Tag-arkiv: pasbestemmelser

2. oktober 1917. Smugleri ved grænsen

Redaktør N.C. Willemoës fra Ribe Stiftstidende var meget velinformeret om situationen syd for Kongeåen. Hans talrige kontakter forsynede ham med oplysninger, som han ofte ikke kunne bringe i sin avis. I en rapport beretter han bl.a. om smugleriet i sommeren 1917.

Angående livet og forholdene her ved grænsen er der i månederne april, maj, juni og juli ikke sket megen forandring. Færdslen over grænsen er foregået omtrent samme omfang som tidligere. Næsten daglig eller rettere ved nat er der kommet sønderjyder herover, deriblandt adskillige desertører, der var hjemme på orlov, eller unge mennesker, som var indkaldt eller ventede at blive det. En del ældre bosiddende mænd har af og til været på besøg herovre, og flere af dem har haft penge med, som de uanset den lave kurs har anbragt i danske banker eller Sparekasser. Men de fleste, der er gået herover, er kvinder og drenge, og formålet med deres besøg i de allerfleste tilfælde har uden al tvivl været at drive lidt smugleri. Næsten tiltrådte stier i kornet flere steder ved grænsen vidner om livlig færdsel.

Enkelte smuglere bliver grebet af tyske grænsesoldater, og hvis forseelsen bliver indmeldt, får vedkommende en mindre bøde. – En pige fra R, der af og til er kommet til H for at besøge sin derboende kæreste, blev en aften i juli måned anholdt af en tysk patrulje og måtte en tur til Flensborg. At hun angav som grund til sit besøg herovre, at hun havde besøgt sin forlovede, kunne ikke hjælpe hende. Hendes anden grund, at hun havde hentet lidt fødevarer til familien derhjemme, var mere en formildende omstændighed, mente hun. Hun blev idømt en bøde på 100 rigsmark, en sum, hun dog mente at kunne få nedsat. Pas herover kan hun ikke få, da hun har en broder, der er gået til Danmark.

De danske sønderjyder klager over, at det mest er tyskere, der får de såkaldte dags-pas til Danmark, som er gyldige i 3 måneder. Hvem der har slægtninge, der er deserterede, kan ikke få pas. Et par kvinder hvoraf den ene har to brødre, der er gået herover, den anden én, havde dog fået pas og har adskillige gange været herovre. De havde ikke hjemme i samme kommune, som deres brødre og autoriteterne kendte derfor ikke til at begynde med forholdet, men da de opdagede det, blev passene dem frataget skønt den ene kvindes mand er falden i krigen. Man mener, at udstedelsen af disse pas afhænger af de lokale myndigheders, kommuneforstanderes og amtsforstandernes skøn og velvilje.

Men fra dansk side begynder man at forlange pas af alle, der vil gå over grænsen.

Det ser underligt ud og gør os ondt, siger de danske sønderjyder, at danskerne begynder at gøre vor tilladelse til at gå over grænsen til Danmark afhængig af de tyske pas, som næsten ingen af os kan få, og at de danske grænsegendarmer begynder at vise os tilbage, når vi ikke har pas, medens de lader tyskerne, der kan få pas, gå over. Vi synes da ikke, at vi forbryder os mod Danmark ved, at vore sønner og brødre unddrager sig kampen for Tyskland og drager over til det land, der er vort rette fædreland.

Af redaktør Willemoës notesbøger, bind III

17. september 1917 – Ribe Stiftstidende: kun 16 aar

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nye pasbestemmelser i Tyskland

Fra 1. oktober af vil i Tyskland de pas, som er over 1 aar gamle, ikke mere være gyldige. For beregningen af passets alder gælder udstedelsesdagen og ikke dagen for en senere forlængelse eller fornyelse. Ligeledes skal saadanne pas ikke mere have gyldighed, i hvilke der senere er indheftet blade. Bestaar passet af et enkelt blad, kan de øvrige blade heftes ind, men disse maa fast forbindes med hovedbladet, og paa dette maa bladenes antal officielt angives. De nye bestemmelser gælder baade for indlands- og udlandspas. For at undgaa ubehageligheder vil det altsaa være raadeligt at faa passene fornyede i tide.

Kun 16 aar

I Nordborg paa Als holdtes søndag den 9. september sørgegudstjeneste over to unge mennesker. Den ene var pastor Webers haabefulde søn. 16 aar gammel havde han faaet lov til at komme til fronten. Fire uger efter var han død. Den anden var en enkes eneste søn. Han havde været saaret fire gange. Femte gang blev det døden.   

Faldne

Arbejdsmand August Hansen og hustru i Aabenraa har faaet breve til deres søn Lorens tilbage med paaskriften “falden”.

Gaardejer Jacob Petersen og hustru i Feldstedskov har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Peter er falden den 2. september, 20 aar gl.

Hans Peter Møller fra Vestermølle paa Kegnæs er den 8. september død paa et lazaret i Frankfurt, 32 aar gl. Han efterlader hustru og børn.

P. C. Christensen og hustru paa Søgaardsmark har gennem Røde Kors faaet meddelelse om, at deres søn Henrik er død i fransk fangenskab den 6. maj i aar efter at være bleven haardt saaret dagen i forvejen.

Fedder Mathiesen Aabling fra Døstrup er falden den 24. april.

Peter Iversen Jensen fra Haderslev er den 16. august falden, 39 aar gl. Han efterlader enke og 5 børn.

I tabslisten meddeles, at Christian Asmussen fra Iller, Christian Krogh fra Graasten, Nis Nissen fra Hovslund og Peter Rossen Hostrupskov er faldne, at Hans Bonde fra Mommark er død af sine saar den 27. juni 1915, at Jørgen Bork fra Hoptrup, der hidtil har været meldt i fangenskab er død den 29. februar 1916, at Andreas Petersen fra Lunding er død af sygdom.

Saarede

Gaardejer Rasmus Lorenzen i Broager har modtaget meddelelse om, at hans søn er bleven saaret ved Østfronten og er nu paa lazaret i Tyskland.

Ifølge tabslisten er Niels Beck fra Roager og Hans Clausen fra Holm haardt saarede.

Jeppe Hansen fra Langetved er haardt saaret og Thomas Johannsen fra Kasø er saaret.

Savnede

Andreas Friis fra Lunding og underofficer Hans Hohn fra Sillerup er savnede. 

I fangenskab

Gaardejer Jes Hansen Jessen og hustru i Elsmark paa Als har fra deres søn Hans modtaget et brevkort om, at han er i engelsk fangenskab.