ved huset på hjørnet. Den ene viste os, hvorledes en kugle var trængt ind igennem patrontasken og to rammer patroner og ind og sad fast i uret. Han havde fået et skud i siden.

Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.

27. august 1917. Hårdt såret: “Underkæben var skudt over ved begge Sider, alle tænder baade i Under- og Overmund var sprængt bort”

Hans Petersen fra Skodsbølmark blev taget til fange i juni 1915, da franskmændene angreb FR86’s stillinger ved Moulin-sous-Touvent. Lige siden da har han været i fangenskab. I sommeren 1917 var han indlagt på et hospital, da en frygteligt såret tysk fange blev bragt ind.

En Aftenstund, nogen Tid efter at vi var gaaet til Ro, og Stilheden laa over alle Stuer,  og der kun hørtes en enkelt Stønnen fra én af de saarede, der med Møje vendte sig paa den anden Side, hørte jeg pludselig ivrige, hviskende Stemmer fra Stuen ved  Siden af.

En Sygeplejerske aabnede sagte Døren, traadte ind og saa sig omkring i Stuen, som om hun søgte én eller talte Sengene. Efter hende kom en Læge, iført sit Operationstøj, saa han lignede et Genfærd i den matte Belysning fra den anden Stue. Dernæst kom to Soldater bærende med en saaret imellem sig.

De spurgte ham, om han kunde staa, hvortil han nikkede ganske svagt. Af hans Hoved var næsten intet at se, det var forbundet med Klude og Pjalter og Stykker af et Tæppe, som man fjernede først. Tilsidst var der et Haandklæde lagt ind under Hagen og bundet ovenpaa Hovedet; det var ogsaa bundet ved Hjælp af flere Baand og sammenholdt ved Sikkerhedsnaale.

Jo nærmere man kom Haandklædet, des mere urolig blev den saarede. Og da den sidste Naal var taget ud, og Haandklædet langsomt og forsigtigt sænkedes, udstødte den saarede et hjerteskærende Skrig, idet hele hans Underkæbe løsnede sig fra sin Plads og faldt tungt ned paa Brystet.
I det Øjeblik sank han i Knæ af vanvittig Smerte; men han holdt sig dog paa Benene.

Der mødte mig et frygteligt Syn, og det var mig, som om alle mine Muskler og Nerver trak sig sammen, saa jeg blev til en sammentrykt Masse, og i Baghovedet følte jeg tydelige Smerter.

Som Underkæben laa der paa Brystet, var der her fra og op til Underkanten af Næsen et eneste blodigt, forrevet Hul. Underkæben var skudt over ved begge Sider, alle tænder baade i Under- og Overmund var sprængt bort. Overlæben var flænset helt op til Næsen, og store Laser al Kød og lange Fibre hang ned herfra saavel som fra Ganen, og Tungen var revet midt over af en Knoglesplint. Det øvrige Ansigt var opsvulmet i den Grad, at det var baade blaat og sort, og det ene Øje kunde lige skimtes dybt inde.

Med Forsigtighed hævede man atter Underkæben op paa sin Plads — den saarede sank atter i Knæ — og bandt Haandklædet omkring. Her kunde der ikke være Tale om en foreløbig Forbinding, her maatte en indgribende Operation til; men denne kunde ikke foretages lør næste Formiddag, naar Kirurgen kom.

Saa klædte man ham af og lagde ham i en Seng ved Siden af mig. Indtil da havde den saarede holdt sig tappert paa Benene, et Tegn paa overmenneskelig fysisk Styrke og Selvbeherskelse.

Men hvad var der sket? Læs med i morgen!

Hans Petersen: Fire Aar i fransk Fangenskab.

21. august 1917. Ved Ypres: “Ude i Terrænet kunde vi høre nogen jamre sig, og disse Stakler jamrede sig i fire Dage uden at blive hjulpet.”

Adolf Nielsen fra Egernsund gjorde krigstjeneste ved IR91 og RIR465. Med det sidstnævnte regiment kom han til fronten ved Ypres i august 1917.

Den næste Dag skød Fjenden saa desperat ned til os, at man skulde tro, det ikke gik rigtig til; det gjorde det heller ikke, for de, der laa ved Siden af os, havde  Telefonforbindelse med deres egen Grav.

Da Mørket brød frem, forberedte vi os til al smide Fjenden tilbage. Vi krøb ud af Graven og langsomt hen mod Fjenden, da vi var en 10-15 Meter fra, sprang vi op, og i fuld Løb gik det mod Fjenden. Haandgranaterne begyndte at suse i Luften fra begge Sidder. Vi vilde flygte, men vor Kompagnifører raabte »Fremad«.

Og som han havde sagt dette, fik han en Haandgranat lige i Synet og faldt stendød, om.

Vi stormede fremad, men Fjenden var tapper. Ud maatte han dog.

Vi fik ingen Fanger. Fjenden forlod tre Døde paa Pladsen, medens vi havde 13 Døde og 25 Saarede.

En Mand fik skudt begge Ben af; han levede en god Time med store Smerter, men vi kunde ikke hjælpe ham, for de var skudt af helt oppe.

Ude i Terrænet kunde vi høre nogen jamre sig, og disse Stakler jamrede sig i fire Dage uden at blive hjulpet.

Fjenden havde altsaa ogsaa Saarede.

Jeg og en Mand til vilde hente dem, men Underofficererne sagde: »Bliv I her. Fjenden er ikke længere borte end vi.«

Og de fik Lov at ligge og havde sikkert en kvalfuld Død.

Adolf Nielsen: Fire Aar i Felten under den tyske Ørn. Oplevelser og Krigserindringer. 

19. august 1917. Såret i ingenmandsland: Endelig kommer redningen

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres. Den 16. august var hans maskingeværrede blevet løbet over ende af englænderne, men de var straks atter blevet fordrevet. Nu lå han sammen med sine kammerater – sårede i ingenmandsmand.

Med den tredje dag blev vor situation stadig mere bekymende. Frem for alt plagede tørsten os. Kammeraterne fantaserede stadig værre og ville helst tage livet af  sig.

Igen og igen forsøgte jeg at berolige og trøste dem og love dem at skaffe hjælp om aftenen. Hvordan jeg skulle virkeliggøre det, var jeg ikke rigtig klar over, men jeg havde besluttet mig til at foretage mig et eller andet for at skaffe kammeraterne hjælp, om jeg så selv skulle omkomme ved det. Jeg kunne ikke udholde at se på deres kvaler og lidelser mere.

Da det nu begyndte at blive mørkt, samlede jeg alle mine kræfter sammen for først at slæbe mig hen til døren. Derfra ville jeg så videre, liggende på ryggen, idet jeg stødte fra med det raske ben og det sårede ben slæbende bagefter; sådan ville jeg arbejde mig hen til vor første linje for at bede om hjælp.

Jeg var da også kommet op ad den korte trappe, men så må jeg nok på grund af de rasende smerter være besvimet.

Da jeg kom til mig selv igen, lå jeg foran udgangen. Jeg så nu det formålsløse i mit forehavende og begyndte for mine lungers fulde kraft at skrige.

Endelig, jeg havde i en halv time af og til skreget, kom der en Vizefeldwebel og to mand for at se, hvad der var i vejen. Jeg gjorde ham vor situation klar, og han lovede at sende hjælp så hurtigt som muligt. Jeg bad ham også sende et par mand, der kunne afhente de tre maskingeværer.

Så gik han igen, og efter en time var sygebærerne der og også de folk, der skulle  hente maskingeværerne.

For de sidstnævnte forklarede jeg nøjagtigt, hvor maskingeværerne var at finde. Så blev vi båret til sanitets-dækningsrummet. Herfra blev vi den næste dag af sanitetskompagniet transporteret til hovedforbindingspladsen, og derfra til feltlazarettet.

Af Regiment 84’s historie

18. august 1917. Tre dage såret i ingenmandsland

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres. Den 16. august var hans maskingeværrede blevet løbet over ende af englænderne, men de var straks atter blevet fordrevet. Nu lå han sammen med sine kammerater – sårede i ingenmandsmand.

Da imidlertid den anden nat heller ingen hjælp bragte, og kammeraternes vildfarelse stadig blev værre, slæbte jeg mig, skønt jeg selv næsten ikke kunne røre mig, hen til vinduet og skreg om hjælp, men forgæves.

Som svar på mit råb om hjælp beskød englænderne vort vindue, havde dog ikke held til at ramme.

Af Regiment 84’s historie

17. august 1917. Såret i ingenmandsland ved Ypres

Gross var maskingeværskytte ved 1. maskingeværkompagni, Infanteriregiment 84, der i august 1917 lå ved fronten ved Ypres. Den 16. august var hans maskingeværrede blevet løbet over ende af englænderne, men de var straks atter blevet fordrevet. Nu lå han sammen med sine kammerater – sårede i ingenmandsmand.

Kammeraterne var blevet liggende 100-150 meter bagude. På den måde blev vi nu liggende mellem den tyske og den fjendtlige linje uden hjælp og uden mad og drikke.

Folkene var allerede før angrebet gået bort for at hente mad og vendte ikke tilbage. Vi afventede først aftenen. men da aftenen og heller ikke  natten bragte os nogen hjælp, besluttede jeg mig til at sende to kammerater, der nogenlunde kunne gå, afsted for at nå vor første linje og derfra hente hjælp.

Men der kom ingen hjælp.

Sådan gik også hele dagen. Hos de fleste sårede viste sig nu sårfeberen, og også tørsten plagede os.

I den følgende nat begyndte nogle allerede at fantasere og at ville rive forbindingen af. Jeg havde mit hyr med at forhindre dette og med at berolige dem.

Af Regiment 84’s historie