Tag-arkiv: sårede

23. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: nævningeretten omstøder bødestraf

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Indskrænkning af byggerivirksomheden

Den kommanderende general v. Falk i Altona har anordnet, at for fremtiden ethvert paatænkt byggeriarbejde og indtil den 23. maj 1917 ethvert byggearbejde, der for tiden er i gang, skal anmeldes til Krigsamtsstedet i Altona, Geibelstrasse nr. 1. Der maa ikke begyndes med de paatænkte byggearbejder, inden generalkommandoen har givet tilladelsen. De byggearbejder, der for tiden er i gang, maa ikke fortsættes imod generalkommandoens forbud.

Over grænsen efter fødevarer

Ved Nævningeretten i Toftlund forhandledes ifølge Hejmdal i onsdags bl.a. følgende sager: Landmand Chr. Andersen fra Kærbølling havde faaet en bøde paa 100 mark for at være gaaet over grænsen efter fødevarer uden tilladelse, men havde krævet retslig afgørelse. Dommen lød paa, at bøden blev nedsat paa 50 mark. Tjenestekarl Jes Christensen fra Danmark i tjeneste i Gestrup, var bleven ikendt 3 ugers fængsel for at være rejst over grænsen uden afmeldelse, men havde ligeledes krævet retslig afgørelse. Ved dommen nedsattes straffen til en bøde paa 60 mark. Ingeborg Petersen fra Rejsby havde faaet en bøde 100 mark for at have hentet fødevarer i Danmark uden tilladelse. Bøden nedsattes paa 50 mark. Tjenestepige Helene Winkler fra Fol idømtes en uges fængsel for at være rejst over grænsen uden pas. Da hun imidlertid ikke er fyldt 16 aar, slap hun med en advarsel og kom straks paa fri fod. Anne Petersen fra Rejsby havde faaet en bøde paa 100 mark for i januar maaned at have hentet fødevarer i Danmark uden pas og tilladelse, men havde krævet retslig afgørelse. Hun bad om frifindelse, da hun havde en stor børneflok, 12 i tallet, at ernære. Bøden blev nedsat til 25 mark.

Faldne

Arbejdsmand Chr. Harms og hustru i Avnbøl i Sundeved, har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden paa den vestlige krigsskueplads.

Lærer Johann Butenschøn fra Skodsbøl ved Broager er falden den 10. maj paa Vestfronten.

Vejopsynsmand Terp og hustru i Tagkær ved Kristiansfelt har modtaget meddelelse om, at deres søn Arthur er falden.

Sanitets-underofficer Christian Ravn fra Vejbøl ved Hoptrup, Nikolaj Thodsen fra Branderup, Ferdinand Barsøe fra Haderslev og Rasmus Jepsen fra Broager er faldne.

Saarede

Murer Jes Lorenzen, søn af enke Kathrine Lorenzen paa Lensnakke ved Aabenraa, der har været med først paa Østfronten og derpaa ved Vestfronten, er natten mellem den 20. og 21. april bleven haardt saaret.

21. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: rejs ikke i pinsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Peter Hanssen,

søn af rigsdagsmand H. P. Hanssen i Aabenraa, der tjener som løjtnant og siden krigens begyndelse har været med ved Vestfronten, har faaet tildelt det Hamborgske Hanseat-kors. Løjtnant Hanssen er i forvejen indehaver af Jernkorset, meddeler Hejmdal.

Rejs ikke i pinsen

Jernbane-direktionen i Altona bekendtgør følgende: Pinserejser og udflugter maa i aar undlades, da lokomotiverne og vognene bruges til hærens krigsøkonomis og folkeernæringens formaal. Særtog til udflugter kører ikke. Der maa derfor regnes med ophold vedrejsetiltrædelsen og undervejs. Jernbanen bør kun benyttes af dem, der nødvendigvis maa rejse.

Faldne

Chr. Work og hustru i Øster Lindet har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen er falden den 27. april, 22 aar gl.

Postsager, der var adresserede til Christian Kjer fra Gammelskov ved Agerskov, er kommen tilbage med paaskriften “falden”.

Fru Dr. Reiling, tidligere i Kristiansfelt, har faaet meddelelse om, at hendes yngste søn, Christian er falden den 6. maj. Hendes ældste søn er allerede falden tidligere.

Andreas Baagøe og hustru i Skodborg Skov har modtaget meddelelse om, at deres søn Johannes den 30. april er falden, 25 aar gl.

Martin Hugo Clausen,  søn af møller Th. Clausen i Bolderslev, er den 3. maj falden paa slagmarken, 20 aar gl.

Hugo Brunckhorst fra Graasten er falden den 14. maj, 19. aar gl.

Gaardejer Christian Rudbeck i Sparlund ved Øsby har faaet meddelelse om, at hans søn Jakob [fejl, sønnen må være Jørgen Peter] er falden.

Nikolaj Thodsen, søn af Peter Thodsen i Abkær ved Over-Jerstal, er falden den 26. april, 21½ aar gl.

Løjtnant Hans Schreiner fra Haderslev er falden.

Christian Hansen og hustru i Stolbro paa Als har modtaget meddelelse om, at deres eneste søn Peter er død paa et krigslazaret, 20 aar gl.

Johannes Petersen og hustru i Sønder Otting ved Haderslev har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen den 12. maj er død, 24½ aar gl.

Lauritz Enevoldsen fra Bolderslev er død.

Saarede

Underofficer Dall fra Skolegade i Haderslev er bleven saaret for anden gang.

Underofficer Jørgen Petersen fra Øster Løgum er haardt saaret.

Savnede

Postsager, adresserede til musketer Andreas Andersen i Lundtoft, er komne tilbage med paategnelsen “savnet”. Han deltog i de sidste haarde kampe paa Vestfronten.

Gaardejer Christian Schøiler fra Fredsted ved Haderslev har været savnet siden den 28. april.

I fangenskab

Tømrer Thomas Hansen hustru i Kelstrupskov ved Holebøl har faaet efterretning fra sin mand, der var været savnet siden den 16. juli 1916 om, at han er i russisk fangenskab.

Enkefru Borchert i Toftlund har modtaget efterretning om, at hendes søn Andreas er i engelsk fangenskab.

Bogholder Hans Palmus fra Sønderborg er i fransk fangenskab.

18. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Hjuler Søren Johanning og hustru i Felsted har modtaget budskab om, at deres søn Frederik er falden den 11. april, 21 aar gl.

Arbejdsmand Peter Popp og hustru paa Felsted Mark har modtaget meddelelse om, at deres søn Ludvig er falden ved et stormangreb i Champagne den 28. marts.

Andreas Andresen fra Almsted-Skov paa Als er død.

Maren Frandsen fra Hygum Gammelmark har modtaget meddelelse om, at hendes næstældste søn, gaardejer Jens Frandsen, er falden i Frankrig den 2. maj.

Jørgen Jørgensen i Bæk ved Nustrup har modtaget meddelelse om, at hans søn Rasmus er falden den 28. april, 23 aar gl.

Postsendinger, der var bestemte til Hans Aabling fra Skærbæk, er komne tilbage med paategning om, at han er falden.

Johann Mikkelsen fra Nørre Vilstrup er død.

Arbejdsmand Niels Bruhn i Storegade i Aabenraa er død i sit hjem af en lungelidelse, han havde paadraget sig under felttoget i Frankrig. Han var 30 aar gl. og efterlader sig hustru og 2 smaa børn.

P. L. Petersen og hustru i Drengsted ved Døstrup har modtaget efterretning om, at deres ældste søn Hans er falden i Frankrig den 20. april, 21 aar gl. og desuden er deres yngste søn haardt saaret.

Saarede

Købmand Schrøder og hustru i Toftlund har modtaget meddelelse om, at deres søn er saaret og ligger paa lazaret i Frankrig.

Julius Bøgh fra Haderslev er haardt saaret.

Peter Jørgensen fra Asserballe og Hans Jessen fra Ris ved Aabenraa er savnet og saaret.

Savnede

En søn af landmand Joh. Thøisen i Bøjskov i Sundeved, der har været med til kampene i Frankrig, er savnet. En broder til ham faldt i efteraaret, medens en anden har været saaret.

I fangenskab

Hans Hansen fra Holm paa Als er i fangenskab.

Gefreiter Seemann fra Styding befinder sig i fransk fangenskab.

Murer Spandet fra Toftlund er i engelsk fangenskab.

16. maj 1917 – Claus Eskildsen: “… ud af Slagets Helvede”

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I slutningen af marts blev regimentet indsat ved Lens nær Lorette-højen.

Syv Uger har Regimentet ligget i daglige, haarde Kampe og har sejgt holdt Stillingen. 8 Officerer og 136 Mand er faldne her ved Lens, 9 Officerer og 327 Mand er lemlæstede, og mange af dem dør i Lazaretterne. 52 Mand er savnede, vel sagtens ogsaa døde, mange er syge. Da kommer omsider den haardt tiltrængte Afløsning.’

Den 16. Maj slipper Regimentet ud af Slagets Helvede. Dagen efter fører Toget os nordpaa, helt midt ind i Fredens grønne Egn.

(Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront,  1929, s. 165)

16. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: købstadsbørn paa landet

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Købstadsbørn paa Landet

I Slesvig-Holsten er der, meddeles det, hidtil bleven anmeldt 14,000 pladser paa landet, til børn fra købstæderne, medens der paa den anden side er blevet anmeldt 13,300 købstadsbørn, der gerne vil ud.

Fjendtlige staters undersaatter

Den stedfortrædende kommanderende general har anordnet, at de bestemmelser, som er udstedte for fjendtlige staters undersaatter angaaende meldepligt, skiften bosted, tilladelse til udrejse og postforbindelse, nu ogsaa gælder for undersaatter af De forenede Stater i Nordamerika, republikkerne Kuba og Panama. De forenede staters undersaatter har at melde sig én gang daglig.

Penge af zink – sølv- og nikkelmønterne skal bruges

Rigsfinanskontoret har bestilt større mængder zink til at præge mønter af. Prægningen skal fremskyndes stærkt. Saa snart der er fremstillet et tilstrækkeligt antal zinkmønter, meddeler Wolffs Bureau, vil man sætte sølv- og nikkelmønterne ud af kurs.

Faldne

Landmand Lorenz Madsen og hustru i Uge har modtaget budskab om, at deres eneste søn, Christian, er falden den 28. april på slagmarken i Wolhynien, 28 aar gl.

Gaardejer C. Christiansens hustru i Kliplev har modtaget budskab om, at hendes mand var falden. Tungt for hende, for hans gamle fader og for de 3 smaa børn.

Didde Christensen i Blansskov i Sundeved har modtaget meddelelse om, at hendes mand, Jørgen Christensen, er falden.

Arbejdsmand Thomsen og hustru i Skomagergade i Nordborg har modtaget efterretning om, at deres søn Thøger er falden i krigen. Dette er den anden af ægteparrets sønner, der er bleven offer for verdenskrigen; en tredje søn er ogsaa soldat.

Gaardejer Fedder Mathiesen fra Aabølling ved Døstrup er falden paa slagmarken, 29 aar gl.

Enke Inger Kjer i Ørsted ved Sommersted har modtaget efterretning om, at hendes søn Jens er afgaaet ved døden paa et feltlazaret, 32 aar gl.

Gaardejer Nikolaj Lund og hustru  ved Vemmingbund har modtaget efterretning om, at deres søn Jens er falden den 18. april. Han blev næppe 22 aar gl. Lund har endnu 3 sønner med i krigen.

Carl Eichorn, en søn af Theodor Eichorn i Hyrup 2. er den 26. april falden paa slagmarken, kun 19 aar gl.

Enkefru Lyck i Stenderup ved Toftlund har modtaget meddelelse om, at hendes søn Lorenz er falden under de sidste haarde kampe.

Christian Friis fra Simmersted ved Haderslev er falden.

Saarede

Niels Christensen fra Nordborg paa Als opføres som haardt saaret.

Savnede

Just Frank fra Skodborg, Hans Krogh fra Egen paa Als og August Mathiesen fra Augustenborg er savnede.

I fangenskab

Murer H. P. Nissen og hustru i Varnæs har for et par dage siden modtaget meddelelse om, at deres søn Jes er i fangenskab i Odessa.

Mathias Christensen fra Lavrup, der før har været opført som savnet, er i fangenskab.

 

 

12. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: brød i stedet for kartofler

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hamstreriet

viser sig endnu mange steder paa landet paa en ret livlig maade, skriver Tondernsche Zeitung. Fra nabobyerne, især fra Flensborg, kommer der hver søndag folk ud til omegnen af Tønder for at købe æg, smør, gryn osv., og mangen en bonde er godmodig nok til at overlade de nødlidende byboere noget af sit forraad, saa disse tit kan vende tilbage med en fyldt rygsæk.

Brød i stedet for kartofler

Paa grund af en standsning i kartoffeltilførslen kan der i Flensborg ikke faas kartofler paa afsnit 2 af kortet. Der faas i stedet for fra 11. til 20. maj tre gange 1 pund rugbrød. Hertil er kun de berettigede, der ingen kartofler har.

Faldne

Nis Lausen, søn af enke Lausen i Aabenraa, er falden ved Vestfronten. En broder til ham er i fangenskab, og en anden er savnet.

P. H. Petersen og hustru i Egernsund ved Graasten har modtaget efterretning om, at deres søn Hans er falden 24. april, 19½ aar gl.

Jørgen Jacobsen og hustru i Nørrelykke ved Nordborg har modtaget budskab om, at deres søn Christian er falden den 31. august 1916, 20 aar gl.

Maler Hans Magnussen og hustru i Haderslev har modtaget budskab om, at den yngste af deres to sønner, Carl, er falden 25. april. Deres ældste søn er, efter at være bleven saaret tre gange, bleven hjempermitteret, endnu lidende af de alvorlige saar.

Thomas Knudsen fra Lintrup er falden den 27. april, næppe 28 aar gl. han efterlader sig hustru og 2 børn.

Peter Nørgaard paa Jenning ved Gramby har modtaget budskab om, at hans søn Kresten er falden ved Vestfronten, 20 aar gl.

Hans L. Ganderup i Tiset ved Gramby har modtaget meddelelse om, at hans søn Mathias, der var med i Frankrig, er død paa et lazaret af gasforgiftning, 27 aar gl.

Hans Christian Hansen fra Stenderup ved Øsby, Martin Jepsen fra Tamdrup i Øsby sogn, Jørgen Jensen paa Lindedal ved Haderslev og Henrik Clausen 3. fra Felstedskov er falden.

J. Schmidt i Frøruprød ved Kristiansfelt er falden.

Johannes Artler fra Sønderborg paa Als er død som følge af sygdom. 

Saarede

Lorenz Thansen fra Asserballeskov er haardt saaret.

Theodor de Vries, eneste søn af Sanitetsraad Dr. de Vries i Sønderborg, Christian Kampradt, søn af maskinsætter Kampradt ved Slotsgrunden i Haderslev, Marius Kjær fra Hejsager, Niels Kaad fra Lambjerg og Jens Møller fra Sønderby paa Als er saarede.

Landmand Jørgen Stevus fra Dalsgaard ved Rinkenæs, Adolf Reuter, yngste søn af Sanitetesraad Dr. Reuter i Sønderborg, og malermester Henningsen i Skolegade i Haderslev er bleven saarede.

Savnede

Christian Bonde fra Anderup ved Stepping, Hans Brock fra Dybbøl, gefreiter Frederik Borring 1. fra Arnum, gefreiter Jørgen Callesen fra Hønkys ved Rødekro, Hans Hansen 1. fra Rangstrup, Hans Jepsen fra Aabenraa, Hans Jessen fra Sommersted, Nis Johannsen fra Stenderup i Haderslev kreds, Nikolaj Kudsk fra Stepping, underofficer Andreas Larsen fra Toftlund, Augustinus Maak fra Fæsted, Hans Nielsen fra Pøl paa Als, Jørgen Nissen 2, fra Ørby ved Fjelstrup, Peter Petersen 3. fra Sønderby og  Iver Schultz 3. fra Aastrup ved Haderslev er savnede.

Mejerist Hans Petersen i Avnbøl i Sundeved, malermester Konrad Petersen fra Blans og hans yngre broder Peter Petersen og Oskar Nielsen i Majbøl paa Als er savnede.

11. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: tiden efter krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Tyskland forbereder sig paa tiden efter krigen – der købes adskillelige grunde til fabrikker i Danmark

Der skrives til os fra København blandt andet: Der skal for tiden være en lille repræsentation for den tyske industri i Danmark, vistnok en ganske uofficiel repræsentation, der kun har nogle enkelte firmaer bag sig, men som har et bestemt maal, som den siges at forfølge meget energisk: opkøb af danske grunde til indretning af fabriker  og industrielle virksomheder, hvor man kan tilvirke de varer, som skal eksporteres til udlandet, men for hvilke afsætningsmarkedet vil være vanskeliggjort, fordi der overhovedet ventes en gennemført handelskrig, selvom krigen med de blanke vaaben er holdt op. det vil da, mener man i Tyskland, være praktisk at have danske filialfabriker, hvor man kan fremstille et produkt, der med rette kan gaa og gælde for at være fremstillet i Danmark, selvom det næppe vil tilfredsstille foreningen Dansk Arbejdes krav til dansk arbejde. Aktionen skal saa at sige udelukkende være rettet mod Ententemagterne, men naturligvis vil det ikke kunne undgaaes, at vi ogsaa herhjemme kommer til at mærke dette. Det er jo i øvrigt blot det samme, som vi selv gør i vid udstrækning, idet man ogsaa paa denne maade kan spare adskilleligt i told. Der skal allerede i ikke ringe mængde været købt grunde, og der skal i flere tilfælde være forhandlinger i gang om overtagelse af hele fabriksanlæg, der allerede er i drift.

Faldne

Peter Jessen fra Brandsbøl paa Als, Peter Jørgensen i Nybøl ved Skovby paa Als, gaardejer P. Skøt fra Over Jerstal og Georg Kramer fra Haderslev er faldne.

Skomagersvend Adolf Nielsen i Sønderborg er død paa krigslazarettet Lyzeum i Douai, 19 aar gl.

David Davidsen er falden den 9. april.

Handelsmand Chr. Lausen fra Runkel ved Graasten, Lorenz Gørrigsen paa Ilsted Mark  ved Broager og Chr. Peter Sandved fra Holm ved Nordborg er faldne i de sidste haarde kampe i Frankrig.

Enken efter tidligere amtsdommer Rind i Toftlund bekendtgør, at nu ogsaa hendes tredje søn, Max, er falden. Af hendes 4 sønner er nu kun den yngste i live.

Mads Lausen i Bøndergaardene 32 i Haderslev er død ved et ulykkestilfælde paa valpladsen.

Saarede

Ungkarl Christian Madsen fra Lambjerg paa Als er haardt saaret.

Vognmand Petersen fra Nygade nr. 1 i Aabenraa er saaret.

Herman Drejer og Simon Jensen fra Øster Lindet er saaret.

I fangenskab

Hans Hansen i Østerby paa Kegnæs er i engelsk fangenskab.

Savnede

Christian Petersen i Ketting og arbejdsmand P. Karstensens søn Rasmus Karstensen er savnet. Karstensens ældste søn faldt i fjor.

Andreas Jordt fra Hyrup er savnet.

Johannes Haugaard fra Løjtkirkeby, Oskar Nielsen fra Majbøl ved Sommersted og gaardejer Brunkert fra Brendstrup ved Rødding er savnet. 

10. maj 1917 – Ribe Stiftstidende: det er forbudt at tørre tidlige grønsager

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Det er forbudt at tørre tidlige grønsager,

bekendtgøres af Rigsstedet for Grønsager og Frugt. Kun hvor der er saa mange varer til rest, at de udsættes for at fordærves, maa der ske undtagelser. For afsætningen af tørrede grønsager maa engroshandelen beregne sig et tillæg af 7½ procent, detailhandelen 20 procent til produktionsprisen, fordi sække og kasser er saa dyre i denne tid.

Faldne

Heinrich Gottschalk, søn af landmand Jacob Gottschalk og hustru paa Vilsbæk Mark ved Holebøl er falden,  22½ aar gl.

Den 10. april er Christian Lausen falden i en alder af næppe 40 aar; han efterlader sig hustru og 6 børn samt en gammel moder.

Hans Nielsen og hustru paa Graasten Hovedgaard har modtaget efterretning om, at deres søn Nis er falden den 5. april i Rusland, 32 aar gl.

Landmand J. Skovled fra Blansskov er falden i Frankrig 30 aar gl.; han efterlader hustru.

Stenhuggermester Wilhelm Hansen fra Sønderborg, der blev haardt saaret ved Arras, er død;  Hansen, der efterlader hustru og børn, blev 40 aar gl.

Christen Hønborg, søn af skræddermester Hønborg i Lunden i Hagenbjerg sogn, er falden.

Landmand Hans Mortensen, eneste søn af gaardejer M. i Feldum ved Aastrup, er falden den 14. april, 32 aar gl.

Landmand Wolquards og hustru i Kolstrup ved Stepping har modtaget budskab om, at deres søn Hans er falden den 16. marts.

Jürgen Andresen og hustru i Wraa ved Øster Lindet har modtaget efterretning om, at deres søn Henning er falden ved Arras den 24. april, 23½ aar gl.

Jacob Hansen fra Sønderborg, Fredrik Møller fra Lunderup Mark ved Rødekro, Peter Møller fra Haderslev og Søren Truelsen fra Roager er ifølge tabslisten faldne, medens Karl Christensen fra Sønderborg, der før har været opført som savnet, erklæres for død.

Den 2. maj er bankbogholder Markus Petersen fra Sønderborg død paa et lazaret i Flensborg,

Jørgen Jensen, søn af J. Jensen i Haderslev, er den 21. april død paa et feltlazaret, næppe 20 aar gl.

Tabslisten melder, at Christian Møller 1. fra Kær paa Als er død af et ulykkestilfælde.

Saarede

Chr. Johansen og hustru, Skibbrogade 87 i Haderslev, har faaet efterretning om, at deres 19-aarige søn Christian var bleven haardt saaret den 29. april og ligger i et fæstningslazaret. Johansen har en søn i fransk fangenskab, og en anden søn er saaret og ligger i Flensborg; en fjerde søn er taget til artillerist.

Tabslisten melder, at Iver Skov fra Brorsbøl ved Haderslev er haardt saaret.

Savnede

Chresten Witt i Ørsted i Oksenvad sogn har faaet meddelelse om, at hans søn Henrik, 20 aar gl., har været savnet siden den 9. april.

I tabslisten meddeles, at Waldemar Andresen fra Graasten, Anton Beyer fra Sønderborg, Marius Gadmann fra Holm paa Als, Henrik Hansen fra Kassø, underofficer Marius Hansen fra Broager, Nicolaj Knudsen fra Hostrupskov, Johannes Lorenzen fra Branderup, Hans Palmus fra Sønderborg, Christian Petersen fra Rinkenæs, Niels Ravn fra Kjelstrup, Joh. Røpke fra Bøjskovskov, Frederik Struck fra Holm paa Als, Peter Thomsen fra Gammelgaard paa Als og Henrik Witt fra Ørsted ved Sommersted er savnede. Niels Henriksen fra Ris ved Aabenraa er let saaret og savnet.

7. maj 1917. Levende begravet: “Jeg sad som i en rottefælde!”

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357.

Da vi havde ligget nogle Timer i og ved det nævnte Kalkbrud, kom der Ordre, at vi skulde frem. Jeg slap dog for at komme ud i Stilling denne Gang, men blev sammen med en Kammerat kommanderet til at være Løbepost fra Kamplinien tilbage til Bataillonskommandøren.

Vi fik en Plads anvist ved Siden af Artilleriet ved den store Landevej, der fører ned til Arras. Det var en lille Hule dækket med nogle Bjælker, et Par Jernplader og noget Jord, hvor vi havde Plads, naar vi ikke løb Ærinder frem og tilbage.

Det var to frygtelige Døgn. En Del Fanger og mange frygtelige saarede kom tilbage, og alle havde Rædselen malet paa deres Ansigt.

Dag og Nat snurrede Projektilerne i Luften; det var en fuldstændig Artilleriduel. Det blev endog saa galt, at Artilleristerne løb fra deres Kanoner, kun to Telefonister og vi to Løbeposter blev der.

Mange Køretøjer, baade Ammunitions- og Bagagevogne, blev trufne, til Dels skudt i Brand; snart laa døde og saarede, Heste og Kuske imellem hinanden, og naar Ammunitionsvognene brændte, plaffede baade Artilleri- og Infanteri-Ammunition, og selv om det ikke var i den Grad farligt, som naar de gik igennem et Kanonrør eller Riffelløb, kunde det alligevel være ubehageligt nok at komme i alt for nær Berøring med.

Den ene Telefonist og den ene Løbepost havde lagt sig til Hvile inde i den lille Hule. Den anden Telefonist sad ved Telefonapparatet, mens jeg sad paa mit Tornyster.

Pludselig siger Telefonisten: „Skal vi ikke hænge et Telt for  Aabningen, det ser saa uhyggeligt ud derude.” „Jo, det synes jeg ogsaa.”

Vi havde lige set en Kanon stejle baglæns ud af Stilling, og vi havde set, hvordan en Granat kom og borede sig ned i Jorden ved Siden af et stort Træ, og da den eksploderede, sprang Træet op som en Trold af en Æske og faldt ind paa Marken.

Vi havde da mange saarede og døde udenfor, uden at vi var i Stand til at hjælpe dem, saa det var uhyggeligt nok.

Telefonisten rejste sig og stod just og var i Færd med at hænge en Teltdug for Aabningen, da der kom en Granat, fo’r ned gennem Dækningen lige over Hovedgærdet af de to, som havde lagt sig til Hvile, borede sig ned i Jorden, men eksploderede ikke.

Jeg følte det, som om en pustede mig i Nakken med saa voldsom Kraft, at jeg gik næsegrus ned foran mit Tornyster. Bjælker, Jord og Jernplader kom ovenpaa mig, og jeg sad som i en Rottefælde, men mærkede iøvrigt slet ingenting, før de kom og gravede mig ud.

Kammeraten, som stod i Huleaabningen, var af Lufttrykket blevet  kastet ud paa Marken; men da han rejste sig op, fejlede han ingenting.

Saa løb han efter Hjælp, og der kom 5-6 Artillerister og gravede os ud, og da jeg laa lige inden for Aabningen til Hulen, kom de først til mig.

Saasnart de fik min Overkrop fri, rejste de mig op paa Knæ, og jeg var med det samme ved fuld Bevidsthed. Mine Ben sad stadig fast; men inde under det hele laa en af mine Kammerater og raabte hjerteskærende om Hjælp. Den anden var blevet kastet oven paa Jordbunken; han var tilsyneladende død.

De rakte mig en Spade, og mens jeg lænede mig over den døde og kastede Jord til Side for at faa den anden ud, som laa og skreg om Hjælp, begyndte den døde at røre sig, og hurtigt gjorde jeg Alarm, saa vi fik ham gravet ud først; hans Ben sad fast.

Vi fik fat paa Sanitetspersonalet, der bragte ham bort. Han var af en Jernplade blevet revet op i den ene Side helt fra Hofteskaalen og op til Hovedet; men seks Uger efter kom vi igennem en By, hvor han laa paa Lasaret; da var han saa vidt, at han kunde gaa udenfor. De havde faaet ham flikket sammen, og vi talte med ham.

Da han var borte, arbejdede vi igen for fuld Kraft paa at faa Staklen, der var indeklemt under Jernpladerne, ud. Hans Ben blev afdækket; saa greb vi fat i dem og halede ham frem, og da han kom ud, fejlede han ingenting. Saa blev endelig tilsidst mine Ben gravet løs. Da jeg kom ud, viste det sig, at mit ene Fodled var lidt forvredet, saa jeg paa Morgenstunden maatte køre tilbage til Lécluse, siddende paa en Kanonforstilling.

Efter at have hvilet nogle Timer og faaet Mad, blev vi straks sat i March og kom langt tilbage fra Fronten, men hvor var vort Kompagni blevet lille! Vi havde mistet saa mange af vore Venner og Kammerater derude.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

28. april 1917 – Milert Schulz: “… einen Berg gestürmt”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien, hvor han i slutningen af marts 1917 blev kompagniskriver.

Geschr. den 28/4 17.

Meine lieben Eltern und Geschwister!Gottes Friede zum Gruss! Habe nun in langer Zeit nicht an Euch geschrieben. Wir [sind] nämlich wieder3-4 Tage auf den Marsch gewesen und erst vor ein paar Tagen wieder an Ort und Stelle angelangt. Hatte schon in dem andern Dorfe wo wir waren[,] einen Brief angefangen und war grade mit der Hälfte fertig[,] als plötzlichder Befehl kam, wir sollten noch am selben Abend abrücken und schnell anspacken rann gehen.

Der Brief liegt in meinen Tornister noch halbfertig geschrieben. Ich habe dort nämlich drinn geschrieben was ich dort an Pakete erhalten habe und werde ich es in diesen Briefe nicht wiederschreiben, da heute die Post wiederzum ersten mal wieder abgeht[,] und will ich Euch bloss flüchtig ein paarZeilen noch mitschreiben. Der andre Brief folgt den nach.

Mir geht es ja noch immer recht gut hier auf der Schreibstube und bin Gotte sei dank gesund und wohl und hoffe ich dasgleichen von Euch meinen Lieben. Habt Ihr mein Bild erhalten? Dann könnt Ihr ja doch wenigstens sehen wie ich so ungefähr aussehe hier im Felde.

Sonst ist ja hier noch alles beim alten. Ein Toter und ein Verwundeter haben wir bei der Komp. so lange ich hier bin gehabt. Wo wir letzt waren ist es ein bischen dolger gegangen sonst aber noch gut abgelaufen. Wir haben dort nämlich einen Berg gestürmt und gewonnen un[d] da haben wir auch die beiden Verluste gehabt.

Hier hat es in 8 Tagen in einer Tour geregnet. Heute haben wir nun wieder Sonnenschein. Ja ein merkwürdiges Klima hier unten. Schnee haben wir auch vor ein paar Tagen gehabt so dass es ganz kalt war.

Soeben kam die Post an, aber für mich war leider nichts dabei. Hoffentlich nächstes Mal. Habe heute 45,- Mark nach Hause geschickt. Habt Ihr die 15 Mark noch nicht erhalten? Na hoffentlich kommen diese gut an. Der Cigarettenhandel geht ganz gut hier.

Nun viele herzl. Grüsse und Küsse an Euch allen meine Lieben und in der Hoffnung[,] das wir uns bald wiedersehnvon mir Euer Sohn und Bruder

Milert.

Hoffentlich kommt bald ein Paketchen mit, ”Beggenödder”??das schmeckt nämlich ganz gut. Fettigkeiten verderbenbloss eher es hier ankommt.

(Brev i privateje)

28. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Hans Wolquards fra Stepping er falden.

Slagtermester Johannes Skov fra Haderslev er 19. ds. død paa et feltlazaret, 34 aar gl.; han efterlader sig hustru og en søn.

Christian Hansen fra Sønderborg er ifølge tabslisten død.

Savnede

P. Kristensen, søn af bagermester H. Kristensen i Avnbøl og lokomotivfører Petersen ved smaabanen i Haderslev er savnede.

Saarede

Peter Petersen, søn af Jes Petersen i Røllum ved Aabenraa, løjtnant A. Lorenzen fra Holebøl, en stedsøn af kaadner Andr. Andresen i Avlbøl, gaardejer i Hagenbjerg Andreas Schmidts søn Hans er saarede.

 

27. april 1917. Døden havde tid til at vente

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357.

Da vi kom ud i Stillingen igen, var der allerede faldet Stilling, flere, blandt andet ogsaa Maskingeværbetjeningen, fire Mand, som alle var døde.

En af de unge havde været levende begravet og havde faaet et Nervechok, og flere var saaret.

Ved Morgengry sagtnede Ilden noget, men endnu kom der af og til en Granat, der traf vor Linie. Iblandt dem, der blev saaret af en saadan Granat, var en ung Kammerat, der fik to Fingre revet af.

Da vi fik ham forbundet, sagde hans Underofficer til ham: „Sørg du nu for at komme ud af Stilling.”

Men han mente Nej. Han vilde vente, til det blev Aften, og saa slaa Følge med Feltkøkkenet tilbage, naar de var kommet med Mad til os.

De kørte altid saa langt frem, som de kunde, med Maden, og saa gik vi tilbage fra Skyttegravene og hentede den.

Han gik saa imellem os Dagen over.

Ved Aftenstid sad han i Skyttegraven ved Siden af en anden Kammerat og røg sin lille Shagpibe. Saa kom der da en Udblæser, en Granat, som under Vejs havde tabt sin Ladning uden at eksplodere; de kom altid med saadan en underlig hul, brummende Lyd.

Den traf ham lige ovenpaa hans Hoved, rev det meste af det bort og knuste hans ene Knæ.

Han var naturligvis død paa Stedet.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

26. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Skjulte fødevarer – rugen i en rævegrav

Ved kornrevisionen i Haderslev kreds blev der ifølge Dannevirke paa et hedeareal, tilhørende landmand P. i. R., i en rævegrav fundet 117 pund rug. – Endvidere blev der hos snedker T. i R. opdaget 50 pund rugmel, som han havde fortiet ved revisionen. Kornet og melet blev konfiskerede uden vederlag, og der bliver indledt retssag.

Naar man færdes langs grænsen

Militærmyndighederne bekendtgør følgende: Man maa uvægerlig følge anordningerne fra de i grænsedistriktet værende poster og patrouiller. Handles der herimod, er posteren og patrouillerne bemyndigede til at gøre brug af deres vaaben.  

Faldne

Gaardejer og gæstgiver Jacob Lorenzen og hustru i Ensted kro har modtaget budskab om, at deres ældste søn er falden ved Vestfronten, 24 aar gl. Lorenzen og hustru har en søn mere med i felten.

Jakob Hansen fra Sønderborg er falden ved Arras den 10. april, 35 aar gl.; han efterlader hustru og barn.

Gaardejer Hansen paa Højbogaard ved Stenderup (Øsby) er falden i de sidste kampe. Han efterlader hustru og fem uforsørgede børn.

Familien Gøtzsche i Haderslev har modtaget meddelelse om, at dens 20-aarige søn Otto er falden.

Jens Lorenzen fra Lebøllykke paa Als er død paa et lazaret i Flensborg, 46 aar gl.; han efterlader sig hustru og børn.

Jørgen Nielsen Jensen fra Kongshoved paa Kegnæs er den 16. april død paa et krigslazaret, 42 aar gl.

Tidligere hestehandler Niels Thorø i Haderslev har faaet meddelelse om, at hans søn Jens er død paa et lazaret i Aschaffenburg, 21 aar gl.

I tabslisten meddeles, at Peter Fogt fra Nygaard paa Als er død som følge af sygdom.

Gaardejer L. Toft paa Kværnholt i Burkal sogn har faaet melding om, at hans yngste søn er falden ved Vestfronten.

Gaardejer Christian Nissen Friis fra Hammelev er falden den 4. april, 32 aar gl. Den faldne, der var ugift, var fra Simmersted, hvor hans moder, der er enke, endnu lever. Foruden den nu faldne søn er en ældre søn falden i september 1916 paa samme valplads. Den ældste søn, der har fødegaarden i Simmersted, har foruden sin egen gaard maattet føre tilsynet med begge sine faldne brødres gaarde og desuden med en svogers, som faldt for omtrent 1 aar siden.

Enkefru Schrøder i Brøndgade 5 i Haderslev har modtaget budskab om, at hendes næstældste søn, Johan, er falden den 7. april, 37 aar gl. Ved krigens begyndelse blev 4 sønner af fru Schrøder indkaldte. En af dem faldt allerede i 1914.

I tabslisten meddeles, at Jacob Rudolph fra Stevning paa Als er død som følge af sygdom.

Saarede

Malermester B. Andersen fra Badstuegade i Haderslev og en søn af Falck i Aastrup er bleven saarede.

Snedkermester Johan Boysen fra Haderslev er bleven saaret og ligger paa et lazaret bag fronten.

Savnede

En søn af mekaniker Weber paa Storetorv i Aabenraa, Hans Chr. Ahrensberg af Aabenraa, murermester Andreas Lassen af Toftlund, enkefru Borcherts søn Andreas i Toftlund, Adolph Lassen fra Østerlund i Haderslev kreds og Andreas Müller fra Tiset.

Arbejdsmand Karl Tagesen fra Maugstrup og Lorenz Clausen fra Felsted er savnet.

I fangenskab

En søn af møbelhandler Kræmer i Gramby, Jens K., er i engelsk fangenskab.

 

26. april 1917. Bøn og banden – sårende kugler og sårende ord

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357.

Om Aftenen blev vi saa ført ud i Stilling. Vi skulde først ind i anden Stilling. Paa Vejen ud tabtes Forbindelsen imellem første og anden Deling. Vi stod saa dér midt paa aaben Mark, alt imedens Granaterne slog ned omkring os.

Omsider blev det opklaret, at de andre var foran, saa kom de tilbage og hentede os, og vi kom ind i en stor Grusgrav.

Dér havde Artilleriet haft Stilling, og denne Grusgrav var derfor særlig udsat for Englændernes Bevaagenhed. Vi var ogsaa næppe kommet ind i Graven, før Smertensskrigene lød fra vore Rækker. Der var allerede en Del saarede.

Hurtigt fik vi de smaa Spader i Gang for at faa gravet lodrette Huller ned i Jorden, hvor vi kunde have Dækning imod Granatsplinterne.

Vi sad der Dagen over, og ved Aftenstid blev vi saa ført ind i en anden Stilling. Vi havde 9 Døde og ligesaa mange Saarede, saa da vi om Aftenen gik ind i anden Stilling, var vor Deling kun 42 Mand stærk.

Vi var lige godt og vel kommet ud i Stillingen, saa kom der 4 Mand bærende med en saaret Kammerat; han havde faaet en Shrapnelkugle ind i højre Lunge.

Da de kom lige ud for mig, raabte Føreren, en Bayrer: „Er det dig, Gamle, der staar paa Vagt?” Jeg svarede: „Ja.” „Saa kom her og hjælp os med at bære den saarede Mand udenfor, for vi har faaet en Mand med, som gaar og falder over sine egne Ben, og det er desuden en af dine Kammerater.”

-“Jamen Gorki, jeg kan jo da ikke saadan forlade min Post.” „Jo, han kan jo tage din Plads; kom nu!”

Jeg kravlede op af Skyttegraven, og den anden Kammerat kravlede ned for at tage min Post, og saa gik vi ind imod Byen Cherescy med den saarede Kammerat, en af mine trofaste, unge Venner.

32a Transport såret_cropped

I Cherescy skulde Lægen og Sanitets-Personalet være. Det blev en vanskelig Gang, særlig igennem Byen; den laa netop under engelsk Artilleriild. Granaterne haglede ned rundt om os, snart eksploderede de paa Gaden, saa de løsrevne Brosten fløj i Luften, snart var det et Hus, der blev truffet foran os eller bagved os og styrtede.

Vi gik alle fire uden at sige et Ord, men sikkert ogsaa hver for sig i stille Bøn.

Da vi kom til Forbindsstedet, viste det sig, at Lægen og Sanitetspersonalet forlængst var borte. Vi lagde den saarede Kammerat ned, og Gorki siger saa: „Nu gaar vi andre tre ud i Byen for at finde Lægen, men du bliver her hos den saarede.”

Jeg bøjede mine Knæ ved den saarede Kammerat, bad over ham og lagde mit Øre ned til hans Mund; han kunde kun hviske.

Han hviskede mig saa ind i Øret. „Jeg ved nok, hvorfor jeg ikke er død paa Pladsen”

– “Naa, hvorfor det da?”

– „Jo, for det er Gud, der vil forbarme sig over mig. Naar du har talt til os, at vi skulde omvende os og give Gud vort Hjerte, saa har jeg ikke sagt meget imod, men jeg har været glad for dem, der vilde sige dig imod; men jeg har altid følt, at du havde Ret, og nu har jeg en  underlig Tryghedsfølelse ved det, at jeg ikke skal dø, men at Gud vil forbarme sig over mig. Vil du nu skrive hjem til mine kære Forældre, at jeg tror, jeg skal komme igennem det, og vil du saa ikke bede for mig?” 

Jeg bad endnu en Gang for ham, trykkede hans Haand og hviskede ham min Frelsers Navn og Forjættelser ind i Øret; saa kom der en Sanitetsvogn. Jeg fik den raabt an, en Bærebør blev trukket ud, paa den blev han lagt, skubbet ind i Vognen, og saa gik det af Sted til Feltlasarettet.

Ambulance ved Novoalexandrovsk i 1915
Ambulance ved Novoalexandrovsk i 1915

Lidt efter kom de andre tre Kammerater tilbage, men da var den saarede borte.

Saa traadte Gorki hen til mig, greb min Haand og sagde: „Hvorfor vil du ikke være gode Venner og Kammerat med mig? Du er jo gode Venner med alle de andre i Kompagniet; men jeg har en Følelse af, at du altid gaar af Vejen for mig.”

Jeg svarede ham: „Du kan jo ikke sige fem Ord, uden de tre skal være Banden og Sværgen; kan du ikke nok forstaa, at det gør mig saa inderligt ondt, at du saadan skal bruge Djævelens Navn for at bekræfte Sandheden af dine Ord, eller at du skal tage Guds Navn forfængeligt?”

– „Ja, men det mener jeg da virkelig ikke noget med,” sagde Gorki.

– „Kan gerne være, men tror du, at den Dag, vi skal fremstilles for den levende Guds Ansigt, vi da kan sige, at vi mente ikke noget med det?”
– „Nej,” sagde Gorki, „det tror jeg ikke, men giv mig din Haand, og lad os være gode Venner fra i Dag. Jeg tænker, at du har mærket, at der ogsaa i mit Bryst bor et Hjerte; det har du vel mærket i Dag, da vi bar den syge Kammerat ud.”

Jeg rakte ham min Haand, og fra den Stund var vi gode Venner.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

24. april 1917 – Ribe Stiftstidende: tabslisten meddeler…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

Breve, der var adresserede til Jens Thorøe, tidligere hos P. Giørtz i Haderslev, er komne tilbage med paaskriften “falden”.

I tabslisten meddeles, at Christian Hansen fra Skodsbøl ved Broager er død af sine saar og at Waldemar Møller fra Rinkenæs er død af et ulykkestilfælde.

Saarede

Hotelkarl Laurids Enevoldsen i Aabenraa er bleven saaret ved Vestfronten.

Slagter Hedegaard fra Naffet i Haderslev er bleven saaret.

Savnede

Arbejdsmand Seemanns hustru i Styding har faaet meddelelse om, at hendes mand er savnet.

21. april 1917 – Ribe Stiftstidende: forholdene i Nordslesvig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Enhedspris for røget og saltet flæsk

Der er fastsat en ensartet pris for røget og saltet flæsk, der skal afleveres til Hindenburg-indsamlingerne, nemlig til 1 mk. 90 pg. pundet. Provinsindsamlingsstedet anmodet om at tage mod saltet og røget flæsk og ved at sende det videre til Distriktsindsamlingsstederne at stille det i regning for 2 mk. pundet.

Forholdene i Nordslesvig

Uden tvivl var før verdenskrigen Nordslesvig den del af det tyske rige, hvor der var den største overflod paa levnedsmidler. Hvorledes forholdene nu er, kan ses af følgende korrespondance fra Aabenraa til Flensburger Nachrichten:

De fleste husholdninger er har allerede fra nytaar af ikke haft kartofler, hvorfor nedsættelsen af brødrationerne bliver følt meget bittert. Fra øvrighedens side har man været travlt ude efter kartofler, men Aabenraa maa foreløbig træde til side for større kredse i Brandenburg, der først skal forsynes. Det hedder sig, at der er kartofler undervejs, men de rygter har allerede gaaet maaneder igennem. Da alle andre levnedsmidler, Nudler, Gryn osv., kun bliver udleveret i meget ringe mængder og man allerede nu maa skrælle meget bort af roerne, vil man stræbe hen til, at man her kan beholde den brødration, man hidtil har haft, indtil der kommer kartofler, og saa muligt skaffe erstatning i andre levnedsmidler.   

Faldne

Peter Jessen fra Brandsbøl paa Als er falden paa Østfronten. Han efterlader sig en ung enke.

Løjtnant Friedrich von Hedemann, eneste søn af major v. H. i Haderslev, er falden den 15. april.

I tabslisten meddeles, at Hans Clausen fra Graasten er falden.

Saarede

Ifølge tabslisten er Søren Nielsen fra Jægerup Mark i Haderslev kreds haardt saaret.

I fangenskab

Fra Thomas Schmidt fra Løjtkirkeby, der for et fjerdingaar siden meldtes savnet, er der kommet kort til hans hustru, at han er i russisk fangenskab.

Jos. Jessen fra Sønder-Ønlev i Aabenraa kreds, der før har været savnet, er saaret og i fangenskab.

11. april 1917. Tanks! “Uhyret sneglede sig altid nærmere …”

Mikael Steffensen fra Styding gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84 (RIR84). I foråret 1917 lå han i Frankrig. Om kampene ved Arras skrev han i et længere brev den 17. april.

Somain (Frankrig), 17. April 1917.

Min kære, kære Ven!

Solen er forlængst gaaet ned i sin Seng af rosenrøde Dyner, som Olfert Ricard siger, — der er Fred og Stilhed her, kun de tunge Drøn høres i det Fjerne.

Jeg er 25 Kilometer bag Fronten mellem Arras og Valenciennes.

Vi skal hvile et Par Dage oven paa den skrækkelige Tur.

Nu vil jeg kort fortælle, hvad jeg har oplevet, hvad jeg led, og hvad jeg vandt. —

Anden Paaskedag lød Alarmsignalet, og allerede en halv Time senere var vi undervejs til Fronten, som laa 12 Kilometer fra Byen, hvor vi laa. Englænderne var brudt igennem ved Wancourt, og vi maatte ind i Aabningen.

Klokken 5 om Eftermiddagen begyndte Kompagnierne at grave sig ned ved Landevejen til højre for Landevejen bag Monchy. I Snevejr og Regn arbejdedes der uafbrudt i fjorten Timer.

Da fik Bataillonen Befaling til at gaa frem og tage Føling med Fjenden.

Foran Briterne, — til venstre for Landevejen Cambrai-Arras, maatte Soldaterne nu begynde forfra at grave sig ned, udsat for Ilden fra Englændernes Kanoner og Maskingeværer.

Tre Gange blev engelske Infanteriangreb afslaaede af vore Kompagnier i Dagens Løb. De engelske Stormkolonner kom altid i en Snestorm, som de havde i Ryggen, men deres Storm var forgæves, ikke mindst, og vel kun, fordi de var aldeles berusede.

Den Dag og den følgende Nat arbejdede 84erne ustandseligt.

Sammen med Bataillonsstaben laa jeg i et Skur paa en Højde bag Monchy, hvorfra vi kunde overse hele Terrænet, hvor vore Kompagnier laa, og hvorfra vi havde en nogenlunde Ordonnansforbindelse med Tropperne. Her fejrede jeg Din Fødselsdag. Min Tanke var hjemme hos Dig, jeg havde Ro til inderligt og længe at dvæle i Bøn for Dig og Dine.

Paa Ordonnansturen tænkte jeg paa Dig og glemte Kulden og Trætheden.

Om Aftenen kom Brev fra Dig, og jeg var lykkelig og mærkelig rolig.

Da jeg om Aftenen gik gennem Stillingen forude, kunde jeg opmuntre de forfrosne, gennemblødte og forvaagede Kammerater.

Ved Tilbagekomsten til Staben blev der meldt, efter engelske Fangeudsagn, som syntes aldeles tilforladelige, at et engelsk Angreb paa Monchy blev forberedt til Onsdag Morgen den 11. April.

Straks blev jeg sendt afsted til vor Bagage, som laa 10 Kilometer bag os, i Byen Sailly, for at hente Patronvognen med 24,000 Patroner.

Klokken 5 om Morgenen kom jeg tilbage med Vognen. Midt paa Skraaningen opad Højen til Stabslageret saa jeg, at der forude signaliseredes et engelsk Angreb. Brandgule Lyskugler svævede over en bred Front, — der var alvorlig Fare.

I en Fart blev Patronerne udladede og Kammeraterne hentede for at slæbe dem op til vort Lagersted.

Det var næsten lyst, og fra Højden kunde jeg se, hvorledes Tropperne, der dækkede 84ernes Flanke, veg tilbage i vild Uorden.

Kanonerne drønede foran og bag os, og Skæret fra Tusinder af eksploderende Granater lyste i Morgengryet.

Da saa jeg noget mærkeligt, noget, som jeg aldrig vil kunne glemme. 84erne sprang ud af deres Skyttegrave og bombarderede en stor graa Kolos, som drejede sig rundt og gav Ild, saa det lyste som Lyn fra dens Sider.

Det var en engelsk »Tanks«. Snart fik vi Øje paa tre andre, og en af dem var os ganske nær. Den listede sig op ad Bakkeskraaningen fra Monchy op til os, og nu gav den Ild mod os.

Som Hagl smældede Kuglerne mod Barakkerne og Træerne, og snart var Staben der med Geværer og Karabiner. Men Uhyret sneglede sig altid nærmere.

Linjen foran os var gennembrudt. Briterne stormede og tog Monchy, vi, omkring ved en Snes Mand, var de eneste Forsvarere af Højden.

Da blev der givet Ordre til Tilbagetog.

Endnu i Dag maa jeg le over den »Flugt«. Bag os sprængte Artilleriet frem med deres svære Heste for at hente Kanonerne ud. Alt løb, som om det var betalt for det, — uden Maal, blot tilbage.

Jeg travede, fuldt belæsset, skydende min Cykle gennem den vaade, granatpløjede Jord, — bag efter hele Kolonnen. — En Gang før har jeg fortalt om den Evne jeg har til at finde ud af vanskeligt Terræn, med andre Ord, — finde de mindst udsatte Steder i Terrænet.

Ikke en eneste Gang kastede jeg mig ned, og naaede snart Sukkerfabrikken — vort foreløbige Maal.

Englænderne, som vi ventede i Hælene paa os, havde endnu ikke naaet Bakkens Top, hvor vor Barakke laa. Hvad var der sket?

Straks maatte vi kaste vor Oppakning og frem til vore Kompagnier. Vi er jo »Gefechtsordonnanser« og maa frem for alt holde Forbindelsen vedlige.

Skrækkeligt var det at se de lange Rækker af Saarede, som kom fra forreste Linje, skrækkelige var de engelske Granaters Eksplosioner
paa Vejen Arras-Cambrai, som vi maatte frem ad.

Vi mødte flere af vore Folk, som dog ingen Oplysninger kunde give om Hovedstyrken. De var om Morgenen sendt bort for at hente Kaffe, og da de vilde vende tilbage til Linjen, rasede Kampen i Skyttegraven. De lod alting staa og løb med Flokken tilbage, og tog de Saarede, som havde slæbt sig ud af Tummelen, med tilbage.

Snart naaede vi vore Linjer. Kuglerne peb fra Hundreder Bøssepiber
mod os, det gik fra Hul til Hul, endeligt naaede vi ind. Stillingen var holdt.

Vel Tusinde engelske Lig laa foran Skyttegraven, og mange Saarede laa og jamrede sig. De kunde ikke hentes ind, thi blot et Hoved oven for Skyttegravens Rand, og en engelsk Kugle peb om Ørerne paa det.

Løjtnanten afgav følgende Melding: En engelsk »Tanks« havde kunnet nærme sig, uden at det ved Geværkugler og Haandgranater var muligt at forhindre det, dens Panser var uigennemtrængelig for disse Forsvarsmidler.

Foran Graven drejede den Siden til, og kørende langs Skyttegravens Rand havde den mejet Besætningen ned, som ikke vilde vige, før der blev givet Kommando dertil.

Det var dog lykkedes en stor Del at redde sig i Granathuller bag Skyttegraven, og denne Flok havde afslaaet de engelske Regimenters Angreb, som fulgte umiddelbart bagefter.

Det havde været Massemord. Englænderne var døddrukne, og oprejst kom de i tætsluttet Linje. Maskingeværerne ‘havde mejet alt ned. Paa samme Maade var de engelske Kavalerilinjer, som sprængte frem, bleven mejede ned.

De fire »Tanks« var bleven tilintetgjorte ved det tyske Artilleri.

Til højre for Landevejen trængte Englænderne frem, men var udsatte for 84ernes Flankeild.

Derfor var Højden, hvor vi havde haft vor Bolig, endnu ubesat.

Med denne Melding gik vi tilbage til Sukkerfabrikken, som laa under koncentreret Artilleriild. Vi blev der Dagen over og den følgende Nat, — da vor Bataillon endelig blev afløst, den 12. om Morgenen.

Til venstre og til højre for Bataillonen laa Englænderne saa langt fremme, at 84erne laa i en Sæk, som de dog kom godt ud af, men Afløsningen tabte straks Stillingen, som ikke var sært.

Vi kom ikke tilbage i Ro, men som Reserve til Chirissy, nær den engelske Linje ved Heninel. Der laa vi tre Dage, udsat for morderisk Ild, og der modtog jeg den 12. om Aftenen Din Pakke. Tak, min Ven,  for alt.»Valhalla« ligger ganske sikkert endnu i Flandern, maaske ser jeg den aldrig mere, men saa har jeg Mindet.

Der har jeg levet mange glade, lykkelige Timer sammen med Dig, disse glade Timer, som Dine dejlige Breve gav mig. —

Kommer en Offensiv i disse Egne, er Hytten snart en Grushob. Ikke et Hus i Chirissy blev ‘hel. Jeg blev ganske, ganske let saaret, da Vinduerne sprang i den Stue, hvor jeg laa. Men det var kun Draaber Blod, der flød, og Bulen svinder for hver Dag. —

Om Aftenen blev jeg ofte sendt tilbage, og det var en drøj Tur, thi Dyndet laa 10 Centimeter tykt paa Vejen og Hundrede  Munitionsvogne sprængte forbi.

Værre har jeg ikke oplevet. For hver 100 Meter slog en Granat ned paa Vejen eller ved Siden af, og utallige Shrapnel eksploderede. Men alt gik godt. Skrækkeligt var det at se Soldaterne fra Skyttegraven.

Leret klæbede ved alt deres Tøj, tommetykt sad det, vaadt, klæbrigt Ler. — Og saa tavse gik de tilbage, uden at dække sig, naar en Granat suste lige over deres Hoveder, — de var hærdede, eller snarere sløve.

Nu er vi her i Somain. I Morgen rejser vi til Valenciennes som Armee-Reserve. Altid maa vi være parate til at gaa i Ilden paa ny. — —

84erne har faaet en glimrende Ros, — som ingen agter paa. De sikrede højre Flanke, men der randt Blod, ungt Blod i Strømme. Vor Bataillon tabte 2 Kompagniførere og 3 Løjtnanter, og Major Koiler,
— Chefen for anden Bataillon faldt. —

Om Tabene tør jeg ikke skrive i Dag, — maaske en anden Gang.

Om Slaget ved Arras, hvis første Storm vi kom ind i, kan der ikke siges meget i Dag. Hvad der er tabt, er ikke opgivet med god Vilje, — men hvis England fremdeles vil sende berusede Sønner i Kamp, vil England aldrig kunne vinde.

Englands Taktik fra Somme var: Stærk ruinerende Artilleriforberedelse forud for Infanteristormen, som ofte blev aldeles glimrende udført.

Her ved Arras, — og i private Breve skildres det samme ved de øvrige engelske Angrebssteder, — kom de oprejst, og altsaa Skive for Infanteriilden, ravende, totalt berusede. Det var en Indsats af Menneskemateriale, som ligner de alleruforsigtigste russiske Masseangreb.

Vore Fanger var stolte, kønne Skikkelser, men sanseløs berusede allesammen. Det var rørende, med hvilken Omhu de forbandt de saarede tyske Fanger.

Selv er jeg ikke Øjenvidne dertil; men fra flere Sider, fra aldeles paalidelige Kammerater har jeg de kønneste Skildringer af Englændernes Menneskelighed og humane Optræden over for den slagne Fjende.

Det er haardt at se Lidelser, — Medlidenhedsfølelse er tung Smerte. Disse stovte, bredskuldrede, ranke Gutter, som gaar i Slag, vaager, lider i Døgn, sulter, tørster, staar der, — men bliver. Mange finder deres Grav derude, andre lemlæstes. Man holder af disse Gutter; thi man deler alt med dem, den sidste Rest af Humøret, den sidste Mundfuld Vand, og den sidste Bid Brød.

Det er dem, der i Dødens Stund forbinder det blødende Saar, dem, der varsomt hyller den døde Kammerat ind i Kappen og gemmer ham i Moder Jords Skød. Og saa spænder de den tunge Hjelm af og bøjer Hovedet i Bøn for den døde Kammerat. —

Det er Ting, som binder en til disse Krigere, det gør ondt at se dem segne, segne uden Smil.

Kærlige Hilsener til Jer alle, men mest til Dig. Mikael

Steffensen, Mikael: Sønderjyden Mikael Steffensen. Ved Valdemar Rørdam (1918)

2. april 1917 – Ribe Stiftstidende: nye grænsepas og ildebrande langs grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nu kommer de nye grænsepas

Medens de nye grænsepas hidtil har været meget lidt kendt, er de fra igaar paa visse dele af grænsen bragt i anvendelse i stort omfang. Enkelte overgangssteder passeredes saaledes straks i gaar morges af indtil 18 personer.

Forbud mod at omtale ildebrande?

Beboerne umiddelbart ved grænsen har i de sidste maaneder observeret ildebrande af ret betydeligt omfang, uden at disse brande senere er bleven omtalt i den nordslesvigske presse. Da det drejer sig om brande, der ikke i nogen maade staar i forbindelse med militære forhold, slutter man heraf, at der i Nordslesvig er udstedt et almindeligt forbud mod at omtale ildebrande.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Jakob Stie fra Gabøl, der tidligere har været meldt savnet, er falden den 11. april 1915.

Landstormsmand Andreas Ferdinand er den 26. marts efter kort sygdom efter en kort sygdom død paa et lazaret i Slesvig.

Saarede

I tabslisten meddeles, at Johan Mikkelsen fra Nørre Vilstrup er haardt saaret.

Desuden meddeles, at Christen Nielsen fra Hørup, der hidtil har været meldt savnet, har været saaret siden den 18. august 1914 og at Wilhelm Petersen , der hidtil har været meldt savnet, er bleven saaret den 20. september 1914.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Jes Lassen fra Bøjskov, der tidligere har været meldt savnet, er i fangenskab.

Endvidere er Overmaskinist-mat Hans Henrik Nissen fra Brandsbøl, der har været saaret siden 16. september 1916 er interneret i Nairobi(Britisk Øst-afrika), og at Rasmus Boysen Sørensen fra Kastrup har været interneret i Blantyre(Britisk Ryassaland).

Hans Borg fra Skærbæk, der har været meldt savnet, er kommen i fangenskab den 31. august 1916.

Savnede

Laurits Møller fra Tiset ved Gram, der deltog i kampene ved Vestfronten, har været savnet siden først i marts  

 

27. marts 1917 – Ole Damm: “…kun at jeg mangler mit Ben”

Ole Damm gjorde fra slutningen af 1915 tjeneste ved Reserve-Infanterie-Regiment 207´s 3. kompagni.  Den 29. maj 1916 blev han under kampene ved Verdun såret af en geværkugle i venstre ben, otte måneder senere, den 2. februar 1917, blev det amputeret.

Flensburg d. 27.3.17.

Kjære Pastor Nielsen
Mange Tak for Bladene som De sender mig. Nu er jeg sund og rask igjen, kun at jeg mangler mit Ben. Det er jo et Savn og vil blive ved at være det, men Herren som har hjulpen mig saa godt Hidindtil, han hjælpe ogsaa nok med at bøde det[.] Jeg var simpel, dog han har holdt sin beskjærmende Haand over mig og ladt mig blive rask igjen. Nu skal jeg snart til at bort at gaa paa det kunstige Ben. Kjærlig Hilsen og Guds Fred Deres
Ole Damm

(P116, Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

 

22. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: der er bud efter belgiske civilarbejdere

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Lynafledningsanlægenes kobber og platin

Den 9. marts 1917 er en ny bekendtgørelse traadt i kraft om beslaglæggelse, anmeldelsespligt, tvangstægt og aflevering af det ved de offentlige og private bygningsværker til lynafledningsanlæg og trækning anvendte kobber samt de ved lynafledningsanlæget værende platindele. Alt nærmere ses af ordlyden og udførselsbestemmelserne, som udstedes af kommunalmyndighederne. Offentliggørelsen sker paa sædvanlig maade. I bekendtgørelsen er der forudset undtagelser, ligesom der tages hensyn til kunstindustriel og kunsthistorisk værd, der vil blive fastslaaet af sagkyndige. Det skal ifølge Hejmdal bemærkes, at jern har vist sig som god erstatning for kobber ved lynafledningsanlæg.

Belgiske civilarbejdere

Den stedfortrædende Generalkommando i Altona bekendtgør, at der i den sidste tid er indgaaet saa mange andragender om at faa anvist belgiske civilarbejdere, at derved antallet af de til raadighed staaende belgiere er formindsket i saadan grad, at der foreløbig ikke kan tages hensyn til nye andragender.

Fader og søn i felten

Ølhandler Nissen i Aabenraa og hans søn Willy blev begge to indkaldt for omtrent 1½ aar siden. Fader og søn kæmpede først paa forskellige fronter. Nu er faderen ifølge Hejmdal kommen til samme front, hvor sønnen ligger, og da saa nær til dennes opholdssted, at de til deres store glæde nu og da kan besøge hinanden.

Om hjælpetjenstpligtiges beklædning

er der ifølge Dannevirke truffet følgende bestemmelser: 1) hjælpetjenstpligtige og frivillige hjælpetjenstydende skal principielt bære borgerlig dragt, ogsaa naar de sysselsættes ved troppedele og hos militære myndigheder. De skal selv sørge for beklædning. De faar paa ingen maade særlig beklædningsgodtgørelse; denne er tværtimod indeholdt i deres løn – § 8 i loven om fædrelandsk hjælpetjeneste. 2) Forbundsraadsforordningerne og de dertil hørende udførselsbestemmelser om at faa borgerlig klædning og fodtøj gælder ogsaa for hjælpetjenstpligtige osv. For erhvervslig særklædning gælder bestemmelserne i forordning af 14. marts 1917.

Faldne

Maler Hans Lorensen fra Rinkenæs er falden paa Vestfronten. Han efterlader sig hustru og barn.

Bagermester Jessen og hustru i Sommersted har modtaget den tunge efterretning, at deres søn Marius er død paa et feltlazaret den 9. marts efter at være bleven haardt saaret den 28. februar. Marius Jessen blev næppe 21 aar gammel.

Peter Christensen Green fra Agerskov er falden den 21. februar, 33 aar gl. Han efterlader sig hustru og en lille datter.

I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at gefreiter Jens Toft fra Hundslev. Knud Lund fra Kvistrup, Svend Nielsen fra Halk, Peter Schmidt 4. fra Kliplev og gefreiter Christian Becker fra Fjersted er faldne.

I marinens sidste tabsliste meddeles, at gefreiter Johannes Hansen fra Dynt, fyrbøder forstærknings-reservist Viggo Mackeprang fra Graasten og mine-overmatros i reserven Christian Petersen fra Bovrup er døde. Endvidere meddeles, at matros i søværn 2., Andreas Skaarup fra Haderslev, der har været meldt savnet, er død.

Til Øster Lindet kom der i mandags atter et trist budskab, idet nemlig elektriker Hans Hansen er død af sine saar den 4. marts paa et feltlazaret, hvor han blev indlagt den 27. februar, saaret af en granat i venstre ben. Hans Hansen var en meget dygtig og energisk mand i sit fag; han efterlader en sørgende hustru, søn og datter.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Johs. Muurholm fra Over Lert er død af sine saar.

Saarede

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Peter Møller fra Nimsted og underofficer Kurt Hesse fra Sønderborg er haardt saarede.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Andreas Petersen fra Lunderup er haardt saaret.

I fangenskab

Den sidste prøjsiske tabsliste melder, at gefreiter Falle Rudbeck fra Hajstrup er i fangenskab.

13. marts 1917 – Milert Schulz: “das linke Bein abgerissen”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Im Felde d. 13/3 17.

Meine lieben Eltern u. Geschw.!
Gottes Friede zum Gruss! Da ich bei der letzten Postver
teilung nichts von Euch hatte will ich Euch heute wieder ein Brief schreiben. Heute Abend gibt es wieder Post[,] kann aber leider nicht beantworten[,] da unsere Post nach der Heimat heute Abend also jeden 2ten Tag vom Schützengraben nach hinten geht, aber Übermorgen werde ich Euch schreiben ob etwas dabei war. Habe gestern einen Brief an Onkel Anton und Tante Mie geschrieben. Habe aber noch kein Wort von Onkel Anton gehört.

Werde Euch gelegentlich ein kleines Paket nach Hause schicken mit ein paar kleine Erinnerungen un zwar 1 grade Französische Gewehr kugel[,] welche direct über meinen Kopf flog und hinter mir in dem Sand einschlug[,] und 2 krummen von derselben Sorte[,] welche auch in der nähe von mir eingeschlagen sind und zwar auf dem hohen Berg wo wir im Februar lagen. Denn 1 Granatsplitter auch von diesem Berg wovon ich Euch geschrieben habe[,] der nicht exblodiert ist und zwar von einer französischen Granate.

Sonst gibt es ja nicht grade so schöne Erinnerungen von hier. Gestern kamen feindliche Flieger über uns und warfen Bomben in ein Dorf[,] zum Unglück war ich und 2 Kammeraden auch im Dorf und wollte Holz holen zum Brennen, aber uns ist Gott sei Dank nichts passiert. Dagegen wurden 2 Thelepfonnisten verwundet und 2 tot. Der eine bekam das linke Bein abgerissen und der andre ein Sprengstück im Hinterkopf. Der verwundete bekam die Ohrlippe aufgerissen und wo der andre verwundet wurde[,] weis ich nicht.

Heute morgen um 5 Uhr war ich Kaffehohlen gegangen als ich wieder zurück kam und kaum im Bombenwicheren war[,] fing die feindliche Artellerie nach uns zu schiessen an. Dicht um uns schlugen die Granaten ein aber der Herr hällt seine beschützen de Hand über mich. Wie oft habe ich gleiches nicht erfahren hier im Felde, wo man mitunter in tausend Ängsten gewesen ist und doch glücklich durchgekommen. men med ham ved min side. jeg tröstig kan stride.

Hoffentlich hat der Krieg bald ein Ende dass wir uns froh und glücklich im lieben Heim wiedersehen dürfen. Welch eine Freude wird das werden, aber nicht wie wir wollen sondnern wie Gott es will.

Nun schliesse ich mit vielen herzl. Grüssen und Küssen an Euch allen meine Lieben Euer Sohn und Bruder

Milert.

Habt Ihr ein paar Taschentücher abgeschickt?

(Brev i privateje)

12. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: syd for grænsen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hjempermitteret

Landmand Jørgen Hybsman fra Aabøl ved Toftlund, der som hjemløs har været indkaldt i 10 maaneder og ligget i garnison i Lybæk, er nu efter at have faaet sine undersaatsforhold ordnede bleven sendt hjem.

Faldne

Forholder Wilhelm Jacobsen, Former Otto Petersen, arbejdsmændene Gustav Matthiesen og Henrik Nielsen samt modelsnedker Ludvig Dethloff er faldne.

Andr. Andresen og hustru i Beding har modtaget efterretning om, at deres søn Andreas er falden den 1. marts, næppe 26 aar.

Andr. Paulsen og hustru i Tønder har faaet underretning om, at deres søn Andreas er falden, 19 aar gl.

Marius Schmidt, søn af Peter Chr. Schmidt og hustru i Raad, er falden , 24 aar gl.

I tabslisten meddeles, at hornist Aleks Clausen 2.  fra Aabenraa er falden.

I tabslisten meddeles, at underofficer Friedrich Bendiksen fra Rørby (kredsen er ikke anført) og vicefeldwebel Gunge Lohfert fra Vester-Lindet er døde.

Saarede

Landmand Laus Lausen i Trænge paa Kegnæs er kommen fra garnisonen som uduelig paa grund af sygdom.

Hans Aaskov fra Grønnebæk er haardt saaret og chauffør Christian Nissen fra Nordborg er bleven saaret den 17. juni 1916.

Theodor Olsen fra Gramby, der har arbejdet som blikkenslager paa det kejserlige værft i Kiel, har faaet den ene haand haardt kvæstet og er indlagt paa lazaret.

I fangenskab

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Broager og Hans Møller 2. fra Jels er i fangenskab.

7. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Gaardejer Jens Fogts Hustru i Sebbelev paa Als har ifølge ”Fl.A.” efter to Maaneders tung Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Jens Fogt blev godt 42 Aar og efterlader sig Enke og 3 Børn.

Mejerist Boj Bojesen, som før sin Indkaldelse var Undermejerist paa Ketting Mejeri, har ifølge ”Fl.A.” fundet Døden paa Krigsskuepladsen.

Død paa Lasaret.
Rudolf Schulz fra Haderslev er den 19. Februar afgaaet ved Døden paa et Lasaret ved Østfronten som Følge af sine Saar. Han efterlader sig Enke og et Barn.

Saarede.
Frederik Ravnsgaard fra Toftlund er ifølge ”Fl.A.” bleven saaret og kommen paa et Lasaret; han kæmpede i Rumænien.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Hansen fra Guderup paa Als, Falle Kjær fra Skrydtstrup og Gefrejter Hans Nissen fra Brundlund i Haderslev Kreds er let saarede.

Forfremmet.
Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsesgade Nr. 9 i Haderslev, der deltager i Krigen ved Sanitetsvæsenet, er ifølge ”Dv.” bleven udnævnt til Underofficer. For Tiden ligger han haardt saaret i et Lasaret.

Savnet.
Thomas Autzen fra Traasbøl, der før har været opført som saaret, er ifølge den sidste preussiske Tablsliste savnet.

I Fangenskab.
Landmaaler Dietrich Andersen, Søn af Rentier Andersen i Sønderborg, befandt sig ved Krigens Udbrud i Dar-es-Salaam i Tysk-Østafrika. Siden den Tid har hans Forældre indtil forleden værte uden Efterretning fra ham. Men nu er der ifølge ”S.Z.” ankommet et Kort fra ham, hvorpaa han meddeler, at han i sin Tid paa Grund af Sygdom maatte blive tilbage i Etappentjenesten i Sydøstafrika og er falden i Fangenskab. Nu er han efter en lange Rejse ankommen til Fangelejren La Pallica ved La Rochelle i Frankrig.

Den sidste preussiske Tabsliste melde, at Hans Nielsen fra Frørup, der før har været opført som savnet, ifølge privat Meddelelse er falden i Fangenskab.

Hjempermitteret.
Mejeribestyrer A. Gadeberg i Tyrstrup, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landstormmand og gjort Tjeneste mange forskellige Steder og ved mange forskellige Ting, er nu bleven hjempermitteret for atter at kunne overtage sin Stilling som Leder af det store Mejeri i Tyrstrup, der forøvrigt er Nordslesvigs største Andelsmejeri. Hans Stedfortræder under Fraværelsen, Mejerist Ludvig Hummelgaard fra Danmark, har – som forleden meddelt – faaet Plads som Bestyrer paa Mejlby Mejeri med Tiltrædelse 1. April.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Murer Konrad Randschau fra Sønderborg, der tjener som Underofficer ved et Infanteri-Regiment paa Østfronten, Arthur Dürfeld fra Sønderborg, der er Matros paa en Undervandsbaad, Landeværnsmand H. Læbel fra Haderslev, der er med i Kampene ved Somme, og Frederik Bjørnson, Søn af Nikolaj Bjørnson i Roager, der staar ved et Artilleri-Regiment paa Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
August Pankoke fra Nørre-Chaussé i Aabenraa er ifølge ”A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.

2. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: den sidste flaske brændevin

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Faldne

I tabslisten meddeles, at Asmus Petersen fra Dybbøl, der tidligere har været meldt savnet, er falden den 7. oktober 1914.

Saarede

Jørgen Fogt fra Stubbom er saaret.

Savnede

Christian Hansen (ikke Hansen 4.) fra Sverdrup, der tidligere har været meldt let saaret, er savnet.

I fangenskab

Gaardejer J. Fuglsang i Hjerndrup har faaet meddelelse fra sin søn Johan Fuglsang om, at han er i fransk fangenskab.

I tabslisten meddeles, at Martin Johannsen fra Aabenraa er i fangenskab og at Ole Olesen fra Haderslev ligeledes er i fangenskab.

Krigsøkonomi-kontorer

For at sikre jordens dyrkning og for at fremme samarbejdet mellem militær- og civil-myndigheder er der i tilknytning til de bestaaende provinsmyndigheder oprettet krigsøkonomi-kontorer og for de enkelte landkredse skal der dannes krigsøkonomi-steder. Krigsøkonomi-kontoret har ifølge Dannevirke den opgave inden for provinsen at understøtte og fremme landbrugets produktion ved at forskaffe driftsledere og arbejdere og, hvis det er nødvendigt, bevirke tilbagestilling fra militæret, at forskaffe arbejdsheste, maskiner og driftsmidler samt sørge for, at markerne bliver tilsaaede og høsten bragt i hus.

Den sidste flaske brændevin

En arbejdsmand fra Tyrstrup, som var gaaet over grænsen for at hente fødevarer, havde været forsvundet i en uges tid. I lørdags fandtes hans lig ifølge Dannevirke paa Taps Mark, noget medtaget af markens vilde dyr og fugle. Han menes at være falden om paa hjemvejen og er frossen ihjel. Man fandt i hans lommer 2 fyldte og 1 tom brændevinsflaske samt en rygsæk, fyldt med varer. Den omkomne efterlader sig kone og 5 børn.

Pludselig død

Gaardejer Nis Maag i Løjtkirkeby ramtes i lørdags morges af et slagtilfælde og var død med det samme. Han blev omtrent 81 aar gammel. Hans søn ligger ifølge Hejmdal for tiden ved fronten, saa ejendommen nu er helt uden bestyrer.

I russisk fangenskab

Ifølge en fra Krigsministeriet i Berlin indløben meddelelse befinder sig landmand Christian Møller fra Overby ved Døstrup, som laa ved et reserve-infanteriregiment og som har været savnet siden 31. august 1916, sund i russisk fangenskab i Ochansk, guvernementet Perm.

 

1. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … taget til Fange i Tysk Østafrika”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Landpostbud Friedrich Heuck, Søn af Chausséopsynsmand Heuck i Dybbøl, er falden paa Slagmarken, 32 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Broder til ham, Peter Heuck, har været savnet siden den 19. September i Fjor. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for Friedrich Heuck Søndag den 11. Marts om Eftermiddagen Kl. 2½ i Nybøl Kirke.

Gaardejer Peter Møllers Hustru i Klingbjerg ved Notmark har iflg. ”Fl.Av.” i de sidste Dage modtaget den sørgelige Meddelelse at hendes Mand har fundet Døden paa Krigsskuepladsen. Peter Møller efterlader sig Enke og 3 Børn.

Johannes Lund fra Fol er falden, 29 Aar gammel. Han blev, ifølge Meddelelser til hans Hjem, haardt saaret og døde paa Valpladsen uden at være kommen til Bevidsthed. Han vil blive jordfæstet paa Fol Kirkegaard paa Fredag den 2. Marts om Eftermiddagen Kl. 2 fra Hjemmet.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Ernst Christensen fra Hørup og Wilhelm Ecklon fra Augustenborg er faldne.

Saarede.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overjæger Freidrich Ravengaard fra Toftlund og Peter Jørgensen fra Oksbøl er haardt saarede. Som let saarede opføres: Chresten Christensen fra Klingbjerg i Sønderborg Kreds, Jørgen Jessen fra Sillerup (Sjellerup?) i Sønderborg Kreds og Søren Lange fra Neder-Jersdal. Endvidere meddeles, at Mads Henriksen fra Mels er let saaret, men bliver ved sin Troppeafdeling.

Savnet.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Thomas Johnsen fra Haderslev er savnet.

I Fangenskab.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Callesen fra Gramby, der hidtil har været meldt savnet, iflg. Private Meddelelser er i Fangenskab.

I Fangenskab i Indien.
I den sidste Liste over de kejserlige Værnetropper meddeles, at Overmatros Christ. Ludvig Møller fra Skodsbøl Mark den 17. November 1916 er bleven taget til Fange i Tysk Østafrika og siden har været interneret i Ahmednaggar i Indien.

Forfremmet.
Musiker Mads Berg fra Kabdrup i Bjerning Sogn, der er Chauffør ved en Generalstab og har været med siden Krigens Begyndelse, er bleven forfremmet til Underofficer. For et halvt Aars Tid siden fik han tildelt Jernkorset.

Dekorerede.
Gustav Sander, Søn af Over-Postkonduktør Sander i Sønderborg, der gør Tjeneste som Overmaskinist paa en Undervandsbaad i Flandern, har ifølge ”S.Z.” faaet tildelt Jernkorset at første Klasse.

Christian Schmidt, Søn af pensioneret Degn Schmidt i Sønderborg paa Kajnæs, der for nogen Tid siden blev haardt saaret, under Kampen ved Østfronten og nu gør Tjeneste paa et Kontor i en Ammunitions-Fabrik, er ifølge ”S.Z.” bleven dekoreret med Jernskorset af anden Klasse.

Hjemme paa Orlov.
Landstormsmand Lorents Jensen fra Barsmark i Løjt Sogn, er kommen hjem paa Orlov fra Rusland.