Senest ændret den 27. februar 2016 14:39
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst orienterede danske avis om forholdene syd for Kongeåen
Guldet inddrages
Der er allerede for længere Tid siden fra Myndighederne udgaaet Opfordring til Befolkningen om at aflevere, hvad de har af Guldpenge, til Bankerne og faa dem ombyttet med Seddelpenge. Man vi forstå, at dette i saa rigt et Land som Tyskland kan faa Guldbeholdningen til at gaa mægtigt til Vejrs, naar Ordren efterkommes over alt i Riget.
Senest ændret den 6. januar 2015 9:09
Dagens nyt fra Hejmdal
Kredsdagsmøde. En Assistentslæge paa Sygehuset. Hjælp til de Indkaldtes Familier – Grusgraven i Uge.
Aabenraa, Tirsdag.
I Eftermiddag afholdtes et Kredsdagsmøde paa Kredshuset. Landraad Siemon aabnede Mødet. Første Punkt paa Dagsordenen var Forelæggelse af
det reviderede Aarsregnskab for 1913.
Landraaden udtalte, at det stillede sig noget gunstigere end ventet, idet der var et Overskud i Forhold til Budgettet paa over 15,500 Mk. Med Hensyn til Kredsens Smaabaner udtalte Landraaden, at det vilde være nødvendigt at foretage Reformer, men det var nu ikke Tidspunktet til at komme ind paa en Drøftelse herom. – Uden nogen Forhandling godkendtes derefter Regnskabet.
Valg.
Til Medlem af Udvalget for Levering fra Landet ved Mobiliseringen nyvalgtes Gdr.. Schmidt, Løjtkirkeby. Til Stedfortrædere valgtes Gdr.. D. Reben, Kolstrup, og Amtsforstander Andresen, Hovslund. De andre Medlemmer af Udvalget er Gdr. Jep Schmidt, Stollig, Gdr. Spies, Aarup, og Rentier Jørg. Iversen, Svejrup.
Som Følge af den nye Brandsynslov, der traadte i Kraft til første April, var det blevet nødvendigt at fortage Valg af nye Brandsynskommissioner. Kredsen deles i 18 Distrikter, og hver Brandsynskommission bestaar af 3 Medlemmer med 2 Stedfortrædere. Saa vidt muligt blev de gamle Brandsynsmænd efter Kredsudvalgets Forslag Medlemmer af de nye Brandsynskommissioner. De af Kredsudvalget foreslaaede Mænd valgtes.
Kredsen skal efter den nye Lov betale Omkostningerne, der overlades til Kredsudvalget at bestemme Dagpengenes Størrelse, der hidtil havde været 4,50 Mk. for en hel Dag og 3 Mk. for en halv.
En Assistenslæge ved Kredssyghuset.
Allerede ved sidste Møde var Spørgsmaalet om Ansættelse af en Assistenslæge ved Sygehuset blevet drøftet. Der var nu stillet direkte Forslag derom. Assistenslægen faar fri Bolig og frit Underhold og 1800 Mk. om Arret. Landraaden fremhævede, at der var for meget at gøre for én Læge paa Sygehuset, og det var endvidere nødvendigt, at dér boede en Læge her. Forslaget vedtoges. Den nye Assistenslæge bliver Dr. Ipland.
Understøttelsen til de Indkaldtes Familier.
Man kom nu til Dagsordenes vigtigste Punkt:Understøttelsen til de Indkaldtes Familier i Trangstilfælde. Den herom af Rigsdagen vedtagne Lov bestemmer, at Mindstebeløbet, som en Hustru i Trangstilfælde har Krav paa, er 9 Mk. maanedlig i Maanederne Maj-Oktober, og 12 Mk. maanedlig i November-April, og desuden 6 Mk. for hvert Barn under 15 Aar. Dette Statsbidrag slaar ikke til, og Kredsudvalget havde derfor besluttet at forhøje det indtil det dobbelte af Kredsens Midler, og efter denne Skala var der blevet udbetalt Hjælp for de forløbne 2 Maaneder. Men det var alligevel blevet uforholdsmæssig meget, idet der jo maatte betales maanedlig:
Før Efter
Novbr. Novbr.
Til Hustruen 18 Mk. 24. Mk.
” ” og 1 Barn 30 Mk. 36. Mk.
” ” og 2 Børn 42 Mk. 48 Mk.
” ” …
” ” og 10 Børn 138 Mk. 160 Mk.
I Stedet for havde Kredsudvalget nu foreslaaet at udbetale Hjælpen efter følgende Skala:
Før Efter
Novbr. Novbr.
Til Hustruen 18 Mk. 24. Mk.
” ” og 1 Barn 30 ” 36. ”
” ” og 2 Børn 42 ” 48 ”
” ” og 3 Børn 50 ” 56 ”
” ” og 4 Børn 56 ” 62 ”
” ” og 5 Børn 62 ” 68 ”
” ” og 6 Børn 65 ” 71 ”
” ” og 7 Børn 68 ” 74 ”
” ” og 8 Børn 70 ” 76 ”
” ” og 9 Barn 72 ” 78 ”
” ” og 10 Børn 74 ” 80 “
Landraaden oplyste, at Kredsen maa betale disse Penge forud, ogsaa Statens Bidrag. Maaske Staten nok kan yde Forskud, men det er ikke sikkert, at det vilde kunne ske før Regnskabsaarets Slutning. Det vilde derfor være nødvendigt at optage et Laan. Men det vilde blive ret dyrt; under 6 pCt. var der for ingen Penge at faa.
Der var hidtil i Kredsen ydet Understøttelse i 744 Tilfælde. For August og September Maaned var der blevet udbetalt godt 50,000 Mk. Efter den nye Skala vilde det for Oktober blive ca. 31,000 Mk. og for November ca. 35,000 Mk. Mand kunde jo nemlig gaa ud fra, at der stadig vil komme flere Andragender om Hjælp.
Kredsdagsmand H.P. Hanssen fandt, at det var retfærdigt, naar der ikke blev betalt fuldt saa meget for de sidste Børn, men han fandt dog Nedsættelsen fra de 6. Barn efter den foreslaaede Tarif for stor, idet der kun betales 3 M. henholdsvis 2 Mk. i Tilskud fra Kredsen for hvert Barn. Og da der ikke findes mange saa børnerige Familier, vil det jo ikke spille nogen økonomisk Rolle for Kredsen. Sagen kan ogsaa ses fra et andet Syndpunkt. Medens Staten betaler et bestemt Bidrag, er Kredsens Bidrag efter den foreslaaede Tarif stærkt aftagende, saaledes for Oktober Maaned:
Staten Kredsen Staten Kredsen
9 Mk. 9 Mk. 45. Mk. 20 Mk.
15 ” 15 ” 51 ” 17 ”
21 ” 21 ” 57 ” 13 ”
27 ” 23 ” 63 ” 9 ”
33 ” 23 ” 69 ” 5 ”
39 ” 23 “
Jeg foreslaar at forhøje Tariffen fra det 6. Barn opefter paa følgende Maade: (Tallene i Parentes er Kredsudvalgets Forslag.)
Før Efter
Novbr. Novbr.
Mk. Mk.
Til Hustruen og 6 Børn 67 (65) 73 (71)
” ” og 7 ” 72 (68) 78 (74)
” ” og 8 ” 77 (70) 83 (76)
” ” og 9 ” 81 (72) 87 (78)
” ” og 10 ” 85 (74) 91 (80)
Landraaden mente, at Kredsens Bidrag var nogenlunde retfærdige, men principielt vilde han ikke stille sig afvisende overfor den foreslaaede Forhøjelse.
Borgmester Richmers indtog omtrent samme Standpunkt, men henviste til, at Hjælpen ydes, fordi Forsørgeren var draget i Felten, og en Mand tjente jo ikke større Løn, fordi han var Fader til 10 Børn, end hvis kan kun havde et Par Stykker.
Kredsdagsmand Kr. Nissen, Brunde, støttede H.P. Hanssens Foreslag, men mente derimod, at der maaske kunde tages lidt fra, hvor der kun var et Par Børn.
Kredsdagsmand Bruhn, Skovbølgaard, henviste til, at Konen maske vilde faa det rigeligere end ved Mandens Fortjeneste og vænne sig til Vellevned, og det var jo ikke Meningen.
Landraaden udtalte sig bestemt imod Nissens Forslag om at nedsætte Bidraget, hvor der kun var et Par Børn. det samme gjorde Kredsdagsmand Slagter Toft, der i øvrigt støttede H.P. Hanssens Forslag.
Dette vedtoges derefter enstemmigt, lige som det til Forslaget nødvendige Laan.
4000 Mk. til Hjælp til Østpreussen.
Et Forslag om at yde et Bidrag paa 4000 Mk. til de ved Krigen Skadelidte i Østpreussen bevilgedes uden Forhandling efter et kort Motivering af Landraaden.
Krigsefterretninger fra Nordslesvigere. Udpluk af Feltbreve m.m.
Fra Fronten i Frankrig.
– – – Jeg har i Dag modtaget Post fra Eder, hvilket er en stor Sjældenhed. Jeg blev meget glad derfor. Jeg fik 10 Kort og et Brev fra Eder, et Kort fra mit gamle Kvarter i Aachen og et Kort fra Onkel og Tante. Alligevel tror jeg, at en Del Postsager til mig ved en Fejltagelse er kommen sammen med dem, der gaar tilbage til de Saarede og Savnede, som nu desværre udgør den største Del af vort Kompagni.
Vi har haft svære Tab. Først ved Tirlemont imod Belgierne, saa ved Mons imod Englænderne. Der faldt min gode Ven og Kammerat M. Jessen den 23. August. Derefter havde vi lange Marchture helt ned efter Paris.
For godt fjorten Dage siden var vi i Kamp med Franskmændene i en Skov. Der kom vi i en forfærdelig Granatild. Himmel og Jord var i et. Granatstumper og Shrapenells fløj omkring os. Jorden blev revet op. Luften var saa kvalm og tyk, at vi knap kunde aande, og rundt omkring mig faldt mine Kammerater i Hobetal. Noget saa forfærdeligt har jeg aldrig kunnet tænke mig, og Gud give, at jeg i Fremtiden aldrig mere maa opleve noget lignende.
Først i denne Maaned blev vor Afdeling 45 Mand stærk sendt hen for at holde Øje med en Bro. Paa Tilbagevejen blev vi omringede af Franskmænd og Englændere, og Vejen blev os afskaaret. Kun 5 af os, deriblandt jeg, kom lykkelig gennem Kugleregnen. Vi skjulte os derefter i en Skov til Luften atter var bleven ren. Resten blev taget til Fange. Deriblandt var desværre vor Ven J.A. og Hans Tiedemann. De er vistnok nu i England. Forhaabentlig har de det godt.
Alle de gode Skovbyer er nu borte. Rasmus Vinter saaret, Hans Tiedemann fanget, Anders Christiansen, Lærer Andersen, Marius Vind og P. Aarup ligger paa Lasarettet. Hvordan det gaar Rasmus Mathiesen og Chr. Vind ved jeg ikke. Fætter P. fra Djernæs er i bedste Velgaaende *). Vi er nu paa Grund af Tabene kommen i reserven og har ligget her roligt i tre Dage, hvad der passede os godt. Det regner hver Nat, men jeg kryber sammen under Teltet med mine nye Venner Brødrene Skødt fra Bramdrup.
*) Efter senere Meddelelse er Fætteren P. Paulsen fra Djernæs falden i Frankrig den 19. September.
Det er knapt med Brød, da Englænderne har taget Redskaberne til Feltbageriet. Vi snakker tidt om, hvor dejligt det vilde være, hvis vi havde en Tallerken Boghvedegrød. Gid vi snart kunde komme hjem.
Det glæder mig, at Høsten er gaaet rask for Haanden. Penge bruger jeg ikke. Mange Hilsner – – –
Saaret og i fransk Fangenskab.
Enkefru Holst i Aabenraa fik i Dag et Kort fra sin Søn, Bankassistent Jørgen Holst, som før er meldt saaret og savnet. Jørgen Holst meddeler, at han som saaret er falden i fransk Fangenskab. Han er nu oaa et Hospital i Frankrig og har det efter Omstændighederne godt.
Faldne og Saarede fra Flensborg og Omegn.
Løjtnant Adalbert von Kraewel fra Flensborg, Sømaskinistlærer v. Kraewels eneste Søn, er falden paa den vestlige Krigsskueplads den 22. August. Købmand Autzen fra Flensborg, der var Reserve-Overløjtnant, er falden i Frankrig den 17. September. Otto Faul fra Kobbermøllen i Flensborg er kommen haardt saaret hjem, og Bogholder Schenke, Flensborg er ogsaa bleven haardt saaret.
Fra Ringenæs Sogn.
Fra Ringenæs Sogn skrives til “Fl.Av.”: Her fra Sognet har Krigen desværre allerede krævet mange Ofre, baade af Døde og Saarede. I Søndags modtog Landmand Jes Paulsens Hustru paa Dalsgaard et Brevkort fra sin Mand, som var skrevet med en fremmed Haandskrift, og hvorpaa der meddeltes hende, at Paulsen lykkelig var ankommen til Hamborg og sandsynligvis snart ville komme hjem. Ogsaa han er antagelig saaret.
Haderslev Kreds.
Blandt de Faldne paa den vestlige Krigsskueplads er Kaptajn Pohl fra Bataillonen i Haderslev. Bagemester Stein, Aastrup, er kommen hjem fra den vestlige Krigsskueplads som saaret. Postbud Wæger fra Vonsbæk er bleven saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)
Ikke falden, men paa et fransk Lasaret.
Banevogter Aug. Knudsen i Mosebøl ved Skærbæk fik i Lørdags et Brev og en lille Pakke tilbage, som han havde sendt sin Søn, der er med i Krigen i Nordfrankrig. Paa Brevet stod bemærket “Savnet” og paa Pakken “Falden”. Samtidig fik Soldatens Søster, som tjener i Skærbæk, et Brev tilbage, som hun havde sendt ham, og paa dette stod bemærket “Feltlasaret”, og i Mandags fik Forældrene atter et Brev tilbage hvorpaa der stod “Falden”.
I Tirsdags Morges ankom der imidlertid Brev fra Sønnen, hvori han meddeler, at de den 6. September havde været i et meget haardt Slag, hvor der faldt særlig mange og han var ogsaa selv blevet saaret ved et Skud, der gik gennem Næsen og ud af Baghovedet. Han blev opsamlet af Franskmændene og opholdt sig nu som Fange på et fransk Lasaret i Bordeaux, hvor han blev meget venlig og godt modtaget. I Brevet, som var skrevet den 18. September, meddeler han endvidere, at han nu er i Bedring og har det godt.
Saarede i Krigen.
Gaardejer Cristian Johnsen i Nørre Hostrup, Egtvad Sogn, vendte i Lørdags som letsaaret hjem fra den vestlige Krigsskueplads.
Advokat Spannuth fra Rødding er bleven haardt saaret i kampen ved Østgrænsen. Spannuth, som for et halvt Aars Tid siden nedsatte sig som Sagfører i Rødding, blev ved Krigens Udbrud nødviet til en Datter af Kredsdagsmand Koch, Mariegaard.
Gaardejer Peter Dam fra Branderup er vendt saaret Hejm fra den vestlige Krigsskueplads. Han har faaet en Kugle i Hoften. Dam kørte med en Bagagevogn. En dag blev hans Kammerat og begge Heste for Vognen skudt. Denne Gang slap han, nu er han selv vendt saaret Hejm.
Kaadner Hans Mathiesen fra Sundsmark er bleven saaret under Kampene i Belgien. Han er bleven ført til et Lasaret i Flensborg.
Gaardejer R. Tychsen paa Høitvanggaard (Lintrupegnen), som var med ved Kampene mod Vest, er bleven saaret.
En Øgelse af Foderforraadet anbefales. For at øge Foderforraadet henholdsvisk sikre et Foderforraad tidlig næste Foraar anbefales det nu at saa tidligt Foraarsgrøntfoder, f. Eks. tidlig Rug med Vikker, Raps med Foderrug o.s.v., at lade Græsgangene benytte saa længe som muligt nu i Efteraaret af Svin. Korn til Menneskeføde bør ikke fodres op paa Kreaturerne. For endvidere at sparre anbefales det at benytte Strøelse fra Skoven, Lyng, Kartoffeltoppe. Hestekastanier, Agner og Bog anbefales til Hjælp til Svinefoder. Svinene kan ogsaa drives ind i Skovene.
Bevtoft, Onsdag.
Gaver til Soldaterne. (Dv.) I Bevtoft og Tirslund Sogne er der indsamlet til Krigssygeplejen og indsendt fra Præstegaarden:
7 Normalskjorter, 6 Par Underbenklæder, 79 Lagner, 49 Pudebetræk, 7 Dynebetræk, 37 Skjorter, 28 Par Strømper, 86 Lommetørklæder, 129 Haandklæder, 6 Pakker Forbindstof, 1 Uldtæppe, samt i Penge 199 Mark, 55 Flasker Vin og Frugtsaft. Til Indkøb af Uldgarn til Strømper indkom 83 Mark foruden en Del Uldgarn. Alt forarbejdes til Strømper, Muffediser og Mavebælter.
Nordslesvig, Onsdag.
Jernkorset. Følgende har faaet Jernkorset: Postbud H. Meier i Nibøl, der er blevet saaret i Frankrig og for Tiden ligger paa Lasaret. Forvalter Johs. Callsen, Graasten (Søn af Amtsforstander Callsen i Ølsby). Læge Dr. Grevsen i Skærbæk, der er Stabslæge ved Fodartillerireg. i 10. Armékorps. Grevsen staar ved den anden tyske Hær i Frankrig. Andreas Nissum, en Søn af Landmand Martin Nissum i Arnum.
Senest ændret den 6. januar 2015 9:01
Er der Fare for Mangel paa Levnedsmidler? (del 2) (Nordsl. Landbrugs- og Mejeri-Tidende)
Et andet Spørgsmaal er saa igen, om den indenrigske dyriske Produktion kan holdes paa sin nuværende Højde, hvis Krigstilstanden varer længe ved? Dette Spørgsmaal kan næppe besvares bekræftende. Den stærke Udvikling af Husdyrbruget, som et gaaet for sig de sidste Aartier, har nemlig ikke kunnet fuldbyrdes uden at tage indførte Foderstoffer i Brug. Det hjemmeavlede Raafoder – Græs og Grønfoder om sommeren, Hø, Halm, Roer og Kartofler til om Vinteren – danner nok det egentlige Grundlag for Fodringen, et Grundlag, som forslaar til at vedligeholde Besætningerne med; men den egentlige Produktion – hvad enten det drejer sig om Kød, Fedt eller Mælk – bliver til for lidt uden Kraftfoder. og af det benyttede Kærnefoder har – saa vidt foreliggende Oplysninger tillader at skønne derom – mindst en Fjerdedel været indført fra Udlandet. Man kan betragte det som givet, at der vil blive holdt stoppet for Tilførsel fra Udlandet, saa længe Krigen varer, henhv. saa længe Tysklands Modstandere formaar at gøre det, saaledes at Rigets Husdyrholdere vil være henvist til at nøjes med, hvad Landet selv kan yde.
Nogen Erstatning kan der skaffes for den manglende Indførsel. Græsset paa Marken vil i Efteraaret blive udnyttet til det yderste, ligesom Affald fra Roer og Kartofler – top – , der ellers næsten udelukkende pløjes ned som Gødning, kan blive brugt til foder. Det vigtigste er imidlertid, at det mægtige Overskud af Sukkerroer naturligvis maa fodres op i den ene eller den anden Skikkelse. Hvis Kartoffelhøsten skulde vise sig at være større end forudset, betyder det ogsaa et ikke uvæsentligt Plus.
En Mangel vil der imidlertid klæbe ved Tysklands samlede Foderforraad til den kommende Vinter; et for ensidigt Indhold af Næringsstoffer. Straafoderet har en naturlig, alsidig Sammensætning. Det sammen kan siges om den hjemmeavlede Sæd, der kan blive tilovers til Besætningerne. Anderledes med de store Masser af Foderroer, Sukkerroer og Kartofler. Det er alt sammen saa afgjort Sukkerfoder, at det kun lader sig opfodre med størst mulig Nyttevirkning, naar det gives sammen med andet Foder af modsat Indhold.
Naar lige undtages Husdyrhold saa uforholdsmæssig store, at de overvejende er baseret paa Opfordring af indkøbt Kraftfoder, saaledes som det navnlig er Tilfældet med de saakaldte “Flæskefabrikker” – dog gælder det ogsaa mangen Bondegaards Svinebesætning – , vil Besætningerne tilnærmelsesvis kunne holdes paa det nuværende Omfang. Man vil maaske som Følge af det Raadighed staaende Foders Mængde og Art blive nødt til at nøjes med en noget mindre Produktion om Vinteren, men at Husdyrholdet skulde komme til at staa over for en Katastrofe, kan ikke indses. Svineholdet maa indskrænkes en hel Del, men den Nødvendigehed stod vi jo i Forvejen over for, idet der netop var Overproduktion af Flæsk. Derimod maa der advares imod at mindske Kvægbesætningerne synderligt. Vi maa huske paa Kvægbesætningernes store Opgave: at udnytte Græsset om Sommeren, Straafoder og Roer om Vinteren. Dertil har vi saa store Besætninger behov, og Holdet af dem skal nok aller blive lønnende. Fordringen til Størrelsen af Køers og Fedekreatureres Ydelse af Mælk og Kød maa foreløbig rykke noget tilbage for Hensynet til Omkostningerne ved Fodringen. Smørret staar ikke i nogen høj Pris. Al Sandsynlighed taler imidlertid for, at det bliver anderledes. Kunstsmørfabrikanten kan komme til at lide Mangel paa Raastoffer; sibirisk Smør kommer ikke ind i Landet; disse Forhold i Forbindelse med, at der i Fredstid var en betydelig Indførsel af Fedtstoffer, lader sig ikke godt forene med vedvarende, lave Smørpriser.
Prisstigninger og Knaphed i de egentlige Kolonialvarer maa i Længden være uundgaaeligt: det samme gælder naturligvis alle Slags Sydfrugt. Kort sagt alt, hvad der skal tilføres fra oversøiske Lande. Det faar imidlertid hjælpe sig, da disse Ting kan undværes. De er ikke virkelige Livsfornødenheder.
Som sagt: En Fare for, at langvarig Krigstilstand skal medføre mangel paa Næringsmidler – for ikke at tale om Hungersnød – maa siges at være helt udelukket. Af saa vigtige Livsfornødenheder som Brød, Kartofter og Sukker er der fra mere end nok indtil stor Overflod. Den dyriske Produktion kan holdes gaaende. Skulde Forholdet udvikle sig saaledes, at Tilførsel af disse Produkter ude fra umuliggøres, medfører det ingenlunde nogen Katastrofe. At Folk kom noget under 100 Pd. med det gennemsnitlige, aarlige Kødforbrug, vilde saa langtfra virke sundhedsskadeligt. Selv om den indenrigske Produktion af dyriske Produkter af Forholdene skulde blive tvungen betydeligt nedad, behøver det langt fra at medføre nogen Nødstilstand. Det kan for øvrigt ikke ske i en Fart. Daa maa Ernæringen ændres noget i vegetarisk Retning. Landets Jord har let ved ar yde Føde nok til dets Indbyggere.
Forbud om Fodring med Rug og Hvede i Danmark. Den danske Regering har udstedt Forbud mod at anvende aftærsket Rug og Hvede, herfra dog undtaget Smaasæd og Frarensning, som ikke egner sig til Brødkorn til Fodring.
Saa længe dette Forbud er i Kraft, skal det ligeledes være forbudt til Spiritusfabrikation at anvende indenlandsk Rug og Hvede, dog at der herfra vil kunne meddeles Dispensation efter Omstændighederne til Anvendelse af indenlandsk Rug i Brødgærfabrikationen.
Senest ændret den 6. januar 2015 8:57
Forbudet mod Slagtning af Kvæg.
Forbundsraadet har som tidligere nævnt under 11. September udstedt en Forordning mod for tidlig Slagtning af Kvæg.
Det er foreløbig i 3 Maaneder fra denne Forordnings Ikrafttræden (der skete en Uge efter Udstedelsen) forbudt at slagte Kalve under 75 kg. levende Vægt, endvidere Kvier, Kviekalve og Køer, der ikke er 7 Aar gamle. Fra denne Bestemmelse undtages her i Hertugdommerne Fedekvæg fra Kredsene Ejersted, Husum, Nørre-Ditmarsken, Slesvig, Stenborg, Sønder-Ditmarsken og Tønder.
Dispensation for Forbudet kan Myndighederne give i enkelte Tilfælde, hvor det synes paatrængende økonomisk nødvendigt at Slagtningen sker.
Forbudet finder ingen Anvendelse paa Slagtning, der maa foretages, hvor der er Fare for, at Keaturet vil dø af Sygdom eller straks maa dræbes som Følge af Uheld. Saadanne Slagtninger maa dog anmeldes inden for en Frist af 3 Dage.
Centralmyndighederne er endvidere bemyndigede til ogsaa at udstede indkrænkede Forordninger vedrørende Slagtningen af Svin.
Forordningen glæder ikke for Slagtekvæg, der er indført fra Udlandet.
Mund- og Klovsygen i Aabenraa Amt.
Landraaden i Aabenraa bekendtgør, at følgende Afspærringsdistrikter er ophævet:
1. Domænegaarden Østerterp og Græsgange.
2. Gaardejer Chr. Petersens Gaard og Græsgange i Aarslev.
3. Gaardejer J.R. Jakobsens Gaard og Græsenge i Aarslev.
4. Landmand Jens Kallesens Ejendom og Græsgange i Sønder-Ønlev.
5. Godset Kassøgaards Græsgange og Gaarden Vejlby.
6. Enke H. Petersens Græsgange i Nybøl.
7. Gaardejer Jes Jørgensens Græsgange i Alslev.
8. Landmand Asmussens Ejendom i Bolderslev Skov samt Græsgangene, hvor man har sit Malkekvæg.
9. Landmand Aarøs Ejendom og Græsgange i Stubbæk.
10. Landmand J. Tøgesen Jensen Græsgange og Ejendom i Røllum.
11. Landmand Jørgen Madsens Ejendom og Græsgange i Aarslev.
12. Landmand Chr, Jørgensen Ejendom og Græsgange i Jordkær.
13. Landmand Karl Karlsens Ejendom og Græsgange i Jordkær.
Følgende Ejendomme, som Dyrlægen har erklæret for smittede, danner hvor for sig et Afspærringsomraade:
1. Gaardejer Graus Ejendom i Nørballe, Felsted Sogn, og Græsgangene, hvor han har sit Malkekvæg.
2. Gaardejer Markus Nissens Ejendom og Græsgange i Aartoft, Kliplev Sogn.
Alle Græsgangene østfor Oksevejen i Kommunerne Nybøl, Alslev, Mellerup og Bolderslev danner fremdeles et Afspærringsomraade. Det er forbudt at føre Kvæg til disse Græsgange, ligeledes at føre Kvæg bort fra dem, med mindre Politiets Tilladelse hertil foreligger.
Er der Fare for Mangel på Levnedsmidler? (Nordsl. Landbrugs- og Mejeri-Tidende.)
Dette Spørgsmaal stilles og drøftes mange Steder i denne for det tyske Rige saa vanskelige Tid. Tilførslen af Levnedsmidler udefra er, paa det nær, som de neutrale skandinaviske Lande, kan undvære, udelukket. Følgelig maa det – med den Mulighed for Øje, at Krigen kan vare betydeligt længere end de allerfleste til at begynde med antog – være en Sag af stor Vigtighed, om Rigets Landbrug vil være i Stand til at forsyne Rigets Indbyggere med de fornødne Fødevarer.
Lad det straks være sagt, dette Spørgsmaal kan besvares med et Ja.
Hvad først Brødkornet angaar, altsaa Hvede og Rug, da er det ingen Grund til at frygte Mangel. Ifølge en Opgørelse af Grev Schwerin-Løwitz er den godt bjærgede Høst af de to Kornsorter mindst middelstor og vil andrage i alt omkr. 160 Millioner Sække (á 100 kg.) Den sædvanlige Brødkornindførsel paa ca. 15. Millioner Sække er ikke noget Bevis for, at der ikke avles Korn nok til Brød i Riget, den skyldes, at en ikke ringe Del af det hjemmeavlede Brødkorn – især Rug – bruges som Foderkorn. En Kendsgerning er det, at Tysklands befolkning ikke kan førtære alt det Brød, som kan fremstilles af den avlede Rug og Hvede, før næste Aars Høst staar til Tjeneste; følgelig er der ingen Fare for Mangel paa Brødkorn, bare Landmændene ikke gaar hen og fodre en Mængde Brødkorn op paa Besætningen. Det maa ikke ske! Ganske vist skulle de 75-80 pCt. af den avlede Rug og Hvede være nok til Brødforsyningen, men indtil videre er det klogere, man gaar ud fra, at alt brødkorn skal bruges til Brød.
Et andet vigtigt Næringsmiddel er Kartofter. Tysklands Kartoffelavl er meget stor og netop i Aar saa stor som vist ikke noget tidligere Aar. Kartoffelarealet andrager omtrent 3½ Millioner Hektar, ca. 60,000 Hektar større end i 1913- Avlen antages at ville blive ca. 1100 Millioner Centner. Som bekendt bruges en stor Del af Kartoffelavlen som Foder til Kreaturer og Svin. Ifølge Dr. J. Paechtner Berlin-Hermsdorf, har Kartoflerne de senere Aar fundet Anvendelse som følger:
Som læggekartofler 120 Mill. Ctn.
Som Spisekartofler 280 Mill. Ctn.
til teknisk Brug 90 Mill. Ctn.
Under normale Forhold vilde altsaa ikke en Gang Halvdelen af de avlede Kartofter blive brugt til Menneskeføde og som Læggeknolde, Resten staa til Raadighed som Fider. Bliver der blot sørget for, at man i bogstavlig Forstand følger Reglen: “Først Folk, saa Fæ” kan der heller ikke blive Tale om Mangel paa Kartofter til Menneskeføde.
En tredje Betydelig Forbrugsartikel er sukker. Det hører ind under, hvad man med en Fællesbetegnelse kalder Kolonialvarer. Dette Navn stammer fra den Tid, at alt Sukker indførtes fra oversøiske Lande, hvor det udvandtes af Sukkerrør. Nu har Dyrkningen af Sukkerroer og Fremstillingen af Roesukker en mægtig Udvikling i Europa. Inden for det tyske Rige har Sukkerfabrikationen endog naaet et saadant Omfang, at der maa søges Afsætning for en stor Del af Sukkeret i Udlandet. Sukkerroeavlens Omfang og Udbytte i Aar anslaas til at give 2,7 Millioner Ton (á 1000 kg.) Sukker. Det er adskillige Gange saa meget, som Rigets Indbyggere kan forbruge. Enhver vil efter dette indse, at Sukkeret ikke slipper op, tværtimod maa det kunne regnes med at købe Sukker til en lav Pris.
Medens Folkets Forsyning med 3 saa vigtige Markprodukter som Brødkorm Kartofter og Sukker ikke kan antages at vill volde Vanskeligheder, selv om Krigen skulde blive langvarig, er Udsigten til i et længere Løb at kunne nyde dyriske Produkter efter den hidtidige Maalestok ikke saa gode. Ved dyriske Produkter forstaas Kødvarer, Æg, Smør og Fedt.
Kødproduktionen og Kødforbruget har i en Aarrække været stærkt stigende. Forbruget er ifølge Statistikken naaet op paa rigelig 100 Pund aarlig for hver Indbygger. Største Delen af Forbruget har kunne dækkes af det indenrigske Husdyrsholds Frembringelser. Kun omkring ved 6. Pund pr. Indbygger er blevet indført. Af Smør har maattet indføres op imod et Par Pund og af Fedt nær ved den trebobbelte Mængde pr. Indbygger. Dertil kommer Indførelsen af ca. 340 Millioner Pund Æg. Indførslen andrager helt igennem kun en ganske lille Del af hele Forbruget, ikke mere, end at den i for sig godt kan undværes, hvis det skal være. Men det behøves maaske slet ikke; thi disse produkter tilføres heldigvis for en stor Del fra de neutrale skandinaviske Lande, og det ser foreløbig ud til, at denne Forretningsforbindelse kan opretholdes.
Ulkebøl Sogn, Mandag.
Høsten og Tærskningen 1914. (Dbp.) Aaret 1913 var for Landmændene et ganske fortrinligt Aar, og vi var vel i Mening om, at vi vedvarende kunne sætte Kravene op. Stor er derfor Skuffelsen over Høsten 1914. Skønt man lagde Mærke til, at Hveden mange Steder var angreben af Rodsyge og at der var ret stærke Fritflueangreb i Havren, synes det sig, at der stod en ret god Afgrøde paa Marken. Men hist og her taltes der om, at Negene var for lette under Hjemførelsen, og nu, da vi faar Tærskningsresultaterne, viser det sig, at det var rigtigt. Som Gennemsnit tærskes der ikke mere end 15 Fold i Aar, det vil sige 5 Tønder Korn mindre paa hver Tønde Land end i Fjor. Særlig føleligt bliver det denne Gang, da Indførsel af al fremmed Sæd er standset. Oliekager er ogsaa i Aar meget knappe, og Følgen har været, at der kun kan sælges meget lidt korn udover, hvad der er solgt forud.
Rodfrugterne tegner heldigvis godt, og den sidste Regn har sat Farten op for dem, saa de vil give et godt Udbytte. Undtages maa dog Kartoflerne, de giver for faa og smaa Knolde.
Kaalrabifrøet gav i Aat et tillle Udbytte. Grunden var meget stærke Billeangreb i Blomstningstiden. Runkelroefrøet giver nok Middelhøst. Nogle Marker led under Tørken i Foraaret, men det er dog vokset ret godt til, og det er jo en fortrindelig Tid nu til at faa det bjærget.
PK.
Senest ændret den 6. februar 2016 17:34
Dagens nyt fra Hejmdal
Fjelstrup, Lørdag.
Saarede i Krigen. Lærer Thomsen er kommen hjem som saaret fra den vestlige Krigsskueplads. Thomsen er bleven saaret i en Fægtning omtrent 45 Kilometer Nord for Paris. En Søn af Landmand Klaus Hansen er ogsaa bleven saaret. Han ligger i et Lasaret i Düsseldorf. Lærer Westergaard i Aller er blev saaret paa den vestlige Krigsskueplads. (D.)
Lintrup, Lørdag.
Paa Lasaret i Kønigsberg. Landmand Chr. Gammelgaard, Aarlund, der i Begyndelsen af Krigen havde været med i Belgien og Frankrig og sidst ved den russiske Grænse, ligger ifølge “Fl.N.” for Tiden paa et Lasaret i Kønigsberg. Han har faaet et Maveonde.
Tønder, Lørdag.
Landdagsmand Schifferer har som Officer i Efterretningsvæsenet faaet Jernkorset.
Husum, Lørdag.
Fedekvægmarkederne har naturligvis lidt meget under Krigen. Indtil 26. August var der tilført 9971 Stykker Hornkvæg mod 25,421 i samme Tidsrum i Fjord. Tilførslen har været saa lav som ingen Sinde i de sidste 10 Aar. Som Aarsag til denne Fremtoning nævner et tysk Blad i første Række den manglende Afsætningsmulighed. Paa den anden Side bemærkes fra Kvæghandlerkredse, at Opkøbet af Fedekvæg direkte paa Marken med Levering til nærmeste Banegaard antager en bestandig større Omfang.
Flensborg, Lørdag.
Faldne og saarede. Ifølge Menighedsbladet for Vor Frue Sogn er en af den herværende Militærmenighed Løjtnant Reissmann falden den 15. August, Kaptajn Man den 26. August. Kaptajnerne Deichmann og Bitter blev saarede den 26. August. Den 4. September faldt Major von Fuchs, Adjutant ved 15. Division, og Overløjtnant Behn fra den 16. Husarregiment, Ordonnandsofficer ved 18. Division, Den 4. September saarede Major von Gellhorn, Generalstabsofficer ved 18. Division, og den 6. September faldt Kaptajn Friherre von Lilieneron.
Fra den store Kamp paa Vestfronten. Et billede fra en Fægtning. (Særtelegram til “Hejmdal”. ) Berlin, 25. September.
En Enaarig-Underofficer ved Infanteribataillon meddeler følgende Skildring fra en Fægtning paa Vestfronten:
Pludselig blev der Røre i vort Regiment. Vi maatte fram. Næppe var vi ude af Skoven før Kuglerne fra de lige overfor liggende Høje peb os om Ørerne. Vi gik frem i Løb for at naa Bækken, som flød i Dalsænkningen. Vi overskred den med Bøsserne i Vejret. Mange Steder naaede Vandet os til Brystet. Nu gik det videre. De fjentlige Granater bestrøg hele Omraadet, som vi maatte passere. Til Højre og til Venstre bliver Kammerater bogstavligt revne i Stykker. Der springer en Granat over mig, og et stykke af Størrelse som en Haand borer sig et Skridt fra mig ned i Jorden. Lufttrykket faar mig til at bæve, jeg vakler, men kun fremad. Vi iler videre frem i Røg og Damp, i Snavs og Dynd, der sprøjter os op i Ansigtet, for endelig at naa Randen af Skoven paa Bakkens højeste Top. Her indtager vi fuld Dækning, thi hvad der her venter os, lader sig ikke beskrive. Vi laa i en Linje. Kuglerne suste omkring os saa tæt som Kornet, der udstrøes af Saamaskinen. Det franske Infanteri havde forladt Skovbrynet og valgte den næste Høj til Forsvaret.
Nu blev Skovranden Maalet for Franskmændenes Artilleriild. Skovbrynet blev bogstavligt revet bort, og Stumper af oprevne Træer med Rod fløj omkring. – En Granat farer 3 Skridt til Venstre for mig ned i den Skyttegrav, hvor vi ligger tæt sammen. Et skrig som af saarede Dyr skærer og i Ørene, der følger en Stønnen og Jamren, Rundt omkring i en stor Blodpøl ligger 6 Kammarater. Min Kammerat til Højre for mig faar en Kugle i Hovedet og søger endnu at løfte Haanden i Vejret, den synker atter ned. En anden faar et Skud i Underarmen og skriger. Jeg tilsnører Overarmenen, for at han ikke skal dø af Blodtab.
Jeg kravler hen til Kaptajnen for at faa at vide, hvad vi skal gøre. Her kan vi ikke blive liggende, for saa vil vi alle gaa til Grunde. Kaptajnen sender mig til Bataillonskommandøren. Jeg skal melde ham, at hvis vi ikke faar Artilleri, er hele Bataillonen fortabt.
I Kugleregnen iler jeg saa ned ad Højen. Til Højre og til Venstre for mig falder atter Granaterne. Endelig finder jeg Kommandanten og melde ham, at 4 Officerer allerede er faldne, og at hele Bataillonen vil blive tilintetgjort, hvis vi ikke faar Artilleri. “Gaa”, svarer han, “vi faar ingen Artilleri!”
Vi sætter os fast ved Vejen, der gaar langs Skrænten. Der vil vi blive. Patronerne lægges til Rette. Da kommer en preussisk Officer galopperende paa skumhvid Hest og siger til min Kaptajn: “Hr. Kammerat, de preussiske Brødre til Højre forbløder, hvis Bajrerne ikke holder ud. For Guds Skyld, gaa tilbage.” Taarene staar ham i Øjnene.
Jeg iler pustende min Vej tilbage op ad Bakken. Min Kaptajn vil lige give Orde til Fremrykning. Jeg bringer Bataillonsbefalingen. Tilbagetoget tiltrædes over Dalen, over til den Høj, vi er komne fra.
Men vi kan kke finde nogen Major. Kaptajnen giver da igen Odre: “Fremad, march!” Trommerne røres; det gaar atter op ad Højen til vor Grav. Da vi har naaet Skovranden og gør Holdt, kommer Hjælpen. En fransk Brigade vilde netop gaa frem mod vor Bataillon, da falder 20. Regiment dem fra Venstre i Flanken. Vi aander op. Vi og Preusserne er reddede.
Vi bliver liggende i Kanten af Skoven, til Aftenen kommer. Saa bærer vi vore dyrebare Døde ud af Skoven. Begge vore Løjtanter, en aktiv og en Reservist, der begge havde giftet sig lige før Krigen, bæres forbi os. Vi staar tavse med Hjelmen i Haanden. Vi græder og hulker som Børn.
M. Erzberger. Rigsdagsmand.
Opspind. Berlin, 25. September.
I “Le Matin” bringer Jeand’Orsay den usande Meddelelse, at det tyske Folk har i Sinde at ødelægge de bøger, Tapisserier og Kunstgenstande af alle Slags, som Nabofolkene i god Tro loyalt har betroet til Udstillingen i Leipzig. Det er fuldstændig usandt og tendentiøst Opspind. Alle Genstande, som er overladt Bogudstillingen og den grafiske Udstilling, er fuldstændig ubeskadigede og staar efter Fredens Slutning til Udstillernes Disposition. Udstillingsledelsen og Statsmyndighederne overtager enhver Garanti.
Senest ændret den 5. februar 2016 17:08
Den 25. September kan man i Aabenraa avisen Hejmdal læse en artikel, hvori det opfordres at slagte så mange svin som muligt.
“Regeringspræsidenten gør opmærksom paa, at der i Øjeblikket er en Overflod paa Svin i Tyskland. Priserne er derfor sunket ned til det mindst mulige. Sandsynligvis vil der ogsaa i en nær Fremtid blive sendt en stor mængde Svin paa Markedet, da den russiske Foderbyg, der bruges til Svinene, snart vil slippe op.
Af den Grund anbefales det at købe Svinekød nu, mens det er billigt, ag at behandle det saaledes, at det kan holde sig, for at have Forraad. Paa den Maade, ved at have Forraad, kan man ogsaa virke med til at hindre, at Priserne senere skulde stige alt for stærkt.”
Årsagen til denne opfordring er, man frygter at svinene vil æde kornet fra menneskene. Med krigens udbrud, var det ikke længere muligt at importere korn til de store svinebesætninger. Dette resultere i en dissideret udryddelses krig imod svinene, hvor smågrise druknes som killinger.
I resten af krigen forbliver svinebesætningerne på et meget lavt niveau. Der indgår totalt forbudt at fodre med korn, og bliver der fundet korn i maven på en gris, kan man risikere fængselsstraf.
Ved udgangen af 1915 var svinebesætningerne reduceret med 60% og i 1917-1918 var besætningerne reduceret med 80%. De svin der var tilbage var tynde og udhungrede og levede hovedsageligt af køkkenaffald samt agern og lignede fra skoven.
Hvis man sammenligner svinebestanden med kvægbestanden, der blev prioriteret højt pga. den vigtige mælkeproduktion, blev denne i 1916-1919 kun reduceret med 14%. I 1918 blev der ligeledes indført kødløse uger, netop for at skåne nedslagtningen af 300.000 kvæg svarende til 750.000 liter mælk eller 50.000 kg. smør.
Senest ændret den 2. februar 2016 8:37
Nyt fra Hejmdal
Kejser Wilhelm ved Fronten, Berlin, 3. Septbr. (W.B.)
At Kejseren er draget til sine Tropper i Fjendeland vil ikke undgaa at gøre Indtryk baade i Udlandet og Indlandet. Vore tapre Tropper, der har kæmpet med Dødsforagt for Fædrelandet, ser deri, at Kejseren opholder sig midt iblandt dem, et nyt Bevis for, at Fyrste og Folk omslynges af eet Baand.
De tyske Sparekasser, Strasborg, 2. Septbr. (W.B.)
“Strassburger Neue Zeitung” skriver: Som Følge af de tyske Troppers vedvarende Held over hele Linjen er Tilliden til Sparekasserne straks steget igen. I den forløbne Uge blev der af 654 Sparere, der af 71 nye, udbetalt den forholdsvis store Sum 254,155,71 Mark og af 858 Sparere blev en Sum paa 76,076.70 Mark tilbagebetalt.
Aabenraa, Torsdag
Priserne paa Levnedsmidler. Generalkommandoen gør opmærksom paa, at Fastsættelsen af Prisen paa Levnedmidlerne er overladt til Civilmyndighederne, saa Generalkommandoen ikke kan paatage sig at besvare Forespørgsler herom, der i Stedet for maa rettes til Civilforvaltningsmyndighederne.
Rødekro, Torsdag.
Kreatureksporten fra Grænsen. Der passerer her i denne Tid daglig Kreaturtog fra Danmark. Ifølge “Kold. Folkeblad” gaar Transporten direkte til Rhinbyerne.
Sundsmark, Torsdag.
Paa Lasarettet. I Tabsliste nr. 13 opførtes Korporal af Reserven Fr. Nissen fra Sundsmark /7. Komp. 86. Rgmt.) som savnet. Nissen befinder sig ifølge “S.B.” som Letsaaret paa Lazarettet i Flensborg.
Haderslev, Torsdag.
Krigsunderstøttelsen. I Mandags holdt Udvalget angaaende Understøttelsen af de Indkaldtes Familier et nyt Møde, hvor Udvalgets Arbejde drøftedes. Ifølge “E.Br.” vedtoges det at yde Understøttelse efter følgende Grundsætninger:
En enligstaaende Kone eller en Kone med 1 Barn faar til Bestridelse af Huslejen en hjælp paa 12 Mk. maanedlig, en Kone med 2 Børn 8 Mk. og en Kone med 3 Børn 6 Mark.
I alt – Stats-, Kreds-, den kommunale Understøttelse regnet med sammen med Udvalgets Understøttelse – faar i Trangstilfælde en enligstaaende Kone 30 Mk., en Kone med 1 Barn 42. Mark, en Kone med 2 Børn 50 Mk. og en Kone med 3 Børn 60 Mk. osv.
Ogsaa andre Familier end de Indkaldtes kan de, naar de som Følge af Krigen er kommen i Nød, tages Hensyn til.
Udbetalingen af Understøttelsen sker ved Bykassen.
I den første Maaned er der bevilget Hjælp i ca. 1490 Tilfælde, i alt 2100 Mk.
Rødding, Torsdag.
En Søn af fhv. Amtsdommer Jørgensen, senere Landdagsmand, Kaptajn Jørgensen, er blandt de Faldne. Han har som Løjtnant staaet ved Regimentet i Flensborg, hvor han var meget afholdt af Mandskabet. Senere forflyttedes han til Inf. Rgmt. 143 i Strasborg.
Efter Kl. 9! Forbuddet mod Færdsel paa Gaden og Tænding af Lys efter Klokken 9 om Aftenen er efter eb kort Afbrydelse atter traadt i Kraft.
Senest ændret den 1. februar 2016 10:18
Dagens nyheder fra Hejmdal
Generalstabschef v. Moltke har bestemt, at alle hans kostbare russiske, engelske og japanske Ordener skal sælges til Fordel for det røde Kors
Tysklands Kvægrigdom (Telegram.) Berlin, den 29. August 1914.
Tysklands Kvægbestand er for Tiden større end nogensinde efter 1871- Kvægpriserne er næppe bleven paavirket ved Krigens Udbrud og er lavere end i sommeren 1913.
Kartoffelhøsten udgjorde i Fjord 54 Millioner Tønder. Derved er en Forøgelse af Svinebestanden paa 25 pCt. bleven mulig. Dette Aars Foderhøst er ualmindelig stor og første Klasse. Den bortfaldne Tilførsel fra Udlandet kan udlignes ved sparsommelig Økonomi. Kartoffelhøsten er i 1914 omtrent lige saa stor som i Fjord. Kartoflernes Konservering er sikret ved en Tørringsmetode. Kvægbestamden, Mælk- og Smørforsyningen er sikret.
Telegrammer gennem Wolffs Bureau.
Slaget i Østpreussen. 30,000 Russere og mange Officerer taget til Fange. Kiel, Mandag Morgen. (W.B.)
Officielt meddeles: Ved de store Kampe, i hvilke den russiske Arme blev slaaet tilbage i Østpreussen ved Tannenberg, Hohenstein og Ortelsburg, blev 30,000 Russere og mange Officerer taget til Fange
Slaget begyndte sidste Onsdag og vedvarer endnu. Wien, 31. August (W.B.)
Slaget paa den kæmpestore Krigs skueplads fortsættes med uformindsket Heftighed. Vor Hær, som trods stærkt befæstede fjendtlige Stillinger ustandselig trænger frem imod Lublin, begyndte den 26. August at angribe den fra Eholm fremrykkede russiske Hær. Herpaa udviklede der sig efter Slaget ved Krasnik yderligere haardnakkede for vor Hær sejrrige Kampe ved Zamocs saavel som Syd og Sydøst for Tomaszov; i hvilke en nu ligeledes paa russisk Omraade fremtrængende Troppeafdeling af vor Hær greb sejrrigt ind ved Belz den 28. August. I disse Kampe blev der ligesom i Slaget ved Krasnik taget Tusinder af Fanger.
I Østgalicien holde vore Tropper med fremragende Bravour og Sejghed Stand imod stærke, os overlegne fjendtlige Kræfter.
Paa den sydlige (østerrigsk-serbiske) Krigsskueplads har der i den sidste Tid ikke fundet nævneværdige Kampe Sted.
Stedfortrædende Generalstabschef v. Höfer
Tabslisterne bliver fra nu af ikke mere fuldstændig offentliggjort i Aviserne, men kun i “Reichanzeiger”. Desuden vil Lokalmyndighederne og Landraadskontorerne sørge for, at Tabslisterne bliver offentlig fremlagt.
Senest ændret den 1. februar 2016 10:07
Dagens nyheder fra Hejmdal
Ingen Gaver til usaarede krigsfanger. Berlin, 28. August (W.B.)
Paa Grund af de forekommende Utilbørligheder henviser Indenrigsministeren i en Kundgørelse til Regeringspræsidenterne til, at der under ingen Omstændigheder maa blive givet usaarede Krigsfanger frivillige Gaver. Ligeledes er det ubetinget forbudt at opsøge Fangelejren.
Chefen for Feltjernbanevæsenet har tilstillet samtlige Linjekommandanter følgende Forordning:
Af Avisudtalelser fremgaar, at Fangetransporttog ved Ophold paa Banegaardene ikke er Tilstrækkelig afspærret for Nysgerrige. Desværre har endnu ikke alle Tyskere aflagt deres Forkærlighed for udenlandsk Væsen. Der skal meddeles Stationskommandanterne og Stationsforstanderne de strengeste Ordre til, at kun saadanne Personer maa være til Stede paa Banegaarden ved Fangetransporttogenes Gennemfart eller Ophold, der er tjenstlig berettiget dertil, Tilstedeværelsen af andre Personer under Fangetogenes Ophold maa ubetinget forhindres.
Jeg henviser paany til, at det under alle Omstændigheder er forbudt at overrække usaarede Fanger Gaver. Fangerne maa paa disse af Militærtransporten bestemte Opholdssteder af Krigsforplejningsaftalerne plejes tilstrækkeligt, men tarveligt.
Nordslesvig, Lørdag
Krigen og Hestehandlerne. Siden Krigens Begyndelse og navnlig da siden Grænsen aabnedes for toldfri Indførsel af Heste fra Danmark, har Hestehandlerne været travlt paa Færde baade her i Landet og i Danmark for at Købe Heste til Militærbrug. De sælges igen af dem dels direkte til Opkøbere for Militæret, dels til tyske Hestehandlere. Den stærke Efterspørgsel har fremkaldt en ikke ringe Prisstigning. Det er ikke netop Luksusheste, der er stærkt Efterspørgsel efter, men derimod god Mellemvare fra 4-8 Aar gamle.
Flere hestehandlere har sikkert i de sidste Uger tjent ikke saa ubetydelige Summer.
Svinepriserne er fremdeles kun smaa og Efterspørgslen ringe, da Jernbanetrafikken endnu ikke er normal paa Grund af Krigen. Fedesvin koster kun hen ved 30 Mark pr. 100 Pund.
Grisehandlen er ogsaa kun daarlig og uden Liv. For saa vidt grisene overhovedet kan sælges, er Priserne fra 4-7 Mark efter Kvalitet.
Tyrekaaringen ophævet. Overpræsidenten bekendtgør under 22. August, at kaaringstvangen for Bedækningstyre foreløbig er ophævet.
Senest ændret den 1. februar 2016 8:53
Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Sønderjylland og Krigen
Indkaldelserne
For nogen Tid siden udgik Ordre til, at Mandskabet indtil 45 Aar skulle møde til den saakaldte Kontrolforsamling den 10. September. Imidlertid er der i Gaar opslaaet Plakater med Paabud om, at de uddannede Mandskab har at møde uopholdeligt og afrejse med Tog, saaledes at de stiller i Flensborg i Morgen, Fredag. For det ikke uddannede Mandskabs vedkommende er Mødedagen vedblivende den 10. September.
Svineavlen og Krigen
I det nordlige og mellemste Slesvig gør der sig den Mærkelighed gældende, at Landboerne for Tiden ikke kan komme af med deres Svin. Der har i de sidste 6 Ugers Tid ikke været nogen Efterspørgsel og er det ikke endnu. Det betyder for mange et ikke ringe pekuniært Tab.
Sild omspændt af Pigtraad
Ved Krigens Begyndelse blev der bl.a. i Tønder opkøbt masser af Pigtråd, der sammen med en Del Krigsmateriel og Tropper førtes over til Sild. Efter hvad beboerne derfra meddelte, kunne man i Tiden derefter se en Mængde Mennesker i Arbejde med at nedramme Pæle og trække Pigtråd, og nu erfarer vi, at hele Øen efterhaanden er bleven omspændt med Pigtraadshegn.
Pontonbroen over Alssund afbrudt
Pontonbroen mellem Sundeved og Als er, efter Meddelelser fra Rejsende, blevet afbrudt og Færgefart etableret.
Senest ændret den 30. januar 2016 12:07
Kreisblatt des Kreises Apenrade bringer dagens opråb og bekendtgørelser:
Opråb til landmænd
Høsten af jordens afgrøder er nu en vigtig opgave for alle tyskere, der ikke skal stå overfor fjenden. Med udsigt til meget arbejde, har mange landarbejdere meldt sig. Frivillige i alle aldre og alle samfundslag har tilbudt sig som landmedhjælpere.
Det gælder i denne tid om at bringe arbejdskraften derhen hvor der er brug for den. Alle landmænd der mangler arbejdskraft opfordres til at melde sig ved “Landwirtschaftskammer” eller sin lokale kommune. […]
Bekendtgørelse til Landstormen
Efter ordre fra den Kongelige Distriktskommando Flensborg, bekendtgøres det at alle landsstormmænd bosiddende i Aabenraa Kredsen skal indtræffe sig på Rødekro Banegård den 15. august 1914 kl. 10 om formiddagen. Her vil nærmere informationer gøres bekendt.
Bekendtgørelse
Efter befaling fra Generalkommandanten for 9. Armekorps skal alle landsstormpligtige menige og officerer straks melde sig ved 1. “Werftdivision” i Kiel.
Senest ændret den 28. januar 2016 22:12
Aabenraa-avisen Hejmdal bringer nyt fra krigens påvirkning af civilsamfundet:
Ny Lov om Understøttelse af de indkaldte Mandskabers Familie
Rigsdagen har vedtaget nogle Ændringer i Loven af 28. Februar 1888*) angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskaber:
§ 1.
I Loven angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskaber af 28. Februar 1888 faar:
§ 1.2 Sætning følgende Ordlyd: Den samme gælder med Hensyn til de Mandskabers Familier, som har faaet Orlov og er stillet til Disposition for Troppe- (Marine-) Afdelinger, de Mandskaber, som har overskredet den værnepligtige Alder og er traadt frivillig i Tjeneste ligeosm det underordnede Personale ved den Frivillige Sygepleje.
§ 2 Afsn. 1 følgende Tilføjelse: hans uægte Børn, for saa vidt han som Fader har efterkommet sine Forpligtigelser til at underholde dem.
§ 2 Afsn. 3 følgende Ordlyd: Fjernere Slægtninge og skilte Hustruer har ikke Krav paa Understøttelse.
§ 5 Afsn. 1 følgende Ordlys: Understøttelsen skal mindst være a) for Hustruen i Maj, Juni , Juli, August, september og oktober 9 Mk. maanedlig, i de øvrige Maaneder 12 Mk. b) for hver Barn under 15 Aar samt for hver af de under § 2b og c nævnte Personer 6 Mk maanedligt
§ 2
Denne Lov træder i Kraft samtidig med, at den forkyndes
I Begrundelsen til Ændringsforslaget hedder det: Loven angaaende Understøttelse af de i Tjenesten indtraadte Mandskabers Familier af 28. Febr. 1888, stiller for Familier af Reserve-, Landeværns- Udfyldningsreserve-, Søværns- og Landstorms Mandskaber en Understøttelse i Udsigt, i Tilfælde af Trang, saa snart Mandskaberne er traadt i Tjenesten ved Mobiliseringen. Ved Fastsættelsen af denne Understøttelse er Loven gaaet ud fra, at det ikke drejer sig om at fordele Bidrag, som fuldstændig skal sikre vedkommende Personers Underhold, men at fastsætte de Mindstebidrag, som der ikke maa gaaes under, saa snart der overhovedet skal tilkendes en Understøttelse. Forpligtigelsen til at yde, hvad der trænges til ud over disse Bidrag, bestaar ved Siden af. Paa Grund af de siden Lovens Ikrafttræden indtraadte forandrede økonomiske Forhold, synes en Forhøjelse af Bidraget at være nødvendig.
Levnedsmidler til den tyske Hovedstad, Berlin Torsdag
I Byraadsmødet i Dag vedtoges det enstemmigt at bevilge et Laan til et Beløb af 6 Millioner Mark til Indkøb af Levnedsmidler
Forsyningen med Levnedsmidler for større Byer i Tyskland, Berlin, Torsdag
Fra den 7. Mobiliseringsdag, den 8. August inkl., vil der daglig staa Tog til Disposition i Militærkøreplanen til de større Byers Forsyning med Levnedsmidler. Togforbindelsen vil af Linjekommandanturen blive bekendtgjort i Pressen, og opslaaet paa Banegaardene. […]
Frivillige Sygeplejersker
Der har allerede meldt sig flere unge Piger som frivillige Sygeplejersker, deriblandt også adskillige danske. Der ventes dog, at der vil melde sig flere endnu.
Krigs-Laanekasse
Paa Grundlag af en af Rigsdagens vedtaget Laanekasselov er der i Onsdags bleven aabnet en Del Laanekasser i Berlin for at støtte Kreditten under Krigen. Disse Kasser yder Laan mod Pant. Rentefoden er 6½ Procent. Krigsbanken tager ½ Procent mere – 7 Procent – for Lombardlaan.
Der ydes Laan paa Værdipapirer, på Aktier og paa Varer, som Rigsbanken har erklæret for egnede til Pant.
Veksler, Hypoteker, Sparekasse- og Bankbøger kan ikke bruges som Pant.
Saadanne Laanekasser indrettes hvor det synes paakrævet, alle Vegne hvor der findes Rigsbankfilialer.
Laan ydes kun til et Beløb af mindst 100 Mark og i Reglen ikke for et længere Tidsrum end 3, undtageligvis 6 Maaneder.
Senest ændret den 28. januar 2016 20:51
Krigstilstand
Avisen Hejmdal orienterer lokalbefolkningen om bestemmelserne i forbindelse med krigstilstanden:
Vi offentliggør i det følgende nogle af de Lovbestemmelser, som er af særlig Vigtighed naar der er erklæret Krigstilstand eller Belejringstilstand; endvidere de officielle meddelelser, som er bleven os tilstillet angaaende indtraadte Forandringer i Post-, Telegraf- og Jernbanevæsen. […]
Med Bekendtgørelsen om, at der er erklæres Belejringstilstand, overgaar den udøvende Myndighed til Militærkommandanterne. Civilforvaltnings- og de kommunale Myndigheder skal efterkomme Militærkommandanternes Anordninger og udføre, hvad de paalægger dem. De paagældende Militærkommandanter er personlig ansvarlige for deres Anordninger. […]
Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, gør sig skyldig i en forsætlig Brandstiftelse, med Forsæt volder en Oversvømmelse eller angriber eller yder Modstand imod den væbnede Magt eller Udsendinge fra Civil- og Militærmyndighederne, idet de anvender aaben Vold, og med Vaaben eller farlige Redskaber, straffes med Døden. Foreligger der formildende Omstændigheder, kan der i Stedet for Dødsstraf ikendes 10 til 20 Ars Tugthus. (§8.)
Hvem der paa et Sted eller i et Distrikt, som er erklæret i Belejringstilstand, a) udstrør eller udbreder vitterlig falske Rygter med Hensyn til Fjendernes eller Oprørernes Antal, Marcheretning eller foregivne Sejre […] b) overtræder et Forbud, som Militærkommandanten i den offentlige Sikkerheds Interesse har udstedt […] c) opfordre eller tilskynder til Oprør, Modstand ved Haandgribeligheder, Fangebefrielse […] d) søger at forlede Personer af Soldaterstanden til Forbrydelser mod Lydigheden over for Foresatte eller Forseelser mod den militære Tugt og Orden […] straffes med Fængsel paa indtil 1 Aar. (§ 9.) […]
Telegrammer skal være på tysk
Hejmdal skriver desuden at telegrammer skal i fremtiden være i åbent og tysk sprog. Telegrammer i fremmedsprog, blandt andet dansk, eller i hemmelig kode samt telegrammer, der omtaler rustninger, troppebevægelser eller skibsbevægelser er forbudte.
Feltpost
Med mobiliseringen måtte mange unge mænd drage i felten. Den fremtidige kommunikation med familien hjemme ville i fremtiden bestå af feltpostkort og feltbreve. Aabenraa avisen Hejmdal informere befolkningen, hvordan de sender breve til feltsoldater og sikre sig at brevet når frem:
De til Felthæren rettede Postsendinger maa først gaa til den Feltpostanstalt, som forretter Posttjenesten for vedkommende Afdeling. Af Adressen maa derfor fremgaa, hvad Hærkorps, Division, Regiment, Bataillon, Kompagni osv., Adressaten tilhører, samt hvilken Tjenestegrad, han indehaver. Det er ikke at anbefale at skrive Bestemmelsesstedet, da Felttropperne skifter Plads. Dette gælder ikke, naar Modtageren tilhører en Afdeling, der har fast Standplads, f.Eks. en Fæstningsbefæstning. Her maa Bestemmelsesstedet angives. Det anbefales at skrive saa tydeligt som muligt.
Levnedsmidler
Ved krigens udbrud begyndte folk at hamstre butikkerne for levnedsmidler. Resultatet blev bl.a. store prisstigninger på levnedsmidler. I Aabenraa avisen Hejmdal, kan man læse en advarsel fra den kommanderende General:
Den kommanderende general for 9. Hærkorps offetliggør følgende: “Efter mine Iagttagelser forlanges og betales ganske uforholdsmæssig høje Priser for Levnedsmidler af alle Slags, som det paa ingen Maade retfærdiggøres af Krigstilstanden. Jeg advarer indtrængende mod at forlange Priser, der overstiger Markedspriserne ved Mobiliseringens Begyndelse, og beder indtrængende Køberne om ikke at opkøbe altfor store Forraad og betale dem med uforholdsmæssig høje Priser.”
Mund- og Klovsyge
Som følge af krigsudbruddet meddeler den berlinske regeringsorgan “Norddeutsche Allgemeine Zeitung” følgende forordning vedr. mund- og klovsygen. Forordningen er sendt til alle Regeringspræsidenter og til Politipræsidenten i Berlin.:
I Tilfælde af Mobilisering beder jeg Dem ved Bekæmpelse af Mund- og Klovsyge indtil videre gaa frem efter følgende Forholdsregler: 1) Syge eller mistænkelige Kreaturer bliver ikke slået ned. 2) Afspærringsomraadet danner den smittede Gaard eller den smittede Græsgang. 3) I de smittede Gaarde skal Klovkvæget været spærret inde i Stalden, og det bestemmes, at dyrenes Benyttelse som Trækdyr, saavel som Benyttelsen af Græsgangen i Nødstilfælde, kan tillades af de lokale Politimyndigheder. 4) Der ses bort fra Dannelsen af et Iagttagelsesomraade omkring Afspærringsomraadet. 5.) Hvorvidt og i hvilket Omfang Forbuddet i § 168 V.A.V.G skal ophæves overlades til deres Afgørelse. Der ses bort fra Anordningen af Forbud ud over det smittede Steds Omraade.
De øvrige Anordninger vedrørende Mund- og Klovsygen forbliver i Kraft. De er dog bemyndiget til i enkelte Tilfælde at tillade nødvendige Undtagelser, for saa vidt de ikke staar i Modstrid med Forskrifterne […] I Forskrifterne om Undersøgelse og politimæssig Iagttagelse af Kvæg, der føres fra smittede Landsdele inde i andre Landsdele opretholdes.
Senest ændret den 28. januar 2016 12:51
Udover udsigten til krig er Nordslesvig plaget af mund- og klovsyge. Haderslev Dagblad (Hejmdals lokaludgave for Haderslev) kan således berette om nye tilfælde af sygdommen i Aabenraa Amt:
“Mund- og Klovsygen har yderligere bredt sig i det allerede smittede Område i Aabenraa Amt. Der er nemlig Konstateret nye Tilfælde i følgende Landmænds Besætninger: Jørgensen, Rasmus Hejsel og Peter Poulsen, Alslev; Rasker, Bolderslev Skov og Kommuneforstander Th. Thomsen Mællerup Mark.
Kommuneforstander Thomsens Kvæg havde været smittet i en fjorten Dages Tid, uden at man vidste det.”
Haderslev Dagblad kommenterer kornrationerne og kornpriserne i forbindelse med udsigten til krig:
[…] Tyskland har også begyndt at holde igen på sin Kornbeholdning. Fra Hoibæk meddeles saaledes, at Dampmøllen der havde bestilt en større Sending tysk Rug. I Stedet for Rugen kom imidlertid en Meddelelse om, at Rugen ikke vilde blive afsendt af Hensyn til den spændte politiske Situation.
