Tag-arkiv: krigsfanger

28. marts 1917 – Thyge Thygesen: “Uden Knubs og hårde Ord går det ikke her”

Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. Herfra blev han i slutningen af marts udkommanderet til at bevogte krigsfanger.

Lauchhammer d. 28. 3. 1917.

Kære Forældre og Søstre!
Har Tjeneste her i Barakkerne i Eftermiddags (6 Timer og så 12 Timer fri) og får så lidt Tid til at skrive lidt til Eder. Ja, sikke Stillinger, sikke Stillinger, som Steffen Overbeck sagde. Det er snart til både at lee og græde over.

Hvad Tjenesten angår så har vi det jo helt godt her. Vi er delte i 2 Hold. Eet Hold har skiftevis Barakketjeneste, det andet må med ved Arbejdet. Der skiftes hver Uge. Af Fangerne arbejder 1 Hold om Dagen og 1 om Natten. 12 Timer Arbejde og er så 12 Timer fri.

I Formiddags var jeg oppe i Byen og hentede mig et Par Gryder. Jeg købte lidt Kartofler af ham der var på Orlov, så har jeg i Middags kogt Kartofler og atter lidt Suppe. Jeg har ingen Mærker endnu, så jeg kan ikke købe det mindste. Vil I, kære Forældre, ikke sende mig lidt af alle Slags. Det er vist ikke let at få noget til Købs. Bruger jeg så ikke alle Pengene, sender jeg dem hjem. For Eks. Lidt Nudler, lidt Løg, Kartofler især o.s.v.

Thyge Thygesen (øverst til venstre) som krigsfangevogter på brunkulsværket i Lauchhammer, 1917 (I privateje)
Thyge Thygesen (øverst til venstre) som krigsfangevogter på brunkulsværket i Lauchhammer, 1917 (I privateje)

Jeg vilde også være Dig, lille Mor, meget taknemmelig for nogle Opskrifter til noget hvad der er let at lave. Jeg troede altid at jeg var mægtig bevandret i Kogekunsten, men nu mærker jeg min Afmagt. Kaffeerstatning og ”Tut” har jeg også købt. Kaffen blev for resten god. Brændsel får vi så meget vi vil have, (Briketter) Ilden lader vi aldrig gå ud.

Det er et kolosalt Værk her. Rigtige Kul er det ikke. Det er snart som Tørvejord og bliver lavet i Briketter. Lejerne ligger ikke dybt. Den øverste Jord bliver bare rømmet væk og så bliver der med Bakkere og Gravemaskiner taget vist et halvt Hundrede m. dybt som alt bliver lavet til Briketter. Det Hele seer altså snart ud som en mægtig stor Grusgrav ca. 50 m. dyb. Kun at Jorden er helt sort. Lejren ligger her midt i al den gennemrodede Jord næsten en ½ Time fra alle Byer. Hvis det regner må her næsten være ufremkommelig.

Med Fangerne giver det endda lidt Kævleri, især Russerne, Englænderne og Franskm. er mere flinke. I Middags havde vi 6 Russere indespærrede her, de skulde så ikke have noget at spise. De andre havde så naturligvis sørget for dem også, der stod ikke mindre en 15 Vaskefaderfulde skjult til dem. Vi undersøgte alt og har så taget det fra dem. Uden Knubs og hårde Ord går det ikke her.

Nu de kærligste Hilsener fra Eders Søn og Broder Thyge.

Hvorledes går det Mbr. Hans og dig lille Didde? Jeg længes efter at høre fra Eder.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.

27. marts 1917 – Ribe Stiftstidende: kan man beslaglægge deserteredes formuer?

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Mangelen paa smaapenge

For at hjælpe paa den bestandig tiltagende mangel paa smaapenge forsøges der – efter hvad der meddeles Der Tag – med zinkmønt, der tilsyneladende har ført til et godt resultat. Hvor mangelen har vist sig særdeles følelig, vil byer og kredse forbigaaende – med rigets stiltiende samtykke – hjælpe sig videre med papir- eller andre nødpenge.

Ingen mælk til krigsfanger

Den stedfortrædende kommanderende general i Altona har udstedt følgende: Inden for 9. Armékorps’ omraade forbydet det at bruge skummetmælk til ernæring af krigsfanger i lejrene og i industrielle arbejdssteder, saalænge forbudet mod at anvende mælk i indlandets troppekøkkener gælder. Krigsfanger, der arbejder i landbrug, skal saavidt muligt heller ikke have skummetmælk.  Hvor dette sker, skal der efter forlangende forelægges krigsfangelejrens inspektion og økonomiofficerer et bevis fra kommunalforbundet om, at de tyske arbejdere i de paagældende kommuner ligeledes faar mælk.

Deserteredes beslaglagte formue

De nationalliberale rigsdagsmænd Wassermann og Stresemann har stillet følgende lille spørgsmaal til rigskansleren: “I løbet af denne krig er værnepligtige erklærede for desertører, deres formue beslaglagt og en formynder indsat til at forvalte den. Agter rigskansleren at udstede en rigslov, hvorefter den beslaglagte formue efter en bestemt frists forløb efter beslaglæggelsens bekendtgørelse erklæres for hjemfalden til rigskassen, naar den domfældte ikke har stillet sig forinden?”

26. marts 1917 – Thyge Thygesen: “Men den Tvang!”

Thyge Thygesen fra Stepping var blevet levende begravet ved Somme i september 1916. Efter et langt sygeleje var han i januar 1917 blevet sendt til et rekonvalescenskompagni i Eisleben. Herfra blev han i slutningen af marts udkommanderet til at bevogte krigsfanger.

Klein Wittenberg d. 26. 3. 1917.

Kære Forældre og Søstre!
Er atter ved at pakke, men vil dog lige i al Hurtighed skrive Eder et Par Ord. Jeg er bleven afkommanderet til et Jernwerk ”Lauchhammer.” Der skal jeg jo sandsynligvis passe Fanger. Ja, havde det nu været ud på Landet, så synes jeg endda, men i et Jernwerk, hvad forstår jeg der! Nå, dårligere som her kan det snart ikke være. De står Vagt hver anden Dag og Dagen imellem må de arbejde. Der skal jeg jo sandsynligvis passe på Fangerne ved Arbejdet.

Jeg længes meget efter at høre fra Eder nu, men nu vil det naturligvis vare længe igen. Nu må I endelig ingen Pakker sende så længe Adr. er så ubestemt. Går der nogle Breve tabt, har det jo da ikke så meget at sige. Jeg vil nu her skrive Eder Adr. som jeg tænker den bliver. Den må I nu intet sende efter, højst skrive et Par Ord. Så snart jeg kommer dertil skal jeg nok meddele Eder den udførlige Adr.

Adr. som jeg tænker den: Gefr. T. T.
2 Komp. 4/27
Zur Zeit Akt. Ges.

Lauchhammer

Vent hellere til I får den noget udførligere, dette her er vel dog for ubestemt. Hvor det ligger ved jeg heller ikke. Men efter hvad de andre siger endda lidt forbi Falkenberg, det må altså være tæt ved Dresden.

– Hvor vi er nu er lige ved Wittenberg. Jeg var der i Går, har også set Statskirken hvor Luther slog de 95 Theser på. Ja, havde man været på egen Hånd her i det Fremmede!! Men den Tvang! Jeg gad vide hvad der går af Rekl. Den hører vi vist aldrig et Ord fra!

Nu de kærligste Hilsener Eders Thyge.

Thyge_Thygesen_bogforside125(1)Et udvalg af Thyge Thygesens breve er udgivet i Thyge Thygesen: Kun legetøj i deres hænder, 2009, og kan købes her

Medudgiver og oldebarn, Jonas Thygesen tilbyder foredrag om sin oldefars krigsdeltagelse, og kan kontaktes her.

24. marts 1917. Død eller i fangenskab?

Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten ved Somme, hvor han blev tildelt IR357.

Vi blev snart ført frem, snart tilbage. En Dag, da vi gik tilbage, var der en Kammerat, som nægtede at gaa med; han blev baade truet og tigget, men sagde Nej. Han tog sin lille Spade og gravede Hul i en Brink, som vi stod ved, og sagde saa: „Nu maa Englænderne enten skyde mig eller tage mig til Fange.”

Bagefter blev der fortalt, at nogle Kammerater havde set Englænderne komme og kaste et Par Haandgranater hen til ham, og saa var han selvfølgelig død.

Det blev offentligt bekendtgjort ved vor Bataillon, og hvem véd hvor
langt; men hele Historien viste sig at være Løgn.

Fra Kammeraten kom Brev, som var sendt ind i Tyskland over Danmark, hvori han skrev til sine Forældre, at han var i engelsk Fangenskab og havde det godt, og at vi skulde bare skynde os at komme over til ham.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).

7. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Gaardejer Jens Fogts Hustru i Sebbelev paa Als har ifølge ”Fl.A.” efter to Maaneders tung Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Jens Fogt blev godt 42 Aar og efterlader sig Enke og 3 Børn.

Mejerist Boj Bojesen, som før sin Indkaldelse var Undermejerist paa Ketting Mejeri, har ifølge ”Fl.A.” fundet Døden paa Krigsskuepladsen.

Død paa Lasaret.
Rudolf Schulz fra Haderslev er den 19. Februar afgaaet ved Døden paa et Lasaret ved Østfronten som Følge af sine Saar. Han efterlader sig Enke og et Barn.

Saarede.
Frederik Ravnsgaard fra Toftlund er ifølge ”Fl.A.” bleven saaret og kommen paa et Lasaret; han kæmpede i Rumænien.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Hansen fra Guderup paa Als, Falle Kjær fra Skrydtstrup og Gefrejter Hans Nissen fra Brundlund i Haderslev Kreds er let saarede.

Forfremmet.
Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsesgade Nr. 9 i Haderslev, der deltager i Krigen ved Sanitetsvæsenet, er ifølge ”Dv.” bleven udnævnt til Underofficer. For Tiden ligger han haardt saaret i et Lasaret.

Savnet.
Thomas Autzen fra Traasbøl, der før har været opført som saaret, er ifølge den sidste preussiske Tablsliste savnet.

I Fangenskab.
Landmaaler Dietrich Andersen, Søn af Rentier Andersen i Sønderborg, befandt sig ved Krigens Udbrud i Dar-es-Salaam i Tysk-Østafrika. Siden den Tid har hans Forældre indtil forleden værte uden Efterretning fra ham. Men nu er der ifølge ”S.Z.” ankommet et Kort fra ham, hvorpaa han meddeler, at han i sin Tid paa Grund af Sygdom maatte blive tilbage i Etappentjenesten i Sydøstafrika og er falden i Fangenskab. Nu er han efter en lange Rejse ankommen til Fangelejren La Pallica ved La Rochelle i Frankrig.

Den sidste preussiske Tabsliste melde, at Hans Nielsen fra Frørup, der før har været opført som savnet, ifølge privat Meddelelse er falden i Fangenskab.

Hjempermitteret.
Mejeribestyrer A. Gadeberg i Tyrstrup, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landstormmand og gjort Tjeneste mange forskellige Steder og ved mange forskellige Ting, er nu bleven hjempermitteret for atter at kunne overtage sin Stilling som Leder af det store Mejeri i Tyrstrup, der forøvrigt er Nordslesvigs største Andelsmejeri. Hans Stedfortræder under Fraværelsen, Mejerist Ludvig Hummelgaard fra Danmark, har – som forleden meddelt – faaet Plads som Bestyrer paa Mejlby Mejeri med Tiltrædelse 1. April.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Murer Konrad Randschau fra Sønderborg, der tjener som Underofficer ved et Infanteri-Regiment paa Østfronten, Arthur Dürfeld fra Sønderborg, der er Matros paa en Undervandsbaad, Landeværnsmand H. Læbel fra Haderslev, der er med i Kampene ved Somme, og Frederik Bjørnson, Søn af Nikolaj Bjørnson i Roager, der staar ved et Artilleri-Regiment paa Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
August Pankoke fra Nørre-Chaussé i Aabenraa er ifølge ”A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.

2. marts 1917. Frits Clausen: “Det varer vel ikke længe inden man ogsaa vil sælge Bornholm til Tyskerne …”

Frits Clausen fra Aabenraa (senere Bovrup) blev tidligt in 1915 taget som krigsfange af russerne på Østfronten. Han skrev flittigt til bl.a. gymnastikdirektør N.H. Rasmussen, der fra Danmark organiserede hjælp til de sønderjyske krigsfanger.

Jyijev Polski d. 2.III.1917

Kære Herr Rasmussen!

I denne Uge har vi da kunnet læse lidt om de nuværende Forhold
derhjemme i det kære gamle Land. Hvad det vil sige, kan De slet ingen Forestilling gøre Dem om, alene at læse en dansk Annonce er en Fornøjelse.

Men der var dog ogsaa meget som ikke kunde glæde os. Hvor er det en Skam, at Øerne blev solgte. Det varer vel ikke længe inden man ogsaa vil sælge Bornholm til Tyskerne, Sjælland til Svenskerne og maaske Jylland til det Slesvig Holstenske Parti. – Men nu, vi vil haabe at der kommer et andet Stykke Land som Erstatning.

Lidt Nyt har jeg ogsaa. Det er paa et i et Brev indlagt Papir bleven os meddelt at vi ingen Civile maa bruge som Mellemmand i vor Correspondance. Jeg lægger Meddelelsen ved her i Brevet. Tilladt er
heldigvis Dansk røde Kors. Men vi kan jo vist ikke længere benytte de blaa Konvolutter. Dog maa vi som altid skrive direkte.

Hovedsageligt gælder det nok for ev. indlagte Breve, hvoraf Sammenhængen tydeligt udgaar. Men faktisk er, at vi hører ualmindeligt lidt fra Danmark nu for Tiden. Fra Dem havde vi sidst et Kort med indlagt Brev til mig fra den 10. Jan. 17. Forhaabentlig faar De dog mere fra os. Omendskønt jeg her maaske skriver meget oftere, tror jeg næsten, at De fik mere, da vi vare i Povlovo. Men nu, det var en Gang!

I Gaar havde vi Brev fra Viktor Birkedal i Sønderborg, som er i
Jusobka, Gourvenement Ickctersinoslaw sammen med Nic. Jepsen,
Karl Rasmussen, Flans Blom og Frans Jørgensen.

De vilde gerne hertil, da de haabede snart at kunde faa Lejlighed til at slaa et Slag for gamle Danmark. Indtil nu har De ikke gjort noget, fordi man havde fraraadet dem. Og dette Raad havde de faaet af en – Dansker. Jeg kan nu alligevel ikke forstaa dem, men forhaabentlig faar man snart nærmere Forklaring. Jeg har gjort alt, man kunde tænke sig at gøre for at faa dem hertil. I det hele har jeg ad  forskellige Veje til forskellige Steder indgivet en Liste paa 22, som ikke var paa den Liste jeg den 5. Dec. kunde overgive en højere Officer foruden en lang mundtlig Ræmise som han skrev sig op.

Siden den Tid er Emil Kallesen kommen.

En af os er kommen paa Sygehus i Moskov for nogle dage siden, saa vi nu for Tiden er 33 og to Officerer, som bor ved Siden af os. Jeg vilde have taget over til dem, men er endnu her. Der var jo lidt mere Ro til Arbejde end her hvor man ligger saa tæt sammen.

Ellers er alt som før omtrent. Vi glæder os alt at vi gaar Sommeren imøde, hvor man kan være lidt mere ude i den friske Luft. Endnu er der Vinter her, men Overgangen er jo ikke saa lang som hos Jer derhjemme.

Forhaabentlig faar Tyskerne saa ogsaa Døds-Stødet nu i Foraaret, saa vi kan ses i Sommeren i København.

Lad os endelig komme den Vej! Ellers bliver der nok nogle her. Men det tvivler vi ikke om at alt nok skal klare sig, derfor er vi ogsaa alle ved godt Mod og glade saalænge vi ser, at vi ikke er glemte  derhjemme i det kære Fædreland.

Sig alle vore Velgørere vore allerhjerteligste Tak, vi saa nogle Navne
i Aviserne og skal nok skrive til saa mange som mulig, men til Slut
vore allerhjerteligste Hilsener til Dem vor aller mest trofaste Ven fra

Deres Sønderjyder i Jyrjev-Polski
særlig fra Frits Clausen

Fra John T. Lauridsen: I denne Tid maa man ogsaa kunde taale at se Blod. Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-1918. Fund og Forskning, 2007.

1. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … taget til Fange i Tysk Østafrika”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Landpostbud Friedrich Heuck, Søn af Chausséopsynsmand Heuck i Dybbøl, er falden paa Slagmarken, 32 Aar gammel. Han efterlader sig Hustru og Børn. En Broder til ham, Peter Heuck, har været savnet siden den 19. September i Fjor. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for Friedrich Heuck Søndag den 11. Marts om Eftermiddagen Kl. 2½ i Nybøl Kirke.

Gaardejer Peter Møllers Hustru i Klingbjerg ved Notmark har iflg. ”Fl.Av.” i de sidste Dage modtaget den sørgelige Meddelelse at hendes Mand har fundet Døden paa Krigsskuepladsen. Peter Møller efterlader sig Enke og 3 Børn.

Johannes Lund fra Fol er falden, 29 Aar gammel. Han blev, ifølge Meddelelser til hans Hjem, haardt saaret og døde paa Valpladsen uden at være kommen til Bevidsthed. Han vil blive jordfæstet paa Fol Kirkegaard paa Fredag den 2. Marts om Eftermiddagen Kl. 2 fra Hjemmet.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Ernst Christensen fra Hørup og Wilhelm Ecklon fra Augustenborg er faldne.

Saarede.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Overjæger Freidrich Ravengaard fra Toftlund og Peter Jørgensen fra Oksbøl er haardt saarede. Som let saarede opføres: Chresten Christensen fra Klingbjerg i Sønderborg Kreds, Jørgen Jessen fra Sillerup (Sjellerup?) i Sønderborg Kreds og Søren Lange fra Neder-Jersdal. Endvidere meddeles, at Mads Henriksen fra Mels er let saaret, men bliver ved sin Troppeafdeling.

Savnet.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Thomas Johnsen fra Haderslev er savnet.

I Fangenskab.
I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Peter Callesen fra Gramby, der hidtil har været meldt savnet, iflg. Private Meddelelser er i Fangenskab.

I Fangenskab i Indien.
I den sidste Liste over de kejserlige Værnetropper meddeles, at Overmatros Christ. Ludvig Møller fra Skodsbøl Mark den 17. November 1916 er bleven taget til Fange i Tysk Østafrika og siden har været interneret i Ahmednaggar i Indien.

Forfremmet.
Musiker Mads Berg fra Kabdrup i Bjerning Sogn, der er Chauffør ved en Generalstab og har været med siden Krigens Begyndelse, er bleven forfremmet til Underofficer. For et halvt Aars Tid siden fik han tildelt Jernkorset.

Dekorerede.
Gustav Sander, Søn af Over-Postkonduktør Sander i Sønderborg, der gør Tjeneste som Overmaskinist paa en Undervandsbaad i Flandern, har ifølge ”S.Z.” faaet tildelt Jernkorset at første Klasse.

Christian Schmidt, Søn af pensioneret Degn Schmidt i Sønderborg paa Kajnæs, der for nogen Tid siden blev haardt saaret, under Kampen ved Østfronten og nu gør Tjeneste paa et Kontor i en Ammunitions-Fabrik, er ifølge ”S.Z.” bleven dekoreret med Jernskorset af anden Klasse.

Hjemme paa Orlov.
Landstormsmand Lorents Jensen fra Barsmark i Løjt Sogn, er kommen hjem paa Orlov fra Rusland.

22. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Fundament til svært Skyts”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachment med Fcia. [Fredericia] 1. Gennem Gl.
Der er lagt stærkt Besalg paa Jernbanematerialet i Sønderjylland, hvilket skyldes Troppeforskydninger.

2. Fra forskellige Kilder.
a. Der bygges umiddelbart Syd for Grænsen flere Steder – saaledes ved Skudstrup, Baurgaard (S.V. f. Lintrup) og Raahede (ved Hvidding) Barakker til Grænsebatlrne.
b. Det forlyder, at der S.f. Moltrup bygges Fundament til svært Skyts; der skal være støbt 70, og der støbes stadig flere (bliver nærmere undersøgt).
c. Ved Gennerbugten skal der være gravet flere Rækker Skyttegrave med Pigtraadsspærringer; de skal ligge i N-S (bliver nærmere undersøgt).
d. En højerestaaende militær Embedsmand i Søttrup (ved Toftlund), der har med Indkvartering i Nordslesvig at gøre, har meddelt en Dame, at der om kort Tid atter vil komme en større Styrke – muligvis 1 A.K. – til Nordslesvig.
e. Det er en belgisk Krigsfange, der har sprængt Ammunitionsfabrik ”Thorn” i Rückborn ved Hamborg i Luften. c. 2.100 Personer, væsenligt Kvinder, saarede og døde. Direktionen havde paa det Tidspunkt Møde med nogle tyske Generalstabsoff. 2 Direktionsmedlemmer og 1 Off. blev dræbt.
g. Det menes, at Manskabet f. 30` Grænsebatl. Skal skifte den 27` ds. og ikke som meddelt tidligere den 22 ds.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

3. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Sult i Fangelejren ved Tinglev”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachtment mod Frcia. [Fredericia]
1. Nervøsitet sydpaa, mange Rygter. Fra meget paalidelig Kilde, sikkert korrekt:
a. 255´ Division fra Magdeburg ligger i Nordslesvig med Stabskvarter paa Højens Hotel i Haderslev.
240´ Division fra Berlin ligger ligeledes i Nordslesvig.
En 3´ Division ventes fra Lockstedtlager.
19´ Inf.Rgt. ligger i Haderslev; i Haderslev og Omegn skal nu være 10-12,000 Md. i Aabenraa – Flensborg – Tønder – Løgumkloster er der fuldt op af Militær.
Detachmentet mener, at der i Øjeblikket i Nordslesvig fra Flensborg og Nordpaa ligger mindst 40-50,000 Md.
b. i Lockstedt Lager dannes 2 nye Divisioner.

2. Fra paalidelig Kilde:
a. til Haderslev ankommen 15 store Lastautos, der benyttes til at afhente Kaalrabi hos Landmændene.
b. I Frørup rekognosceredes forleden af 7 Off. m.H. en Plads til Minenwerfer. Der skal foretages Gravearbejder.
c. 500 Murere (43-45 Aar) er udtagne til Arbejde paa en Ammunitionsfabrik i Köln.
d. 30,000 russiske Krigsfanger beskæftiges paa en Ammunitionsfabrik i Spandau.
e. En Feldwebel i Braunsbüttel meddeler, at den tyske Flaade ligger klar ved Helgoland, og at alle U-baade har faaet ordre til at vende hjem snarest.

3. Ernæringsforholdene.
i Haderselv ingen Kartofler.
i Christiansfeld har Soldaterne ikke faaet Kartofler i 1 Maaned.
i Barakken ved Frørup ingen Kartofler.
Sult i Fangelejren ved Tinglev.
i Flensborg ikke Brød i 3-4 Dage.

4. i Magdeburg 100,000 Tdr. [tønder] Kartofler og 15,000 Kasser Sild fordærvede.

Okdoens [Overkommandoens] Efteretningssektion. (tilintetgøres.)
1. Desertør (Sønderjyde) meddeler:
Der udtages 25 Md pr Komp. for at danne Kærnen i nye Afd. Der taltes om, at der yderligere skulde udtages 40 Md. af hvert Rgt.
Alle Folk med Orlov er hjemkaldt til øjeblikkeligt Møde.
Der skal i Omegnen af Haderslev i de sidste Dage være 50-70000 Md. Man venter ved Toftlund, at der har skal sammendrages et Armekorps.
Officerer og Uoff. har faaet udleveret Generalstabskort over Nørrejylland, og man taler om en Udnyttelse af Frederikshavn og Skagen Havne som U-baadsstationer.

2. Melding fra X 1/2 1917
Langs den sønderjyske Grænse ligger nu koncentreret c 40,000 Md, og Styrken forøges stadig. I de sidste Uger er der udleveret Generalstabskort over Jylland til Officerer og Uoff.

3. Melding fra Sønderjylland 31/1 17.
Gnisttelegrafistationer ligger saaledes:
a. Lige Syd for Rangstrup og V. for Vejen Rangstrup-Hellevad
b. S.V. For Over Jerstal, Syd for Banen Over Jersdal-Neder Jersdal, omtrent midtvejs mellem de 2 Byer.
c. Paa Gasse Høje
d. Ved Ballum

Andre Meldinger
Flammekastere i Skyttegravene er opstillet med 10-20 m. Afstand.
Mandskabet har ofte andre Numre paa Skuldrene end Regimentsnummert. Rgt. 240 har saaleds 6 paa Skulderen.
f.T. store Omflytninger af Tropper fra V. til Ø. og omvendt. Orlov for Vestfronten standset i 4 Uger.
For hvert Rgt. paa Vestfronten er der nu 3 Maskingeværkomp.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

27. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: husk at feje skorstene

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Fjendtlige udlændinge skal deltage i det tvungne pligtarbejde

Den øverstbefalende for byen Berlin og provinsen Brandenborg har udstedt en ordre, hvorefter det forbydes ikke-militære undersaatter af fjendtlige stater at nægte at forrette arbejdsydelser, som retslig paahviler dem. Forvaltningsmyndighederne – i bykredse de stedlige politimyndigheder, i landkredsene Landraaden – afgør, om nægtelsen er tilstrækkelig begrundet. Overtrædelser straffes med fængsel indtil et aar, foreligger der formildende omstændigheder med arrest eller pengebøder op til 1500 mark.

Skorstene, kakkelovne og krigen

Regeringspræsidenten i Slesvig har bekendtgjort følgende: Paa grund af de store krav til de i indlandet værende transportmidler og arbejdskræfter i hærens og ammunitionsproduktionens interesse er en tilstrækkelig fremskaffelse af brændemateriale i rette tid overordentlig vanskeliggjort. Under disse omstændigheder er det nødvendigt at omgaas de forhaandenværende brændstoffer med den største sparsommelighed. Ødslen med brændsel foraarsages ofte ved mangelfuld renholdelse af ildstederne. Derfor opfordres enhver til foruden de lovmæssigt foreskrevne fejninger af skorstenene ogsaa at lade kakkelovne og komfurer regelmæssigt og grundigt rense, efterse og holde i orden af en sagkyndig. 

Faldne

Enkefru Andresen i Haderslev har modtaget budskab om, at hendes søn Andreas er falden den 10. januar, 20 aar gl.

Postbud Bjørn, som i flere aar har været ansat ved postvæsenet i Skærbæk, men under krigen blev forflyttet til Tønder, er falden paa Balkan. Bjørn efterlader sig hustru og en lille plejedatter.

I tabslisten meddeles, at Emil Jørgensen fra Stenderup i Haderslev kreds er falden.

Saarede

Bager A. Hansen i Skærbæk, som i oktober fik meddelelse om, at sønnen Jonathan var bleven saaret, har siden da ikke kunnet faa den mindste efterretning om, hvad der er blevet af hans søn.

Løjtnant i reserven J. Wrang, søn af bogholder ved Flensborg Avis J. Wrang, der blev saaret den 4. september i fjor og har ligget paa et lazaret i Mainz, er i disse bleven udskreven og vendt tilbage til Forstærknings-bataillonen i Flensborg.

I tabslisten meddeles, at Karl Hundevadt fra Haderslev, der har været savnet, er saaret og at Jakob Petersen fra Holbæk i Aabenraa kreds og Wilhelm Rose fra Varnæs er komne til skade ved ulykkestilfælde.

I fangenskab

Arbejdsmand Nis Jepsen fra Barsmark ved Løjtkirkeby kom for over et aar siden i russisk fangenskab; men først i den senere tid har hans paarørende modtaget efterretning fra ham.

17. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: spis kaalrabien først…

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kartoffelrationen sættes ned

Officielt meddeles: Kartoffelknapheden gør den størst mulige benyttelse af kaalrabi uundgaelig nødvendig, kaalrabi holder sig i modsætning til kartofler kun til midt hen i marts som duelige til menneskeføde. Derfor maa der, for at der senere kan være kartofler nok, eftertrykkeligt virkes til en saa rigelig anvendelse af kaalrabi som mulig i de første maaneder.

I Prøjsen er der blevet udstedt en forordning om, at kartoffelrationen skal sættes ned til 3 pund pro mand om ugen alle steder, hvor der er kaalrabi nok, og at den bortfaldende kartoffelration skal erstattes af mindst det dobbelte kvantum kaalrabi. Kartoffel-tillægget for haardtarbejdende bliver bestaaende. I de øvrige forbundstater er der anbefalet en lignende fremgangsmaade, saavidt forholdene tillader det.

Udsmugling af breve

Generalkommandoen i Altona bekendtgør: Hvem der tager imod breve og skriftstykker fra krigsfanger og forsøger paa en eller anden maade at ekspedere dem videre til udlandet – f.eks. i breve og pakker til krigsfangne tyskere i udlandet – straffes med fængsel indtil 1 aar og, naar der foreligger formildende omstændigheder, med pengebøder paa indtil 1500 mark.

16. januar 1917. Kvinder dømt for ulovlig omgang med krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For ulovlig omgang med krigsfanger 

stod en tjenestepige Katrine Otte fra Løjt Kirkeby. født 1898, og en i 1893 født kone fra Hamborg Dora Hansen, født Quast i fredags anklaget for landsretten i Flensborg. Sidste aar i august maaned var konen Hansen i besøg paa Løjt Vestermark, hvor hun sluttede venskab med den anklagede tjenestepige Otte. Begge anklagede sigtedes for i denne tid at have haft ulovlig omgang med en paa en nabogaard sysselsat russisk krigsfange. Statsadvokaten androg for konens vedkommende med hensyn til, at hun er gift, paa 2 maaneders fængsel og for pigen Otte 1 maaneds fængsel. Dommen lød paa henholdsvis 3 og 2 maaneders fængsel.

Faldne

Ifølge tabslisten er Peter Nielsen fra Hørup paa Als, der før har været opført som saaret, falden; Christian Petersen fra Branderup død paa et lazaret af sygdom.

Saarede

Laurits Peter Andersen fra Brorsbøl ved Haderslev er saaret.

10. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: forbud og belgisk arbejdskraft

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Ikke uden videre forlade arbejdet

Den stedfortrædende kommanderende general i Altona har udstedt følgende bekendtgørelse: Arbejdere, som er hjemsendte fra hæren eller satte tilbage, bliver indkaldte til militærtjeneste, hvis de uden afgangsattest og uden at paakalde Forligsudvalget forlader arbejdet i den bedrift, for hvilken de er blevne trukne tilbage.

 

Belgisk arbejdskraft

Den først transport af belgiske karle, piger og arbejderfamilier ventes at ville ankomme til Nordslesvig sidst i januar eller først i februar.

 

Ingen skriftlige meddelelser i postpakkerne til krigsfanger

Overkommandoen i “Marken”(Brandenburg) har udstedt følgende advarsel: Som følge af en forordning fra postmyndighederne er det strengt forbudt skjult at vedlægge skriftlige meddelelser i postpakker til tyske krigsfanger i udlandet. Det er kommet til mit kendskab, at der bestandig sker forseelser, mod dette forbud, og jeg peger derfor udtrykkelig hen paa dette forbud og venter, at det vil blive strengt overholdt. I modsat fald ser jeg mig foranlediget til for fremtiden at true overtrædelser med straffe paa grundlaf af Belejringsloven.

 

Forbud mod hestehandel

Landraaden i Haderslev har, indtil hesteudskrivningsforretningen den 11., 12. og 13. januar er tilendebragt, forbudt al handel med heste i kredsen.

3. januar 1917 – Ribe Stiftstidende: hjem som vagtmænd

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Hjem som vagtmænd

Landmand Jørgen Berg fra Stollig ved Aabenraa kommer til nytaar hjem som vagtmand over de russiske krigsfanger i Stollig  kommune. Sofus Friis fra Tiset ved Gram er kommen som vagtmand over de fanger, der arbejder i engdragene ved Tiset og Kastrup.

26. december 1916. Rumænske krigsfanger desperate af sult

Christian Esbensen, Kegnæs, Als, lå med sit regiment i Champagne. I juledagene blev det forflyttet til Elsass.

Så endelig kom ordren: »Auf, zum Bahnhof – einsteigen«. Ved fælles hjælp blev vi halet op i de høj akslede kreaturvogne, for rampen skulle jo bruges til vognparken og hestene, thi dyr kan stille sig på bagbenene, hvis der er noget, der ikke passer dem, mennesker kan
jo ikke.

Efter endnu en stunds tålmodighed, venten, til alle klarmeldinger var indløbet, og de rette signaler var sat, satte toget sig i bevægelse, og i den påfølgende nat og dagen derpå havde man tid til at filosofere over en hyggelig jul derhjemme i familiens skød og ved den varme kakkelovn, siden en varmedunk i en indbydende seng. – Men her! At sove var ikke til at tænke på, de stivfrosne lemmer tillod ikke at få søvn.

Ud på dagen, den 25. – juledag – landede vi i Sarburg i Elsas-Lothringen og blev indkvarteret på en kaserne, hvor vi – tænk bare – kom til at ligge på stråsække med hvide lagner oven over.

Ud på morgenstunden blev vi vækket af en forfærdelig larm neden under vore vinduer, og nysgerrigheden viste sig stærkere end kulden, så vi for ud på gangen for at hitte ud af, hvad der var på færde.

Bag indhegningen på den anden side af gaden ovre på eksercerpladsen ser vi 5-600 fanger, rumænere, der er i vildt slagsmål omkring tre gullaschkanoner, hvor en uddeling af mad viser sig at være næsten umulig. Udsigten til en tynd kartoffelsuppe har drevet de mennesker til vanviddets rand, og til trods for, at  soldaterne hugger ind på dem med bøssekolberne, er de ikke til at styre. –

De er blevet taget til fange ved det hurtige kavallerioverfald på Rumænien i efteråret 1916. For ca. 14 dage siden startede en fangetransport på 15-1600 mand fra Rumænien og hertil for at arbejde bag Vestfronten. Men der var kun 5-600 tilbage af dem; resten var døde af sult og kulde. –

Hvordan man til sidst fik ro over gemytterne, ved jeg ikke, det må vel endelig være lykkedes, men det blev for koldt for os på gangen at afvente slutningen på dramaet.

Anden dags morgen stillede fangekolonnen til strækmarch nede på kasernepladsen; det gjaldt om at få liv i de stivfrosne lemmer, idet de havde tilbragt natten på lidt træuld i den store, uopvarmede eksercer-Schuppen. Nysgerrigheden drev os derover for at se, hvordan de havde camperet.

5-6 døde lå rundt i træulden, en krammede endnu ulden i de valne fingre – andre 15-20 blev ført bort til lægeundersøgelse, de raskeste af dem støttede dem, der ikke mere havde kræfter til at holde sig oprejst.

DSK-årbøger 1970

Fra samlingerne: Fangedragt

Feltgrå, tysk uniformsjakke, Einfachter Feldrock M1915, en forsimplet udgave af M1907-jakken. Den har været brugt af lærer Hans Thomas Sandkam, Stolbro, der indtil han faldt i fransk krigsfangenskab gjorde tjeneste ved Füsilier-Regiment Nr. 90.

00458h_03_resize 00458h_13_resize 00458h_16_resize

Jakken har feltgrå, ombukket krave med rød kantning. Feltgrå ombøjede ærmeopslag, der at dømme efter stoffet begge er fornyet. Jakken knappes fortil med otte knapper, hvoraf kun de to øverste (præget med krone og udført i stålblik) er tilbage.  Kraven lukkes med to hægter. På skuldrene løkker ved skuldersømmen til at fæstne skulderklapper, der lige som knapperne til fastgørelse ved kraven mangler. Jakken er foret med brunt bomuld. I bagskøderne findes to inderlommer, samt en inderlomme på henholdsvis venstre og højre bryst. En inderlomme til forbindingspakke i venstre forskøde er fjernet. På hvert af forskøderne en yderlomme med flapper, der kan lukkes med kronet stålblikknap, hvor den højre mangler. På ryggen og på højre bryst er malet: “PG” (dvs. Prisonnier de guerre – krigsfange).

00458h_18_resize 00458h_30_2 00458h_27_resize

Jakken er på  venstre revers med en sort rektangel: “B.A. IX. 1915”, derunder i rektangel “F.R.90”, derunder ulæseligt stempel, og under det “I”.
Uniformen befinder sig på Museet på Sønderborg Slot – museumsnummer 458H

3. december 1916. Russerne beder om at blive taget til fange

Carl Theodor Thode gjorde krigstjeneste i 4. Schlesiske Infanteriregiment 157 på Østfronten.

Efter tre dages artilleriild regnede vi med, at russerne ville angribe, men det skete ikke.

Vi fik så skyttegraven bragt i orden igen, vi troede stadig, at russerne ville angribe. Vort artilleri havde også givet godt igen, men vi kunne dog ikke se virkningerne fra vores stilling. Der var skov over det hele hos russerne.

Så en dag eller 2 efter artilleriilden, så vi nogle russere i skovkanten nærmest et stykke til venstre for os. Det var en del russere, der bad om at blive taget til fange! De ville ikke kæmpe mere.

Blandt fangerne var der en, som fortalte, at nu havde han og hans bror kæmpet sammen hele krigen side og side, og dagen i forvejen blev broderen dræbt af en granat.

Efter artilleriilden skulle de gå til angreb, men de havde nægtet, da de så pikkelhuerne foran sig. Efter den tid var der stille igen.

Thode, Carl Theodor: krigserindringer, nedskrevet 1974 (pdf)

Thodes erindringer danner grundlag for Jakob Brodersens roman “Thode”, der udkom i 2016.

thode-510x762

17. november 1916 – Flensborg Avis: Nyt fra japansk fangenskaben mm.

Faldne
Arbejdsmand Karl Kring i Damgaardsgade i Flensborg har modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Søn Vilhelm, der var Infanterist, har fundet Døden paa Krigsskuepladsen; den faldne blev kun 19 Aar gammel.

Arbejdsmand Henr. Christiansen, der før sin Indkaldelse arbejdede hos Gaardejer P.  Andersen i Viksbjerg, er falden paa Vestfronten.

Rentier Peter Damm i Kliplev medtog i Forgaars Meddelelse om, at hans ældste Søn Hans er falden i Frankrig.

Savnede
Fusiler Otto Jürgensen fra 86. Reserve-Jnfanteriregiments 7. Kompagni har været savnet siden den 25. Juli.

Kusk P.  Nisse i Spickergade i Tønder har to Sønner med i Krigen ved en Telegrafafdeling i Rumænien; de er begge meldt savnede. For rigelig 14 Dage siden skrev den ene Søn, at Broderen var bleven let saaret, men siden den Tid savnes enhver Efterretning fra begge
Sønner.

Rentier Mathias Jessen i Markgade i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hans eneste Søn savnes. En Kammerat har skrevet til Forældrene, at han efter en Fægtning ikke er vendt tilbage, men der var maaske Haab om, at han var falden i Fangenskab. Den unge Mand, der før sin Indkaldelse var sysselsat ved „SchleswigHolsteinische Bank”, stod i Rumænien; han var først for kort Tid siden hjemme paa Orlov. (A.T.)

Landmand Petersen i Jernhyt har i afvigte Uge faaet Meddelelse fra
Feldwebelen, at hans Søn, 21 Aar gammel, har været savnet siden 31. Oktober.

Siden 23. Oktober i Aar har Arbejdsmand Klavs Rick af Bramdrup ved Haderslev været savnet. Han har ifølge „Dannevirke” tjent i Hæren som Landstormsmand i 1 /2 Aar.

Sårede
Slagter M. Carstensen i Ullerup har faaet meddelt, at Sønnen Didrik er bleven saaret og indlagt paa et Lazaret i Sydtyskland. Han har faaet flere Granatsplinter i Ansigtet og den ene Side. Sønnen har dog selv skrevet hjem. (Hmd.)

Krigsfanger
Snedkermester Hans Nielsen og Hustru i Sønderborg modtog  forleden Dag et Brev fra deres Søn Hans. som deltog i Tsingtavs Forsvar, og som nu befinder sig i japansk Fangenskab; det var dateret den 6. Juni og har saaledes brugt en urimelig lang Tid for at naa herhjem, hvad der vistnok skyldes den engelske Censur. Den unge Nielsen skriver, at han af de mange Breve, som er sendte ham hjemmefra, kun har modtaget det seneste i December i Fjor. Det fremgaar af Brevet, at han er rask og har det godt. (Dbp.)

Rentier Overbeck, Havegade i Haderslev (tidligere i Mastrup), der har deltaget i Krigen siden 4. Avgust 1914, har været savnet fra  17. September i Aar. I Onsdags modtog hans Hustru det glædelige Budskab, dateret den 13. Oktober, at han er i fransk Fangenskab, er sund og har det godt.

Som meddelt for nogen Tid siden, savnedes Gaardejer M. Fisker fra Stenderup Mark ved Rødding. Der er nu kommet Meddelelse af en af hans Kammerater om, at Fisker er kommen i russisk Fangenskab.  (Dv.)

Udmærkelser
Jæger Adolf Jensen af Flensborg har paa den østlige Krigsskueplads erhvervet sig Jernkorset; han er en Søn af Arbejdsmand Jørgen Jensen. Duborggade 49.

Endvidere er en Søn af Købmand Büll paa den rumænske Krigsskueplads bleven dekoreret med Jernkorset; for Tiden ligger Büll ifølge et flensborgsk Blad let saaret paa et Lazaret i München.

Theodor Andersen, Søn af Enkefru Anderen i Tønder, har i Kampene
ved Somme erhvervet sig Jernkorset og er samtidig bleven forfremmet til Underofficer. (T. Z.)

Landmand Chr. Fischleins Søn Otto af Tornskovbjerg har paa
Vestfronten faaet tildelt Jernkorset.

Hans P.  Wollesen afTerkelsbøl, der staar paa Vestfronten, fik den
3. November Jernkorset.

Jernkorset er blevet tildelt Gefrejter Christian Rix, Søn af den for nylig i Krigen afdøde Landstormsmand Rix fra Naffet i Haderslev. Gefrejter Rix kæmper ved Somme. (S.G.)

Sygebærer, Landeværnsmand Saathoff af Jægerup har i de haarde Kampe ved Somme erhvervet sig Jernkorset. (S.G.)

 

 

 

 

12. november 1916. Hans Hostrup på vej til Makedonien

Hans Hostrup, Egebæk ved Hviding, blev i efteråret 1916 sendt til fronten på Balkan.

(… fortsat)

Fra Prilep skulde vi Dagen efter videre med en Feltbane. Her kom en Kammerat, Rose hed han, og jeg bort fra de øvrige og traskede længe rundt i de bundløse Gader for at finde de andre eller i hvert Fald et Natte- herberge. Vi mødte Børn, der vilde have os med hjem; saa meget Tysk havde de da lært, at de kunde gøre os det begribeligt. Vi skulde dog ikke nyde noget, for vi kunde jo nok regne ud, hvad den gik ud paa.

Omsider fik vi Husly; der var dog ingen Vinduer. Vi sov sammen med nogle andre Soldater paa Gulvet.

Det var sjældent, vi saa Ruiner i de efterhaanden mange serbiske Byer, vi stiftede Bekendskab med. Det saa ud til, at Tyskerne havde haft let Spil, da de erobrede Landet.

Næste Morgen fandt vi vore Kammerater paa Feltbanestationen, og herfra blev vi kørt til Topolschani, en lille Landsby i Nærheden af Monastir, hvor der var oprettet et Ammunitionsdepot. Ammunitionen blev fra Feltbanen udlosset paa Stationen, der kun bestod af en Plads med Tag over.

Herfra skulde Granaterne bæres op ad en Bjergskraaning og graves ned i smaa Kælderrum, der var indhugget i Bjerget med en vis indbyrdes Afstand. Der var Plads til ca. 200 Granater i hvert Hul, alt efter Størrelsen, og der var mange Variationer, helt fra 7,5 til 21 cm.

Det var et grimt Stykke Arbejde at slæbe paa de dumme Tingester, og selv om vi „trykkede” os lidt, (vi blev efterhaanden helbefaren i denne Kunst), skulde det jo gøres, og Granaterne trykkede ogsaa, endda saadan, at jeg mange Aar efter var øm paa Kravebenet af det.

Vi var dog ikke ene om det, idet en Afdeling rumænske Krigsfanger var sat til at hjælpe os. De var bevogtet af Bulgarerne, nogle raa Fyre, der ikke tog i Betænkning at jage Bajonetten i dem, naar de ikke vilde — eller ikke kunde — makke ret. Under Arbejdet var de under Opsyn af en tysk Underofficer, der pryglede dem for et godt Ord. Trods det holdt de mere af os end af deres Vogtere- „Bulgarski nje dobra, nihs Kultur. Germanski dobra“, sagde de til os.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1951

2. november 1916. Ribe Stiftstidende: befolkningen og krigsfangerne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Befolkningen og krigsfangerne

Generalkommandoen har forbudt befolkningen: at tale med eller pleje noget som helst samkvem med krigsfanger, saafremt det ikke er betinget ved fangernes sysselsættelse og udtrykkelig tilladt at den militære vagtmand eller arbejdsgiveren, det vil sige kommuneforstanderen i kommunerne;

at give krigsfangerne gaver eller lignende, at forskaffe dem berusende drikkevarer;

at give krigsfangerne fyrtøj, knive, skarpt værktøj eller vaaben. Forbudet i § 1 gælder ogsaa for militærpersoner; det vil sige, naar samkvemmet osv. ikke sker under udøvelse af tjenesten og er tilladt efter tjenesteforskrifterne. Overtrædelser straffes med fængsel indtil 1 aar.

27. oktober 1916. Den primitive Rømøfærge og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

En gammeldags trafik. Naar man skal til Rømø

Færgen til Rømø har, efter hvad Nordfrisische Rundschau skriver, altid været et smertensbarn. Dersom gamle Torben, der for en 60 aar siden var færgeskipper, atter kunde staa op, ville han sige: som det nu er, var det ogsaa for 100 aar siden. Til personfærdslen benyttes en aaben fragtbaad. Ved regn eller høj sø blev aabningen lukket med luger, siddepladser maa enhver selv bringe med, ellers maa han tage til takke med de vaade skibsplanker. Postsække, kasser, sække, mennesker, alt i et sammensurium. For ældre folk er det vel vanskeligt at kravle ned i lasten. Kvægtransporten lader ogsaa meget tilbage at ønske. En transport stod for nogen tid siden 4 dage bunden ved havnen, inden den blev sat over til Ballum. Fragten for gods er henved 50 procent dyrere end i fredstid. Prisen for en ekstrabaad er stegen henved 60 procent. Hvem der vil rejse til Rømø maa have god tid og ikke trække i sine kisteklæder. Et brev er tre dage om at naa fra Rømø til Højer.

Faldne

Landmand Hendrik Degn og hustru paa Aastrup Mark ved Haderslev har modtaget budskab om, at deres søn Søren er falden i Galizien, 20 aar gl.

Gaardejer Hans Skak fra Astrup ved Brøns er falden. Han efterlader hustru og flere børn.

Under faldne har vi meddelt, at Claus Petersens hustru i Københoved havde modtaget meddelelse om, at hendes mand var falden.  Det er Hans Pedersen fra Københoved, der er falden.

I tabslisten meddeles, at Hermann Neumann fra Sønderborg og løjtnant Bernhard Andersen fra Petersborg ved Uge er faldne.

Skomagermester Ødis og hustru i Rødekro har modtaget meddelelse om, at sønnen er død paa et lazaret i Berlin.

Ifølge tabslisten er Christian Lausen fra Sønderborg død af sine saar.

Kredsassistent J. Gundlach fra Aabenraa er falden ved Somme. Han efterlader hustru og tre børn.

Andreas Detlefsen Popp af Branderup er falden den 12. oktober. Den faldne, der blev 34 aar gammel, efterlader hustru og to smaa børn.

Valdemar Jørgensen fra Sønderby er falden ved Somme den 6. oktober i en alder af ca. 30 aar; han efterlader enke og tre smaa børn. En broder, som er smed, har under krigen mistet begge hænder under en sprængning.

J. Egerntsen og hustru i Tiset ved Gram har modtaget meddelelse om, at deres søn Theodor [Skov] er falden, 22 aar gl. Faderen til den faldne staar ogsaa i felten.

Hans Hansen og hustru i Ørsted ved Sommersted har faaet meddelelse om, at deres søn Peter Nicolai er falden paa Vestfronten, 26 aar gl.

Den 14. oktober faldt Peter Lassen, søn af enke Frederikke Lassen i Haved ved Brøns, 21 aar gl. Moderen har en søn mere med i felten.

I tabslisten meddeles, at Hans Hansen fra Nygaard paa Als og Nis Wilhelmsen fra Kværs ved Graasten er faldne.

Hans Petersen, der i flere aar har været mejeribestyrer i Bredebro, er død af de saar, han for faa dage siden fik ved Somme.

Saarede

Heinrich Boye fra Nordborg(tredje gang); Thorvald Dau fra Hagenbjerg; gaardejer Peter Kloppenborg fra Harreby i Hygum sogn og Anders Kavolski fra Rødding(haardt saaret).

Landmand Jens Frandsen fra Hygum Mark er ved Somme bleven saaret i hovedet og den ene skulder.

I fangenskab

Jens Thomsen fra Blansgaard ved Varnæs og Peter Neupart fra Løjtkirkeby er i fangenskab.

Savnede

En søn af landmand Detlef Jørgensen i Sønder Ønlev ved Aabenraa er savnet fra kampene ved Somme.

Ifølge tabslisten er Iver Nielsen fra Arnum savnet.

22. oktober 1916. “Allez lá-bas!” Hans Fuglsang-Damgaard tages til fange ved Somme

Senere biskop Hans Fuglsang-Damgaard gjorde krigstjeneste Infanteri-Regiment Nr. 215. I oktober blev det indsat ved Somme.

Det var i slaget ved Somme i efteråret 1916. Den 22. oktober har ætset sig uudsletteligt ind i min hukommelse. Det var den dag, da jeg, og mange kammerater med mig, blev overmandet efter nogle frygtelige døgn midt i trommeildens inferno. Sommeslaget er eet af de største slag i verdenshistorien; jeg deltog i det i ca. 3 uger, og det er ikke overdrevet, når jeg siger, at i dette tidsrum ophørte kanontordenen ikke et eneste sekund.

Vort kompagni lå i en lille skov, som kaldtes amboltskoven (bois d’enc-lume) i nærheden af byen Chaulnes. Jeg var blevet underofficer og havde sammen med en anden underofficer ansvaret for i alt 16 mand, der var sendt på forpost midt inde i skoven et par hundrede meter foran den egentlige skyttegrav. Regulære skyttegrave fandtes ikke, kun nogle jordhuller, og da det var efterår, var de fulde af vand og pløre. Her måtte vi ligge i mudder til knæene, for dog at søge nogen dækning.

Vi vidste ikke, hvor vore modstanderes skyttegrave befandt sig, men om eftermiddagen fik vi det brutalt at vide. På dette tidspunkt satte nemlig en frygtelig trommeild ind, og granater af alle kalibre haglede ned omkring os. Bogstavelig taget klippede granaterne grenene over, som var det med en saks, og bladene dryssede til jorden.

Splinter fra een af de første granater ramte en kammerat i rygmarven, og vi hørte ham råbe gennem larmen: »Kammeraden, ich muss sterben.« (Kammerater, jeg skal dø). Mens vi hjalp den sårede, ramte en ny granat en anden kammerat i hovedet.

På dette tidspunkt styrtede jeg tilbage gennem skoven for at få fat på nogle sanitetssoldater; da jeg endelig nåede frem, ville eller turde de ikke gå med gennem trommeilden, de fandt, at det var den visse død.

Så tog jeg selv en båre og slæbte den gennem regnen af granater hen til de sårede kammerater, og han, der var såret i ryggen, måtte nu bæres tilbage; også denne gang gik det godt – det var et under – og snart efter stod vi igen på vor post, fuldstændig ubeskyttet mod granatuvejret. Jeg forstår endnu ikke, at vi slap fra det med livet i behold!

Heldigvis var dagene korte, og med mørkets frembrud stilnede den frygtelige trommeild af. Vi vidste ikke, hvad der ventede os efter den. Den første del af natten gik i åndeløs venten. Først omkring midnat kom der en patrulje for at undersøge resultatet af det intensive bombardement. Som våben havde vi vore håndgranater, men jeg ventede med at give ordre til at kaste, til de fremrykkende franskmænd var helt inde på livet af os. Ikke endnu – ikke endnu – nu! Den eneste reaktion vi mærkede, var en drøj ed; men vort forsvar fik franskmændene til at gå tilbage.

I den tidlige morgen gik jeg gennem skoven til venstre for vor stilling og fandt til min overraskelse en mægtig bunker, som man i slagets hede ikke havde lagt mærke til, og omgående fik jeg fra den overordnede officer indhentet tilladelse til, at vi trak over i den beskyttende bunker.

Kort efter satte trommeilden igen ind, om muligt endnu heftigere end dagen før. Bunkeren blev vor redning, her ventede vi hele dagen til om eftermiddagen kl. 5, mens ilden og bragene udenfor var ved at gøre de fleste nervøse. Pludselig kunne vi høre en forandring i trommeildens lyd, og vi forstod, at ilden blev lagt frem. Underofficeren, der stod ved udgangen, råbte højt: »Sie greifen an« (De angriber).

Jeg kom ud i en fart, og vi opdagede at hele skoven var fyldt med tusinder og atter tusinder af franskmænd. Forrest i flokken var der en ældre landstormsmand, der søgte dækning bag et træ, da han opdagede os.

Hen imod mig kom nu en ung franskmand styrtende med hævet revolver. Jeg var forrest, fordi jeg kunne tale fransk og eventuelt kunne få lejlighed til at parlamentere. Den unge franskmand skød imidlertid ikke; midt i våbenbraget fik vi os derimod en lille samtale om den forfærdelige krig, og vore ønsker om, at den snart måtte høre op, var fælles. Han sagde så: »Allez lá-bas« (Skynd jer at komme over på den anden side).

Jeg kaldte mine soldater frem fra bunkeren. Vi var nu alle fanger og på vej over mod de franske skyttegrave.

I mellemtiden var den tyske artilleriild sat ind, og under tilbageførslen faldt nogle af vore kammerater. Da jeg nåede over ingenmandsland og gled ned i skyttegraven, mødte jeg en fransk officer, der hilste mig med et venligt: »Bon jour?« En soldat gav mig et ordentligt slag over ryggen med en stok og tog min hue. »Vous n’avez pas besoin d’une casqu ene vous« (Du har ikke brug for en kasket). Han tog den som souvenir, og jeg fik senere lavet en hovedbeklædning af en sandsæk.

Jeg arbejdede mig videre frem gennem skyttegraven, og da jeg kom forbi en sidegrav, kom der ud fra denne en marokkaner med blodet styrtende ud af munden; han havde fået et skud i lungen, og med hinanden under armen vandrede nordens og sydens søn hen til den franske kommandopost. Her var intet nag; her var en broder i nød.

Først om aftenen blev vi tilfangetagne ført til den egentlige samlingsplads, og det viste sig efterhånden, at der i alt var faldet 6000 i fangenskab den pågældende dag.

Vi blev stillet op til appel. Det første, den franske officer spurgte om, var: »’aben Sie Messer?« (Har De knive?). Så lød der et kraftigt bump. Det var en tysk kæmpegranat, der faldt. Men den eksploderede ikke. Det var en blindgænger, og det var vor redning.

Det, at jeg kom i fransk fangenskab, kom til at betyde et vendepunkt i mit liv. Det førte mig til den sønderjyske fangelejr i Aurillac, oprettet af professor Verrier, og herfra hjem til Danmark. Det bragte mig i forbindelse med fransk åndsliv og kultur, som har betydet så meget for min udvikling og for min livsgerning — og i fangelejren kom jeg gennem korrespondance i forbindelse med min kone, dengang en ung pige på 17 år. Det var mit livs største lykke.

Hans Fuglsang-Damgaard: Fra skyttegrav til bispestol. Frimodts Forlag 1975

17. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: den nordslesvigske presse

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Den nordslesvigske presse og krigen

Det dansk-nordslesvigske blad Dybbøl-Posten bringer i sit senest hertil ankomne nummer følgende karakteristiske meddelelse til sine abonnenter: Som følge af, at vores sidste sætter er bleven indkaldt til militærtjeneste, maa vi foreløbig standse udgivelsen af Dybbøl-Posten. Dette er et nyt vidnesbyrd om de mangehaande vanskeligheder, med hvilke den nordslesvigske presse har haft at kæmpe med lige siden verdenskrigens begyndelse. For Dybbøl-Postens eget vedkommende gælder det, at bladets redaktør Svensson allerede i længere tid paa grund af militærtjeneste har maattet erstattes af redaktør P. Møller, men heller ikke for de øvrige blade med Hejmdal og Flensborg Avis i spidsen har forholdene været væsentlig bedre. Af Flensborg Avis’ redaktionspersonale ved krigens begyndelse er saaledes kun et medlem, redaktør Simonsen, vedblivende i funktion; alle de øvrige gør tjeneste ved hæren.

Hejmdal meddeler i aftes: Der er nu afsluttet en overenskomst, hvorefter Dybbøl-Posten fra i dag af udgaar som særudgave af Hejmdal, saaledes at dets læsere allerede i morgen vil kunne modtage bladet paany. Dybbøl-Posten vil vedvarende beholde sin ekspedition i Sønderborg ogsaa sin særlige annonceafdeling. I øvrigt bliver stoffet fælles for begge blade. Saa snart forholdene muliggør det, vil Dybbøl-Posten atter udgaa som selvstændigt blad.

 

En russisk krigsfange fundet myrdet

Den 10.oktober underrettedes vagtmester Jakobsen af Achtrup om, at der i hegnet paa grænsen mellem Høgelund og Gaarde var opdaget en lejrplads, som tydede paa, at flere mennesker havde opholdt sig der i nogen tid. Ved en nærmere undersøgelse af stedet fandt vagtmesteren under nogle grene liget af en russisk krigsfange med knust pandeskal. Senere oplystes, at den myrdede var en russisk krigsfange ved navn Baskin Klareky. Morderen er – meddeler er tysk blad i Tønder – sandsynligvis en anden russisk krigsfange ved navn Georg Bolkov, som flygtede sammen med ham. Han bærer nummeret 3032, er bred af statur, 1,59 meter høj, blaa øjne, blondt haar og gulligt overskæg; han har desuden en mørk civilhue paa. 

 

Faldne

I tabslisten meddeles, at Christian Jessen 1. fra Tiset ved Gram er falden.

Smed Christian Hansen, søn af arbejder H. Hansen i Sønderborg er død i felten den 3. oktober.

G. Schmidt og hustru i Lintrup har modtaget budskab om, at deres søn Jørgen Knudsen Schmidt den 1. oktober er død paa et lazaret i Rusland, 20 aar gl.

Th. Thomsen og hustru i Ravsted har modtaget underretning om, at deres søn Peder er falden ved Somme den 4. oktober, 20 aar gl.

 

Saarede

Kommis Jørgen Schmidt fra Hoptrup er bleven haardt saaret og ligger i et lazaret bag fronten.

 

I fangenskab

En søn af landmand Kock i Spang ved Ulkebøl er kommen i engelsk fangenskab.

 

Kommis Hans Hansen fra Mølleforten i Aabenraa er ikke, som antaget falden; han har skrevet til en broder, at han er i live og har det godt.

5. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: alle tinlaag beslaglægges

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Alle tinlaag beslaglægges

Ifølge en ny forordning skal ølglaslaag og ølkruslaag af tin beslaglægges. Beslaglæggelsen rammer ikke alene restauranter og alle slags øludskænkningssteder, men ogsaa foreninger, selskaber, kasinoer, marketenderier, altsaa ogsaa studenterkorporationer, klubber og lignende. Desuden imødeses en frivillig aflevering af alle slags tinsager mod en passende godtgørelse.

Anholdte fanger

natten mellem onsdag og torsdag i sidste uge anholdtes 4 russiske fanger paa jernbanen mellem Bajstrup og Tinglev af ledvogter Johansen og en soldat. Fangerne havde marcheret 4 uger til fods; de var efter deres udsagn flygtede fra Pommern og vilde til Danmark. De havde levet hele tiden  af roer.

Ejendomssalg

Enkefru Jørgensen i Brandsbøl paa Als har solgt sin gaard med fuld besætning og beslag til Lorenzen fra Dybbøl og Dall fra Snogbæk. Købesummen er 117.000 mark. Sælgersken beholder selv høsten. For nogle aar siden købte hendes mand, der er falden i Frankrig, gaarden for 97.000 mark.

 

Faldne

Christian P. Jessen, søn af Jes P. Jessen og hustru i Barsmark ved Løjtkirkeby, er falden, 31 aar gl. Han efterlader enke og to børn.

Johannes J. Behrens fra Rødekro, er falden i Frankrig, 28 aar gl. Han efterlader hustru og en lille søn.

J. Dau og hustru i Svejlund ved Hellevad har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Niels er falden den 24. september, 19 aar gl.

Landmand Peter Johnsen fra Nybøl Mark i Sundeved er falden, 40 aar gl.

En søn af malkerøgter Augustin paa domænen Store Barsbøl  ved Jels er falden.

Gaardejer Jørgen Hansen og hustru i Grønnebæk ved Jels har modtaget meddelelse om, at deres søn Hans er falden, 29 aar gl.

Enke Margrethe Schmidt i Aabøl ved Toftlund har modtaget budskab om, at hendes søn er falden. Det er hendes anden søn, som er falden; den første faldt i Belgien i 1914.  den faldne var hendes tro forsørger.

Christian Emil Jessen fra Tiset ved Gram er falden ved Somme, 28 aar gl. Han efterlader enke og en lille søn.

Jens Johnsen og hustru i Holmskov ved Nordborg har modtaget efterretning om, at deres søn Jørgen er død paa et feltlazaret i Frankrig, 23 aar gl.

 

I fangenskab

Ølhandler Chr. Nielsen i Tinglev har skrevet hjem, at han befinder sig sund i russisk fangenskab.

31. august 1916. Frits Clausen håber, at Danmark træder ind i krigen

Frits Clausen fra Aabenraa (senere Bovrup) blev tidligt in 1915 taget som krigsfange af russerne på Østfronten. Han skrev flittigt til bl.a. gymnastikdirektør N.H. Rasmussen, der fra Danmark organiserede hjælp til de sønderjyske krigsfanger.

Pavlovo Posad d. 31.VIII.1916.

Kære Herr Rasmussen!

Først et tredobbelt Leve for Rumænien,82 saa en Tak, fordi De har
besørget min Ven Gloser en Korrespondent. Han har modtaget en
Pakke for nogle Dage siden og igaar kom det første Brev. Han er
umaadelig glad og er nu i Færd med at skrive Svaret. Det gaar jo ikke
saa hurtig endnu.

Vi har jo faaet en lille Tilvækst igen. Det er Andreas Andersen fra
Snogbæk i Sundeved, en ægte Sundbo, dansk helt igennem. Han har
ogsaa havt nogle slemme Sammenstød med Tyskerne og er glad for at være her. Han har ikke kunnet skrive dansk, da den tyske Feldwebel ikke vilde lade Kortene gaa videre, og har helt siden sidste December forgæves forsøgt paa at melde sig som Dansker. Til sidst gik han paa Arbejde, skrev til Danmark, antagelig Dem, og saa lykkedes det.

Vi er jo nu højt oppe, efter at Rumænien ogsaa har vist Kulør. Kunde
Danmark endda gøre ligesaa. Det har da ogsaa et Stykke Land, det
kunde hente sig selv.

Jeg læste forleden en Protest af Prof. Tscherning mod Fredsdemonstrationerne derhjemme. Det var en Glæde at læse den her, hvor man hører saa lidt derhjemme fra, der kan styrke os i Glæden over at være Dansk, det vil jo sige, alle Breve vi modtager er jo undtagen; de styrker os uhyre i denne Hensigt. Men naar man opdager en Meddelelse i Avisen om Danmark og man saa styrter sig over den, er den for det meste af en saadan Natur, at man maa sige eller lade sig sige: “I er et lille fattigt Land.” Naar man saa læser blot nogle faa Ord som dem af Prof. Tscherning, er man i Humør igen.

Vi ønsker alle Fred, hellere i dag som i morgen. De Skraalhalse der
raaber paa Københavns Gader derom, kan ikke engang tænke sig Ønsket efter Freden som vi bærer det. Men først skal Krigen være endt, først Resultatet være naaet, saa kommer freden af sig selv.

Jeg ved, hvor raat det lyder og hvor drengeagtigt det maaske er, at ønske, at Danmark maatte komme med, men alligevel ønsker jeg det af hele Hjertet. Forleden havde jeg et Kort fra en forhenværende Kammerat, der nu kan kæmpe for sit underkuede Folks og Lands Frihed. For ham gives der ingen Savn og Strabadser nu, nej blot Ønsket om at komme hurtig fremad. Han fortalte, at hans Troppedel havde afslaaet at vilde befordres med Jernbane det sidste Stykke til Fronten.

De vilde gaa og Jernbanen kunde saa føre nye frem. Ja, hvor maa det være en Kamp, naar det gælder det beste det kæreste man har. Det er jo rart nok naar et Land bygger Kæmpesanatorier for Krigsfanger, det maa enhver der er det og har været det i 19 Maaneder kunde sige, tilmed naar han har nydt saa meget af andre Menneskers Medfølelse som jeg.

Frits Clausen
Frits Clausen

Men hvor høj og køn denne Medfølelse er, saa bliver et Folk svag og ynkelig maar den helt tager Overhaand. Det er Tiderne endnu ikke efter, i denne Tid maa man ogsaa kunde taale at se Blod.

I Stedet for at raabe om Fred skulde de raabe:

“O, væk da op hos os om bord
Den Kæmpeaand der sover”

og ønske en ny Holger Danskes Dag, hvor alt kan bruse op i Nordens Skove og kalde Heltetiden tilbage.

Gud lade vort Banner endnu en Gang
højt flyve med Sejr over Kampens Vang
og frelse paa ny!

En hjertelig Hilsen fra os alle 32
Deres taknemmelige
Frits Clausen

Fra John T. Lauridsen: I denne Tid maa man ogsaa kunde taale at se Blod. Frits Clausen i russisk krigsfangenskab 1915-1918. Fund og Forskning, 2007.