Tag-arkiv: rygter

4. november 1918. “… de har hejset det røde Flag paa Skibene”. Hvad sker der i Kiel?

Enkefru Røgind fra København var på sommerbesøg hos sin broder på Damager i Haderslev, da krigen brød ud. Hun besluttede sig for at blive i Sønderjylland og førte gennem hele krigen dagbog om sin hverdag i Haderslev.

4. Novbr.
Et meget naivt Oprnab til Slesvigske Landsmænd, at de tror os saa dumme, at vi skal bryde os en Døjt om saadanne Ord, saadanne Løfter nu. Lebeck har svaret dem kraftigt og godt i Modersmaalet.

— Thomsen fortalte om store Uroligheder i Kiel. Matroserne paa Skibene har gjort Oprør, afvæbnet Officererne. Dannet et Soldaterraad og forelagt Militærguverneuren bestemte Fordringer, og han er gaaet ind paa alle Punkter. De har befriet deres Kammerater, som sad i Fængsel, og draget i store Masser gennem Gaderne, de har hejset det røde Flag paa Skibene. Det er kommet til blodige Sammenstød med de Tropper, der blev sendt imod dem, flere Officerer dræbtes og mange saaredes. Resten af Officererne er blevet interneret.

Nogle af de Punkter, Gouvernøren maatte gaa ind paa, var: Ingen Hilsen paa Officererne, Forplejning den samme som Officererne, ingen Officerskasino osv. Det maa være haardt for en preussisk Officer at bøje sig under det, men de maa, nu er deres Saga ude.

(Sønderjyske Årbøger 1935, s. 158-9)

12. juni 1918 – Fra Efterretningssektionens journal: “forestaaende engelsk Angreb…”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detach. m. Fcia.
Om Rygter
i Sønderjylland om et forestaaende engelsk Angreb med tilhørende tysk Besættelse af Jylland. Der staar indladede Artilleritog i Rendsborg og Bremen til Brug ved Invasionen i Jylland. Der anbringes 21 cm Skyts i den befæstede Linie (Afskrift i E-Arkivet).

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

29. april 1918 – Hejmdal: Overkørt og tildækket af jordmasser

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Brødrationer


I et Møde, som Rigsdagens Ernæringsbiraad i Fredags holdt under Ledelse af Statsekretær v. Waldow, drøftedes Spørgsmaalet om en Nedsættelse af Brødrationen. Man blev enig om, at Stillingen i Øjeblikket ikke er klar nok til at tage en saa indgribende Beslutning, som muligvis senere kunde vise sig at være unødvendig. Det skal derfor afventes, hvorledes Afviklingen af Korntilførslerne fra Ukraine vil blive udført i den nærmeste Fremtid. Der er truffet Forberedelse til at faa de traktatmæssige Leveringer fra Ukraine saa snart som muligt for at sikre Brødforsyningen til Høsten. Nogle Transporter er allerede ankommen. De nærmeste Uger vil bringe fuld Klarhed.  


Dagens Nyheder


Mod Udspredelse af falske Rygter

bliver der nu ifølge flere Blade skredet bestemt ind. I de sidste Dage er i forskellige Byer af vor Landsdel et større Antal Personer blevet idømt forskellige Pengebøder for at have gjort sig skyldige i denne Overtrædelse.

Stikbrev

Retsherren i Harburg har sendt Stikbrev efter Pioner Hans Gammelgaard, født den 7. Februar 1899 i Halk, der er deserteret.

Om Hans Nissen fra Gøtterup

ved Toftlund, der faldt den 9. April, skriver Redaktør Ernst Christiansen til “Flensborg Avis”:

Efter en Række drøje Dage paa Vejarbejde lige ved Vestfronten, et Led i de store Forberedelser til den sidste Offensiv, var vort Kompagni den 9. lige efter Stormen ude ved den gamle Frontlinje for at lave en Vej gennem Stillingerne. Nogle engelske Granater slog ned i Kæden. En Snes Meter fra mig faldt et Par af mine Kammerater, deriblandt min bedste Ven ved Kompagniet, Hans Nissen fra Gøtterup, 48 Aar gammel. Han var et hjertensgodt, hyggeligt og opvakt Menneske, med dyb Følelse for sin Hjemstavn og sin gamle Mor. Alle, der kendte ham, holdt af ham.


Fra Felten


Falden

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Heinrich Arlt fra Ringenæs ikke er død i Fangenskab, men falden.

Desuden meddeles, at Hans Holm fra Arndrup og Bern Petersen fra Rødding er faldne og at Underofficer Hans Holm fra Sillerup, der hidtil har været meldt savnet, er falden den 18. Juli 1917.

Død af sine Saar

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Gefreiter Christian Jensen fra Jordkær Mark er død af sine Saar.

Saarede

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Peter Røpke fra Bøjskovskov haardt saaret og Anders Schnidtgaard fra Øster Løgum og Peter Petersen fra Felsted let saarede, sidstnævnte er bleven ved sin Troppeafdeling.

Udvekslet

Ifølge den sidste preussiske Tabsliste er Christian Christiansen fra Lysabild bleven udvekslet fra Fangenskab.


Sidste Nyt fra Felten


Faldne

Assessor Dr. Knutzen, der før sin Indkaldelse var Lærer ved Realskolen i Aabenraa, er falden under Kampene i Flandern.

Hans Hinrichsen, Søn af Murer Hinrichsen i Vestergade i Haderslev, er ifølge “Schl. Grp.” falden paa Slagmarken.

Enke Helene Nielsen i Ris ved Aabenraa har modtaget det Sorgens Budskab, at hendes eneste Søn, Niels, der tjente som Underofficer og havde været Soldat uafbrugt i 5½ Aar, er falden i Slaget ved Estaires den 10. April, ramt af en Heltræffer. Han blev 27 Aar gammel. Den Faldne, der var dekoreret med Jernkorset, blev i det andet Krigsaar saaret under Kampene i Rusland. Enke Helene Nielsen mistede for at Aar siden sin Mand. Hun har 5 Døtre, hvoraf de 4 er gifte; 3 af Svigersønnerne er med i Felten, én af dem har været saaret.

Saarede

Andreas Andersen, Søn af Garver Andersen i Badstuegade i Haderslev, der tjener som Artillerist, er ifølge “Schl. Grp.” bleven haardt saaret. Han befinder sig for Tiden i St. Josephshospitalet i Walnin ved Nedre-Rhinen.

Lærer Gilleberg fra Hjerndrup er ifølge “Schl. Grp.” bleven saaret af et Skud gennem venstre Overarm.

Overkørt og tildækket af Jordmasser

Viggo Knudsen fra Vestergade i Haderslev er ifølge “Schl. Grp.” bleven overkørt og begravet under Jordmasser, hvorved han har lidt en Del Kvæstelser.

Hjemvendt fra Fangenskab

Hans Eriksen, Søn af Gaardejer Christian Eriksen paa Broballe Mark ved Nordborg, er nu vendt tilbage til sit hjem fra russiske Fangenskab.

Forfremmet og dekoreret

Niels Bekker, Søn af Jens P. Bekker i Fjersted ved Roager, der har deltaget i Krigen siden dens Begyndelse og for Tiden er med ved Vestfronten, er den 16. April bleven forfremmet fra Underofficer til Sergent. Samtidig er han bleven dekoreret med Jernkorset.

Forfremmede

Heinrich Petersen, Søn af Hestehandler Louis Petersen i Aabenraa, der deltager i de haarde Kampe ved Vestfronten, er ifølge “A. T.” bleven forfremmet til Officersstedfortræder.

Underofficer Mathiesen, Søn af Gaardejer Mathias Mathiesen i Tarup paa Als, der har deltaget i de sidste haarde Kampe ved Vestfronten, er ifølge “S. Z.” bleven forfremmet til Sergent.

Dekoreret

Knud Knudsen fra Hoptrup har ifølge “Dv.” faaet tildelt Jernkorset.

Hjempermitterede

Cornelius Nielsen fra Skrydstrup, der har været med siden Krigens Begyndelse, er nu bleven hjempermitteret; han er født i 1869.

Desuden er Gaardejer Jens Lund fra Badegaard II ved Hammelev bleven hjempermitteret.

En Forveksling

I “Hejmdal” for Torsdag den 18. April meddeltes der, at Aviser, der var sendte til Mejeribestyrer Lønholm fra Blans Mejeri i Sundeved, var komne tilbage med Paategningen “Saaret”. Nu meddeler Mejeribestyrer Hans Lønholm i Blans os, at der foreligger en Forveksling med hans Broder Anton Lønholm. Han selv har været hjemme siden Juli i Fjor for at bestyre Mejeriet.

(Læs hele Hejmdal fra 29. april 1918)

27. december 1917 – Flensborg Avis: En Erklæring om Nordslesvig

Den 27. december 1917 bragte Flensborg Avis følgende:

En Erklæring om Nordslesvig.

Adskillige Blade, saaledes ”Kieler Zeitung”, et Par flensborgske, ”Sonderburger Zeitung”, ”Apenrader Tageblatt”, kunde i Mandags offentliggøre nedenstaaende Erklæring fra Overpræsidenten, som mærkeligt nok ikke er tilstillet alle Aviser. En Del kan altsaa først bringe den nu, tre Dage senere. Meddelelsen lyder:

Den 26. November 1915 tog jeg Foranledning til over for Offentligheden med alt Eftertryk at imødegaa Rygter, som troede at kunne berette om en bestaaende Hensigt efter Krigen at afstaa Nordslesvig til Danmark. Ophavsmændene til disse Rygter – pegede jeg hen paa – matte søges blandt Tysklands Fjender. Min Forventning om med hin Erklæring een Gang for alle at gøre Ende paa den Slags taabelige Rygter synes ikke at gaa i Opfyldelse.

Under Paaberaabelse af den udenlandske Presse søger travle Tunger atter urostiftende at vinde Indpas med lignende Udtalelser blandt os Slesvig-Holstenere. Det skal denne Gang ikke dreje sig om Nordslesvigs Afstaaelse – kun Haderslev Kreds er, efter hvad man vil vide, bestemt til ved en allerede nu forberedt Traktat at skulle afstaas til Danmark.

Jeg gentager nu som tidligere: Der ligger ikke et sandt Ord til Grundlag for dette Rygte.

Kiel, den 22. December 1917.

Overpræsidenten for Provinsen Slesvig-Holsten
v. Moltke

12. april 1917. Fra Willemoës’ notesbøger: A.S.’ beretning fra Vestfronten

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende var meget velinformeret om situationen syd for Kongeåen. Hans talrige kontakter forsynede ham med oplysninger, som han ofte ikke kunne bringe i sin avis. Nedenstående beretning blev kun delvist bragt i Ribe Stiftstidende den 11. april 1917.

(delvis optaget i Ribe Stifts Tidende for 11. april 1917)

A.S. blev taget til soldat den 15. marts 1916 i Flensborg, sendtes straks til Rostock, fik der 6-7 ugers uddannelse og sendtes derfra til Beverloo ved den belgisk hollandske grænse, hvor han var i 4½ uge for derfra at blive dirigeret til Sommefronten ved Sailly-Sailliset i slutningen af maj 1916. Da var alt roligt på det sted. Var der i 14 dage.

I Rostock var forplejningen god nok: daglig kogte og blandede retter f.eks. ærtesuppe med kød i, bønnesuppe med kød eller sødsuppe med spegesild i! Om aftenen gaves foruden brødet hver anden dag et stykke pølse eller ost, om søndagen sødsuppe uden spegesild, steg med asparges og kartofler.

I Beverloo, hvor lønningen var 10 mark 30 pfg. hver 10. dag, levede soldaterne særlig godt, og soldaterne kunne dér få næsten alt, hvad de ønskede. Lønningerne var så høj – den er ellers 5 mark 30 pfg. Hver 5. dag – fordi der ingen pølse eller aftenportioner blev udbetalt. I de sidste uger i Beverloo blev der udleveret pølse og ost, røget sild eller lign. om aftenen, og lønningerne blev så sat til 8 mark 21 pfg.

Fra Sailly-Sailliset kom afdelingen til le Prêtre skoven ved Rambecourt n.ø. for Jaulny og var der til begyndelsen af september 1916. Her var der jævnt roligt. Skuddene, der kom fra det franske artilleri blev talt, og franskmændene fik det samme antal skud tilbage fra os den næste dag. – Forplejningen var god om end ikke så god som tidligere. Om aftenen fik vi 3-4 skefulde marmelade.

Skyttegravene var her næsten alle udmurede med cement i bunden og udrustningerne (til værn mod granaterne). Væggene var stivet af med fletværk, understand – opholdsrummene var udmærkede, næsten som stuer og lå 15-20 meter under jorden. Sengen bestod af brædder, over hvilken der var spændt hønsetråd (trådfletning), og enkelte steder var der endog elektrisk lys.

På enkelte steder lå de franske og tyske skyttegrave kun ca. 30 meter fra hinanden, og det hændte sædvanlig hver morgen, at de tyske og franske soldater så op over skyttegravene i brysthøjde og hilste godmorgen ganske venskabeligt. Der blev ikke skudt af infanteriet dér, medens vi var der.

Den 2. september kom jeg sammen med en underofficer og en mand til Metz og derfra til Goudech [?] for at søge kvarter til kompagniet (2. kompagni og 363. reg.) I Goudech lå vi i 8 dage, derefter førtes vi fra bane i løbet af 5 dage til den østrigske grænse, da der imidlertid om natten kom ordre om at vende tilbage til Sommefronten.

Så kørte vi i en uges tid tilbage og kom til Fressin, hvor vi var i 4 dage for derefter at blive dirigeret til Sailly-Salliset, hvor vi var til slutningen af september. Her gik det meget hårdt til. Der blev stormet hver dag omtrent 5-6 gange fra tysk side, og englænderne brasede på endnu oftere. Det gik uafbrudt frem og tilbage. Den første dag, da tyskerne stormede, mistede 2. kompagni ved det første angreb 145 mand faldne, sårede og fangne af 235 mand.

Side 521
Kompagniføreren blev fuldstændigt gennemskudt af maskingeværer. Den dag gik tyskerne omtrent 150 meter frem. De nåede ikke frem til de engelske linjer, men lå i åbne granathuller. Skydningen var frygtelig, og det engelske artilleri bragte hurtig det tyske til tavshed. – om natten kl. 12 sprængte engelske granater det tyske ammunitionsdepot t luften 7-8 km fra Sailly med et vældigt brag. Et pragtfuldt men frygteligt syn.

Natten mellem den 23. og 24. september skød kun artilleriet, med den 24. om morgenen tog infanteriet fat igen, og man havde intet øjeblik ro for de engelske flyvere, der sværmede om i stort antal. – Jeg kunne se ca. 60 fra det sted, hvor jeg lå – og undertiden gik de ned til en højde af 30 meter og skød med maskingeværer og kastede håndgranater, hvor de så nogen røre sig i de åbne granathuller. Vi lå derfor ganske stille, som om vi var faldet. Atter stormedes der fra begge sider uden noget resultat. Sådan gik også den 25. og 26. sept.
Om natten mellem den 26. og 27. sept. Gravede vi os fra granathullerne ud til siderne for at lave lidt løbegrave – vi måtte ikke gå tilbage, og den 28. om morgenen kl. 67 stormedes igen; men der faldt da så mange af regimentet, at dette måtte afløses og trak sig tilbage til Sailly – Sailliset, medens et livjægerregiment nr. 12 rykkede ud i stedet for.

Side 522 – 526
Da vor regiment gik tilbage, så vi levnedsmidlerne ligge i dynger på åben mark, således som de var læsset af vognene, men man lod det ligge. Soldaterne havde overhovedet ingen videre appetit i de dage, de lå ude i den forreste linje og nøjedes med deres brød. Derimod lod soldaterne meget af tørst, og havde kun haft at drikke det snavsede vand, der stod i granathullerne. Da de på tilbagevejen opdagede, at bl.a. var henslængt en mængde flasker vin, tømte de disse og var næsten alle berusede, en del endog fuldstændig døddrukne, da de nåede tilbage til Sailly-Sailliset. Da kompagniet næste dag, den 29. sept. Blev talt op, var der mødt i alt 50 mand.
Dagen derpå, den 30 sept., blev hvert kompagni forstærket med 80 mand, og den 1. oktober gik det atter frem. 3-4 km fra frontlinjen stak soldaterne imidlertid af i små hold på 5-6 mand, og da kompagniet nåede ud i nærheden af linjen, var der kun 60 mand tilbage. Da kompagnichefen intet kunne udrette med en sådan klat folk, beordrede han tilbage.

Sådan gik det også den næste dag; kompagniet ville ikke gå frem.

Den 3. oktober kommanderedes så hele regimentet frem på én gang og nåede helt ud til linjen. Kl. 10 om formiddagen begyndte englænderne at skyde med gas i en halv times tid, men de blev slået tilbage. Om eftermiddagen kl. 2 fornyede englænderne deres gasangreb, først artilleriet med gasgranater og derefter blæste infanteriet sine gasbølger ud, og bag disse gasbølger trængte englænderne frem. Gassen bevirkede en stærk kløe bag de tyske soldaters gasmasker, så at de måtte rive sig, og derved trængte gassen ind i maskerne og fremkaldte stærk hoste og rindende øjne, så at de pågældende intet kunne se. Da vi mærkede det, lod vi være med at klø os. –

På nogle steder kom også franske flammesprøjter, og for disse ildstråler trak tyskerne sig tilbage på de pågældende steder. Ved dette angreb måtte tyskerne gå 500-600 meter tilbage.

Den 5. oktober blev regimentet afløst og gik tilbage. På vejen gennem en landsby bag Sailly-Sailliset gik nogle af soldaterne ind i husene for at få noget at spise, men traf beboerne liggende døde i sengene, kvalte af gas; de var opsvulmede i ansigtet, der havde antaget forskellige farver.

På et gods – guvermenentsfarmen – var jeg nede i en stor kælder, der af tyskerne var indrettet som lazaret. Her lå der en mængde hårdt sårede f.eks. folk, der havde fået armene skudt af. Når en granat slog ned på gårdspladsen – der blev af englænderne her skudt væsentligst med 38 cmt. kanoner – så fór de sårede op og ville bort, og det så frygteligt ud.

I nærheden af godset sås hovedløse kroppe hænge i træerne – formentlig ligene af tyske observationsfortr.
4 kammerater drev omkring i 3 dage uden at bryde sig om noget som helst – helt tummelumske af alle begivenhederne og erfarede da, at regimentet var kommanderet tilbage til Præsteskoven. De kørte så tilbage til Metz, blev der i 2 dage, og meldte sig derefter til regimentet.

Nu lå vi i Præsteskoven til 8. nov., da det gik tilbage til Somme, denne gang til Haglincourt øst for Bapaume. Her lå vi i ro i 8 dage og gik så i stilling lige overfor Gucudecourt, hvor vi lå forholdsvis roligt indtil midt i januar 1917. Under opholdet her var skyttegravene gode, så længe frosten holdt, men da tøvejret indtraf og englænderne fyrede med granater, blev de til et fuldstændigt morads og styrtede sammen. Alt arbejde på at istandsætte dem viste sig forgæves. Et par soldater kvaltes i mudderet.

Mellem de engelske og tyske linjer lå mængder af lig, som det var umuligt at begrave. – De fleste, der faldt i denne tid, var ordonanser, der skulle over fri mark og blev skudt ned af engelske skarpskytter, som skyder forbløffende roligt og sikkert, ofte med snadden i munden.

Omkring midten af januar 1917 kom vi tilbage til Hermies mellem Bapaume og Cambrai; var der i 6 dage for så at afgå til Betheniville i Champagne. Her meldte jeg mig syg og kom på lazaret i Rethst i 14 dage, men da jeg egentlig ikke fejlede noget, sendtes jeg tilbage til kompagniet den 16. februar. Dagen efter gik vi i stilling ved Reine øst for Reims. Samme dag, den 17/2 blev der spurgt, hvem der ville melde sig frivillig til udforskning af den fjendtlige linje lige overfor. Der blev lovet orlov straks til dem, som kom tilbage med oplysninger. Der meldte sig en 60 mand af hele bataljonen. De gik så frem om aftenen kl. 8, medens artilleriet søgte at vildlede fjenden. Ca. 30 mand nåede ned i den forreste franske skyttegrav, udforskede den og nåede tilbage, men dog med mange af dem sårede. En kammerat og jeg bar således 15 sårede tilbage. Jeg fik min orlov den 19. februar og rejste hjem til Gram, hvortil jeg nåede den 23/2. 17 og den 27. marts gik jeg over grænsen ved Aarupgaard.

Forplejningen ved fronten ved Somme er upåklagelig ude i forreste linje, hvor der således gives hver mand 250 gr. rugbrød, dertil varm mad om middagen f.eks. ærter med kød, nudler, bønner, ris eller lignende. Til brødet lidt smør, pølse eller ost. På stormdagene leveres tillige 1 liter øl og ½ liter snaps – ikke nogen egentlig stærk spiritus – samt daglige 2 cigarer og cigaretter.
Bag fronten var forplejningen derimod meget dårlig og utilstrækkelig.

Den 24. april 1916 havde bayerne ved Somme taget et par engelske flammekastere til fange, som de i raseri slog dræbte med spaderne. Englænderne. Der formentlig har hørt dette og havde taget 14-15 mand til fange, stillede disse op på linje og skød dem ned på stedet.
Mellem Hermiers og Chambrai er der bygget meget stærke skyttegravssystemer – udført af russiske fanger – med pigtrådes forhindringer af et par kilometer i dybden. Disse [???] er så stærke, at de vil blive yderst vanskeligt at tage.

Af redaktør N.C. Willemoës’ notesbøger

14. august 1916. Willemoës’ dagbøger: Tyske soldater vil afregne med officererne efter krigen

Redaktør N.C. Willemoës, Ribe, førte under krigen en privat dagbog, bl.a. med begivenheder, der ikke kunne eller måtte trykkes i avisen.

Chauffør Petersen af Skærbæk (chauffør hos dyrlæge Hansen) gik over grænsen 12. august umiddelbart før han skulle møde til indkaldelse. Af slægtninge, der har været hjemme med orlov, har han fået meddelt, at i maj måned sprængte franskmændene en [mængde] tyske ammunitionsdepoter i luften bag fronten. En af de største eksplosioner var i et tog på 30 vogne med ammunition, der holdt en 40 km bag fronten og skulle føre ammunitionen ud til fronten.

Franskmændene har en granat, som bibringer dem, der rammes, en næsten blå farve (formentlig ved indånding af giftig gas.)

Det ytredes, at franskmændene skulle blot vide, hvilken skade dens artilleri og flyvere gjorde?

En rejsende fra Berlin havde for nogen tid siden udtalt, at der døde en masse spædbørn og gamle folk af mangel på mad.

Soldaterne fortæller, at medens samtalen i skytte/løbegravene tidligere væsentligst drejede sig om fjenden, så gælder samtaleemnet nu navnlig de højere officerer, ”der blot kan vente til krigen er forbi”.

Den kommission, der står for den egentlige levering af kvæg i Haderslev kreds, kører ud i engen og udpeger de kreaturer, som skal leveres den og den dag.

I Skærbæk ligger der for tiden en 120 mand og en snes artillerister til betjening af luftskytset.

Alle slesvigske byer – vist holstenske m.fl. er tømt for deres garnisoner., og gamle kavalerister er blevet uddannet som infanterister.

Willemoës’ dagbøger

18. juni 1916. Kresten Andresen: Rygter om tysk ultimatum til Danmark

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 18. juni 1916

Kære forældre!
Jeg har det godt. Nu er jeg ikke mere med til at minere, og det glæder jeg mig meget over, for det er et ret uhyggeligt arbejde.

Her går der store rygter om, at Tyskland skulde have tilstillet Danmark et ultimatum, som skulde besvares inden tre dage. Der fortælles, at Danmark har taget aktiv del i det store søslag oppe i Skagerrak. Jeg betragter det selvfølgelig som et løst rygte af dem, der kommer så mange af, ellers vilde I jo da også have skrevet noget om det i jert sidste brev. 

Kan I ikke få dem i ørerne ude på Hejmdals kontor, for de sender vedblivende bladet over rekrutdepotet, og følgen deraf er, at de bliver så gamle, inden de når mig.

Mange hilsner fra eders

hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

8. juni 1916. Agent “Z” hos Willemoës i Ribe

Senest ændret den 11. juli 2016 8:12

Redaktør N.C. Willemoës, Ribe, førte under krigen en privat dagbog, bl.a. med begivenheder, der ikke kunne eller måtte trykkes i avisen.

Optanter m.v.

Student Truels Nielsen og Z var her på kontoret, og Truels N. meddelte, at udenrigsministeren umiddelbart før vedtagelsen af den ordinære indfødsretslov i februar 1916 havde udtalt til Landstingets udvalg desangående, at den danske regering havde forpligtet sig til ikke at naturalisere hverken tyske undersåtter eller optantsønner eller hjemløse, så længe krigen varer.

Z meddeler, at der ikke endnu er anbragt kanoner på Astrup bakker; skytset henstår på banen, og der er tale om at anbringe det på Gassehøjene øst for Skærbæk.

Når Tyskere stormer på vestfronten

Folk der kommer fra fronten – vestfronten – meddeler, at når tyskerne stormer – i hvert fald på enkelte steder – anbringes der bag ved tropperne xxxx kanoner med kardatsker, klar til at fyre, såfremt tropperne skulle flygte eller nægte at gå frem.

Af Redaktør Willemoës’ dagbøger

Agent “Z” skal ifølge en teori af historikeren Michael H. Clemmesen være identisk med rigsdagsmand H.P. Hanssen. Denne teori er dog senere draget i tvivl.

29. maj 1916. Østfront eller Vestfront? Bergholt får et godt råd!

Senest ændret den 17. september 2021 20:22

I.J.I Bergholt blev indkaldt som rekrut i september 1915. Fra april 1916 begyndte rekrutterne at blive sendt til fronten – de fleste til Verdun. Turen måtte snart også komme til Bergholt.

Fotografiet forestiller rekruttiden – Bergholt er nr. to fra venstre i bageste række.

Det var efterhånden rygtedes, at alle de foregå ende transporter var gået til Frankrig , så chancen for også at havne der var nærliggende, og det var ikke ligefrem opløftende at tænke på.

Men heldet følger de tossede, siges der. Jeg havde en god bekendt, der var skriver ved bataljonen. Han opsøgte mig en aften og meddelte mig strengt fortroligt, at den næste transport en af de første dage skulle afgå til den 48. reservedivision, der var på østfronten , nærmere betegnet i Østgalicien.

Skriveren, der ikke var sønderjyde, anede ikke hvilken uro og tvivl, han havde sået i mit sind. Jeg havde aldrig troet, at jeg nogen sinde skulle stå over for at melde mig frivillig til noget, så længe jeg var tysk soldat.

Efter at have tilbragt en næsten søvnløs nat, havde jeg taget min beslutning . Næste morgen begav jeg mig til kompagnikontoret og bad Kommandofeldweblen om a t blive tildelt den næste transport.

Feldweblen, der havde et polsk navn og muligvis også polske sympatier – hvem ved – rejste sig fra skrivebordet med et forundret udtryk i ansigtet. Han gik hen til mig og nærmest hviske­de, så hans skriver ved det andet bord næppe kunne høre det : »Er De blevet tosset?« Jeg foretrak at tie.

Der blev et øjebliks stilhed, hvor Feldweblen så meget eftertænksom ud, hvorefter han fortsatte: »Måske handler De klogere, end De selv aner. De kommer med næste transport.

Den bliver udtaget i eftermiddag.«

Og således skete det, og dermed var garnisonstiden slut.

I.J.I. Bergholt: “Pligtens vej” (1969)

 

I.J.I. Bergholt: Pligtens vej (1969)

11. maj 1916. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Luftskibet ”L7”

der blev skudt ned i Vesterhavet af englænderne den 4. maj, hørte hjemme i Tønder.

Påklædningskort. – Højestemål for dameklæder.

I de sidste dage har der ifølge ”Berliner Tageblatt” i Düsseldorf fundet forhandlinger sted mellem ledelsen af rigsbeklædningsstedet og repræsentanter for tekstilindustrien vedrørende den mindre bemidlede befolknings forsyning med tøj i fremtiden. Herved meddeles der, at der med det første skal indføres beklædningskort, hvorefter de mindre bemidlede kan få de nødvendige klæder.

Under et modemøde i handelskammeret i Berlin for nylig nedsattes et udvalg af sagkyndige, som skulle fastsætte højestemål for dame-konfektionsartikler. Det har nu ifølge ”Der Konfektionär” vedtaget, at der i det højeste må bruges. Til paletot’er 3 ¾ meter (af 130 cm bredt tøj), til kostumer 4 ¾ meter, til nederdele 4 meter, til støvkåber 4½ meter. Ved størrelser over 46 skal det være tilladt at bruge mere. ”Berliner Tagesblatt” håber, at disse højestemål endnu underkastes en revision, da de næppe turde medføre nogen besparelse.

Kvindelige banevogtere og konduktører.

I en anordning fra jernbaneminister v. Breitenbach anbefales med henblik på manglen af mandlige kræfter at ansætte dertil skikkede kvinder som banevogtere og sporskiftere, hvor det drejer sig om strækninger med jævne forhold, så driftssikkerheden ikke berøres heraf. Endvidere anbefales det at ansætte kvinder til konduktørtjeneste i persontog på kortere ture. Kvinderne skal under tjenesten være iført en dertil passende klædedragt.

En fangelejr nedbrændt.

Den til henved 70 fanger beregnede fangelejr ved Ensted med beboelsesbygning og køkken nedbrændte i lørdags eftermiddags fuldstændig. For tiden var der henved 20 fanger i lejren; de havde næppe forladt denne for at begive sig til arbejdet, da pludselig flammerne sås slå ud af taget. Det lykkedes husværten, kommissionær Holdt, ved vagtmandskabets og fangernes hjælp at bjerge en stor del af køkkenredskaberne, medens inventaret i vagtstuen og fangerummet blev et rov for luerne. Hvorledes ilden er opstået, er ikke opklaret.

For udbredelse af falske rygter

blev aftægtsmand Peter Chr. Bossen af Store Emmerske den 21. december i fjor ved landsretten i Flensborg dømt en måneds fængsel. Han havde sagt, at kronprinsen var blevet skudt af sine egne folk. Bossen nedlagde revision, der imidlertid ifølge ”Flensborg Avis” i mandags af rigsretten i Leipzig blev afvist som ubegrundet.

Tvangssalg.

Gæstgiver Hans Thaysens kro i Felsted blev i går solgt ved tvangsauktion i Åbenrå. Højstbydende blev Thaysens svoger, rentier Alexander Simonsen i Felsted, med 16.000 mark. Afgørelsen om tilslaget vil følge senere.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Enkefru Maren Madsen i Skast har gennem Røde Kors fået efterretning om, at hendes søn Martin er død af plettyfus i russisk fangenskab den 13. maj 1915. En måned før han døde, mistede moderen en anden søn i Frankrig.

I den 525. tabsliste meddeles, at Karl Callsen af Jaruplund Mark er faldet.

Den 73. marinetabsliste melder, at Christian Thomsen af Flensborg, Martin Fransen af Emmerlev og Wilhelm Davidsen af Trappen er i krigsfangenskab i England.

I den 10. liste over savnede meddeles, at Henry Voss 2. af Åbenrå er faldet.

Ifølge tabslisten er Jørgen Andersen 2. af Østerby (Sønderborg) hårdt såret.

Landstormsmand Jep Knudsen af Bedsted er død på et feltlazaret, 28 år gammel; han efterlader hustru og barn.

Hans Petersen af Brøndlund er hårdt såret.

Marine-tabslisten melder, at Anton Grau af Styding er savnet, efter al sandsynlighed død.

1. maj 1916. Dømt for rygter – og andre nyheder fra Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Det første forårsmarked i Tønder

plejer at være det, der afholdes ved majdagstide, altså det i torsdags. Tilførslen af kvæg plejer at variere mellem 3 og 4000 stykker.

I torsdags var der ifølge ”Flensborg Avis” på markedet 27 stykker kvæg. I staldene omkring byen solgtes der dagen før henved 70 stykker. Priserne var omtrent, hvad sælgeren forlangte. 24 græskøer solgtes til en mand fra Ejdersted for 850 mark stykket; 7 små knap 2 års stude kostede 820 mark stykket, og for 6½ års betaltes 850 mark. Kælvekøer kostede fra 1000 til 1400 mark stykket.

På grisemarkedet var der et halvt hundrede grise, der kostede 45-60 mark for 4-5 ugers og 70-80 mark for 7-8 ugers.

Det burde være omvendt.

Den dansksindede taler tysk, medens den tysksindede taler dansk!

Ved bisidderretten i Haderslev forhandledes i torsdags ifølge ”Dannevirke” blandt andet følgende:

Gårdejer Hans Andresen fra Jernhyt stod anklaget for overtrædelse af belejringsloven ved at udbrede usande rygter. Den anklagede havde en aften besøgt sin nabo, landmand Martin Jørgensen og i samtalens løb fortalt, efter en landstormsmand Hartung, at der i Berlin ved en hungerrevolte skulle være blevet skudt en hel del kvinder. Jørgensen skal så have fortalt dette rygte i kroen, og ved den lejlighed fik kriminalbetjent Schlinck nys om sagen, og Andresen blev meldt.

Den anklagede indrømmede at have fortalt det omtalte rygte til naboen. Denne, der blev afhørt som vidne ved hjælp af en tolk, havde udtalt, at Andresen formodentlig havde fortalt ham den historie for at ærgre ham, da Andresen var fanatisk dansk, og han vidste om Jørgensen, at han var tysksindet.

Dommeren spurgte den anklagede, om han var fanatisk dansk, om han var medlem af danske foreninger.

Dertil svarede Andresen, at han aldrig nogen sinde havde været medlem af en dansk forening eller taget del i et dansk møde.

Dommeren: I grunden burde det være omvendt. De taler udmærket tysk, og den anden, som påstår at være tysksindet, kan ikke et ord tysk.

Amtsadvokaten androg på 50 mark i bøde for den anklagede.

Retten idømte ham en bøde på 20 mark. Han havde været meget uforsigtig med sine udtalelser. Retten ville ikke fastslå, hvorledes rygtet var blevet offentligt bekendt, om det var sket ved, at Jørgensen direkte havde angivet naboen, eller ved at fortælle det i kroen.

Et marked

afholdtes i onsdags i Skærbæk; men der har vistnok ingen sinde været så lidt kvæg på markedet som denne gang, og der er vistnok heller aldrig blevet betalt så høje priser, skriver ”Flensborg Avis”. Derfor blev markedet med de rigelig en snes stykker kreaturer, som var til stede, også hurtigere rømmet end nogen sinde før. For grise forlangtes der indtil 50 mark.

 Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Jernbanefunktionær Jens Lorenzen fra Skodsbøl ved Broager, sidst bosat i Gråsten, er faldet på slagmarken.

Til Skærbæk er der indløbet meddelelse om, at Julius Christensen er faldet ved Verdun.

Ludvig Buchheister fra Haderslev, der tidligere har været meldt savnet, er faldet.

Købmand Ahrendsen fra Genner ved Aabenraa er ved Verdun blevet såret i den højre arm og det højre ben og ligger på Lazaret i Rhinfalz.

I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at Christian Hansen fra Lysabildskov er i fangenskab.

Clausen fra Skodsbøl, der hidtil har været meldt savnet, var såret og er vendt tilbage til sin troppeafdeling.

Banevogter Lorenzens hustru i Gråsten har modtaget efterretning om, at hendes mand er død på et lazaret som følge af en bedøvelse ved giftige luftarter. Han efterlader sig enke og et lille barn.

Franz Nagel fra Sønderborg er død af sine sår og Mathias Rasmussen fra Guderup er død på reserve-lazaret nr. 76.

16. april 1916. Alarmering: Engelsk landgang i Jylland?

Senest ændret den 17. september 2021 20:33

I.J.I Bergholt blev indkaldt som rekrut i september 1915. Han gennemgik rekrutuddannelsen i Slesvig hen over vinteren 1915-1916.

Hen på foråret 1916, vistnok omkring påske, skete der noget, der så meget dramatisk ud.

En tidlig morgen blev hele garnisonen alarmeret. Alle fik udleveret feltgrå uniformer. Der blev uddelt skarpe patroner – noget som tyskerne ellers var meget forsigtige med i garnisonerne – og de højere officerer fór nervøst rundt på kasernen.

Det var tydeligt, at der var noget i gære.

Op på dagen rygtedes det, at man formodede, at englænderne ville gøre landgang på den jyske vestkyst. I 12 timer stod garnisonen på kasernepladsen klar til afmarch.

Helt glad ved situationen var jeg ikke. Det var egentlig ikke for at slås med englænderne, at jeg havde tænkt mig et gensyn med Danmark. Mange tanker gik igennem mit hoved. Én ting var sikker: gå imod danskerne ville jeg ikke, ske hvad der ville .

Problemet løste sig af sig selv. Landgangen blev ikke til noget.

I.J.I. Bergholt: Pligtens vej (1969)

Foto: Dansktalende sønderjyder i Lockstedt

23. marts 1916. Kresten Andresen: “… det kniber en del at holde modet oppe”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Montigny den 23. marts 1916

Kære forældre!
Mange tak for brevet af 14. Jeg har ventet længe på det. Det har været lidt hårdt at komme i gang igen, hvad I jo nok vil kunne forstå.

Jeg blev straks meget dårlig, måtte melde mig syg og kom på sygestuen. Derfra er jeg nu kommen ud i dag, og jeg har da nu heller ingen feber mere; men jeg er led og ked af det hele, og det kniber en del at holde modet oppe.

Jeg har lige fået kort fra Jørgen Brag; han er endnu ved Namur. Sidste år ved denne tid gik vi og Peter Jensen vore ture sammen nede i Cuy; og vi troede, at krigen var forbi, når kirsebærtræerne blomstrede. Nu blomstrer de snart for anden gang; i hvert fald blomstrer der allerede æble- og abrikostræer her, så det kan vel ikke vare så længe, inden kirsebærtræerne også kommer.

Jeg kan ikke tro på nogen fred i nær fremtid, og ved nær fremtid forstår jeg tiden indtil høst.

Billederne fra Nørremølle har jeg ikke fået endnu, men jeg venter dem stærkt. Det er et godt minde at have midt under krigen. Nå, når vor familie må komme så skønsomt igennem resten af krigen som hidindtil, så kan vi prise os lykkelige; enden må jo komme, og så længe den har varet, varer krigen ikke mere.

Man kan blive så tung ved at tænke sig ind i alt dette håbløse og meningsløse. Hvad der blot skabes for en moral ved sådan to år at føre krig; men mange er vist slet ikke kede af den, hverken herude eller navnlig hjemme. Sørgelige tider. 

Her er fuldstændig roligt udenfor for tiden. Jeg ved knap af at have hørt et eneste kanonskud i den uge, hvor jeg nu har været her igen. Alle kræfter samler sig nede om Verdun. Her fortælles der atter om et falden fort; men der går så mange løse rygter.

Hvordan står det med Rumænien? Jeg synes, alt er så roligt for tiden, men det er vel stilheden før stormen. Nu mange hilsner til jer alle.

Eders hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

14. marts 1916. Dementi: Mejeribestyreren i Toftlund ikke deserteret!

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Han ville ikke flygte.

Det var mejerist Hansen – og ikke Clausen, som tyske blade beretter – der blev anholdt af grænsevagten. Han ville ikke desertere, meddeler ”Dannevirke”, men blot besøge mejeristen i Spandet; det var 2 dage, før hans orlov udløb, og han havde forsømt at afmelde sig.

10. marts 1916. Faldne, Saarede og Desertører

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Landmand Hans Christensen fra Humlegaardsbæk ved Haderslev er falden den  25. Februar. Han efterlader sig Hustru og 2 Børn. Den faldnes Bortgang rammer Familien saa meget des haardere, som Fru Christensen i længere Tid har ligget paa Sygehuset.

Paa Lasaret.
Landmand H. Hørmann fra Mejlby Mark, der en Tid lang har været med paa Østfronten, er bleven overført til et Lasaret i Berlin, hvor han har faaet en Taa amputeret.

Savnede.
Næstældste Søn af Sygekasserendant Friedrichs i Haderslev er ifølge “Schl.Grp.” bleven meldt som savnet. Hans Løjtnant har skrevet til Forældrene, at deres Søn savnes, men han havde ikke været blandt de Døde, som man havde begrevet. der er derfor begrundet Haab om, at den Savnede er falden i Fangenskab.

Fra Provinsen.

Anholdt ved Grænsen. Mejeribestyrer Clausen, som i flere Aar havde bestyret Toftlund Mejeri, blev for et halvt Aar siden indkaldt, men har flere Gange været hjemme og tilset Mejeriet. Militærforvaltningen havde i disse Dage sendt en anden Mejerist, og da Clausen var hjemme, forsøgte han at komme over Grænsen i Stedet for igen at møde ved sin Afdeling. han er ifølge “Kieler Zeitung” imidlertid bleven anholdt af Grænsevagten ved Gjelsbro og ført til Düsseldorf som Desertør.

Brødkortene. Magistraten i Haderslev offentliggør den 7. Marts 1916 følgende:
§ 1. De Børn, som endnu ikke er et Aar gamle, faar ingen Børdkort.
§ 2. De ved Gennemførelse af § 1 sparede Brødkort udstedes som Tillægskort (350 Gram pr. person og Uge) efter frit Skøn af Magistraten til den Befolkning, som har svært Arbejde, eller andre Personer.

4. marts 1916. Brændevin, præster og andre nyheder syd for Kongeåen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Brændevin må ikke udleveres.

På grund af den store trang til spiritus til tekniske formål har rigskansleren indtil videre helt forbudt udlevering af drikkebrændevin til andre end hæren, sygehuse, medicinfabrikker osv.

Præsterne skal agitere for krigslån.

I det kielske konsistoriums officielle blad findes følgende, der her gengives på dansk: ”Forberedelsen til et gunstigt muligt resultat af det kommende krigslån behøver denne gang forøget opmærksomhed og medvirkning fra alle kredse. Hovedopgaven for at opnå et gunstigt tegningsresultat synes at være den snarlige påbegyndelse af en hverveorganisation på landet og i de små byer, hvis bærere landråderne skal være. For at gennemføre denne organisation er det påtrængende ønskeligt, at de gejstlige, som allerede ved tidligere lån har virket så heldigt, også nu igen stiller hele deres kraft til rådighed.

Vi anmoder derfor de herrer gejstlige om ikke blot på tidligere måde at bidrage til de nye låns fremme, men i særdeleshed også i videst muligt omfang at efterkomme den anmodning, der vil blive stillet til dem fra landrådernes side om medvirkning ved den planlagte organisation”.

Henvendelsen er undertegnet af konsistoriets formand.

Værnet for Halligerne

Den prøjsiske landdags finansudvalg har ifølge ”Hejmdal” bevilget den første rate på 100.000 mark til yderligere udvikling af beskyttelsesværkerne på halligerne. Foruden andre mindre arbejder skal de let byggede forbindelsesdæmninger mellem Oland og Langenæs, som i de sidste to år er blevet stærkt beskadigede af storme, genopføres i en stærkere skikkelse. De samlede omkostninger er 1.645.000 mark.

Mand frikendt – konen dømt.

For medhjælp til faneflugt stod møller Sigbart Anton Wiborg fra Terp ved Øster Lindet i går, fredag, anklaget for landsretten i Flensborg. Efter anklagen skulle han den 7. januar i år have hjulpet sin nabo, gårdejer Morten Jensen, som er optantsøn, men at flygte over grænsen. Den nævnte dag var ifølge Wiborgs udsagn Morten Jensen kommet over til ham og havde spurgt ham, om han ville med på handelen. Jensen vidste, at Wiborg et par dage i forvejen havde mistet en ko og trængte til en. Om eftermiddagen kørte de af sted med Jensen køretøj. De kørte først til Skodborg, og var dér inde et par steder, men fandt intet at købe, kørte så til Studstrup Mark og kørte ind hos gårdejer Graasbøl, hvor Wiborg havde hørt, at der var en ko til salg. Lige før de nåede gården, erklærede Morten Jensen over for den anden, at han ville flygte over grænsen. Da de kom ind på gården, gik Jensen og kom ikke tilbage mere. Dette tillod den anklagede, mens han hidtil havde påstået, at Jensen var vendt hjem sammen med ham igen.

Der førtes flere vidner i sagen, blandt andet den flygtede Morten Jensens hustru, som nægtede at aflægge vidneeden med den begrundelse, at hun havde været sindssyg og var bange for at blive det igen. Statsadvokaten androg på at idømme hende en ordensstraf på 20 mark. Retten idømte hende ifølge ”Flensborg Avis” en ordensstraf på 200 mark eller 20 dages arrest. Statsadvokaten androg på at finde den anklagede skyldig og idømme ham 10 måneders fængsel. Retten frikendte den anklagede.

Flensborg Skibsværft.

”Flensborg Avis” oplyser, at den forleden (efter ”Schleswigsche Grenzpost”) bragte meddelelse om, at samtlige danske undersåtter på værftet i Flensborg var blevet opsagte, er fuldstændig ubegrundet.

Forårsarbejdet syd for grænsen.

I Haderslev kredsblad for den 24. februar 1916 anmoder landråden amtsforstanderne om at sørge for, at forårsarbejdet på markerne bliver planmæssigt udført, for at sæden kan blive lagt i betimelig tid og i lige så stort omfang som tidligere.

Er der mangel på arbejdskraft, skal den økonomiske overledelseskommission i kommunen henvende sig til landråden, for at der kan søges om orlov for landmænd, der kun er garnisonstjensdygtige, eller henvise krigsfanger til kommunen eller om orlov af soldater fra garnisonen i Haderslev.

Ligeledes skal der sørges for det nødvendige antal af håndværkere, særlig smede, for at forårsarbejdet ikke forsinkes.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Ifølge tabslisten er Karl Danielsen af Flensborg faldet, Lorens Jepsen af Flensborg død af sygdom på et krigslazaret, Nis Lassen af Balsbøl savnet og Wilhelm Gerloff af Flensborg død af sygdom på et feltlazaret.

15. februar 1916. Dømt for at sprede rygter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Da der gik rygter om engelsk invasion i Nordslesvig.

Ved nævningeretten i Flensborg forhandledes i torsdags en sag mod enkefru Marie Wagner, der af amtsretten var ikendt 6 ugers fængsel, fordi hun havde udbredt falske rygter, der var skikkede til at vække uro blandt befolkningen.

Hun havde ifølge ”Flensborg Avis” fortalt sine naboer, at englænderne var brudt igennem den danske grænse, og befolkningen ville være nødsaget til at flygte til Mecklenborg.

Amtsadvokaten mente, at den fastsatte straf ikke var høj nok for en optræden, der grænsede til landsforræderi; han androg på 3 måneders fængsel. Efter en længere rådslagning lød dommen på 3 ugers fængsel.

En lignende sag var rettet mod arbejdsmand Iver Jessen, der havde fortalt omtrent det samme. Han dømtes fængselsstraf på 10 dage.

To andre sager angik det samme emne; to naboersker til den første anklagede blev idømt pengebøder på 10 og 20 mark.

Magert kvæg fra Danmark og Sverige.

”Kvægavler- og græsserforeningen” i Husum havde efter anbefaling fra Landbrugskamret ansøgt regeringspræsidenten om ubegrænset indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige. Dette er også blevet tilladt; men det henstilles til foreningens medlemmer i rette tid at anmelde de enkelte kvægtransporter til regeringspræsidenten, for at grænsemyndighederne fra Slesvig kan blive forsynede med anvisninger. Af anmeldelserne skal kunne ses; 1) antallet af de dyr der skal indføres, 2) bestemmelsesstedet, 3) modtagerens navn, 4) overgangsstedet (Vamdrup eller Hvidding). I hastværkstilfælde kan der telegraferes.

Der vil blive udstedt et indførelsesbevis for hvert transport, og dyrene skal på bestemmelsesstedet underkastes 14 dages polititilsyn.

Bunden skrabes.

Vedrørende af kobber – og messinggenstande peges der ifølge ”Hejmdal” fra officiel side på, at indsatser (kar) i skylle- og opvaskeborde, der består af det beslaglagte metal, skal afleveres. Hvem der har forsømt det, bør derfor hurtigt gøre det.

Før kakkelovnsdøre afleveres, bør de undersøges, om de også virkelig er af messing. Nyere kakkelovnsdøre fremstilles ofte af jern, der er overtrukket med messing. I sidstnævnte tilfælde tiltrækkes de altid af magneten.

 

 

6. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for grænsen under krigen

Senest ændret den 28. januar 2016 19:33

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Nye arrestationer.

Gårdejer Truels Beiers far, partikulier Niels Beier, frk. Beier af Brøns samt frk. Anna Jensen i Rejsby, en søster til den nylig arresterede gårdejer Truels Jensen, der var hjemme på orlov – er alle bleven arresterede i dagene 2.-3- december. Samtidig er Truels Beier bleven indkaldt til militærtjeneste.

Det antages, at disse nye arrestationer må ses i forbindelse med fængslingen i sin tid af Truels Beier og partik. Svend Høbjerg, der som bekendt ikke førte til andet end deres løsladelse. Antagelig vil også disse nye fængslinger bidrage til at fastslå som en uigenkaldelig kendsgerning, at der trods alt ikke vil kunne påvises nogen illoyal optræden fra dansksindede Nordslesvigeres side.

Endvidere meddeles det, at ligeledes fru Meta Lorentzen, smed Lorentzens hustru i Skærbæk, er bleven arresteret.

Tjenestepligten skal ikke forlænges over 45 år.

I ”Schleswiger Nachrichten” for i lørdags skrives under overskriften ”Urigtigt rygte”:

”Ligesom for den sidste Rigsdags sammentræden udspredes også endnu igen det rygte, at hærledelsen har til hensigt at udvide den militære værnepligt over den tidligere aldersgrænse på 45 år. Det blev med bestemthed påstået, at i den Rigsdag, der skulle træde sammen, ville der blive fremsat et lovforslag om, at tjenestepligten skulle forlænges for folk, der ikke havde tjent til det 49. år for folk, der havde tjent til det 52. år.

Fra underrettet militær side i Berlin er pressen blevet bemyndiget til at fastslå, at fremsættelsen af et sådant lovforslag ikke er påtænkt. Til hærforvaltningens rådighed står efter de endnu gældende lovlige bestemmelser endnu et så stort antal tjenstpligtige, hvis indkaldelse endnu ikke er sket, at der ingen grund er til at forlænge tjenestepligten ud over det 45. år.”

Tunge tider.

Atter er det sorgens budskab kommet til Ballum, at en af sognets unge mænd, Anders Hansen af Rejsby Ballum, er falden i krigen. Han døde ifølge ”Flensborg Avis” på et feltlazaret den 16. november, efter at han dagen i forvejen var bleven hårdt såret.

Anders Hansen blev indkaldt ved krigens begyndelse som forstærkningsreservist efter endt uddannelse i Flensborg kom han sidste efterår til Frankrig, hvor han har været hele tiden, indtil døden nu ramte ham. Han var 27 år gammel.

For hans gamle forældre og søskende, hvis trofaste støtte han har været i mange år, er det et hårdt slag.

6. maj 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Gravning af skyttegrave

ved Vojens i sidste måned gav, som man kunne vente, anledning til alarmerende rygter om forestående gravninger af en skyttegravslinie hen over Nordslesvig fra Østersøen til Vesterhavet. Det meddeltes tillige, at også Soldater i Spandet her vest på gravede skyttegrave. Dette sidste opfattede vi, som om der gravedes ved Spandet. Det viser sig imidlertid at være en misforståelse; ganske vist gravede de, kun ikke ved Spandet, men ved Vojens, hvor man for øvrigt har sløjfet en del af disse arbejder som således foreløbig synes at have haft karakteren af øvelser.

Der har, som bekendt, cirkuleret rygter om store troppesamlinger mellem Flensborg og Tønder. Rygterne har vist sig at være urigtige. Det samme gælder verserende rygter om større troppestyrker i Nordslesvigs østlige del.

Faldne, sårede og fangne – efter nordslesvigske blade

Nis Clausen fra Tumbøl, bestyrer hos enke Hansen dersteds, er falden under de sidste kampe.

– Præparandskoleelev Max Nissen, søn af maler Hans Nissen i Skibbrogade i Tønder, er falden. Han var kun 18 år gammel og var med som frivillig.

– i den 213. prøjsiske tabsliste meddelelse, at forstærkningsreservisterne Enevoldt Schmidt, Abild, og Nikolaj Jessen, Stenderup i Haderslev kreds, er faldne i kampene fra 9. marts til 1. april. Christian Thuesen fra Sundsmark og Laust Lausen fra Daler i Østerby er døde af deres sår.

– Underofficer Feddersen fra Skodborg er bleven såret den 23. april i kampene ved Yserkanalen. Han ligger nu på lazaret i Bingen.

– Samme dag er hans sidekammerat, Joh. Fr. Johansen fra Tumbøl, bleven såret.

– Gårdejer Jens Hansen, Gaasbjerg i Dynt kommune, ældste søn af amtsforstander Hansen i Midtskov, er bleven hårdt såret.

– I 213. prøjsiske tabsliste meddeles, at Paul Paulsen, Højer, Andreas Petersen, Gallehus, Peter Autzen, Maugstrup, Max Skjøde, Haderslev, Niels Thorsen, Flovt, Hans Wollesen, Roager, Iver Ravn, Ørsted, Jens Damgaard, Over Jerstal, Peter Lund, Rævsø, Karl Autzen, Lert, og Theodor Juhl, Ellum, er bleven let sårede i kampene i første halvdel af april måned.

– Mathias Petersen, Bylderup, står opført som hårdt såret.

5. maj 1915. Rygter opslået på plakater i Tønder

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Fantastiske tal om sejren i Galizien

Hvad rygtet kan præstere

I hvor høj fra rygtet kan få en tysk sejr til at vokse i tyske byer, inden generalstabens officielle kundgørelse bliver bekendtgjort, fremgår af, at der i aftes i Tønder blev slået meddelelser op, hvorefter tyskerne i Galizien skulle have taget 161.000 fanger, over 400 kanoner og 600 automobiler, 4 lazaret-tog og 28.000 geværer.

1914-08-30 Russere overgiver sig
Russiske soldater overgiver sig

4. maj 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig: Mangel på kartofler og soldater

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for grænsen under krigen:

Landstormen

Ved sessionen over landstormens 2. opbud – mænd mellem 39 og 45 år, der aldrig har været soldater – mødte der den 28. april 250 i Haderslev by og Vilstrup distrikt, og af dem blev kun 3 kasserede.

Færdslen til Danmark

Al privatfærdsel til Danmark af fodgængere, ryttere, køretøjer osv. må indtil videre kun ske ad landevejen forbi toldstederne Høkkelbjerg, Skodborg, Foldingbro, Gjelsbro og Hvidding.

Overtrædelser straffes med fængsel indtil et år.

Kartoffelmangel

Fra kommuner i Aabenraa-omegnen, hvor der råder kartoffelmangel, er der bleven rettet forespørgsler til Hejmdal, navnlig fra de bemidledes side, om der muligvis kunne købes kartofler af Aabenraa bys kommunale beholdninger.

Bladets redaktion har indhentet oplysninger på kompetent sted og kan meddelem at der af byens beholdninger ikke kan sælges udenfor byen. De indkøb af kartofler, byen har foretaget, er kun sket i et omfang, beregnet til at dække byens eget behov.

Breve, adresserede til gæstgiverier

Den stedfortrædende generalkommando bekendtgør, at det er forbudt ejerne af gæstgiverier i deres lokaler at udlevere postsendinger til personer, der ikke er tagne ind på deres gæstgiverier og anmeldte hos politiet som sådanne.

Overtrædelse af denne bestemmelse (af gæstgiveren eller hans personale) straffes, såfremt lovene ikke hjemler højere straf, med indtil ét års fængsel.

Den tysk-østerrigske sejr

I Galizien under den tyske general Macksensens ledelse har langs grænsen, hvor der flages overalt i dag, antaget mægtige dimensioner. Allerede i aftes vidste man at fortælle, at 120.000-180.000 russere var taget tilfange. I dag forslog dette tal ikke længer – det var vokset til 200.000-300.000!

En Zeppeliner

Passerede i middags i nærheden af grænsen fra øst til vest og gik over havet, hvor den stod nordpå.

26. april 1915. Rygter: Anlægges der skyttegrave ved grænsen til Danmark?

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst informeret om forholdene syd for grænsen

Syd for Grænsen under Krigen

De militære Foranstaltninger i Nordslesvig

Et urigtigt Sensations-Telegram

„Berlingske Tidende” for Torsdag den 22. April indeholdt følgende sen­sationelle Privattelegram fra Vamdrup:

“Syd for Grænsen træffes der i den sidste Tid omfattende militære Forholdsregler. Vagt­tjenesten ved Grænsen, der hidtil har været besørget af Landstormsfolk, er bleven skær­pet, og tværs over den nordlige Del af Lan­det anlægges Skyttegrave og foretages andre Forsvarsforanstaltninger.

Samtidig er store Troppemasser, et halvt Hundred Tusind Mand med et meget stærkt Artilleri, samlede paa Linien Flensborg Tøn­der.

Disse Foranstaltninger i Forbindelse med andre Omstændigheder, bl. a. den, at Telegraf-forbindelsen med Udlandet var afbrudt hele Mandagen, har fremkaldt stærk Nervøsitet hos Befolkningen i Hertugdømmerne.

Myndighederne har derfor nu anset det for nødvendigt at udsende en beroligende Er­klæring, hvori det hedder, at ‘Provinsens Beliggenhed ved Grænsen nødvendiggør for­skellige Sikrings- og Forberedelsesforanstaltninger. Befolkningen advares imidlertid ind­trængende imod at blive ængstelig af den Grund. Under en saa langvarig Krig kan man ikke undlade at tage Hensyn til enhver Mulighed for Sikring og Afværgelse, ogsaa saadanne, der tager Sigte paa Begivenheder, som ikke falder indenfor Sandsynlighedens Grænse.’

Da dette Telegram, der for det vig­tigste Indholds Vedkommende er ganske fejlagtigt, allerede har foranlediget og formentlig vil foranledige yderligere Forespørgsler hos os, skal vi oplyse, at der — som vi tidligere har med­delt — nok er paabegyndt Gravning af Skyttegrave syd for Vojens, foreløbig fuldt feltmæssigt indrettede med Pigtraadsforhindringer, men at der dog hidtil kun er gravet nogle faa Kilometer.

Ved Spandet, her vest paa, er man ligeledes begyndt at grave, men ikke i saa stor Udstrækning som ved Vojens. Det er foreløbig det hele.

Om store Troppemasser paa 50,000 Mand paa Linien Flensborg—Tønder foreligger der intet som helst, og der foreligger heller intet om et meget stærkt Artilleri i samme Egn. Med­delelsen er, ligesom et lignende Rygte for nogle Uger siden, ren og skær Op­digt.

Ud over Bladene og Telegrafkon­torerne har ikke ret mange Mennesker været vidende om, at Telegrafen har været standset sidste Mandag, og Be­folkningen har derfor ikke kunnet blive nervøs heraf. Dersom der er bleven mere Ner­vøsitet hos Befolkningen, hidrører den rimeligvis fra de tiltagende Indkaldelser til Fronten og ikke af de Skyttegrav­ninger, der nu foretages.

Og, som sagt, Troppemasserne og det meget Artilleri, er en gammel Krønnike, der verserede i visse Egne for 3—4 Uger siden og kun var et af de mange løse Rygter, der flyver omkring — til Skade for Egnen paa begge Sider Grænsen, til Gavn for ingen.

21. april 1915. Nyt fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den avis i Danmark, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen

Af Nicolai Flyman

Syd for grænsen Under krigen

Dr. Thomsen i Skærbæk
er kommet hjem på en 5 dages orlov. Han blev, som bekendt, for nogen tid siden let såret. I den lille by, hvori han den gang lå i reserve, ville han under et bombardement, som franskmændene foretog på byen, gå over en gade for at yde hjælp til en såret, da han blev slynget til Jorden. Da han kom til sig selv igen,viste det sig, at det var en granat, som var eksploderet i nærheden, hvis lufttryk havde kastet ham til jorden, idet han samtidig fik et let sår i den ene hånd.

Tønder som Garnisonsby
I Tønder, hvor der i den sidste tid har ligget tæt ved 1000 mand indkvarteret, venter man, at byen vil blive fast garnisonby, da den nu skal være station for en række luftskibe. Som bekendt er der i vinter opført tolLuftskibshaller og man er i færd med og forcerer arbejdet, der skal kunne rumme to luftskibe.

Faldne, sårede og fangne

– Lorents Quists familie i Stollig modtog for et par dage siden den sørgelige meddelelse, at deres søn Jes er bleven såret i Frankrig og senere var død på et lazaret. Det var sted i begyndelsen af april måned.

– I lørdag indløb der brev til sporskifter Johansen i Skærbæk om, at hans søn i Frankrig er bleven såret ved et strejfskud i den ene skulder.

– I den nyeste tablister meddelelse, at reservist Jørgen From fra Asserballe har været savnet siden den 7. September.

Ubegrundede Rygter
Under denne overskrift meddeler de tyske nordslesvigske blade: ”Provinsens Beliggenhed som grænseprovins har i løbet af krigen ført til mange hånde militære sikrings- og forberedelses-forholdsregler. Når der også af den grund engang imellem hist og her er opdukket bekymrede formodninger i befolkningen, så må der der dog indtrængende advares med at gengive tomme og fuldstændig ubegrundede rygter. For ethvert menneske med eftertanke er det indlysende, at et grænsekorps under en krig, der er af en så lang varighed, ikke vil lade en eneste mulighed i sikringens og forsvarets øjemed ude af betragtning, selv om en eller anden bestemt fare ingenlunde ligger inden for sandsynlighedens Grænser.

Straffet for at have givet en hest et stykke brød
En værtshusholders hustru i Flensborg blev i onsdag af nævningeretten idømt en bøde på 5 mark for at have givet en hest et stykke brød. Hesten var spændt for en vogn, som holdt udenfor hendes hus. Hus forklarede i retten, at hun havde ondt af det stakkels dyr. (“Flensborg Avis”).

19. marts 1915. Anerkendelse til 84’erne. Stor appetit og falske rygter

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den rigsdanske avis, der var bedst indformeret om forholdene syd for grænsen

Af Nicolai Flyman

Syd for Grænsen under krigen

Det 84. Regiment

Der væsentligt består af Nordslesvigere har ved den sejrrige storm på Hartmannsweilerkopf høstet de foresattes høje anerkendelse. Kommanderende General V. Quast har således ifølge ”Schleswigsche Grenzpost” udtalt: Kommandøren for 42. kavaleribrigade har meddelt mig, 84 Infanteri Regiments anden bataillon med uforlignelig Tapperhed har deltaget i de heftige kæmpe om Hartmannsweilerkopf. Jeg udtaler min oprigtigste tak og hjertelige Lykønskning til bataillonens officerer, underofficerer og mandskaber der sammen med andre tropper på en så heltemodig måde har repræsenteret det 9. Armekorps.

Brødkort og Appetitten i Toftlund

Brødkortene indførtes i mandags i Toftlund; der findes 995 personer der i byen som skal gøre brug af dem. Heldigvis spiser de ikke alle få meget som den arbejdsmand der i sognet, om hvem der i ”Flensborg Avis” fortælles, at han til et måltid spiser 15 stykker rugbrød. Kanske kan andre i hver lige levne noget af deres Brødkort, der så kan komme meget tærende folk til gode.

Landråden i Sønderborg

offentliggør i Kredsbladet en advarsel, hvori det hedder: Efter forlydende går der rygter om , at der i modstrid med forbundsrådsforordningens forskrifter af 25. jan. 1915 og Kredsudvalgets bekendtgørelser af 18 februar og 2. Marts 1915 i min husholdning er blevet samlet utilladelige melforråd og fremstilles forbudt bagværk så politiet allerede har givet sig af med sagen. Dette rygte savner ethvert grundlag og er opdigtet fra ende til anden.

Hvem der har fået kundskab om denne erklæring og alligevel udspreder dette falske rygte videre, undergraver på skammelig vis ved dette fornærmelige angreb mod den med gennemførelsen af kredsbefolkningens brødforsyning betroede embedsmand sine medmenneskers tillid til den samvittighedsfuld, ligelig og retfærdig håndhævelse og efterfølgelse af den nævnte anordning af myndighederne han skader dermed på bevidst og samvittighedsløs måde et værk, der er et af de værdifuldeste Kampmidler i den os påtvungne verdenskrig.

Jeg advarer derfor enhver imod udbredelsen af det tåbelige rygte, som kan have en ret følelige straf til følge.

30. januar 1915. “Jeg tror heller ikke, vi kommer hjem før til sommer …”

Brev fra Kresten Andresen, Ullerup på Sundeved. Kresten Andresen gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86.

Cuy, Oise, den 30. januar 1915

Kære morbror!

Mange tak for dit brev og dine pakker; man lever næsten af bare lækkerier her. – Jeg tror heller ikke, vi kommer hjem før til sommer; for øjeblikket står det vist ikke så godt til for Tyskland og navnlig ikke for Østrig. – I morges ved appellen fik vi en hel del sejrsberetninger fra Flandern og Kaukasus læst højt for fronten. Da det er første gang, slutter jeg deraf, at de skal modarbejde de mange dårlige rygter, her trænger ind. Man fortalte i går, at Italien nu stiller krav om dele af Tyrol, at Rumænien ruster, at Østrig er slået så skammeligt af russerne – osv.

Her har vi det ikke mere så roligt som før slaget ved Soissons. Vi bliver dagligt bombarderet med et utal af granater. I forgårs blev tre sårede, de to hårdt, de er nu døde. Jeg sad og drak kaffe sammen med den ene af dem; ti minutter efter drog han på vagt, og straks kom der en fuldtræffer og slog ham benet næsten helt af; den anden fik maven revet op.

For angreb tror jeg, vi er sikre her. Vi ligger midt imellem to farlige punkter: Soissons og Roye. Hvordan det er ved Soissons, har jeg prøvet tilstrækkeligt, stakkels Peter, at han er kommet dertil. Nu har jeg lige været på en solskinstur sammen med Jørgen Brag og Peter Jensen. Vi går hver eneste dag en sådan tur, når vi ligger i reserve. Vi gik en dejlig tur op forbi byens slot – der er jo ét i hver eneste lille landsby her – og gennem parken. Så taler vi sammen om det ny, vi har hørt hjemmefra. P. Jensen skal altid trøstes, for han ser så sort på hele krigssituationen, og vi andre til gengæld lige så lyst.

I går blev der hævdet bestemt her, at Flandern blev rømmet. Jeg har også for kort tid siden fået brev fra Johannes Clausen fra Bolderslev, som ligger ved regiment 215. Han skriver, at de har måttet rømme Bixoten og de underjordiske stillinger, de dér havde, og gå fire km tilbage. Det turde jo være et fingerpeg i den retning. Jeg håber, du har fået mine to breve fra Soissons. Hvis de egner sig til det, må du gerne sætte dem i „Hejmdal”; og hvis der ellers er noget, I ønsker beskrevet, så står jeg selvfølgelig til tjeneste, efter bedste evne.

Gennem sådanne feltbreve får man et lille indtryk af krigen… de officielle beretninger skitserer koldt… En lille linje der dækker over døgnlange savn og kamp og lidelser. Men godt er det alligevel, at man ikke får alt at vide, og at intet brev er i stand til blot tilnærmelsesvis at skildre, hvad her passerer…

Mange tak for den lille parlør, du har sendt mig, den kan jeg få god brug for. Jeg fandt forleden i Lassigny et eksemplar af Rolandskvadet på fransk, som lå og drev. Det har jeg sat mig til at læse, og det går storartet. Det er sådan stemt i en højere takt, som passer meget godt til den stemning, man kommer i, når granaterne bumser ind rundt om vor dækning. For øvrigt har jeg læsning nok her; jeg slæber en hel del bøger med i tornystret; det er unødvendig bagage, men jeg kan ikke godt undvære dem.

Andresen, Kresten, Ullerup 02569H

 

12. januar 1915. Gummipølser og metalsild – rygter om smugleri af varer fra Danmark til Tyskland

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal.

Falske Rygter om Danmarks Udførsel, Konsejlspræsident Zahle udtaler sig.

Berlinske Blade gengiver nogle Udtalelser, som Konsejlspræsident Zahle er fremkommen med over for “Politiken” i Anledning med de Rygter, der har været i Omløb om Smuglerier og Overtrædelser af Udførselsforbud. Hr. Zahle udtalte:
Rygtet om stedfindende
Udførsel af Brød over Gedser til Tyskland er meget gammelt og dukker ideligt op igen. Det er gentagne Gange blevet politimæssigt undersøgt, og der har aldrig ligget det mindste til Grund derfor. En Gang stod nogle Personer paa en sjællandsk Banegaard og opdagede der var en Vognladning Brød. En af dem sagde saa til Konduktøren: “Naa, udfører vi nu ogsaa Brød til Tyskland?”, og da Konduktøren ikke svarede noget videre, var det dermed fastslaaet, at Brødet skulde til Tyskland. Der er konstateret, at det var bestemt til Garnisionen i Vordingborg.
Nu for nylig meddeltes det Ministeriet, at der stof 6 Vognladninger Brød – ligeledes paa en sjællandsk Station – parat til at afgaa til Tyskland. Rygtet naaede os saa deltids, at vi kunde telegrafere til Toldvæsnet i Gedser og anmode at stoppe saadanne Vogne. Men der kom ikke én end sige seks Vogne.
I dette Tilfælde kendes Rygtets Ophavsmand. Og der vil nu blive holdt Politiforhør.
– Saa er der, forfatte Ministeren,
Benzinen, der gemt i Kornladninger udsmugles fra Rødby. Forholdet er undersøgt, og det har vist sig, at der ikke laa det mindste til Grund for Rygtet – bl.a. af den Grunde, at der i lange Tider ikke er gaaet noget Skib ud af Rødby Havn, som jo ikke er noget Verdenshavn.
Men der foreligger jo et af de Tilfælde, hvor det er paaviseligt, at den Slags Rygter kan gøre Skade. Thi kort efter, at dette Rygte var fremkommet, stoppede Englænderne en Petroleums-Ladning til Danmark uden nogen anden paaviselig Grund end det anførte Rygte, og da dette Usandfærdighed blev godtgjort, blev Petroleumsskibet atter straks frigivet.
Gummi-Pølserne fra Køge
Rygtet om, at der fra Køge skulde være afsendt vis Vamdrup en Ladning Gummi, maskeret som Pølser, har vi ogsaa undersøgt. Der var ugrundet. Det drejede sig i det foreliggende Tilfælde om afvulkaniseret Gummi, en Vare, hvis Udførsel ikke er forbudt.
Et andet Rygte drejede sig om
Kobber, der var købt til Sverige af en svensk Statsinstitution, og der var bleven givet Garantier for dets Forbliven i Sverige.
En Folketingsmand meddeler os, at en Legetøjsfabrikant til ham har sagt, at nu kunde kan ikke mere faa Legetøj fra Vestre Fængsel, fordi alle Fanger der var optaget af Sadelmagerarbejde der skulde gøres færdig og udføres til Tyskland. En anden Folketingsmand meddelte os, at selve Sadelmagerlavets Oldermand havde sagt ham det samme.
Rygtes Usandsynlighed var indlysende; det lod sig næppe antage, at alle Fangerne i Vestre Fængsel pludselig var blevet duelige Sadelmagersvende. En Undersøgelse gav ogsaa let det Resultat, at ikke et Stik Sadelmagerarbejde var blevet udført i noget af Fængslerne eller Arresthusene i og ved København.
Det hedder sig, at Manglen paa Fodtøj er saa stor, at Soldaterne maa gaa i Træsko. Hvorledes det forholder sig med dette Rygtes Sandhed, er jo tilstrækkelig oplyst.
Sildetønderne fyldte med Metal, spøger rundt omkring i Landet. Deres oprindelige Tilholdssted er Frihavnen. Men der findes Eksempler paa dem ogsaa andre Steder fra.
En Landstingsmand meddelte os, at en troværdig Mand til ham havde fortalt, at han paa Korsør Banegaard med sine egne Øjne havde set en Sildefustage falde ned fra en Vogn og gaa i Stykker, hvorved det havde vist sig, at Fustagen ikke var fyldt med Sild, men med Metal, der skulde eksporteres til Tyskland via Korsør.
Da vi skrev til den paagældende Mand, der var Landstingsmandens Kilde, frafaldt han alt. Han havde intet set med sine egne Øjne. Men kun hørt og fortalt videre et Rygte, som han nu erklærede, at han ikke selv troede paa.
Og saaledes forholder det sig med alle Sildetønderne.

Ministeren sluttede med at udtale: – Man kan maaske sige, at disse Rygter ikke gør Skade, da Regeringen jo altid har det i sin Magt at oplyse de fremmede Magter om den rette Sammenhæng. Men det er kun den ene Side af Sagen. Saadanne Rygter kan dels volde Handelen direkte Afbræk, dels indirekte Fortræd, idet de gaar over i den udenlandske Presse og der bidrager til at skabe en mod os ugunstig offentlig Mening, der mulig kan øve et for os uheldigt Pres paa det vedkommende Lands Regering.
Tidligere har vi nøjedes med Gang paa Gang at konstatere Rygternes Usandfærdighed. Vi har ikke skredet ind imod Rygternes Ophavsmænd. Men det kan ikke blive ved med at gaa, og i Fremtiden maa Ministeriet derfor tage alvorligere Forholdsregler under Overvejelse, hvis det for Landet skadelige Rygtesmederi fortsættes.

Kornet. Der kræves radikalere Midler, hvis Forraadene skulde vise sig mindre end antaget.I en Artikel i “Berliner Tagesblatt” hedder det om Kornspørgsmaalet bl.a.:

“Den sidste Kornhøst var ikke blot, hvad Kvalitet og Kvantitet angaar fremragende, den blev ogsaa i det heldige vejr i August takket være Bybefolkningens frivillige Understøttelse, bjerget i den første krigsmaaned uden Forsinkelse. Er vore Forraad imidlertid i Virkeligheden ringere, end det maatte antages herefter, vil man næppe kunne nøjes med, at Forbruget af Brødkorn indskrænkes ved Bestemmelserne om Rugmelets Blanding med Kartoffelmel. Der hæver sig da ogsaa allerede enkelte Røster som træder i Skranken for mere radikale Midler. Saaledes kræve Dr. C. Ballod i “Soziale Praxis” en Ekspropriation af Korn- og Melforraadene til en nærmere fastsat Maksimalpris. Han opkaster Spørgsmaalet om Kommunerne ikke ved Forvaltningsembedsmændene og Politiets Hjælp skulde kunne ekspropriere Korn- og Melforraadene og senere uddele det til Bagerne til Bagning og Salg til en fastsat Pris. Og Forfatteren gaar endnu et Skridt videre. Skulde denne den simpleste Metode svigte, burde der efter hans Mening optages en formelig Statistisk over befolkningen, og Brødet udeles i Rationer som i en belejret Befæstning.

Man behøver endnu ikke at anse disse og lignende Krav for aktuelle. Maaske viser det sig i Tidens Løb, at vore Kornforraad er blevet undervurderet; og vi vilde sikkert ogsaa i Krigstider afvise alle statssocialistiske Forholdsregler, hvor de ikke er ubetinget paakrævet af Forholdene. men det kan det fjendtlige Udland og Særdeleshed England være overbevist om: det tyske Folk opgiver ikke Ævred, fordi Indskrænkning i den hidtilværende Levemaade viser sig uundgaaelig, men vil de højere Værdier, der staar paa Spil”

13. november 1914. “Kaffesladder eller Spiritusfantasi”. Grænsebevogtningen skærpes

Senest ændret den 22. februar 2016 16:41

Ribe Stiftstidende

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen om forholdene syd for grænsen.

Sønderjylland og Krigen.
Langs Grænsen.
Som allerede meddelt i Slutningen af Oktober er Grænsebevogtningen bleven skærpet paa den sydlige Side og den tyske Bevogtningsstyrke er nu yderligere bleven forholdsvis stærkt forøget — ikke af Hensyn til Befolkningen, men for at hindre Uvedkommende i at færdes frem og tilbage over Grænsen udenfor de sædvanlige Færdselsveje, der for Tiden gaar over Egebæk, Gjelsbro, Foldingbro, Skodborghus, Jels, Taps og Kær Mølle.

I det hele maa det fremhæves, at Forholdet mellem den tyske Bevogtningsstyrke og Grænsebefolkningen er særdeles velvilligt, og at man fra Opsynets Side søger at stille sig saa imødekommende, som Krigstilstanden med dens Forholdsregler paa nogen Maade tillader.

Ledende artikel: Sønderjylland og Krigen

Grænsebevogtningens Skærpelse gav sig i Aftes, Søndag, stærkere udslag ved Toldgrænsen ved Taps syd for Kolding. Mellem Kolding og Haderslev har hidtil – trods Krigen regelmæssigt kørt to Rute-Automobiler – Bil-Omnibusser – tilhørende henholdsvis Fragtkørerne Rudolph i Kolding og Hyllelund i Christiansfeldt. De har hidtil besørget baade Person-og Kommissionstrafik paa Ruten, men i Aftes blev Rudolphs Bil paa Tilbagevejen fra Haderslev til Kolding standset ved det tyske Toldsted og der blev nægtet den Tilladelse til at komme over paa dansk Grund. Og da Hyllelunds Bil kom fra dansk Side og ville sydpaa, blev den ligeledes standset – den maatte ikke kommer over for den tyske Grænseopsyn.

Efter hvad vi erfarer maa Aarsagen til denne pludselige Standsning af de to Biler – der vakte betydelig Opsigt i Egnen og særligt da i Kolding – søges i en fra Generalkommandoen i Altona Søndag Eftermiddag indløben Ordre om at standse Automobiltransporten over Grænsen.

I Dagene omkring den 6.-8. Oktober var der i den vestlige Del af Nordslesvig Tale om at forbyde Mænd i alderen 18-55 Aar med Bopæl søndenaa at passere Grænsen, og man satte dette i Forbindelse med de da paatænkte Indkaldelser, hvorunder man ville søge at hindre Personer i eventuelt at unddrage sig saadan Indkaldelse. Nu meddeles det atter – denne Gang fra den østlige Del af Nordslesvig – at der er kommen eller der forventes Forbud imod, at tyske Undersaatter i Alderen 18-45 Aar passerer Grænsen. For Værnepligtiges Vedkommende har saadant Forbud, som sagt, virket i den vestlige Del allerede i længere Tid.

Passagen over Grænsen er, som tidligere meddelt, i det hele bleven noget vanskeligere, og Kravene for Passage skærpet. En Arbejder fra Taps f.Eks., der i lang Tid daglig har passeret Grænsen for at arbejde i Nordslesvig, havde paa et hængende Haar i Lørdags Aftes ikke faaet Lov til at passere Grænsen tilbage til Taps, og først efter at Overkontrollørens Tilladelse var indhentet, fik han Lov til at passere, men samtidig fik han Ordre til at skaffe et forskriftsmæssigt udstedt Pas.

Der cirkulerer igen taabelige Rygter om Troppekoncentrationer i Nordslesvig. Hvad der sker og til Dels er sket i denne Tid indskrænker sig til Forskydning af mindre Styrker og, som nyligt meddelt, til Forøgelse af Bevogtningsstyrken ved Grænsen. Denne sidste har hidtil været besørget af 3-4 Kompagnier og er nu bleven forøget med et Par Kompagnier, det er det hele, og det er saare naturlig og lige til, naar man sydfra regner med Muligheden af, at f.Eks. engelske eller andre mindre velsete Personer kunne tænkes at gøre sig et Ærinde paa tysk Grund ad denne Vej. Derfor afpatrouilleres Grænsen fra Vesterhavet til Lillebælt ogsaa nu meget omhyggeligt, og dertil kræves selvfølgelig et større Mandskab end tidligere, da man nøjedes med Bevogtning af Overgangene.

Allehaande Rygter om større Troppesamlinger, om Afbrydelse af Danmarks diplomatiske Forbindelse med England etc. er det rene Opspind – Kaffesladder eller Spiritusfantasi, som man nu burde være forskaanet for.

Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side
Grænsen ved Vr. Vedsted fotograferet fra den danske side

8. oktober 1914. FR86’erne kommer til Dreslincourt

Senest ændret den 13. februar 2016 21:29

86’eren Hans Petersen fra Skodsbøl ved Broager fortæller:

Den 8. Oktober 1914.

Om Morgenen K l . 5 fik vi den kedelige Meddelelse, at nu gik det af Sted igen. Vi gik langs Landevejen til Blérancourt. Ved en Skov gjorde vi Holdt, og Postsagerne blev fordelt. Her fik jeg det første Brev fra min Søster Katrine, et dejligt, opmuntrende Brev. Det har jeg  aldrig vidst, at jeg havde en Søster med saa meget Mod, at hun kunde give noget deraf til mig, til hendes store Bror, som var i Krig. Nu gik det meget lettere.

Vi gik gennem Noyon, hvor der herskede travl Virksomhed. Artilleristerne kom kørende med Hø og Havre til deres Heste. Trænkuskene kom med Vogne fulde af Brød og læssede dem af paa Modtagelsesstedet, hvor de blev stablede helt op til Taget. Postbudene løb travle omkring, og Toget for fløjtende over Vejen. Paa Vagonerne saa man de kendte Navne derhjemmefra.

Mellem Noyon og Chiry gjorde vi Holdt paa en Mark og fik Mad. Her talte jeg med Helmar Thomsen og Johan Hansen fra Aabenraa. De var begge mine Stuekammerater i Tjenesten 1911.

Sent om Aftenen kom vi til Dreslincourt, hvor vi skulde i Stilling. Først laa vi et Par Timer ved Indgangen til Byen, mens Førerne overtog Stillingen, som vi skulde besætte. Der var adskillige Rygter i Omløb. Nogle fortalte, at vi fik hver 200 Patroner og skulde til at storme en stærk fjendtlig Stilling, hvorved vi skulde over en Dødsdal; men netop derfor skulde det være om Natten. Andre kom og dementerede det.

Et Feltkøkken kørte ud af Byen. Lige udenfor Byen suste et Par franske Granater over imod det; men de gik for højt og eksploderede 50 Meter fra det. I en Have fandt jeg en Halmmaatte og tog den med under Armen; den kunde være god at ligge paa i Skyttegraven. Vi blev ført ind paa en Gaardsplads gennem en Port og ud til Skyttegraven gennem en Løbegrav, der var gravet ned under Længen.

Fjenden mærkede vi ikke noget til; men vi skulde alligevel alle vaage til næste Morgen. Regimentet, som vi afløste, drog stille bort.

08-02_Hulvej_Dreslincourt
86’ere på hulvejen ved Dreslincourt i oktober 1914

 

 

25. September 1914. Nyt fra faldne, sårede og tilfangetagne sønderjyder.

Senest ændret den 5. februar 2016 17:07

Hejmdal

Dagens nyt fra Hejmdal

De olympiske Lege, som skulde have været afholdt i Berlin 1916, vil selvfølgelig blive udsat som Følge af de ved Krigen indtraadte Forhold. I Norge begynder man at tænke paa at faa den afholdt der, maaske med et Par Aars Udsættelse.

Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.

Landdagsmand Nis. Nissen.

Fra Landdagsmand Nis Nissen har vi i Dag modtaget et Postkort, dateret den 19. September. Nis Nissen gjorde da Tjeneste ved et Reservelasaret bag Fronten under det store Slag, der raser derovre. Han havde det i øvrigt godt.

Postkontoret er endvidere undertegnet af H. Jakobsen, Sønderborg og Chr. Jacobsen, Hørupskov, der sender Hilsen, som vi herved lader gaa videre til Venner og Slægtninge.

Saaret og falden.

Saarede fra 86. Regiment, som i Gaar ankom til Flensborg, fortæller, at Regimentes 7. Kompagni den 13. September ved Nattetid blev overfaldet af en større fransk Troppestyrke, og at Kompagnichefen og en Del af Mandskabet under denne Kamp blev saarede og faldt i fransk Fangenskab var ogsaa Enaarig-Gfr. Hans Ries fra Aabenraa, Søn af Købmand Hans Ries.

Fra Bevtoftegnen.

Der skrives til os fra Bevtoft: Ogsaa her i vor lille By har vi begyndt at mærke krigen. Følgende fire er saarede: Christian Paulsen (let), Herman Skovlund (let), Lorens Nissen (haardt) og Hans Thomsen (skudt i Benet). Paulsen ligger paa et Lasaret i Køln, Nissen i Aachen, Skovlund i Düsseldorf.

Blandt de Faldne i Belgien er ogsaa Købmand N.P. Jensen fra Vinum. For godt en fjorten Dages Tid siden fik hans Paarørende ifølge “Fl. Av.” Meddelelse om, at han var falden. Jensen var Cykleordonnans, og da han ikke faldt i Linjen, menes han at være dræbt af en belgisk Kugle. Forrige Søndag holdtes der i Døstrup Kirke en Mindehøjtidelighed for ham. Pastor Jørgensen mindedes ham i smukke og gribende Ord. Kirken var overfyldt. N.P. Jensen, som kun i de sidste Par Aar har haft Købmandsforretning i Vinum, var en ualmindelig opvakt og afholdt ung Mand og havde mange Venner og Kammerater, ikke alene blandt sine jævnaldrende, der nu sørger ved hans tidlige Bortgang. Han vil længe blive mindet her i Sognet og af sine mange Venner ogsaa uden for Sognegrænserne.

Pas paa Tungen! Forskellige Militærmyndigheder henleder paany Opmærksomheden paa det strafbare i at udsprede falske Efterretninger om Krigen, af hvad Art de saa end er. Bekendtgørelsen, som Guvernøren i Strasborg har udsted herom, har følgende Ordlyd:

“Der udspredes i den senere Tid en Mængde usande Rygter, – bl.a. at en Landstormarbejderkolonne er bleven taget tilfange eller om vore Fjenders formentlige Sejre ved Vestgrænsen – hvorved Befolkningen foruroliges. Jeg advarer mod Udspredelse af saadanne løgnagtige Rygter og vil lade baade Ophavsmanden og Udsprederen stille for Krigsretten.

En Krigsret i Schlesien har idømt en Mand 9 Maaneders Fængsel fordi han havde udspredt foruroligende Efterretninger i Befolkningen. Befolkningen formanes til at vise den allerstørste Tilbageholdenhed ved Omtalen af Militære Forhold.

Flensborg, Fredag.

Flygtede Russere. Fem Russere, der havde stjaalet en Sejlbaad i Havnen og dermed søgte at naa over til de danske Øer, er ifølge “Flensburger Norddeutsche Zeitung” paa Politiets Foranledning blevne anholdte af Dampskibet “Phønix” i Nærheden af Kajnæs.

Sønderborg, Fredag.

Faldne i Krigen. Ifølge Bekendtgørelse i “Sonderburger Zeitung” er Henry Simonsen, Sønderborg, falden under en Fægtning den 8. September i Revigny i Frankrig. Endvidere er lærer Hermann Groth falden den 13. September paa den østlige Krigsskueplads.

 

17. september 1914. De sønderjyske blade under skarp censur.

Senest ændret den 5. februar 2016 10:37

Ribe Stiftstidende gik for at være det mest velinformerede blad nord for Kongeåen:

Sønderjylland og Krigen

Som af os bebudet er der nu på flere steder – måske endog de fleste – langs grænsen sket lettelser i den af Tyskland siden krigstilstandens indtræden påbudte grænsespærring, og forbindelsen mellem grænseegnenes forgår nu de fleste steder uden alt for store bryderier, selvom der naturligvis må iagttages visse formaliteter.

I kystdistrikterne opretholdes endnu forbud mod at tænde lys om aftenen og mod at færdes på landevejene efter kl. 9, medens det synes, som om det er hævet for den midterste del af landet.

Som bekendt udkommer de dansk-nordslesvigske blade atter, men under censur. Og censuren er skarp, kan man se Bladene må kun optage stof vedrørende krigen i en af de såkaldte militære prøvelseskontor i Berlin godkendt form. Dette gælder for øvrigt ikke blot danske, men også tyske blade, hvis telegrammer fra krigsskuepladserne af de militære myndigheder redigeres gennem de officielle Wolffske Bureau og gennem en række særlig anerkendte korrespondenter, blandt hvilke rigsdagsmand Erzberger i Berlin indtager en fremskudt plads.

Denne måde at redigere på bereder for danske ikke så få overraskelser. Man kan således se blade som Flensborg Avis og Hejmdal indlede meddelelser om krigen med bemærkninger som f.eks. ”Den engelske løgnemelding om Leuwen”, ”Tyskfjendtlige løgneefterretninger” og lignende – udtryk, som man ikke er vant til at finde i disse blade. Imidlertid, bladene må tage meddelelserne nøjagtig i den form, de tilflyder dem, hvis de ikke vil udsætte sig for atter at blive standset i udgivelsen. Vi skylder dog sandheden at tilføje, at en lignende strenghed vises over for de tyske blade. Et tysk blad havde således flyttet et komma i et af de Wolffske Telegrammer, hvorved meningen forandredes noget – det straffedes med, at Bladets udgivelse blev suspenderet for en dag. Et andet tysk blad, ”Kölnische Volkszeitung”, havde optaget en lille notits af selvstændig natur, der ikke passede myndighederne, og udgivelsen blev suspenderet i to dage!

Mærkeligt er det at se blade som ”Modersmaalet” og ”Dannevirke” i den danske tekst bruge tyske stedbetegnelser som ”Nordschleswig”, ”Apenrade”, ”Hadersleben” osv. Det er ingen hemmelighed, at der ikke ligger aktive tropper i Nordslesvig, medens der derimod efterhånden samles forholdsvis mange landeværnstropper i Angel og egnen omkring Flensborg og Itzehoe, antagelig for derfra at afgå til en af krigsskuepladserne.

Forholdene er i det hele så rolige i grænsegnene, at man burde kunne være fri for nervøse, sensationelle rygter, der før har drevet luftskibe og flyvemaskiner herop i nærheden.