Tag-arkiv: metalindsamling

10. september 1917. “Ved de allerede Faldnes dyrebare Blod og ved de endnu for vort Fædreland kæmpende Sønners elskede Liv …”

Rigsdagsmand H.P. Hanssen førte under krigen dagbog. I september 1917 var han hjemme i Sønderjylland.

Aabenraa d. 10. September 1917

I en Mængde tyske Byer udfoldes der i denne Tid en meget stærk Propaganda for at faa Folk til at aflægge det saakaldte Guldløfte, der lyder saaledes:

„Ved de allerede Faldnes dyrebare Blod og ved de endnu for vort Fædreland kæmpende Sønners elskede Liv forsikrer og lover jeg paa Ære og Samvittighed, at der ingen Guldpenge findes i min og mine Slægtninges Besiddelse, og at jeg ogsaa senere hen til Krigens Ende vil bringe ethvert Guldstykke, der eventuelt endnu kommer i min Besiddelse, til Omveksling ved de offentlige Kasser.”

Den, der aflægger Guldløftet, skal aflevere en skriftlig Erklæring,
naar han næste Gang afhenter sine Brødmærker. Han vil da faa sit Navn indføjet i „Kommunens Æresbog”, som skal opbevares i Kommunens Arkiv. De, der ikke aflægger Guldløftet, vil derimod faa deres Navne indførte i „den sorte Liste”, som vil blive offentlig bekendtgjort. „Derfor,” hedder det i Opfordringen, som er bleven mig tilsendt, „herut med det sidste Guldstykke, for at De kan underskrive paa ærlig Vis og blive indført i Kommunens Æresbog!”

H.P.  Hanssen: Fra Krigstiden

24. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: alt har værdi

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Affald og gamle materialier – alt har værdi

Generalkommandoen for 9. Armékorps gør opmærksom paa nødvendigheden af at samle det affald og de gamle materialier, der findes i husholdningerne, og at anvende dem paa passende maade. Der nævnes følgende genstande. Tinholdigt materiale af alle slags (gamle tinsoldater), gamle konservesdaaser, kobber, messing (gamle uniformsknapper), gamle patronhylstre, nikkel, aluminium, alsenoid, zink, hvidmetal, staniol, staniolkapsler, bly (gamle blysoldater), gammelt gummi (gamle vand- og gasslanger, gamle gummisko, gamle spillebolde), kork, gammelt papir, bøger, aviser, indpakningspapir, kvindehaar, læder (gamle læderremmer, gamle skoletornystre), gamle sko, uld, sække, 3/8 lysegrønne danske mælkeflasker, gamle tæpper, gamle læderhandsker, gammelt linned. I særdeleshed peges der paa, hvor vigtigt det er at samle alle frugtkærner. 

23. juli 1917 – Thyge Thygesen: “nu har jeg da havt en god ”Trykposten”…”

Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. I maj blev han hjemsendt, men blev allerede kaldt tilbage i juli.

Eisleben d. 23. 7. 17.

Kære Far og Mor og lille Didde!
Mange Tak for Eders kære store Pakke. Jeg er meget glad for Kagerne, lille Mor, men I skal nu ellers ikke sende for jeg kommer godt nok ud med mit Brød. Småkager og sådan lidt Lækkerbidskerne siger jeg naturligvis, ikke nej til. Lidt Smørelse skal jeg vel også tænke på igen. Endnu har jeg omtrent Blikdåsen fuld, men før det kommer herned er den vel tom. Jeg kan ikke, som de andre der stadig spiser tørt, vænne mig dertil.

I Kasinoet går jeg nu ikke mere, men nu har jeg da havt en god ”Trykposten” i den Tid. Nu i Aften ved Parolen blev de meste afkommanderet. Jeg var jo vel også nok blevet det. Men så spurgte Feldweblen mig om jeg atter havde rakt Ansøgning ind. Da jeg jo da antager at I har gjordt det, sagde jeg ja. Så kom jeg ikke med på Kommando. Det seer jo snart ud, som om Feldwbl. tror at det bliver bevilliget og ikke varer så længe. Aa, gid det må være sandt!!

Jeg og 3 andre blev så sendt til Godsbanegården, hvor vi skal være i Morgen Kl. 6 og lade Hø ud af Jernbanevogne. Det er for en Furagehandler som sælger det her i Staden. Det er måske kun for i Morgen, eller højst et Par Dage. Når det ikke er alt for strængt har jeg ikke noget derimod, her sidde og dovne gider jeg heller ikke.

– – Marius kommer jeg nok, desværre, ikke til at tale med denne Gang, det vilde jeg ellers gerne have gjort. Nå, 1200 Mk. fik I for Klokken – gid det måtte være sandt at I snart kunde få den tilbage, men den tror jeg ikke på. Det har jo vist hjulpen godt på alt med Regnen? Hvorledes står Roerne?

Kærligste Hilsener, Eders Thyge.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.

11. juli 1917 – Vore kirkeklokker

Den 11. juli bragte Flensborg Avis følgende overvejelse.

Vore Kirkeklokker.
Der skrives til „Dannevirke”:

Forleden blev de første Kirkeklokker her i Kredsen afleverede til Indsamlingsstedet. Paa den ene var der med Kridt skrevet: „Kom snart igen!”

Dette Ønske vil jo næppe gaa i Opfyldelse? de Klokker, -vi paa denne  Maade afleverer til Staten, kommer aldrig igen. I heldigste Tilfælde faar vi efter en længere Tids Forløb Erstatning for dem; men Erstatningen er vel nok lavet af solidt Støbejern og ikke af Klokkemalm. Det er vemodigt, at vore gamle, gode Kirkeklokker nu ogsaa maa ofres paa Krigens Alter? men ogsaa denne Sag kan ses fra to Sider, og siden i Aftes har mit Syn derpaa i hvert Fald væsentlig forandret sig, og det var egentlig dette, jeg vilde fortælle:

En Veninde, der tilfældigt besøgte os, sagde nemlig omtrent følgende: „Jeg synes, det er rigtig godt, at Klokkerne kommer væk, og jeg vilde ønske, de aldrig mere kom igen.”

Jeg blev forbavset over denne Udtalelse og saa temmelig uforstaaende paa hende: men nu kom Forklaringen.

— Jo, sagde hun. jeg bor, som De veed, tæt ved Kirken, og alle, eller de fleste af dem. der bliver begravede fra Fruekirke, kommer min Dør forbi. Og, omendskønt det er dumt, kan jeg ikke lade være at ærgre mig, jeg behøver slet ikke at se efter Følget, nej, jeg kan omtrent paa Klokkernes Klang høre, hvem det var, der blev jordet, og hvor mange Penge han efterlod sig. Var det en af vor  Bedste. Det vil sige en af dem der ejede mest, eller om paa anden Maade havde indlagt sig store Fortjenester, saa ringede alle fire Klokker, saa var der „1. Klasses Begravelse”. Og saa fulgte de andre Klasser, 2., 3., 4. Klasse i dalende Skala.

Jeg kunde som sagt omtrent efter Klokkeringningen bedømme, hvor mange Penge og hvor megen Anseelse den paagældende havde haft. Naar det var et „4. Klasses Lig”, som Kordrengene siger, saa ringede der kun en af de smaa Klokker, saa spagt og sprukken, akkurat som om selve Klokken vilde bede om Undskyldning for, at den overhovedet meldte noget om. at denne eller hin fattige, usle, uansete Stakkel i Dag blev begravet.

Og det har gjort mig ondt, denne Gøren-Forskel efter Døden, for jeg kan ikke faa det til at rime med Jesu Liv og Lære. Nu skal Klokkerne væk, det vil vare længe, inden de kommer igen, og vi kan ogsaa meget godt nøjes med een Klokke. Saa kan alle, fattige og rige, mere og mindre berømte faa den samme Hilsen med fra Kirketaarnet.  Naar vi først ligger i vor Kiste, saa kunde Forskellen høre op. Naar vi ikke har sørget for at faa vort Forhold ordnet med Vorherre før den Tid, saa kan den standsmæssige Begravelse ikke hjælpe os dertil.

— Se, faadan omtrent sagde min Veninde, og jeg skal ærligt tilstaa, at jeg efter dette med lettere Hjerte ser vore Kirkeklokker rejse; maaske andre kan drage samme Lære deraf.

—n.

29. juni 1917 – Ribe Stiftstidende: byggen beslaglægges

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Byggens beslaglæggelse

Krigsernærings-departementet bekendtgør følgende: Ved den nye rigsforordning af 21. juni 1917 er byggen i almindelighed beslaglagt. Af landmændene kan der altsaa ikke, som i det forløbne aar, tilbageholdes eller paa fri haand sælges bestemte mængder, heller ikke til saaning. Handelen med saabyg vil blive reguleret ved en om kort tid udkommende forordning om salg af sæd.

Kirkeklokkerne i Kristianfelt

lød i søndags efter gudstjenesten for sidste gang sammen, da den største af dem skal tages ned i de nærmeste dage.

Faldne

Christian Reiling fra Kristiansfelt er falden.

Savnede

Martin Jepsen fra Flovt, Andreas Jørgensen fra Mommark, Christian Larson fra Bøjskovskov, Christian Matthiesen fra Skelle og Thomas Ravn fra Hejsager er savnede.

I fangenskab

Andreas Detlefsen fra Toftlund er i fangenskab.

Jørgen Christensen, søn af gaardejer Jes Christensen i Nørre-Hjarup er i engelsk fangenskab. 

14. juni 1917 – Flensborg Avis: En hingst i pigekammeret m.m.

Den 14. juni 1917 bragte Flensborg Avis under rubrikken “Provinsen” blandt andet følgnende meddelelser.

Byraadsmøde i Tønder.
Paa et Byraadsmøde i Tønder meddelte Borgmester Plewka, at Folkekøkkenet i Pigeskolen (Bespisningen af fattige Børn og gamle trængende Mænd og Kvinder) har kostet Byen 6400 Mark indtil 1. April d. A.

Til Syltningstiden har Kredsudvalget bevilget 2 Pund Sukker pr. Hoved i Kredsen.

En Mejeriforvalter i Leck havde uden nogen Hjemmel ladet kundgøre i „Tondernsche Zeitung” en Opfordring til at aflevere Faareostene paa bestemte Steder i Kredsen og til ham. Kredsudvalget havde paa Forespørgsel givet den Besked, at Handelen og Udførslen af disse Oste var fri og uindskrænket og Mandens Opfordring en Tilsnigelse. Opfordring en Tilsnigelse.

Hingsten i Kælderen.
Fra Vinum ved Døstrup meddeles der til flere Blade om følgende Begivenhed: Forleden Nat vaagnede Pigerne paa en Gaard der i Byen ved en uforklarlig Støj, og saa traadte med dumpe Skridt en stor Skikkelse ind i Kamret. Det viste sig at være en ung Hingst, som tilhørte Amtsforstander Petersen. Den blev naturligvis jaget ud, men fortsatte derpaa sin Vandring; den saa sig først lidt om i Køkkenet, og omsider havnede den nede i Gaardens dybe og store Kælder, hvor den gjorde sig til gode med Brød og andre Herligheder som den forefandt.

Saaledes fandt man den i bedste Velgaaende. Men nu viste det sig, at et Tilbagtog fra Kælderen var umuligt: Hingsten kunde ikke klatre op ad den stejle Kældertrappe. Da fandt et lyst Hoved paa den praktise Ide at kaste Sand ned i Kælderen, indtil den var fuld op til Aabningen. Først da dette var sket, kunde Hingsten befries fra sit underjordiske Fangenskab, og Husbeboerne kunde atter gaa hen og lægge sig. Til alt Held havde Hingsten ingen Skade lidt. Den menes at have en Værdi af omkring ved 15,000 Mark.

Kirkeklokkerne
i Sønderborg har i Aftes til Krigsbedetimen ringet sammen for sidste
Gang. De to største Klokker, der blev støbte i 1883 i Hildesheim, vil i de nærmeste Dage blive afleverede til Hærformaal.

Ved Bisidderretten i Sønderborg
forrige Onsdag blev blandt andet en Landmandskone fra S., der havde solgt Sirup til 40 Penning Pundet, skønt Varen kun havde kostet 9 Penning Pundet, idømt 100 Mark i Bøde.

En Landmand fra K. stod anklaget for at have slagtet en Kalv og 2 Svin uden den fornødne Tilladelse, og Tjenestekarl H. for at have hjulpet ved Slagtningen. Landmanden blev dømt til 900 Mark og Karlen til 5 Mark i B

6. juni 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “… komme paa den sorte Tavle”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

Gennem H.
Den 4 ds har Beboerne i Christiansfeld faaet tilstillet en lille Pose Gryn; i Posen findes[?] desuden en trykt Opfordring til at udlevere alle Guldsager til Staten; hvis man ingen Guldsager havde, opfordredes man til paa en trykt Attest paa Tro og Love opgive dette; indsendtes hverken Guldsager eller Attest, vilde man komme paa den sorte Tavle.

Gennem B.
Der graves nu Skyttegrave ved Hejlsminde Bugt i Stubbum Kommune; Skyttegravene skal besættes med ældre Mandskab; man er stadig nervøs for Indfald i Slesvig Nord fra.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

11. maj 1917 – Hans Majestæt Kejser Wilhelm I

Under hele krigen led Tyskland under mangel på råstoffer, og det blev kun værre som krigen trak ud. Man begyndte derfor tidligt at indsamle værdifulde materialer, men i begyndelsen af 1917 var man  kommet så vidt, at man også begyndte at omsmelte kirkeklokker og statuer. De lokaler myndigheder blev i den anledning bedt om at gøre rede for, hvad de der fandtes af mulige emner i deres område. Nedenfor ses den blanket, der blev udfyldt i forbindelse med Kejser Wilhelm-mindesmærket på Torvet i Haderslev.

Meddelelsesblanket vedrørende Kaiser Wilhelm-statuen i Haderslev i forbindelse med overvejelser om at smelte den om til brug i krigsproduktionen (Haderslev Rådstuearkiv Acta 18, 2b, Historisk Arkiv for Haderslev Kommune)

Som det fremgår, anslog man mængden af bronze til 2000 kg med en samlet værdi på 16.000 Mark. Det var nu noget optimistisk, for han vejer kun 720 kg – trods alt ikke nogen letvægter!

Trods tilsendt fragtbrev blev statuen dog ikke sendt til omsmeltning, men blev stående på Torvet ind til Genforeningen i 1920, hvor den først fik en sæk over hovedet og senere blev fjernet. Statuen kan i dag ses på Sønderborg Slot.

Fra Sønderborg Slots udstilling om perioden 1864-1920. Til venstre ses statuen af Kejser Wilhelm I, som 1890 blev opstillet på Torvet i Haderslev

 

 

3. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: fra kirken til krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Aflevering af kirkeklokkerne – fra kirken til krigen.

Den 1. marts 1917 traadte en ny bekendtgørelse i kraft, hvori der opfordres til frivillig aflevering af bronzeklokker samt beslaglæggelse, tvangstægt og inddragelse af bronzeklokker. Der skal dog forblive én klokke i hver kirke. Der vil blive taget det nødvendige hensyn til den kunstindustrielle eller kunsthistoriske værd.

 

 

9. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: ny opfindelse hjælper invalide soldater

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Et mundpenneskaft

der skal tjene til brug for soldater, som i krigen har mistet begge arme, er bleven opfundet efter samarbejde af tyske læger. Skrivningen skal med det forrettes i stedet for med hænderne. Papiret skal klemmes fast, og det er jo en selvfølge, at skrivningen med mundpenneskaftet skal læres ved arbejde, der kræver taalmodighed. 

Tinlaag paa ølkrus beslaglagt

Gennem Wolffs kontor peges hen paa, at beslaglæggelsen omfatter alle de laag, der findes i bryggerier, restaurationer, foreninger, selskaber og kasinoer, kort sagt overalt, hvor der skænkes øl. Det kommer ikke an paa, hvem der ejer krusene eller glassene; ogsaa saadanne som privatpersoner har staaende i et lokale til eget brug, falder ind under beslaglæggelsen.

Saarede

Købmand Nis Rahns søn i Hoptrup, Christian Rahn, som har været med i krigen siden dens begyndelse, er i de sidste svære kampe bleven haardt saaret.

Savnede

Reserveløjtnant Hans Christiansen, søn af pastor Christiansen i Tyrstrup, er savnet siden den 16. december.

5. juli 1916 – Ribe Stiftstidende: Ferieophold i Danmark og indsamling af gummisko

Et besøg der ikke blev til noget

Der har været planer oppe om at sende en del børn, navnlig fra de mindrebemidlede og fattige hjem i Nordslesvig paa nogle ugers ferieophold i Danmark, hvorfra der laa indbydelse til børnene. Denne plan bliver imidlertid ikke til noget paa grund af nogle i sidste øjeblik opstaaede vanskeligheder, som efter de indledende skridt kunde ventes.

Hvad der samles ind

I en række byer har der i længere tid været iværksat indsamlinger af blik, tin, kobber og gummi. Under blik forstaas: konservesdaaser, tedaaser, cigaretæsker, bonbondaaser, blanksværtedaaser, kageformer, blikflasker, legetøj, blikplader, vandkander, fortinnet køkkentøj, sparebøsser af blik osv.

Endvidere er meget velkomne: fortinnede genstande saasom; spiseskeer, mejeriredskaber, pølsemaskindele, tingenstande saasom: tintallerkner, tinskeer, tintuber, stanniol og flaskehylstre.

Af propper kan nævnes alle slags store og smaa flaskepropper og tøndetolde, ogsaa naar de er i tu.

Af gummigenstande kan nævnes gamle cykledæk og gamle slanger, gasslanger, gummisko, gummibolde og lignende.

26. juni 1916. Brændenældetøj og andre nyheder fra et Sønderjylland i krig

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Brændenælder i stedet for bomuld og hamp.

Landbrugsministeriet har i disse dage anordnet, at landråderne hurtigst muligt skal organisere indsamlingen af brændenælder.

Krigen har, hedder det ifølge ”Berliner Tageblatt” i ministerens reskript, næsten helt standset indførslen af bomuld og hamp. Men brændenælden kan til dels erstatte dem. Da den ikke kan dyrkes for tiden, må den indsamles. Dyrket vil den ellers efter landbrugsministerens mening kunne give et kolossalt udbytte:

På en kvadratmeter, har han nemlig beregnet, kan der avles 3 pund tørrede nældestængler og 1 pund tørrede nældeblade, som er et fortrinligt foder. På en hektar kan der altså avles 15.000 kilogram nældestængler og 4-5000 kilogram nældeblade. På 1000 hektar tilsået med brændenælder ville der kunne avles 1,2 millioner kilogram nældetrevler, en mængde, som vil være af stor betydning for vor forsyning med vævede stoffer.

Under henvisning dertil opfordrer landbrugsministeren indtrængende landråderne til hurtigst muligt at organisere indsamlingen af brændenælder.

Der åbnes os med dette nye reskript udsigt til senere hen at få en brændenældekofte ligesom kongesønnerne i H.C. Andersens eventyr om ”De vilde svaner”. Til gengæld må vi så vistnok herefter skyde en hvis pind efter den lækre brændenældebudding, der forleden blev os så varmt anbefalet.

For at have ydet hjælp til unddragelse af værnepligten

var tjenestekarl Thomas Nielsen fra Årupgård i fredags anklaget for landsretten i Flensborg. Nielsen, som syntes at være lidt indskrænket, er født den 22. december 1893. Den 13. marts 1916 kørte han sammen med en Hansen Lund med en vandvogn ned til Kongeåen for at hente en spand til et damptærskeværk.

De kørte som sædvanlig vognen baglæns ned til Kongeåen. Da de havde gjort det, tabte de med vilje en spand ned i åen. Hansen Lund sprang ud efter spanden og forsvandt over på den anden side uden senere at vende tilbage igen. Hansen Lund havde ikke været til session, men var militærpligtig.

En vagtpost, som stod i nærheden, anholdt straks efter den anklagede. Denne havde herefter tilstået, at det var aftalt mellem ham og Hansen Lund, at denne skulle flygte. Statsadvokaten androg på den højeste straf for denne forbrydelse, et års fængsel mindre end én dag.

Retten idømte den anklagede 10 måneders fængsel. Vel var han indskrænket, men en følelig straf var på sin plads, da de mange værnepligtsunddragelser fra Nordslesvig tilføjede det tyske rige stor skade.

Opråb til en guldindsamling.

”Røde Kors” kredsforening i Haderslev offentliggør et opråb, hvori det hedder bl.a.: ”Medborgere! Tyskland kan kun sejre, når det ikke blot kæmper med sværdet, men også forbliver økonomisk stærkt.

Den handler uforstandig, som ikke mod kassebeviser ombytter de endnu i hans privateje værende mængder af møntet guld; det er meningsløst at holde fast på det.

Men vi bør ikke blot ombytte vore guldmønter, men også styrke rigsbankens guldskat ved at sælge vort guldtøj.

I det øjemed åbnes der nu også i Haderslev et guldindkøbssted. Vort indkøbssted godtgør den fulde værdi for alt guldtøj. Guldets lødighed fastsættes af en edfæstet taksator. Taksationen sker således, at rigsbanken ingen gevinst har af købet af guldtøjet og ædelstenene.

Man bør heller ikke undslå sig ved til stedse for fædrelandet at skille sig af med den overflødige ødselhed, som hyppig drives med guldkæder, armbånd osv. Det bør for os alle være en ære i stedet for guldurkæder at gå med en simpel jernkæde for derved at vise, at vi trænger ikke til forfængelige smykker, når disse kan gavne fædrelandet. Man er i færd med at lave sådanne jernkæder, og når man afhænder sine guldurkæder, får man en sådan i stedet mod at betale dens værdi.

Indtil videre er køb af forlovelsesringe udelukket, dersom det da ikke drejer sig om afdødes forlovelsesringe.

Dødsfald.

Mangeårig prøjsisk landdagsmand, geheimejustitsråd Carl Asmus Bachmann i Haderslev er død i en alder af 73 år. Som politiker sluttede Bachmann sig til det nationalliberale parti. Den afdøde var kendt i Haderslev by og østeramt som mangeårig dommer ved amtsretten i Haderslev, hvis ældste han var i en række år. Han var embedsmand af den gamle skole og støbning og mindes med anerkendelse fra alle sider for sin redelige færd.

19. april 1916. Kirkeklokker, kogødning og kødkort.

Ribe Stiftstidende gik for at være den danske avis, der var bedst orienteret om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige.

Landbrugsministeren har ifølge ”Hejmdal” givet tilladelse til, at der må indføres 1000 stykker magert kvæg til hertugdømmerne fra Danmark og Sverige, dog kun på betingelse af, at indførslen udelukkende foretages af kvægkommissionærerne Louis Jacobs og Rasmus Andersen i Husum.

Indførslen er endvidere afhængig af følgende betingelser: 1) Det indførte kvæg skal ved indførslen undersøges af kredsdyrlægen; 2) Det må kun befordres i lukkede jernbanevogne; 3) Efter at kvæget er udladet, skal vognene desinficeres på importørens regning; 4) I de første 14 dage, efter at kvæget er nået til bestemmelsesstedet, står det under polititilsyn og må kun veksle opholdssted med politiets tilladelse og under fortsat polititilsyn.

Salg af kirkeklokker.

Konsistoriet i Kiel meddeler i ”Kirchliches Gesets und Verordnungsblatt”, at firmaet Otto Levyh i Berlin, ifølge meddelelse fra kultusministeren, i en rundskrivelse til præster har tilbudt at købe kirkeklokkerne for at aflevere dem til hærforvaltningen. Overkommandoen i Brandenborg har allerede forbudt firmaet yderligere at henvende sig til menighederne med tilbud om at købe kirkeklokkerne til hærformål.

Konsistoriet gør i den anledning menighederne særlig opmærksomme på, at salg af klokkerne kun må ske direkte til hærforvaltningen, og at menighederne i deres egen interesse gør vel i uden videre af afstå ethvert privat tilbud.

Landråden i Sønderborg

er ifølge ”Dannevirke” blevet forfremmet til ritmester i reserven ved 1. liv-husarregiment i Danzig. Landråden har ikke været indkaldt til krigstjeneste.

Kogødning til 30 pfg. pr. 100 pund.

En gæstgiver Schumann i Husum Nystad har til nogle mænd i Hamborg leveret 60 jernbanevognladninger god, ren kogødning for 30 pfg. pr. 100 pund.

Landstormsmænd på hjemrejse.

I torsdags kom henved 300 landstormsmænd gennem Kiel. De kom fra de østlige valpladser og skulle rejse hjem, da de under felttoget har overskredet det 45. år. De vil derefter blive hjemsendte fra deres hjemlige garnisonsby.

De mange madkort.

”Kieler Zeitung” giver en rammende kritik af den måde, hvorpå myndighederne ordner det mangegrenede og vanskelige tyske madspørgsmål. Det hedder bl.a.:

Vi har kort til indkøb af brød, smør, kartofler, kød, bælgfrugter og mælk. Nu kommer hertil sukkerkortet, det syvende. To pund sukker månedligt pr. hoved af befolkningen! I fjor opfordres vi til at bruge mere sukker. Det manglende fedt skulle erstattes af sukker, hvis næringsværdi blev rost i høje toner. Det blev også anbefalet at bruge sukker til kreaturfodring.

Men efter at det prøjsiske landbrugsministerium 17. december 1915 udstedte en opfordring til forøget dyrkning af sukkerroer og stillede muligheden af en stigning af sukkerprisen i udsigt, begyndte man i alle husholdninger at gøre stigende indkøb af sukker. Der blev gentagne gange offentlig henvist til, at opkøb af sukker var fuldstændig unødvendigt da vi havde sukker nok. Men klog af tidligere erfaringer ænsede befolkningen ikke disse henstillinger. Og nu er den øjeblikkelige indførelse af sukkerkort anordnet, og der trues med fratagelse af alle beholdninger over 10 kilogram! Der skal indtil videre månedlig kun afgives 2 pund pr. hoved i befolkningen.

Borgmesterens smør.

”Eberswalder Zeitung” fortæller følgende lille smør-historie:

I en by i nærheden af Eberswalde sendte en kone sin lille datter til smørhandleren efter et halvt pund smør. Købmanden erklærede imidlertid højtideligt, at han ikke havde smør. Men den lille blev stående og bad om at få smørret. Hendes mor havde hårdt brug for det.

Da ringede telefonen i kontoret ved siden af. Købmanden gik derind, talte et par ord i telefonen og  og kaldte så på butiksjomfruen. Og den lille hørte nu, at han sagde: ”Borgmesteren ønsker 5 pund smør, har vi for meget?” Butiksjomfruen svarede ja, og den lille hørte videre, hvorledes købmanden i telefonen meddelte borgmesteren, at han måtte lade smørret afhente.

Den lille pige løb derpå hurtigt hjem og fortalte sin mor, hvad hun havde hørt. Konen gik da straks resolut hen til butikken og bad om de 5 pund smør til hr. borgmesteren. Hun fik dem straks udleveret, betalte kontant og gik.

Hvorledes det senere gik borgmesteren, om han fik en lang næse i stedet for smør, vides ikke.

Indførelse af kødkort i hertugdømmerne.

På et møde, som byrådet i Slesvig afholdt i torsdags, meddelte formanden, at det på et møde, som landrådene og borgmestrene nylig afholdt i Neumünster under overpræsidentens forsæde var blevet besluttet at indføre kødkort i provinsen. Kortene skal give hver person ret til at få 600 gram kød med ben eller 375 gram kød uden ben (skært kød, pølse osv.) ugentlig. Hjemmeslagtning skal i fremtiden være afhængig af landrådens tilladelse.

29. marts 1916. Metalindsamling og smørrationering

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Genstandene af kobber, messing og ren nikkel

skal afleveres inden 1. april, senest den 31. marts. Hvem der forsømmer det, vil blive anmeldt, og straffen kan blive meget stor.

Smørbøger.

I Skærbæk blev der i går sammen med brødkortene udleveret smørbøger, der berettiger enhver husholdning til at købe et halvt pund smør om ugen til hver person i husholdningen.

2. Marts 1916: Brødmærker, Velgørenhed og beslaglæggelse

Dagens Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saaret.
Gaardejer Jørgen Schultz fra Hoptrup, der blev indkaldt i Juni Maaned som Landstormsmand og er bleven uddannet i Bremen, er ifølge “Dv.” i disse Dage bleven saaret af Granatsplinter i den ene Arm og det ene Ben, men forhaabentlig ikke haardt. Han ligger nu i et Feltlasaret.

Dekoreret.
Landmand Johan Møller i Damkobbel paa Kajnæs, en Svigersøn til Købmand Smidt i Damkobbel, som har ligget paa Lasaret i Sønderborg, men nu ligger paa Lasaret i Hamborg for paany at undergaa en Operation, har ifølge “Dvp.” efter Ankomsten til Hamborg modtaget Jernkorset.

Forfremmet.
Gaardejer Hans Dahl i Skjoldager ved Gram, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landeværnsmand og for Tiden opholder sig ved Mitau i Kurland, er nylig bleven forfremmet til Underofficer efter allerede i lang Tid at have gjort Underofficerstjeneste. Allerede i Slutningen af 1914 blev han dekoreret med jernkorset for udvist Mod og Tapperhed paa en Patrouillegang.

Hjempermitteret.
Hjulmager V. Sandholdt fra Hoptrup mark, der blev indkaldt i Oktober som Landstormsmand og er bleven uddannet i Slesvig, men har været syg siden November, er ifølge “Dv.” nu kommen hjem som varig uduelig.

Fra Provinsen.

Uddeling af de nye Brødkort i Aabenraa finder Sted næstkommende Mandag den 6. Marts om Formiddagen fra Kl. 9 til 11.

Velgørenhed. I Lørdags lod Kreaturkommissionær Jens Brink i Løjtkirkeby Kødet af et Kreatur uddele til trængende og Soldaterkoner. Den kærkomne Gave modtoges med Taknemmelighed.

“Heste”-Pris for en Ko. (A.T.) Gaardejer Mathias Mathiesen i Traasbøl i Felsted Sogn solgte forleden til en Slagter i Tumbøl en Ko for 1089 Mark.

Godgørenhed. (A.T.) I Tumbøl Kommune ved Felsted er nu det tredje Svin blevet slagtet og uddelt til Trængende. Henved en Snes Familier er blevne betænkte ved denne Lejlighed.

Det beslaglagte Husgeraad af Kobber, Messing og Nikkel i Als Nørreherred, som endnu ikke er afleveret, skal ifølge “Dvp.” nu afleveres Onsdag den 8. Marts, Onsdag den 15. Marts eller Lørdag den 18. Marts fra om Eftermiddagen Klokken 3 i Nielsens Skur paa Banegaarden i Nordborg.

Hvem der ikke aflevere de beslaglagte Ting i rette Tid, kan gøre sig belavet paa, at de vil blive afhentede, og at det vil blive indledet retslig Undersøgelse imod de paagældende Ejere.

1. Marts 1916: Vedrørende Metalafleveringen

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Faldne.
August Ebeling og hustru i Sebbelev paa Als har modtaget dem sørgelige Efterretning, at deres Søn Theodor er falden den 5. Februar. Han blev kun rigelig 20 Aar gammel. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Søndag den 5. marts om Formiddagen Kl. 9½ i Ketting Kirke.
Boy Frandsen fra Friskmark ved Gram, der tjente som Feldwebel ved Vestfronten, er falden den 24. februar, ramt i Baghovedet af en Granat. Hans Forældre modtog i Forgaards denne sørgelige Efterretning fra en Kammerat af ham.

Saarede.
Murer Maloth fra Toftlund er, efter hvad han selv har skrevet hjem til sin hustru, under Kampene ved Verdun bleven saaret i de ene Arm af en Granat og derefter kommen paa Lasaret.

Hjempermitteret.
Gaardejer Tiedemann fra Porsplet ved Toftlund er bleven erklæret for uduelig til Militærtjeneste og derfor kommen hjem.

Hjemme paa Orlov.
Følgende Mænd er for Tiden hjemme paa Orlov: Peter Petersen fra Kolstrup ved Aabenraa, der før Krigen var sysselansat paa Aktiebryggeriet, og som fra Krigens Udbrud har været med i Rusland, Gaardejer H.C. Aagaard fra Lilholt ved Skrydstrup, der bliver uddannet i Slesvig, Gaardejer Christian Jensen fra Skrydstrup, der har været med i Galicien, Gaardejer Jakob Petersen fra Jernhyt ved Hammelev, der gør tjeneste ved en Fangelejr, Gaardejer Jens Lund fra Ladegaard ved Hammelev, der har været med siden Krigens Begyndelse, Andreas Frandsen fra Kastrup ved Gram, der ligger i Husum, Jens Fuglsig fra Terp, der ligger i Slesvig, og Gaardejer H. Boelk fra Lindtrup, der ligger i Garnison i Mühlheim.

Fra Provinsen.

Vedrørende Metalafleveringen peges der ifølge “Fl.Av.” fra kompetent Sted hen paa, at den hos Publikum oftere udbredte Mening, at kun virkelige brugte Genstande af Kobber, Messing og rent Nikkel rammes af Beslaglæggelsen, er fejlagtig. Tværtimod er ikke alene brugte, men også ikke brugte genstande beslaglagte ved Forordningen af den 31. Juli 1915 og skal saaledes ogsaa afleveres. Det kommer heller ikke an paa, hvor Genstandene netop befinder sig, i Køkkenet eller i et andet Rum. Deres Formaal er alene bestemmende.

Sukkerfoder faas i Haderslev. Beviser for, at man kan faa noget, kan hentes i Raadstue Nr. 6.

Krigshjælpen udbetales i Bykassen i Haderslev Torsdagen den 2. Marts. Der anmodes indtrængende om at hæve alle Beløb den nævnte Dag.

15. februar 1916. Dømt for at sprede rygter

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Da der gik rygter om engelsk invasion i Nordslesvig.

Ved nævningeretten i Flensborg forhandledes i torsdags en sag mod enkefru Marie Wagner, der af amtsretten var ikendt 6 ugers fængsel, fordi hun havde udbredt falske rygter, der var skikkede til at vække uro blandt befolkningen.

Hun havde ifølge ”Flensborg Avis” fortalt sine naboer, at englænderne var brudt igennem den danske grænse, og befolkningen ville være nødsaget til at flygte til Mecklenborg.

Amtsadvokaten mente, at den fastsatte straf ikke var høj nok for en optræden, der grænsede til landsforræderi; han androg på 3 måneders fængsel. Efter en længere rådslagning lød dommen på 3 ugers fængsel.

En lignende sag var rettet mod arbejdsmand Iver Jessen, der havde fortalt omtrent det samme. Han dømtes fængselsstraf på 10 dage.

To andre sager angik det samme emne; to naboersker til den første anklagede blev idømt pengebøder på 10 og 20 mark.

Magert kvæg fra Danmark og Sverige.

”Kvægavler- og græsserforeningen” i Husum havde efter anbefaling fra Landbrugskamret ansøgt regeringspræsidenten om ubegrænset indførsel af magert kvæg fra Danmark og Sverige. Dette er også blevet tilladt; men det henstilles til foreningens medlemmer i rette tid at anmelde de enkelte kvægtransporter til regeringspræsidenten, for at grænsemyndighederne fra Slesvig kan blive forsynede med anvisninger. Af anmeldelserne skal kunne ses; 1) antallet af de dyr der skal indføres, 2) bestemmelsesstedet, 3) modtagerens navn, 4) overgangsstedet (Vamdrup eller Hvidding). I hastværkstilfælde kan der telegraferes.

Der vil blive udstedt et indførelsesbevis for hvert transport, og dyrene skal på bestemmelsesstedet underkastes 14 dages polititilsyn.

Bunden skrabes.

Vedrørende af kobber – og messinggenstande peges der ifølge ”Hejmdal” fra officiel side på, at indsatser (kar) i skylle- og opvaskeborde, der består af det beslaglagte metal, skal afleveres. Hvem der har forsømt det, bør derfor hurtigt gøre det.

Før kakkelovnsdøre afleveres, bør de undersøges, om de også virkelig er af messing. Nyere kakkelovnsdøre fremstilles ofte af jern, der er overtrukket med messing. I sidstnævnte tilfælde tiltrækkes de altid af magneten.

 

 

7. december 1915. Ribe Stiftstidende: Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis nord for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Om de sidste arrestationer,

som vi kortelig meddelte i går, kan vi oplyse, at partikulier Niels Beier blev anholdt på Brøns jernbanestation i fredags eftermiddags, da han stod i begreb med at tage med toget til Skærbæk.

Fru Meta Lorentzen, smedemester Lorentzens hustru, blev, som meddelt ligeledes arresteret, og umiddelbart herefter blev hele huset grundigt gennemsøgt af en politibetjent og 2 kriminalbetjente, der medtog alt, hvad der fandtes af breve.

Tyrkisk flag fra tysk kirke?

En rejsende, der for nylig var i Flensborg, beretter, at han til sin store forundring så et tyrkisk flag vaje fra – Frue Kirke!

Mange indkaldelser

er de sidste dage sket på Vesteregnen.

Manglen af kobber

til krigsbrug ses nu også i Åbenrå, hvor kobbertaget på ”Folkehjemmet” er pillet af, ligesom man er gået i lag med kirketårnets tag.

Begrænsning af kagebagning

Efter hvad Berlinbladet ”Tägliche Rundschau” meddeler, vil det med det første blive bestemt, om julebagningen skal indskrænkes i år.

Mere hvedemel i december

Rigskornkontoret i Berlin har for december måned forhøjet procenten af hvedemel ved melleveringen, så der vil blive udleveret halvt hvedemel og halvt rugmel. Blandingen er gået ned fra 70:30 til 60:40 og vil nu blive 50:50.

Lysene til juletræet

I ”Berliner Tageblatt” skrives, at folk har frygtet for, at knapheden på talg skulle have manglen på julelys til følge. Bladet oplyser, at denne frygt er ugrundet. Der har slet ikke været tænkt på at indskrænke julelysenes antal ved noget som helst forbud. Bladet opfordrer dog til ikke at ødsle med julelysene.

Beslaglæggelse af lapper af knyttede og strikkede varer

Den 1. december trådte en forordning i kraft vedrørende beslaglæggelse, salg og forarbejdelse af uldne og halvuldne lapper af knyttede og strikkede varer og af det, der falder af ved fremstillingen af sådanne.