Tag-arkiv: fotos

21. maj 1917 – Asmus Martensen: Hilsen fra Barenton-Cel

Foto sendt til Kristine Martensen, Tinglevmark, af hendes far Asmus Martensen, som man må gå ud fra er med op billedet. Er der mon nogen, der kan sige os hvem af de ni herrer, han er?

Barenton-Cel, hvor Asmus Martensen efter skiltet at dømme holdt vagt ved jernbanen, ligger knap 10 km nord for byen Laon. Hvad de to siddende fløjmænds besynderlige hovedbeklædning skal betyde, er svært at sige. Måske de er blevet trætte af deres stålhjelme, hvor af en anes til højre billedet med bunden i vejret. Den synes i øvrigt at mangle sin indmad – de læderflapper, der sørgede for at hjelmen ikke hvilede direkte på hovedet. Bemærk også lapperne på de bukser, som soldat yderst til højre har på.

Postkortet er et af flere til Kristine Martensen i Zeppelin- og Garnison Museets samling.

Postkort sendt til Kristine Martensen, Tinglevmark, af hendes far Asmus Martensen (Zeppelin- og Garnisonsmuseet Tønder)

Fotos fra Den store Krig

Vi har lavet et direkte link til Museum Sønderjyllands samlinger af fotos fra Første Verdenskrig.

Også på de lokalhistoriske arkiver ligger mange fotos fra Første Verdenskrig. Du kan se nogle af dem ved at klikke på her (arkiv.dk)

Det er kun en del af Museums Sønderjyllands fotos. Der ligger mange endnu, der venter på at blive scannet og registreret. Og der kommer hele tiden flere.

Husk også at følge med på hjemmesiden i aften kl. 18:00, kl. 20:00 og kl. 21:00, når H.C. Brodersen tager på patrulje i ingenmandsland for at tage en fransk fange – og det ender grueligt galt.