Tag-arkiv: jernkorset

7. marts 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne.
Gaardejer Jens Fogts Hustru i Sebbelev paa Als har ifølge ”Fl.A.” efter to Maaneders tung Uvished modtaget den sørgelige Meddelelse, at hendes Mand har fundet Døden paa den vestlige Krigsskueplads. Jens Fogt blev godt 42 Aar og efterlader sig Enke og 3 Børn.

Mejerist Boj Bojesen, som før sin Indkaldelse var Undermejerist paa Ketting Mejeri, har ifølge ”Fl.A.” fundet Døden paa Krigsskuepladsen.

Død paa Lasaret.
Rudolf Schulz fra Haderslev er den 19. Februar afgaaet ved Døden paa et Lasaret ved Østfronten som Følge af sine Saar. Han efterlader sig Enke og et Barn.

Saarede.
Frederik Ravnsgaard fra Toftlund er ifølge ”Fl.A.” bleven saaret og kommen paa et Lasaret; han kæmpede i Rumænien.

I den sidste preussiske Tabsliste meddeles, at Jens Hansen fra Guderup paa Als, Falle Kjær fra Skrydtstrup og Gefrejter Hans Nissen fra Brundlund i Haderslev Kreds er let saarede.

Forfremmet.
Arbejdsmand Frits Jøhnke fra Stiftelsesgade Nr. 9 i Haderslev, der deltager i Krigen ved Sanitetsvæsenet, er ifølge ”Dv.” bleven udnævnt til Underofficer. For Tiden ligger han haardt saaret i et Lasaret.

Savnet.
Thomas Autzen fra Traasbøl, der før har været opført som saaret, er ifølge den sidste preussiske Tablsliste savnet.

I Fangenskab.
Landmaaler Dietrich Andersen, Søn af Rentier Andersen i Sønderborg, befandt sig ved Krigens Udbrud i Dar-es-Salaam i Tysk-Østafrika. Siden den Tid har hans Forældre indtil forleden værte uden Efterretning fra ham. Men nu er der ifølge ”S.Z.” ankommet et Kort fra ham, hvorpaa han meddeler, at han i sin Tid paa Grund af Sygdom maatte blive tilbage i Etappentjenesten i Sydøstafrika og er falden i Fangenskab. Nu er han efter en lange Rejse ankommen til Fangelejren La Pallica ved La Rochelle i Frankrig.

Den sidste preussiske Tabsliste melde, at Hans Nielsen fra Frørup, der før har været opført som savnet, ifølge privat Meddelelse er falden i Fangenskab.

Hjempermitteret.
Mejeribestyrer A. Gadeberg i Tyrstrup, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landstormmand og gjort Tjeneste mange forskellige Steder og ved mange forskellige Ting, er nu bleven hjempermitteret for atter at kunne overtage sin Stilling som Leder af det store Mejeri i Tyrstrup, der forøvrigt er Nordslesvigs største Andelsmejeri. Hans Stedfortræder under Fraværelsen, Mejerist Ludvig Hummelgaard fra Danmark, har – som forleden meddelt – faaet Plads som Bestyrer paa Mejlby Mejeri med Tiltrædelse 1. April.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Murer Konrad Randschau fra Sønderborg, der tjener som Underofficer ved et Infanteri-Regiment paa Østfronten, Arthur Dürfeld fra Sønderborg, der er Matros paa en Undervandsbaad, Landeværnsmand H. Læbel fra Haderslev, der er med i Kampene ved Somme, og Frederik Bjørnson, Søn af Nikolaj Bjørnson i Roager, der staar ved et Artilleri-Regiment paa Østfronten.

Hjemme paa Orlov.
August Pankoke fra Nørre-Chaussé i Aabenraa er ifølge ”A.T.” for Tiden hjemme paa Orlov.

25. februar 1917 – C. Brodersen: “… hvorfor jeg fik Jernkorset”

Pastor Nicolai Nielsen skrev under krigen hilsner til soldater fra Nordslesvig, en af dem var Musketier C. Brodesen ved Infanterie-Regiment Nr. 153.

Vendinbruk. Søndag Aften d. 25.2

Kære Herr Pastor Nielsen!

Vil nu i Aften skrive et par Ord til Dem, som jeg burde haft gjordt for længe siden, men man har ikke altid Lejlighed, naar man er [i] Stilling. Igaar Aftes kom vi her i Reserve til denne By. Jeg har modtaget deres kære Brev og ligeledes det gamle Budskab i hver Uge takker tusinde Gange derfor. Jeg er Gud ske Lov sund og rask haaber det samme om Dem. Det har været meget koldt her i den sidste Tid, men nu har vi Tøvejr. I Formiddag var jeg til Kirke, vi er i Kirke hvert Gang hvor vi er her.

For 8 Dage siden skulde vi have været afløst, Afløsningen var allerede her, men saa greb Englænderne plu[d]selig an en andet Sted[,] saa kom de derhen. Vi skulde have været i Ro ved Lille i tre Uger[,] men det blev jo ikke til noget, men Gud Villie ske. Det vil jo vist ikke vare længe inden det rigtigt gaar løs igen med Krigen, men vi vel befale aldt i Guds Faderhaand, han har hjulpet saa godt ind til Tide Han hjælper ogsaa i Fremtiden. Ja naar man ikke havde en kærlig Gud at holde sig til[,] saa var det ikke til at holde ud her i den Elendighed[,] men Gud giver os ikke mere Nøde som vi kan bære. Naar Nøden er størst er Hjælpen nærmest.

Nu er min Kære Broder Peter bleven K.V. skreven. [K.V. = “Kriegsverwendungsfähig” – egnet til krigstjeneste]

Kære Herr Nielsen De spørger om hvorfor jeg fik Jernkorset. Ja, det vil jeg fortælle. Da vi var nede ved Somme. De første par Dage greb Englænderne ikke an[,] men den 26. September om Eftermiddag satte Englænderne Trommelfeuer paa os. Det var næsten ikke til at holde ud, men jeg bad udaffladelig til den kære Gud, Kam[m]erater faldt højre og venstre ved mig[,] paa et Gang saate de Englænderne Attaleriet lidt længere tilbage og[]saa kom Inf. til Angrebet. I højre og venstre kom de i Graven ved os[.] men saa lavede vi straks en Barrikade i Graven og jeg og to andre stillede os hen derved og smed hele Tiden med Haandgranater. Hvert Gang at [de] prøvede at komme over Barrikaden blev de tilbage dreven eller de faldt[,] der laa en stak af Lig der. Dem som kom for fra blev nedskydt af Maskingeværet. Englænderne kom rigtig an i Kompagnikolonne[.] Saa blev det Aften[,] da blev det lidt roligere. Jeg og de to andre Nordslesvigere smed hele Natten Haandgranater ved Bar[r]ikaden saa ingen kom igennem.

Om Aften var vi 26. Mand tilbage af Kompagniet. Den 27. September sagde Kompagniføreren at vi skulde rømme Graven for Englænderne. Han bestemt mig og et par Mand mere dertil da han vidste[,] at jeg kunde smide Haandgranater særlig godt. Vi kom ogsaa godt over Bar[r]ikaden til Englænder[ne,] og[]saa smed vi Haandgranater paa Dem[,] de fald og vi løb bag efter Dem som blev levede. Min ene Kam[m]erat fra Tønder faldt ogsaa derved[.] Det varede ikke længe saa havde vi ingen Granater mere[,] saa maatte vi til bage[,] saa kom de bag efter os igen[,] og[]saa greb de an igen forfra. De par Mand som endnu var leve[n]de af os[,] kunde ikke holde sig længere. Min Leutnant og et par Mand blev til Fange taget[,] jeg knep ud, men nu maatte jeg igennem Speerfeuer tilbage.

Hvordan jeg kom godt derfra forstaar jeg ikke. Gud Fader har bevaret mig som sit Barn. Jeg fik ogsaa et S[h]rapnelkugle gennem Trøjen paa Brystet, men jeg var ikke beskadiget Gud ske Tak derfor. Jeg var den eneste der kom tilbage af hele Kompagniet. Jeg ved ikke om jeg har fortalt at jeg ogsaa har faaet det Sachsen Altenburgisceh Tapperheds medalje. Det er en 3 Uger siden.

Vil nu slutte med tusinde kærlige Hilsner og Vorherre være os arme syndige Mennesker naadig for Jesu Skyld, din trofaste Konfirmant Carl
Paa kærlig Gensyn her og hisset.

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

16. februar 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … saaret i Hovedet”

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det var den dansksindede rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten

Faldne.
Slagtermester P. Clausen og Hustru, Slotsgade i Aabenraa, har modtaget det tunge Budskab, at deres Søn Alex er falden ved Somme. Han ramtes af en Granatsplint i Hovedet, mens han stod Vagt, og var død paa Stedet. Alex Clausen, der havde lært Slagterhaandværket, blev kun 20 Aar gammel. Han har været ved Fronten siden sidste Efteraar.

Hans Toft og Hustru i Tornum ved Lintrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Karl er falden. Han blev kun 20 Aar gammel. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham Søndag den 18. Februar om Eftermiddagen Klokken 13 i Lintrup Kirke.

Saarede.
Landsstormmand Emil Westphal fra Holebøl Mark er som Følge af en Mineeksplosion blevet saaret i Hovedet, saa han nær havde mistet Synet . Har dog selv, skønt næppe læseligt, kunnet skrive hjem til sin Familie. Seks andre Kammerater maatte ifølge ”Fl.A.” lade Livet, medens Westphal blev reddet af Feldweblen. Han er bleven indlagt paa et Feltlasaret.

Løjtnant Olesen, Søn af Skatteopkræver Olesen i Haderslev, er ifølge ”S.Gr.” bleven saaret i det ene Ben og befinder sig paa Transport til Indlandet.

Herman Clausen, Søn af Mælkehandler Clausen i Haderslev, der for nylig blev dekoreret med Jernkorset, er ifølge ”S.Gr.” ogsaa bleven saaret i det ene Ben.”

Dekorerede.
Murer Schrøder fra Kolstrup ved Aabenraa, der har været med paa Balkan siden Krigens Begyndelse, er bleven dekoreret med Jernkorset. Han var i Forvejen Indehaver af det meklenborgske Fortjenstkors.

Slagter Hans Haar fra Degnegade i Haderslev, der har deltaget i mange haarde Slag, har ifølge ”Dv.” ligeledes faaet tildelt Jernkorset.

Forfremmet.
Førstestyrmand Rudolf Heitmann fra Aabenraa, der gør tjeneste om Bord paa en Undervandsbaad, er fra Underofficer bleven forfremmet til Dæksofficer. Heitmann har tidligere modtaget Jernkorset.

Hjempermitteret.
Underofficer Skov fra Barsmark, der blev saaret forrige Aar, er nu bleven hjemsendt som uduelig til Militærtjeneste.

17. november 1916 – Flensborg Avis: Nyt fra japansk fangenskaben mm.

Faldne
Arbejdsmand Karl Kring i Damgaardsgade i Flensborg har modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Søn Vilhelm, der var Infanterist, har fundet Døden paa Krigsskuepladsen; den faldne blev kun 19 Aar gammel.

Arbejdsmand Henr. Christiansen, der før sin Indkaldelse arbejdede hos Gaardejer P.  Andersen i Viksbjerg, er falden paa Vestfronten.

Rentier Peter Damm i Kliplev medtog i Forgaars Meddelelse om, at hans ældste Søn Hans er falden i Frankrig.

Savnede
Fusiler Otto Jürgensen fra 86. Reserve-Jnfanteriregiments 7. Kompagni har været savnet siden den 25. Juli.

Kusk P.  Nisse i Spickergade i Tønder har to Sønner med i Krigen ved en Telegrafafdeling i Rumænien; de er begge meldt savnede. For rigelig 14 Dage siden skrev den ene Søn, at Broderen var bleven let saaret, men siden den Tid savnes enhver Efterretning fra begge
Sønner.

Rentier Mathias Jessen i Markgade i Aabenraa har faaet Meddelelse om, at hans eneste Søn savnes. En Kammerat har skrevet til Forældrene, at han efter en Fægtning ikke er vendt tilbage, men der var maaske Haab om, at han var falden i Fangenskab. Den unge Mand, der før sin Indkaldelse var sysselsat ved „SchleswigHolsteinische Bank”, stod i Rumænien; han var først for kort Tid siden hjemme paa Orlov. (A.T.)

Landmand Petersen i Jernhyt har i afvigte Uge faaet Meddelelse fra
Feldwebelen, at hans Søn, 21 Aar gammel, har været savnet siden 31. Oktober.

Siden 23. Oktober i Aar har Arbejdsmand Klavs Rick af Bramdrup ved Haderslev været savnet. Han har ifølge „Dannevirke” tjent i Hæren som Landstormsmand i 1 /2 Aar.

Sårede
Slagter M. Carstensen i Ullerup har faaet meddelt, at Sønnen Didrik er bleven saaret og indlagt paa et Lazaret i Sydtyskland. Han har faaet flere Granatsplinter i Ansigtet og den ene Side. Sønnen har dog selv skrevet hjem. (Hmd.)

Krigsfanger
Snedkermester Hans Nielsen og Hustru i Sønderborg modtog  forleden Dag et Brev fra deres Søn Hans. som deltog i Tsingtavs Forsvar, og som nu befinder sig i japansk Fangenskab; det var dateret den 6. Juni og har saaledes brugt en urimelig lang Tid for at naa herhjem, hvad der vistnok skyldes den engelske Censur. Den unge Nielsen skriver, at han af de mange Breve, som er sendte ham hjemmefra, kun har modtaget det seneste i December i Fjor. Det fremgaar af Brevet, at han er rask og har det godt. (Dbp.)

Rentier Overbeck, Havegade i Haderslev (tidligere i Mastrup), der har deltaget i Krigen siden 4. Avgust 1914, har været savnet fra  17. September i Aar. I Onsdags modtog hans Hustru det glædelige Budskab, dateret den 13. Oktober, at han er i fransk Fangenskab, er sund og har det godt.

Som meddelt for nogen Tid siden, savnedes Gaardejer M. Fisker fra Stenderup Mark ved Rødding. Der er nu kommet Meddelelse af en af hans Kammerater om, at Fisker er kommen i russisk Fangenskab.  (Dv.)

Udmærkelser
Jæger Adolf Jensen af Flensborg har paa den østlige Krigsskueplads erhvervet sig Jernkorset; han er en Søn af Arbejdsmand Jørgen Jensen. Duborggade 49.

Endvidere er en Søn af Købmand Büll paa den rumænske Krigsskueplads bleven dekoreret med Jernkorset; for Tiden ligger Büll ifølge et flensborgsk Blad let saaret paa et Lazaret i München.

Theodor Andersen, Søn af Enkefru Anderen i Tønder, har i Kampene
ved Somme erhvervet sig Jernkorset og er samtidig bleven forfremmet til Underofficer. (T. Z.)

Landmand Chr. Fischleins Søn Otto af Tornskovbjerg har paa
Vestfronten faaet tildelt Jernkorset.

Hans P.  Wollesen afTerkelsbøl, der staar paa Vestfronten, fik den
3. November Jernkorset.

Jernkorset er blevet tildelt Gefrejter Christian Rix, Søn af den for nylig i Krigen afdøde Landstormsmand Rix fra Naffet i Haderslev. Gefrejter Rix kæmper ved Somme. (S.G.)

Sygebærer, Landeværnsmand Saathoff af Jægerup har i de haarde Kampe ved Somme erhvervet sig Jernkorset. (S.G.)

 

 

 

 

19. oktober 1916. I tågen ved Somme: Englænderne kun 15 skridt væk!

Jørgen Gaarde kom til fronten ved Somme i begyndelsen af oktober 1916.

Vi skiftede stilling et par gange, og så var vi trænede nok til at blive sat ind i Sommeslaget først i oktober, først et par dage i anden linje, så en dag, hvor alt ved middagstid var i oprør, ind i den rene hurlumhej, et helvede af eksplosioner og krudtrøg, skrig og jammer.

Den, der fandt et godt og dybt granathul, blev der og kunne måske der bjærge livet; men det blev også aften efter den dag, og så forsøgte vi at finde sammen. Officersstedfortræderen sagde til mig, da vi gik ind i Somme-slaget: »Gaarde, vi to bliver sammen og hjælper hinanden, hvis der sker noget«. Derfor holdt jeg mig altid i hans nærhed. Det var betryggende at have en trofast kammerat i sin nærhed, hvis man skulle blive alvorligt såret, og her ved Sommefloden var det jo næsten utænkeligt at slippe uskadt igennem.

Da vi var blevet samlet, viste det sig, at vi kun havde en underofficer. Vi ældre fik hver en gruppe tildelt og gav os i lag med at grave en skyttegrav.

Der var den morgen en meget tæt tåge. Jeg gik lidt rundt for om muligt at finde lidt brædder, så vi kunne få lidt dækning at ligge under, for det regnede næsten hver dag.

Under denne rundtur kunne jeg let være kommet i fangenskab. Tågen var så tæt, at jeg pludselig opdagede, at englænderne kun stod ca. 15 skridt fra mig og gravede. De lavede det samme som vi. De opdagede mig ikke, og kun et skridt baglæns, så skjulte tågen mig igen.

Det var fristende, men jeg havde en kammerat, som jeg ville have med, for ikke at være helt alene, men han kunne ikke beslutte sig, og så begyndte tågen at lette. Chancen var borte.

Vi blev her i fjorten dage, stadig regnvejr. – Sommeslaget ebbede ud, men vi havde ikke store tab. Tilførselsvejene holdt englænderne under stadig ild. Vi fik ikke bragt mad ud mere end fire-fem gange i de to uger. Vi var både sultne og trætte, og vi frøs, for vi var altid våde, og til sidst var vi ikke meget værd.

Omsider blev vi afløst, men det var et værre ælte at komme tilbage i. En af vore kammerater gik på hovedet i et stort granathul. Det var Julius Weber, en særling og altid sur. Vi fik ham halet op. Han gjorde en ynkelig figur, lignede formelig en druknet rotte. Hele tiden gentog han: »Min Gud, min Gud!« –

Resterne af regimentet blev samlet et stykke tilbage, og der blev uddelt Jernkors. Jeg fik også et. – Vi kom nu i en nogenlunde rolig stilling. Da vi var kommet ud af Sommeslaget, havde vi igen alle vore underofficerer mellem os, de havde simpelt hen meldt sig syge, da vi var gået ind i slaget. Der skete dem ikke noget.

DSK-årbøger 1972

14. oktober 1916 – Flensborg Avis: Krigsnyt fra Frøslev

Bud fra Felten.
En Søn af Skræddermester Joh. Petersen i Frøslev, Christian er for udvist Tapperhed bleven forfremmet til Gefrejter samt dekoreret med Jernkorset. Petersen kæmper paa Østfronten.

En Broder Asmus har deltaget i de haarde Kampe ved Somme, hvor han er bleven saaret af Granatsplinter i venstre Tommelfinger. Der er desværre gaaet Betændelse i Saaret, og han er bleven opereret et Par Gange. Petersen ligger paa et Lazaret i Celle i Hannover.

Endvidere har Mejeribestyrer Jesper H. Bossen paa Frøslev Mejeri faaet tildelt Jernkorset. Bossen kæmper ogsaa paa Vestfronten.


Desværre har Manden med Leen ogsaa gjort sin Høst i Frøslev. Et Par Landmænd Joh. Clausen og Karl Hansen faldt i de haarde Kampe ved Moulin i Fjor i Juni Maaned. — Et Par Brødre Hans og Chr. Jessen har ligeledes fundet Døden paa Vestfronten.


Landmand P. Karstens blev allerede meldt savnet først i December 1914, og trods alle Efterforskninger er det ikke lykkedes at faa Underretning om den unge Mands skæbne. Han stod ved et Garderegiment, der haabes, at Karstens er i russisk Fangenskab.

11. oktober 1916. Ny løjtnant – “Der er ikke een, der kan lide ham, og jeg tror derfor ikke, han lever ret længe.”

H.C. Brodersen fra Nordborg har vi fulgt siden mobiliseringen 1. august 1914. Han blev indkaldt til sit regiment, Füsilierregiment ”Königin” Nr. 86, men efter en periode på lazaret kom han til Regiment 186, 2. kompagni, der i efteråret 1916 kom til Somme.

Manancourt, den 11. Oktober 1916

Vi har et Par Dage faaet Lov til at gaa rundt efter eget Hoved. Dog, nu har vi faaet en ny Kompagnifører, der har lovet at lære os  Disciplin.

Han er en lang Krabat og er altid højt til Hest. Det er lidt usædvanlig  paa disse Breddegrader, men hele Karlen er noget usædvanlig. Han mente i Dag, at det ikke var af nogen Betydning, at Regimentet var  blevet hæderligt omtalt i Beretningen fra den „Oberste  Heeresleitung”. Det, vi havde gjort, mente han, var kun vor fordømte Pligt, og den, der ikke med Glæde vilde ofre sig for Fædrelandet, var en Lump, en Fejgling, der ikke var bedre værd, end at blive stillet mod en Mur og skudt ned som en Hund.

Han uddelte i Dag nogle Jernkors, ikke under Anerkendelse eller rosende Omtale, men under stadig Henvisning til Soldatens Pligt.

Gud, hvor vi alle hader ham. Der bliver fortalt, at vi i Morgen Aften atter skal i Stilling, men det er vistnok kun i Reservestilling, saa faar vi se, hvordan det stiller sig med Løjtnantens Courage.

Der er ikke een, der kan lide ham, og jeg tror derfor ikke, han lever ret længe.

Brodersen, H.C.: I Ildlinien (1933)

12. september 1916. Sønderjysk møde i Kissaki, Østafrika

Nis Kock fra Sønderborg  deltog  i det tyske forsvar af Østafrika. I august 1916 deltog han i evakueringen af de tyske ammunitionsdepot i Morogoro. I begyndelsen af september ankom han til Kissaki.

[Nis Kocks personlige tjener] Ramasan havde med sikker Sporsans fundet Magasinerne og havde provianteret rigeligt. Da jeg kom hen til vor Lejr, havde han allerede arrangeret et herligt Aftensmaaltid rigeligt med Ris, og ogsaa noget Kød havde han faaet fat paa.

Samtidig kunde han fortælle mig, at Peter Hansen opholdt sig i Lejren — eller rettere i Urskoven udenfor Byen — og at han vidste, hvor han befandt sig.

Jeg spiste hurtigt færdig og bad Ramasan følge mig til Peter Hansens Lejr, og efter en kort Spadseretur gennem Skov og Krat naaede vi frem til en Lejr i Skoven, hvor vi hurtigt fandt Peter Hansen siddende ved et Baal. Han var noget langskægget og ikke saa lidt hulkindet, men ellers rask og frisk og stadig den gode gamle Kammerat.

Han blev overstrømmende glad ved at se mig og bød mig straks en Plads paa en tom Petroleumsdunk. Et Par Cigaretter blev fundet frem, og Snakken tog sin Begyndelse, medens Stjernerne tændtes over vore Hoveder og Baal paa Baal sprang frem imellem Træer og Buske.

Omkring dem færdedes, sad eller laa de forskellige Skygger — hvide Soldater med Tropehjelme, letkendelige selv paa Afstand, Askarier, Bærere, Kvinder og Børn. Det var  et helt Krigerfolk paa March som paa Folkevandringens Tid — eller var det snarere Trediveaarskrigens Landsknægthære med deres Tros, det bragte frem i Erindringen.

Peter Hansen fortalte, at Størstedelen af Hæren laa her i en Bue omkring Kisakki, men en Del Kompagnier havde dog Stilling langt Østpaa. Det var dem, der var gaaet Øst om Ulugurubjergene. Der havde staaet svære Kampe baade her og dér, og Peter gav mig nu en malende Beskrivelse af sine Oplevelser fra Kondoa-Irangi og hertil.

Hans Arbejde havde jo ført ham saa nær ind paa Livet af Kampene som nogen, da han ofte maatte færdes mellem Linierne for at faa de saarede ind. Det var begyndt at knibe med Forbindsstofferne, fortalte han, og han imødesaa med Gru den Dag, da man ikke længere havde tilstrækkeligt til at forbinde de saarede med.

Han fortalte om de dygtige og opofrende Lægers Arbejde og Kamp mod Sygdomme og frygtelige Kvæstelser. Meget ofte maatte de af deres sparsomme Forraad ogsaa forbinde engelske saarede, og det gjorde de pligtskyldigst, men stadigvæk med den uhyggelige Bevidsthed, at engang kunde de være saa udgaaet for Forbindsstoffer og Lægemidler, at de ikke kunde hjælpe deres egne.

Man var nu kommet dertil, at man kogte Gazebindene, der havde været anvendt én Gang, for at kunne bruge dem igen, og nogle af Lægerne var kommet ind paa at anvende en bestemt Slags Bark til Forbindingerne.

Peter Hansen gav iøvrigt Boerne den Ros, at de sloges modigt og behandlede deres Modstandere ordentligt, men ikke desto mindre havde Kampene ved Kondoa-Irangi været frygtelige. Der var blevet anvendt Artilleri i udstrakt Grad paa begge Sider. Tyskerne havde brugt „Königsberg“ Kanoner og Englænderne svært Artilleri, som  var slæbt frem. Generalen selv var blevet lettere saaret af en engelsk Granat, uden at det dog havde svækket hans Arbejdskraft det ringeste.

— Jeg har set ham, sagde jeg, han saa knap saadan ud, som jeg havde forestillet mig ham efter alt det, jeg har faaet fortalt.
— Du kan ellers være overbevist om, at der ikke er sagt noget overdrevent om ham, svarede Peter Hansen. Han kan simpelthen ikke overdrives — han er noget helt for sig. Jeg har set ham paa nær Hold Masser af Gange — han er et mærkeligt Menneske.
— Under en Fægtning, fortalte Peter Hansen videre, havde vore Folk forsøgt et Angreb paa en fjendtlig Stilling oppe ved Kondoa-Irangi. Angrebet var slaaet tilbage, og der laa en hel Del saarede paa en Skraaning. Jeg kravlede ud til dem og forbandt dem, og efterhaanden fik vi dem ogsaa slæbt ind til Forbindspladsen, skønt der blev skudt en Del paa os.

Efterhaanden som vi kom bærende med dem, blev Stabslægen mere og mere gal i Hovedet, fordi Forbindingerne jo var lagt lidt hastigt og maaske ikke lige efter Reglementet. Medens han stod og skældte mig ud over det, kom Generalen til og hørte lidt paa det i Tavshed, men jeg kunde godt se, at han havde Lyst til at sige et eller andet. Endelig drejede han Hovedet og saa Stabslægen lige ind i Ansigtet og sagde paa sin sædvanlige knappe og spydige Maade: — Jamen, Hr. Stabslæge — hvorfor gjorde De det dog ikke selv?

— Jeg blev indstillet til Jernkorset af første Klasse, føjede Peter Hansen halvflov til.

Jeg gratulerede ham. Det var en meget stor Udmærkelse for en menig Mand og i øvrigt ogsaa for en Underofficer.

Peter Hansen slog det hen, men jeg kunde se paa ham, at han alligevel glædede sig over Æren.

Vi talte længe videre og talte begge Dansk. Efter i lang Tid at være henvist til at tale Tysk eller Kisuaheli var det herligt at komme til at tale det Sprog, der nu engang laa mig lettest paa Tungen.

Vi talte om Udsigterne for at komme hjem, men dem vurderede ingen af os særlig højt. Det saa ud til, at Krigen skulde fortsættes til den bitre Ende, og saa holdt den vel ikke op, før de blev færdige hjemme i Europa, eller før Lettow-Vorbecks Hær var smeltet ind til ingenting.
— Naar vi nu maa opgive Kisakki, sagde Peter Hansen, saa er den nærmeste Stilling, vi kan indtage, Rufijifloden. Dér tænker jeg ikke, Boerne kan følge efter os — dels fordi deres Heste ikke kan færdes dernede, og dels fordi de ikke selv kan taale Klimaet. Der er meget usundt, og hvide Mennesker faar uvægerlig Malaria.

— Jamen, hvad saa med os andre? spurgte jeg.
— Jeg tror ikke, der bliver spurgt om vor Mening, svarede Peter Hansen. Jeg har hørt lange Diskussioner om det Emne, men de er allesammen endt med, at vi bliver tvunget til at affinde os med Malariaen, som vi kan — for ned paa den anden Side af Rufijifloden skal vi. Boerne derimod er ikke tvunget dertil og vil sikkert hellere lade sig sende hjem end udsætte sig for Malaria — og saa maa de vel trække sorte Tropper hertil igen for at føre Krigen videre. — Det trækker altsammen Tiden ud, og det er det, Generalen vil opnaa.

Vi talte om Kammeraterne fra „Kronborg“ . Peter Hansen vidste bedre Besked om dem end jeg. Han nævnede mig et Par Navne, som ikke var mere. Kort efter tog jeg Afsked og ønskede ham god Rejse.

Jeg kaldte paa Ramasan, og han fulgte mig tilbage til vor Lejr, hvor Baalene var ved at brænde ned, og hvor Bærerne sov fast efter den lange Safari gennem Ulugurubjergene.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)

7. august 1916 – Ribe Stiftstidende: For mange kartofler?

Jernkorset af første klasse

er efter de sidste haarde kampe paa Vestfronten blevet tildelt løjtnant og kompagnifører, Johan Vrang, søn af bogholder J. Vrang ved Flensborg Avis. Løjtnant Vrang, der allerede fik Jernkorset af anden klasse i september 1914, har uafbrudt siden krigens begyndelse været med i krigen.

Stærk stigning af papirpriserne

Fra Rigscentralen for trykpapir har Hejmdal i lørdags faaet meddelelse om, at papirpriserne er blevet forhøjede med 17 mark pr 100 kilo, det vil sige med godt 70 pCt., med tilbagevirkende kraft fra 1. juli. Denne voldsomme stigning, der kommer ret uventet, efter at Rigscentralen forleden havde lovet Pressen at sørge for rimelige papirpriser, vil fremkalde en  Presse-krise og stille mange blade over for valget mellem helt at standse eller atter at forhøje abonnementsprisen betydeligt.

For mange kartofler?

Forbundet af tyske kartoffelgrossere har i et telegram til Hr. von Bartocki bedt om at ophæve alle forordninger, der begrænser kartoffelhandelen indtil 1. oktober. Der er nu saa store tilførsler, saa der bestaar en katastrofe som aldrig før. Uhyre mængder er allerede fordærvede.

De faldne nordslesvigere

Mindstetallet er nu 2900, forøget siden sidste samlede liste den 8. juli.

 

 

9. juni 1916. Jernkorset til Søren Petersen

Søren P. Petersen, Rødding, blev ramt i ansigtet og hårdt såret kørt fra fronten. På “Hostice des Mineurs” blev han opereret – men hans syn var for altid ødelagt.

(… fortsat)

Næste dag fik jeg besøg af den kommanderende general for 9. reserve armékorps, von Bohm.

Det var nu sikkert ikke for min skyld, han havde ulejliget sig herhen. Det blev fortalt, at han fik behandling for gigt.

Han spurgte om, hvor, hvordan og hvorledes, og gav så ordre til, at der blev bragt mig en flaske vin. Senere kom et par officerer og dekorerede mig med jernkorset. Et plaster på såret, sagde man mand og mand imellem.

Jeg fik også en dag besøg af feltpræsten. Han lagde straks mærke til mit navn. Jo, jeg var dansk nordslesviger. Om jeg kendte Søren Kierkegaard? Selvfølgelig kendte jeg ham af navn og vidste lidt om hans filosofi, men den havde jeg aldrig fordybet mig i.

Mens jeg er ved besøgene, må jeg også fortælle, at nogle af mine kammerater ude fra fronten aflagde mig besøg, deriblandt også  selveste vor kompagnifeldwebel, Hamann. Havde jeg, efter hans mening, aldrig lært at blive en rigtig soldat, må han alligevel have respekteret mig som menneske og kammerat. Jeg må da også sige, at han, både som foresat og kammerat, var god nok.

(… fortsættes)

DSK-årbøger 1961

Se omtale af Søren Petersen og jernkorset her:  Viborg Stiftstidende 1. september 1916

15. maj 1916. Regiment 84 udmærker sig.

Premierløjtnant Thormeyer, gjorde krigstjeneste som adjudant ved II bataljon, Regiment 84 (IR84). Fra 11. maj deltog regimentet i hårde kampe på højde 304.

Uddrag af Korpsbefaling 15. maj

Infanteri-regiment 84, der i eftermiddags flere gange blev heftigt angrebet af fjenden, afviste med stor tapperhed alle angreb. Jeg udtaler min særlige anerkendelse til det regiment, for hvem det som det første regiment i armékorpset er lykkedes at bibringe franskmændene foran Verdun betydelige tab og beder om, at forslag til tildeling af Jernkorset omgående bliver forelagt mig.

Nantillois, 15.5.1916

Den kommanderende general

sign. von Gerock

 

Af Regimentshistorien.  Udkommer på dansk 2016.

4. maj 1916. “Navarin-stormerne” til parade for kejseren

Efter stormen på Navarin-Ferme den 27. februar 1916 fik Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 bevilget 14 dages hviletid.

Tak og anerkendelse udeblev ikke. Kejserinden havde allerede den 28. februar oversendt sit regiment sine lykønskninger.

Også den øverste krigsherre ønskede at udtrykke sin taknemlighed over for Navarin-stormerne.

Om morgenen den 4. maj var begge stormregimenter 86 og 89 samt de tildelte pionerer opstillet nord for Sémide i en udstrakt åben firkant. Kejseren skridtede fronten af, trådte så ind på midten og holdt følgende tale til tropperne:

”Jeg glæder mig over at have lejlighed til her efter det glimrende udførte angreb at hilse på Mecklenburger Grenadier-Regiment og det Schleswig-Holstenske Füsilier-Regiment samt de tildelte pionerer her tæt bag fronten.

Champagnes jord er blodmættet. Hver fodsbred er blevet forsvaret af den tapre 3. armé og stykkevis i angreb frataget modstanderen igen, takket være nordtysk tapperhed.

I Mecklenburgere har på ægte tysk vis bevist, at den friske angrebsånd ikke er gået tabt i skyttegravskrigen. Jeg glæder mig særligt over, at jeg kan møde jer her i nærværelse af begge jeres landsherrer.

I slesvig-holstenere, der som jeres højvelbårne chef har kejserinden, har også på fortræffelig vis vist jeres tyske styrke. Det er en stor glæde for mig at kunne sige jer dette også på vegne af jeres højvelbårne chef, hvem jeg har givet meddelelse om jeres tapre adfærd.

Jeg håber, at der efter dette smukke resultat yderligere vil blive givet jer lejlighed til at gå fremad. Den gamle preussiske angrebsånd er endnu ikke gået tabt. Gå nu bort med Gud!”

Efter talen uddelte kejseren jernkors til officerer og mandskab; så trådte regimenterne an i gruppekolonne på landevejen Mazagran-Somme Py til en parademarch for Hans Majestæt.

Fra Füsilierregiment “Königin” nr. 86 i Verdenskrigen

20. marts 1916. Faldne, saarede og dekorerede

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
I Tirsdags modtog Arbejdsmand Schneefeldt i Avnbøl i Sundeved ifølge “Fl.Av.” den sørgelige Meddelelse, at hans yngste Søn er falden i Champagne. Han blev uddannet som 20-aarig sidste Sommer i Aabenraa.

Fisker Johan Weltzien i Sønderborg har ifølge “S.Z.” efter lang tids Uvished modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Søn Hans, der tjente paa Hjælpekrydseren “Königin Luise”, er falden den 5. August 1914

Carl Chr. Nissen, Plejesøn af Carl Nannberg i Bæk ved Vonsbæk, er falden i Frankrig den 26. Februar, 22 Aar gammel.

Landmand Elias Andersen fra Roager Norremark har ifølge “V.T.” modtaget det sørgelige Budskab, at hans anden Søn er falden. Dermed har han mistet tre Sønner i krigen; den ene er død af Tyfus i Felten. Hans fjerde Søn er nu ogsaa indkaldt til Militæret.

Død paa Lasaret.
Hans Chr. Nicolaisen og Hustru i Skovhytten i Skodborg Sogn har modtaget det tunge Budskab, at deres ældste Søn, Jens Peter, er afgaaet ved Døden Torsdag den 16. Marts paa Garnisons-Lasarettet i Slesvig. Han vil blive jordfæstet Torsdag den 23. Marts paa Skodborg Kirkegaard.

Saarede.
Ifølge indløben Meddelelse til hans Hjem er Gaardejer Jens Frandsen fra Hygum Gammelmark bleven saaret i Ryggen og i Hovedet af Granatstumper. Frandsen har ifølge “V.T.” deltaget i Kampene ved Vestfronten.
Lærer Hinrichsen fra Hønning, der for et Aars Tid siden indkaldtes som Landstormsmand, dekoredes ved Juletid med Jernkorset, og den 18. Februar forfremmedes han til Løjtnant. Nu er han ifølge “S.G.” bleven saaret i det ene Ben og ligger paa Lasaret i Nürnberg.

Dekorerede.
Klaus Jensen, Søn af Gaardejer Andreas Jensen i Arnum, og William Bruun, Søn af Bødker M. Bruun i Arnum, har faaet tildelt Jernkorset. William Bruun ligger ifølge “S.G.” for Tiden saaret paa et Lasaret ved Vestfronten.

Fra Provinsen.

Et Kursus for Soldaterkoner i Bogføring, Brevveksling osv. begynder, efter hvad Borgmester Dr. Schindelhauer bekendtgør, Tirsdagen den 21. Marts Kl. 8 Aften i Frederiksskolen i Haderslev. De Kvinder, der har til Hensigt at deltage i Undervisningen kan ved Begyndelsen melde sig hos Lærer Hørlyk i Skolen.

18. marts 1916. Jernkors i store mængder til Füsilierregiment 86

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Regiment ”Königin”.

Ved et byrådsmøde i Flensborg i tirsdags gav overborgmester Dr, Todsen ifølge ”Hejmdal” følgende meddelelse:

Kommandanten for infanteri-regimentet ”Königin” nr. 86, grev Kielsmannsegg, havde meddelet overborgmesteren, at regimentet ved en sejrrig storm den 27. februar havde ydet noget fremragende. Kejseren og kejserinden, regimentets chef, havde udtalt deres anderkendelse. Så snart regimentet igen var i ro, holdt kejseren parade over det og uddelte 3 jernkors af første og 50 af anden klasse; han agtede endnu at uddele 4 af første og andre 50 af anden klasse. De tab, regimentet havde lidt under stormen, kunne, hvor smertelige de end var, ikke kaldes store i forhold til resultatet.

Jernkors

16. marts 1916. Udsmugling af Levnedsmidler fra Danmark

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Gensyn i Felten.
Brødrene Mads og Nis Lildholdt fra Nørby ved Løjtkirkeby har uventet truffet hinanden nede i Elsas ved Hartmannsweilerkopf.

Dekorerede.
Peter Faborg, en Søn af Kaadner Ebbe Faborg i Løjtkirkeby, der siden Efteraaret 1914 har været med ved Vestfronten, og Asmus Iversen, Søn af Landmand Chr. Iversen i Tumbøl ved Felsted, der har været med i Kampen i Champagne og for Tiden ligger paa et Feltlasaret, har faaet tildelt Jernkorset.

Dagens Nyheder.

Udsmuglingen af Levnedsmidler fra Danmark.

Toldvæsnet i Gedser har i lang Tid kæmpet mod det Uvæsen, at Rejsende, som var paa Vej til Tyskland, forsøgte at udsmugle smaa Pakker med Levnedsmidler.

Til at begynde med nøjedes man med at konfiskere Pakkerne, men da Uvæsenet i den sidste Maanedstid har grebet om sig i følelig Grad, er man paa Foranledning af Statspolitiet gaaet over til at anvende en mere haardhændet Fremgangsmaade overfor disse Smuglerier, saaledes at de rejsende, der nu gribes, bliver idømt Bøder paa 50-100 Kroner.

De første Dage, denne Ordning virkede, var det et stort Antal Rejsende, der maatte vedtage Bøderne, men Rygtet om den nye Forholdsregel har hurtigt bredt sig, og der spores nu en kendelig Aftagen i Smuglerierne.

Fra Provinsen.

Kødkort. Efter hvad “Kølnische Zeitung” erfarer paa velunderrettet Sted, er Indførelsen af Kødkort umiddelbart forestaaende.

Smør paa Brødkort. (Dv.) I Haderslev kan der hver Torsdag Eftermiddag fra Kl. 2½ faas Smør i Butikken Jomfrustien Nr. 3, men kun naar man fremviser Brødkort. Paa 4 Brødkort faas 1 Pund Smør; det vil altså vel sige, at hver person kun maa bruge et Fjerdingpund Smør ugentligt.
Denne Ordning gælder ikke de øvrige Forhandlere af Smør i Haderslev, for saa vidt de har Smør til Salg, og det kan det vel ofte knibe med.

15. Marts 1916: Papirindsamling i Haderslev

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Faldne.
Arbejdsmand Lauridsen i Gaaskærgade i Haderslev har faaet Meddelelse om, at hans Søn Johannes ifølge “Dv.” er falden i den sidste Tids haarde Kampe. Han havde faaet Jernkorset og har været saaret. Fem Brødre, hvoraf de to har været saarede, staar endnu i Felten. Den ene af dem ligger paa Lasaret i Sønderborg. den Faldne, som var Tømmersvend, blev 27 Aar gammel.

Dekoreret.
Tjenestekarl Hans Møller, der før Krigen tjente hos Kommuneforstanderen i Øsby, har ifølge “S.G.” faaet tildelt Jernkorset.

Hjempermitteret.
Frederik Wolf fra Endrupskov ved Gram, der under Kampene ved Vestfronten har faaet det ene Øje skudt ud, er bleven sendt hjem som uduelig.

Fra Provinsen.

Indsamling af gammelt Papir i Haderslev, der iværksættes af “Den fædrelandske Kvindeforening” til Bedste for “Røde Kors”, begynder i Morgen, Torsdag.

Efter hvad der meddeles til “Dv.”, vil der køre en Vogn fra Hus til Hus for at tage mod Beholdningerne, og Drenge vil hente Vognen. For at spare paa Tiden bedes Borgerne i Haderslev om at holde Papiret rede til at afhentes. Som tidligere nævnt modtages al Slags Papir, Papæsker, gamle Bøger og Karton, Blade, Tidsskrifter, Tapetrester osv.

For enhver fuldtpakket Vognladning faar “Røde Kors” 250 Mark.

Vognen begynder Indsamlingen paa Torsdag i Sønder Otting, kører derfra til Sønderbro, Lavgade, Badstuegade, Naffet og Sidegader og slutter paa Klostret. Paa Fredag foretages Indsamlingen i Nørregade, Aastrupvej og Sidegader. Til sidst samles den øvrige Del af Byen.

 

 

 

11. marts 1916. Et mærkeligt Tilfælde

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten.

Falden.
Landmand Christen Jepsen fra Broagerland er den 27. februar falden under et Stormangreb i Champagne.

Død paa Lasaret.
Møller Bonnichsen fra Østergade i Haderslev, der var indkaldt som Landstormand, er den 8. Marts afgaaet ved Døden paa Lasarettet i Sønderborg efter 4 dages svære Lidelser. han efterlader sig Hustru og Børn.

I Bedring.
Gæstgiver Thomas Madsen fra Aabøl ved Toftlund, der efter endt Uddannelse i Efteraaret blev sendt til Frankrig, blev, efter at have været der i nogen Tid, syg af Lungebetændelse og indlagt paa et Lasaret. han er nu saavidt helbredet, at han er kommen hjem paa Rekreationsorlov.

Forfremmet.
Seminarist Nis Jakobsen, ældste Søn af Banegaardsforvalter Jakobsen i Dynt ved Broager, der i Januar blev dekoreret med Jernkorset, er nu bleven forfremmet til Løjtnant. Den unge Jakobsen har besøgt Seminariet i Haderslev.

Dekoreret.
Frederik Bojsen, Søn af pensioneret Lærer Bojsen i Aabenraa, der siden Krigens Begyndelse har staaet som Sanitetsgefrejter ved 86. Regimets 9. Kompagni, har for udvist Tapperhed og Snarraadighed under de haarde Kampe den 27. februar d. A. faaet overrakt Jernkorset.

Vagtmand Hjemme.
Andreas Nissen fra Fogderup ved Ravsted kom forleden Dag hjem og overtog Posten som Vagtmand over fangerne i Fogderup.

Hjemme paa Orlov.
Niels Lorentsen fra Tiset ved Gram, der ligger i Trier, og Marius Schmidt
fra Gram, der er med ved Vestfronten, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Æg til Saarede og Syge. i Avnbøl i Sundeved er det ved Lærer Bonnichsen blevet foretaget en Indsamling af Æg til de Saarede og Syge paa Lasaretterne i Sønderborg. Der var indtil i Torsdags samlet 339 Stykker, og man ventede at faa en Del flere.

Et mærkeligt Tilfælde. (Dvp.) En russisk Fange i Kær paa Als fik forleden Brev hjemmefra med Meddelelse om, at hans Hustru paa Gaarden (Fangen er Landmand) har to Krigsfanger, en fra Vollerup og en fra Kær. Det viste sig da, at den russiske Fanges Husbond i Kær er Tjenestekarl hos hans Hustru i Rusland.

Ikke flygtet. Mejerist Hansen (ikke Clausen) i Toftlund, der, efter hvad “Schleswigsche Grenzpost” meddelte, skulde være deserteret, er ifølge Meddelelse fra Toftlund ikke flygtet. To Dage før hans Orlov var udløben, besøgte han Mejeristen i Spandet, men forsømte Anmeldelsen; det er det hele.

8. Marts 1916: Faldne, Saarede og Kærlighedsgaver

Dagens nyt fra Hejmdal

Fra Felten

Faldne.
Købmand Heinrich Popp fra Vester Sottrup er ifølge “A.T.” falden under Kampene i Champagne. Han var ældste Søn af tidligere Degn og Lærer Popp i Felsted. Den Faldne efterlader sig Enke og 3 smaa Børn.
En Søn af Retsassistent Landau i Haderslev, der har været med i Felten siden Krigens Begyndelse, er ifølge “S.Gr.” falden. Den unge Mand var Ingeniør.

Død paa Lasaret.
Gefr. Jørgen Krogh fra Lysabildskov, der tidligere har været meldt saaret, er ifølge den sidste preussiske Tabsliste død paa et Krigslasaret.

Saarede.
Jørgen Jørgensen, en Søn af Gaardejer Nis Jørgensen i Alslev ved Jordkær er ifølge “A.T.” den 24. Februar under Kampen ved Verdun bleven saaret af et Skud i det ene Ben.
Johan Johansen, en Søn af Rentier Andreas Johansen ved Jordkær Station, er den 26. Februar ligeledes ved Verdun bleven saaret af et Skud i det ene Ben.

I Bedring.
Landmand Jonas Brodersen, en Søn af Rentier Brodersen i Rødekro, der for længere Tid siden under Strabadserne ved Østfronten blev syg og derpaa kom paa er Lasaret i Berlin, er ifølge “A.T.” nu saa vidt helbredet, at han har kunnet komme hjem paa en 14 Dages Rekreations-Orlov.

Ved Vagtmandskabet hjemme.
Gaardejer Hans Hejsel fra Tumbøl ved Felsted, der har gjort Tjeneste som Vagtmand ved en Fangelejr i Elsas, er ifølge “A.T.” nu bleven forflyttet til Tumbøl i samme Egenskab.

Forfremmede.
Seminarist Andersen fra Rugbjerg ved Rødekro er ifølge “A.T.” fornylig bleven forfremmet til Løjtnant. Andersen, der har kæmpet med ved Vest og Øst og er Indehaver af jernkorset af første og anden Klasse, staar nu ved Verdun.
En Søn af Pastor Christiansen i Tyrstrup, der har været med ved Vestfronten, og for nogen Tid siden tog Studentereksamen ved Realgymnasiet i Berlin-Lockwitz, er ifølge “S.Gr.” bleven forfremmet til Underofficer og staar nu ved et Artilleri-Regiment ved Verdun.

Fra Provinsen.

Kærlighedsgaver. I en Rundskrivelse fra Overpræsidenten meddeles, at der i Tiden fra 16. Januar til 15. Februar i Aar er blevet sendt 19 Vognladninger med Kærlighedsgaver bort fra Modtagelsesstedet i Altona.
Der trænges for Tiden meget til Røgtobak og Konserves; Overpræsidenten beder derfor om ved Indsamling af Gaver særlig at tage Hensyn dertil.

Af alkoholiske Drikkevarer ønskes kun Øl, Rødvin og let, uforfalsket Landvin.
Efter hvad Modtagelsesstederne i Altona meddeler, er den Saft og Marmelade, der indleveredes som Gave i Anledning af Kejserindens Fødselsdag snart opbrugt.

6. marts 1916. Saarede, Savnede og Dekorerede

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saarede.
Underofficer Callsen fra Sønderborg, der tjener ved 86. Regiment, er ifølge “S.Z.” den 28. Februar bleven saaret paa den vestlige krigsskueplads, idet han blev ramt i Hovedet af to Granatsplinter. Han befinder sig nu paa Lasarettet i Nürtingen i Württemberg.

Savnede.
Gaardejer Andreas Hansen i Tiset modtog i Fredags fra vedkommende Kompagnis Feldwebel Meddelelse om, at hans Søstersøn, Gaardejer Hans P.P Petersen fra Kastrup, der er Enkemand og deltog som Landstormsmand i Krigen paa Vestfronten, er savnet. Man frygter for, at han er falden.

Dekorerede.
Johan Petersen, en Søn af Enke Cathrine Petersen på Vingelhy i Hostrupskov ved Aabenraa, der kor kort Tid siden under Kampen i Frankrig blev saaret i venstre Skulder af et Granatskud og nu ligger paa et Lasaret i Nürnberg, har faaet tildelt Jernkorset.
Toldopsynsmand Stegmann fra Sønderborg, der tjener som Feldwebelløjtnant i Reserve-Infanteri-Regiment Nr. 266, har faaet tildelt det lybækske Hanseatkors. Stegmann er i Forvejen allerede Indehaver af Jernkorset og det meklenborgske Fortjenstkors.

Hjemme paa Orlov.
Niels Jacobsen, Søn af Gartner Chr. Jacobsen i Aabenraa, der ligger i Garnison i Neumünster, og Baber Nissen fra Toftlund, der for nogen Tid siden blev saaret i den ene Arm, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Uddeling af Svinekød. I Dag lader Toftlund Kommune 3 Svin slagte til Uddeling i Portioner paa 2 til 5 Pund efter Familiens Størrelse.
Da Slagterne i Toftlund er indkaldte til Hæren, er Kommunen nødsaget til at afhjælpe Kødnøden i Byen.

Fastsættelse af Brødpriserne. Magistraten i Flensborg har med Virkning straks fastsat følgende Priser for Brød: For et Rugbrød til 4 Pund 65 Penning, et Rug-Sigtebrød til 2 Pund 50, et Hvedebrød til 2 Pund 60, et Hvedebrød til 1 Pund 30 og et Hvedebrød til 50 Gram 4 Penning. Fremstilling af smaa Brød til 100 Gram er forbudt.

Flygtede. I det sidste Nummer af “Offentlige Kundgørelser for Regeringsdistriktet Slesvig” efterlyses følgende Mænd paa Grund af Faneflugt: Jes Jessen Bork fra Hoptrup, sidst bosat i Halk, Friedrich Eduard Thiering fra Slesvig og Willy Gätjens fra Hamburg.
Desuden efterlyses Joachim Christian Adolf Stieper fra Kiel, der har overskredet den ham givne Orlov fra 13. til 26. Januar i Aar, og Albert Roscher fra Hamborg, der uden Tilladelse har fjernet sig fra sin Troppeafdeling.

3. Marts 1916: Brændevin, Gryn og Spisefedt

Dagens nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Dekoreret.
Otto Toft, en Søn af Slagermester Toft i Søndergade i Aabenraa, har faaet tildelt Jernkorset.

Hjemme paa Orlov.
Murer Christian Klemmensen og Sadelmester Marius Hansen fra Skærbæk, der for over et halvt Aar siden blev saaret og siden den Tid har ligget paa Lasaret, er for Tiden hjemme paa Orlov.

Fra Provinsen.

Brændevinen. Paa grund af den store Trang til Spiritus til tekniske Formaal har Rigskansleren indtil videre helt forbudt Udlevering af Drikke-Brændevin til andre en Hæren, Sygehuse, Medicinfabrikker osv.

Uddeling af Gryn til Smaakaarsfolk. Som Tideligere meddelt, har Bønderne i Avnbøl i Sundeved bevilget 400 Pund Smør til Soldaterne. Nu vil der i en nær Fremtid blive uddelt en Del gryn til Smaarkaarsfolk i Avnbøl Kommune. I den knappe og dyre Tid er der mange, der glæder sig til at modtage denne Gave, og de offervillige Givere kan være sikre paa Modtagernes Taknemmelighed.

Forraadsopgørelse af Spisefedt. (Fl.Av.) Magistraten i Flensborg offentliggør en Bekendtgørelse, hvorefter alle Handlende og Nærringsdrivende, der befatter sig med Salg af Smør og andet Spisefedt, til senest i Dag, Fredag, nøjagtigt skal anmelde, hvilke Mængde Smør eller andet Spisefedt de har købt og solgt i Februar Maaned.

En Forandring af Højestprisen for Kaal har Magistraten i Flensborg udstedt i Gaar. Derefter koster Hvidkaal 8 Penning og Kaalrabi 5 Penning Pundet i Detailhandlen

3. marts 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen.

Advokat Ravn

af Flensborg, der som meddelt, er blevet hård såret, har ifølge ”Flensborg Avis” fået et skud i venstre kind; skuddet er derefter gået gennem munden, ud af højre kind og ned i højre skulder. Også lungerne har taget skade af skuddet. For tiden befinder hr. Ravn sig temmelig godt. Jernkorset af første klasse, som han har erhvervet sig på en patruljetur ved Yserkanalen, overrakte regimentskommandøren ham personligt.

Fanget tyv.

For henved en uge siden blev der øvet et indbrudstyveri hos gæstgiversken på Spandet Stationskro og stjålet henved 700 mark i guld, sølv og papirer samt et ur med kæde. Mistanken rettedes mod en tjenestekarl Ludwig Ulzack fra Ostrovo, der tjente hos landmand Jessen i Spandet. I tirsdags har gendarmen nu anholdt ham for efter at samlet beviser om hans gerning. Den anholdte, der førtes til amtsretsfængslet i Toftlund har, efter at han længe hårdnakket havde nægtet tyveriet, nu tilstået; imens var også de stjålne penge og uret blevet bragt for dagens lys fra et gemmested.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

I den sidste tabsliste nævnes, at Wilhelm Koch af Harreslev er hårdt såret, Jens Jacobsen af Jaruplund Mark, hidtil i fangenskab, er død dér, Johan Hansen af Flensborg er let såret. Ifølge den 67. marinetabsliste er matros Herm. Petersen af Kollund Mark (ikke Kollund), søsoldat Henr. Carstens af Flensborg, torpedo-overmatros August Schmidt fra Kobbermøllen og overmatros Karl Julius fra Holdnæs, hidtil meldt savnet, døde.

Tabslisten meddeler, at Jens Clausen af Aventoft er død. I marinetabslisten meddeles, at matros Hans Carstensen af Barderup og overmatros Karl Martensen af Løgumkloster, der hidtil var meldt savnet, er døde.

Fyrbøder Hans Nielsen af Pøl er død, matros Jens Petersen af Schattbüll (?) [sic!] (Sønderborg), hidtil savnet, er død.

Den 5. februar er Theodor Ebeling af Sebbelev falden, 21 år gl.

Styrmandsmat Emil Bruun af Gråsten er i fangenskab i Rusland, torpedomaskinistmat. Willy Mantey af Buskmose og overmatros Andreas Jessen af Brændstofte (?) er døde.

I den 467. tabsliste meldes, at Søren Jensen af Gøtterup, hidtil savnet, er i fangenskab.

Marinetabslisten melder, at overmatros Frits Mathiesen af Oksenvad er død, hidtil var han meldt savnet.

Skræddermester Frandsen på Friskmark ved Gramby modtog i går den sørgelige meddelelse, at hans søn Boy er faldet i Frankrig den 24. februar.

2. Marts 1916: Brødmærker, Velgørenhed og beslaglæggelse

Dagens Nyt fra Hejmdal.

Fra Felten.

Saaret.
Gaardejer Jørgen Schultz fra Hoptrup, der blev indkaldt i Juni Maaned som Landstormsmand og er bleven uddannet i Bremen, er ifølge “Dv.” i disse Dage bleven saaret af Granatsplinter i den ene Arm og det ene Ben, men forhaabentlig ikke haardt. Han ligger nu i et Feltlasaret.

Dekoreret.
Landmand Johan Møller i Damkobbel paa Kajnæs, en Svigersøn til Købmand Smidt i Damkobbel, som har ligget paa Lasaret i Sønderborg, men nu ligger paa Lasaret i Hamborg for paany at undergaa en Operation, har ifølge “Dvp.” efter Ankomsten til Hamborg modtaget Jernkorset.

Forfremmet.
Gaardejer Hans Dahl i Skjoldager ved Gram, der siden Krigens Begyndelse har været indkaldt som Landeværnsmand og for Tiden opholder sig ved Mitau i Kurland, er nylig bleven forfremmet til Underofficer efter allerede i lang Tid at have gjort Underofficerstjeneste. Allerede i Slutningen af 1914 blev han dekoreret med jernkorset for udvist Mod og Tapperhed paa en Patrouillegang.

Hjempermitteret.
Hjulmager V. Sandholdt fra Hoptrup mark, der blev indkaldt i Oktober som Landstormsmand og er bleven uddannet i Slesvig, men har været syg siden November, er ifølge “Dv.” nu kommen hjem som varig uduelig.

Fra Provinsen.

Uddeling af de nye Brødkort i Aabenraa finder Sted næstkommende Mandag den 6. Marts om Formiddagen fra Kl. 9 til 11.

Velgørenhed. I Lørdags lod Kreaturkommissionær Jens Brink i Løjtkirkeby Kødet af et Kreatur uddele til trængende og Soldaterkoner. Den kærkomne Gave modtoges med Taknemmelighed.

“Heste”-Pris for en Ko. (A.T.) Gaardejer Mathias Mathiesen i Traasbøl i Felsted Sogn solgte forleden til en Slagter i Tumbøl en Ko for 1089 Mark.

Godgørenhed. (A.T.) I Tumbøl Kommune ved Felsted er nu det tredje Svin blevet slagtet og uddelt til Trængende. Henved en Snes Familier er blevne betænkte ved denne Lejlighed.

Det beslaglagte Husgeraad af Kobber, Messing og Nikkel i Als Nørreherred, som endnu ikke er afleveret, skal ifølge “Dvp.” nu afleveres Onsdag den 8. Marts, Onsdag den 15. Marts eller Lørdag den 18. Marts fra om Eftermiddagen Klokken 3 i Nielsens Skur paa Banegaarden i Nordborg.

Hvem der ikke aflevere de beslaglagte Ting i rette Tid, kan gøre sig belavet paa, at de vil blive afhentede, og at det vil blive indledet retslig Undersøgelse imod de paagældende Ejere.

29. februar 1916. Syd for grænsen under krigen

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Advokat Ravn i Flensborg,

der er søn af tidligere gårdejer Ravn i Hyrup ved Øsby, er for anden gang blevet såret. Advokaten, der deltog i kampene som løjtnant, skal ifølge ”Dannevirke” været blevet hårdt såret.

”Flensborg Avis” meddeler, at Ravn der en tid har været ansat ved krigsretten i Bremen og derefter igen var kommet til fronten mod vest, nu har fået jernkorset af første klasse.

Løsningen af kartoffelspørgsmålet.

Der forestår en anordning fra rigskansleren, hvorefter de lavere forvaltningsmyndigheder skal have vidtgående bemyndigelse til overalt at beslaglægge og ekspropriere kartoffelforrådene der, hvor der er trang dertil. Kartoffelavlerne må kun selv beholde ganske små mængder, tilstrækkelig til føde for sig selv, deres folk og fæ – et pund daglig til hver person til 1. august.

Beslaglæggelse.

Forstærkningsreservist Nis Nissen, født den 22. december 1883 i Stenderup i Haderslev kreds, tjenestekarl Peter Hansen Løftgård, født den 22. maj 1883 i Strevelt, bosat i Anslet, og arbejdsmand Chresten Nissen Brodersen, født den 19. juni 1882 i Stursbøl, er erklærede for desertører og deres i Tyskland værende formue beslaglagt.

For at betræde og forlade øen Sild

og ligeledes til at opholde sig dér, kræves der ifølge anordning fra den stedfortrædende kommanderende general en skriftlig tilladelse fra økommandanturen. Men tilladelserne har kun gyldighed i forbindelse med et af politiet stempelt personalbevis med billede.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Peter Damm, en søn af Anton Damm i Gramby, der har deltaget i krigen i Frankrig, er blevet såret i den ene hofte og indlagt på et lazaret i Heidelberg.

Dr.med. Ipland i Højer, der gør tjeneste som læge ved en fangelejr i Nordslesvig, er blevet forfremmet til assistenslæge.

21. februar 1916. Stormen på Giessler-højden ved Loretto

E.A. Schultz gjorde krigstjeneste i Infanteriregiment 163.

Engang blev vi afløst i otte Dage i Avion, hvor vi gennemgik et Kursus i at kaste med Haandgranater af en ny Type. Her i Avion gik der Rygter om, at Gieselerhøjen skulde stormes. Og der var noget om det, for den sidste Dag kom Generalen og holdt en Tale til os.

Han sagde bl. a .: Ifølge en Beslutning i Generalstaben har jeg faaet den Opgave at storme Gieselerhøjen. Jeg har besluttet, at vort  Inf.-Rgt. 163 skal have den store Ære at tage denne Høj efter en i Forvejen ødelæggende Artilleriforberedelse. Der dannes en Angrebskolonne i fire Skyttekæder samt en Kæde af Pionerer; derefter følger en Reservekolonne med det nødvendige Materiel.

Der er opstillet fem Hundrede Kanoner, 150 Mine kastere og talrige Maskingeværer. Vi ved alle, at den fjendtlige Forsvarsfront er meget stærkt befæstet, men vi haaber ved Guds Medhjælp og ved mine Soldaters tapre Indsats, at det vil lykkes os at tage Højen uden større Tab.

Bagefter talte vor Kompagnifører og tilføjede lokkende, at der i en Bunkers fandtes Chokolade, Vin, Cigarer og Cigaretter til Kompagniet.

Samme Middag blev vi yderligere udrustet med ekstra Ammunition, Pigtraad og Haandgranater. Desuden blev der uddelt Mad, Brød, Kaffe, Ost, Pølse, Flæsk og Smør. Vi kaldte det »Henkers-Mahlzeit«.  De fleste spiste alt med det samme, saa vidste de, at de havde haft godt af det.

Klokken halvto var vi ude i Skyttegraven, alle Mand gik i Dækning; kun nogle enkelte Vagtposter blev oppe i Graven. Klokken to Eftermiddag var alt parat. Pludselig tordnede Kanonerne. Jorden bævede under vore Fødder, og vor Bunker rystede. Jeg gik udenfor for at se paa det.

Det saa rædsomt ud deroppe, et helt Helvede. Hele Bjergets Top var et Ildhav. Bombardementet varede til Klokken seks Aften. For os var  det en lang Ventetid.

Franskmændene og Englænderne besvarede ikke Ilden før Klokken seks, men saa tordnede de for Alvor løs mod de tyske Stillinger. I Løbet af et Kvarter var Forsvarstillingen jævnet med Jorden. Af vor Pigtraadsspærring var ikke en Stump tilbage. Vi skulde have stormet Klokken seks, men paa Grund af, at nogle Tyskere var løbet over til Fjenden og havde forraadt det hele, blev Stormangrebet udsat til et Kvarter over seks.

Saa lød Raabet: »Raus, raus!« Øjeblikkelig stod alle parat i den første Linie. »Vorwärts! « lød Signalet. Jeg stod paa højre Fløj ved Siden af Kompagniføreren, men paa Grund af min tunge Oppakning kunde jeg ikke følge med.

En tung Granat kreperede lige foran mig. I samme Nu tænkte jeg, at mit Liv nu var udslukt. Jeg mærkede Svovllugt og Røg, Jern, Sten og Jord fløj om Ørerne paa mig, og Lufttrykket kastede mig højt op i Luften. Jeg havnede et Stykke længere borte. Da jeg kom til mig selv, opdagede jeg et stort Krater, hvor Bæstet var gaaet ned.

Atter gik det fremad; men jeg havde ikke travlt. Jeg stod nu paa Bjergets Top og et Stykke fra mig stod to af mine Kammerater i en Hule og talte sammen, mellem dem ogsaa min gode Ven Johann  Bussel. Pludselig slog en Granat ned, og en Splint af den kom farende paa tværs og dræbte dem alle tre. Jeg selv faldt forskrækket omkuld.

Senere blev jeg med nogle Kammerater sendt ud paa en Nattevagt. Jeg foreslog, at vi gravede os ned for at sikre os mod et Angreb.  Medens vi var i Færd med det, holdt jeg Udkig, for vi blev beskudt af Artilleri fra Lorettohøjen. Paa een Gang hørte vi en særlig skarp Lyd og var straks klar over, at den fjendtlige Kanon var indstillet nøjagtigt paa os.

Vi kastede os derfor ned, og saa skete det. Granaten kom, eksploderede, og dækkede os med Jord. Vi blev ligefrem begravet af den, og jeg blev saaret i Hovedet over Tindingen. Heldigvis opdagede jeg, at det var »Heimatsschuss«. Under Fryd og Glæde sprang jeg højt i Vejret og takkede min Gud og Frelser for, at jeg endnu var i Live

For mig var det nu Slut med Krigen. Jeg tog hjerteligt Afsked med mine Kammerater, og selv om Blodet løb ned ad mig, følte jeg kun  faa Smerter. Jeg begav mig paa Vej til den gamle Forsvarsstilling, men naaede ikke ret langt, før jeg segnede bevidstløs om. Fem til seks Timer laa jeg vel i denne Tilstand.

Det var over Midnatstid, da en Hund kom hen til mig og slikkede mit Snar. Derpaa begyndte den at gø ad sin Herre. Jeg vaagnede og blev forfærdet ved Synet af Hunden, men den var god og venlig. Kort efter nærmede sig en Saniteter. Det var en af mine Venner. Han forbandt mig, hvorefter jeg fortsatte min Tilbagemarch.

I god Behold naaede jeg til en Forbindingsplads. Den var anbragt i en Kælder i Kulminens Bygning i Angers. Da jeg havde sat mig ned paa en Bænk, følte jeg, at Feberen steg. Jeg blev meget tørstig og drak en Liter Vin. Saa faldt jeg i en dyb Søvn.

I Morgenstunden blev jeg lagt i en god Seng. Jeg laa ved Siden af en haardt saaret Franskmand, men han klarede den ikke.

Jeg vaagnede ved, at en General kom hen og hilste paa mig. Han havde pyntet min Hovedpude med et Jernkors. Saa kom to Sanitetssoldater med en Baare og bar mig ind i Operationssalen. Efter Operationen blev jeg lagt til Sengs og vaagnede først hen paa Eftermiddagen. Jeg havde store Smerter, for Saaret var dybt, og Feberen var i flere Dage ret høj.

DSK-årbøger, 1956.

IR163_Angreb_Giessler-Höhe

12. februar 1916. Forfremmelser og havareret Zeppelin

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholde syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Forfremmelser og udmærkelser

Advokat Schmidt fra Toftlund, der har været indkaldt siden krigens begyndelse som overløjtnant og som har ligget i Hamborg, er blevet forfremmet til kaptajn.

Gardejæger Christian Lund, søn af Chr. Nikolaj Lund, er ifølge ”Flensborg Avis” efter de hårde kampe i Vogeserne blevet forfremmet til gefreiter og har formentlig fået tildelt jernkorset.

 Fra Stiftet, Ribe den 12. februar

En Zeppeliner i havari?

Udfor Blåvand sås i går formiddags ved halvellevetiden et stort luftskib styrende mod sydøst. Det gik usædvanligt langt nede og lyden fra maskinerne syntes så regelmæssigt, at man måtte formode, at luftsejleren havde lidt et eller andet havari.

På Manø så beboerne luftsejleren ved ellevetiden. Da den passerede grunden ”Kurvesand” vest for øen var den så langt nede, at man trods den stærkt disede luft kunne læse den betegnelse ”L20”.

Luftskibet, der var hvidt, styrede mod syd, men blev af den østlige vind undervejs drevet mere og mere vestpå. Antagelig er det tyske luftskib senere landet et sted syd for grænsen.