Tag-arkiv: Juletræ

23. december 1917 – Milert Schulz: “… som I jo nok kan tænke har man heller ikke den rigtige Juleglæde”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 23.12.17

Kjære Forældre og Sösk.!

Guds Fred til Hilsen!

Först mange Tak for Eders kjære Julebrev fra den 15.12 Tak for hver en Julehilsen der stod deri. Det er saa det sidste Brev jeg skriver til Eder för Julen. Trods det imorgen er Juleaftendag saa merker her sledt ikke noget at man er saa nær ad det kjære Julefest. Ligesom sidste Aar maa vi også fejre Jul i Stillingen. Men et Juletræ har vi dog faaet herude. Det bliver jo naturlig ikke pyntet med allehaande Sager som derhjemme. Nej at fejre Jul herude i Felten har man virkelig ikke meget af og som I jo nok kan tænke har man heller ikke den rigtige Juleglæde.

Men Herren vil velsigne os det herude. Forhaabentlig lader os Fjenden være i Ro i disse dage. I forgaars var vi ellers lidt i knibe da sköd han med di svære 18 ctm. Granater efter os saa vi maatte ordentlig forkrybe os i de Granatsicher Understænder. Die har nu forfærdelig Virkning og Lufttryk disse 18 ctm. To exploderede én omendtrendt 50 Meter höjre og én 80 m. venstre fra os.

Glasruderne i vor Understand blev alle itu trykket af lufttrykken saa I nok kan forstaa det var ikke saa behagelig. Men Herren kanjo bevare os for alt Ondt og han har ogsaa været mig særlig mer indtil nu. Er det sin Vilje saa vil han ogsaa eengang naar Fredsbudskabet lyder höre os sund rask hjem igjen. Indtil nu er jeg ogsaa sund og rask. Her har vi i denne Tid en ledt Vandsnee eller Tösnee saa det er saa snavset og beskidt. Ved Fronten er ogsaa alt rolig.    

Nu i Haab om at vi snart maatte samles igjen slutter jeg, saa for denne Gang med mange kj. Hilsener til Eder alle fra mig Eders Sön og Broder.

Milert.

Forhaabentlig kommer Julepakkerne snart?

(Breve i privateje)