Tag-arkiv: fødselsdag

14.november 1917 – Milert Schulz: ”Ja nu fejrer man allerede sin tredje Födselsdag som Soldat …”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.

Den 14.11.17

Meine lieben Eltern u. Geschw.!

Gottes Friede zum Gruss!

Schwester Olga’s Brief vom 7.11. habe ich dankend erhalten. Sehe dass noch alles wohl ist im lieben Heim.

Wie ich sehe ist Schw. Mie auch eine kleine Zeit zu Hause. Habe einen Brief von Ihr bekommen weis aber nicht ihre neue Adr. da ich dieselbe verlegt habe. Hoffentlich ist ihr Fuss bald wieder heil. Mir geht es aj immer noch recht gut. Den Herrn sei dank für soweit er helfe auch noch weiter. Mein Trost ist immer wie es im Liede heisst: ”Mig intet skal fattes min Hyrde han er”. Ja og som du skrev paa dit Kort kjære Fader i Joh. Aab. 3.5 Gid at vi rigtig maatte mere og mere lære at kun i Gud har min Sjæl sin Ro og til ham maa vi komme med alt vad der ligger os paa Hjertet. Maatte hver Gjerning skee til hans herr. lige Navnes Ære. Daa vil Gud ogsaa nok giver os sin Velsignelse til alt vad vi foretager os. Men det er ikke saa ledt immellem at staa som et Guds Barn i denne Verden, men vi vil bede Gud om Kraft og Hjælp.

Vi ligger jo endnu i Ro og om en 3-4 Uger gaar vi maaske igjen i Stilling. Nu kan jeg jo snart fejre min 21. Födsesldag. Forhaabentlig kommer der saa et godt Pakke ikke sandt kjære Moder. Ja nu fejrer man allerede sin tredje Födselsdag som Soldat. Jeg vil da ikke haabe at jeg di næste tre Aar skal fejre den som Soldat. Og den dejlige Julefest nærmer sig ogsaa nu. Men at fejre den hjemme for mig er der jo nu slædt ingen Tanker om. Her merker man jo ikke meget dertil.

Nu har Regnperioden begyndt hernede. Det er saa smussig og beskidt at man vojer i Leer op til Knoglerne. I dag er det nu lige Solskinsvejer.

Sidste Nat har det regnet heele Natten og da vi kun har et Telt over Hovedet har det naturlig regnet igjennem ned til os. Det er ugmütlig naar det saadan regner igjennem. Jeg har det jo rigtig godt her ved Telephonen. Pakken med Kagen har jeg ikke modtaget endnu. Send mig engang ved Lejlighed en Haandtörklæde kjære Moder mit det er heelt itu.

Nu være I saa mange (gange) hjertelig Hilset og Kysset fra mig Eder Sön og Broder

Milert.

 

 

20. September 1917 – Milert Schulz:“ Mig gaar det jo ogsaa indtil nu rigtig godt og er Gud skee Tak sund og rask“

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien.  Schulz sendte hilsner hjem i anledning af mors fødselsdag.

Feldpostbrief til Frau Anna Schulz Hellewatt poststemplet 20.9.17.

Min Kjære elskede Moder!

Guds rige Velsinelse og Fred være med os alle. Amen!

I Anledning af din 39. Aars Födselsdag den. 1. Okt. Ønsker jeg dig hermed Guds rige Velsignelse og at han maa erholde dig endnu i mange Aar Kjære Moder, at du maa faa Lov at fejre denne dag ofte sammen med vor Kjære Far og os dine Börn. Herren skal have Tak for alle den Naade som han har bevist imod dig i de Aar som er henrunden. Ja hvor har den naadige Gud ikke velsignet vort heele Hjem med megen godt og for alting med Sundhed. Ja det er mere end vi kan bede og takke ham for. Men som han siger i sit Ord: Söger först Guds Rige og hans Rætfærdighed saa skal alle Ting Tillægges Edder. Vi usle Mennesker er ofte tilbøjeligge til at see paa os selv, og vil gjöre allting a fegen Kraft og Fornuft, men vi kommer ikke vidt dermed, som man jo har erfaret mange gang.

Matte den Helligaand dog gjøre os det mere og mere klar at kun med Guds Hjelp kan vi komme fremmed i Verden og kun i Gud har vi alt vad vi ejer og har. Maarre det altid være saadan at han baade er den förste og sidste Tanke i os, og at vi kun du af sit Ord söger Kraft. Hvile og Fred og at vi derved maa mere og mere lære at vandre paa den Vej som han vil have at vi skal gaar. Saa vil det heele ogsaa blive meget lettere for os at tage imod alt var ahn saa end sender os enten det er godt eller ondt og saa tage imod det med et takkende Hjerte. Men det vigtigeste er dog at vi tilsidst maa havne alle hjemme i de evige Boliger hvor der hverken er Synd eller Skam eller Utugt eller Krieg eller Nöd med kun Jubel og Glæde.

Naade og Fred og hvor vi engang skal synge med Davids Harpespil Guds Navn til Ære. Vor vil det blive herlig engang. Ja vi som er Guds Börn har noget sotrt ivendte. Naar vi ogsaa vilde hetenke os det mere saa vilde dette Jordeliv ogsaa blive os meget lettere. Men vi er jo et Folk født i Synd og vi slet ikke er den Naade verd som Gud har velsignet os med saa rigeligen indtil denne Stund. Derfor vilde Herren ogsaa i Naade lade sit Lys skinne over os at vi ogsaa maa staa som et lille Lys i denne mörke kolde Verden og bekende sit for dem som endnu ikke har Øjnene opladt for ham og sit Ord. Han er det nok værd. Herren give at vi alle med hverandre maatte engang samles hjemme hos ham i Evigheden.

Mig gaar det jo ogsaa indtil nu rigtig godt og er Gud skee Tak sund og rask. Blodt min Mave er lidt i uorden med det bliver vel nok bedre med Tiden. Har det jo ellers rigtig godt her. Varmen er heller ikke saa slemt mere. For et par dage siden slog Vejret om paa engang saa der pludselig kom Regn og en Kuld med saa man virkelig fryste. Nu er det dog bleven lidt varmere igjen. Men Varmen holder man jo nok ud blodt denne Krieg dog smart var tilende saa syntes mig jo enda nok om det helle Levnet som Soldat, men man forekommer sig kun som et halt Menneske herude i Felten, og saa hernede i denne af lutter Bjerge omringede Egn forekommer man sig som heelt afskaaren fra det heele. Men forhaabentlig er det snart forbi med denne Elendighed saa at vore Kirkeklokker snart maa forkynde den Fred som saa mange længes efter. Vor vil det blive en herlig dag for os Soldater naar vi förstkan begynde at pakke vort Skrammel sammen og komme hjem. Naar man saa kommer hjemkörende med Jernbanen vil der ellers blive Glæde men ogsaa saa mangt et Moderøje vil søge forgjeves i den store Mængde af Soldater om ogsaa ikke hendes Sön skulde være deriblandt, men ak nej hun finder ham ikke for han er jo falden for mange eller for kort Tid siden og saa kommer först Sorgen og Smerten rigtig frem.

Men Gud give at vi engang naar der er Slut at vi alle maa faa lov igjen at komme hjem til Eder mine Kjære. Blodt Broder Matthias matte blive forskaanet for denne Jammer og Elendighed som hersker paa saadan en Vallplads. Men Gud vil i Naade holde sin beskærmende Haand over ham og mig og os alle og beskytte os i de mange Farefulde Stillinger som man saa ofte kommer i som Soldat enten det saa er her i Felten eller Garnisonen.

Fra Söster Mie og Br. Matth. modtog jeg igaar et Kort. Die kommer vel alle hjem til Födselsdag saa hils dem allesammen. Jeg vilde ogsaa nok havde været i Eders Mitte og faa et godt Koppe Kaffe og et godt Styk Kage. Men den Dag kan jeg nok kikke i Maanen og tænke mig det helee Födselsdaggæst. Men nu jeg haaber dog at jeg faar en lille KAge herned sendt at jeg da ogsaa smager noget deraf. Haaber dog du ikke tør fejre den næste Aar i Kriegen.

I forgaars modtog jeg dit kjære Brev fra den 9/9. og takker dig mange gange derfor. Seer at i nu endelig har modtaget mit Ankomstbrev. Ja det varer enda en lille Tid inden Postsagerne kommer hjem hernede fra. Tak for Pærerne som er afsendt til dit kommer. Ellers er der ikke nogen Nyt at fortelle. Solen skinner dejlgi i dag og Flyvemaskinerne surrer og brummer igjennem Luften. Di vil naturlig over at sig god Morgen til Franskmanden. Her vor vi ligger er det ellers heelt rolig vi mærker ikke megen til Krieg her, hvad vi jo ogsaa nokkan holde ud.

Nu til Slut vere du saa hermed hjerteligst Hilset min Kjære Moder og Tak for alt godt som du har bevist imod mig indtil nu, med et inderlig kys fra mig din hengivne Sön.

Milert.

Ogsaa mange Hilsener til min Kjære Fader og Söskende. Lad det heele nu smager Eder godt. Hils ogsaa Tante Mie og Onkel Jens.

 

27. januar 1917 – Ankersen: “en virkelig fornøjelig fest”

Johannes Ankersen fra Flensborg gjorde som løjtnant tjeneste ved Infanterie-Regiment Nr. 63, der i januar befandt sig på østfronten.

Til en begyndelse måtte vi træne igen. Ved den kulde var det ikke altid lige fornøjeligt at rode rundt i sneen, men sørgede man for hele tiden at være i bevægelse, så gik det ret godt.

Officerer fra Infanterie-Regiment Nr. 63´s anden bataljon fejrer kejserens fødselsdag, Rusland 1917 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)
Officerer fra Infanterie-Regiment Nr. 63´s anden bataljon fejrer kejserens fødselsdag, Rusland 1917 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Ved siden af sørgede vi så for, at kammeratskabet og selskabeligheden ikke gik tabt og fejrede mange muntre aftner. Særlig den 27. januar, kejserens fødselsdag, blev en stor fest. Vi havdet bestilt vin og likør fra Tyskland, men det ville ikke ankomme. Så fejrede vi i stedet den 27. grundigt med øl og snaps fra kantinen. Mit kvarter blev udvalgt som festsal, da det var det største. Værelset blev dekoreret smuk med grønt gran og alle officerer fra 2. bataljon forsamledes her til en virkelig fornøjelig fest.

Officerer fra Infanterie-Regiment Nr. 63´s anden bataljon fejrer kejserens fødselsdag for anden gang, Rusland 30. januar 1917 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)
Officerer fra Infanterie-Regiment Nr. 63´s anden bataljon fejrer kejserens fødselsdag for anden gang, Rusland 30. januar 1917 (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

Nogle dage senere ankom forsendelsen fra Tyskland, og da vi befandt os så vel sammen, afholdt vi den 30. en ekstrafest, der blev endnu mere livlig end den første.

(Erindringer i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek, oversat fra tysk)

16. juni 1916. Kresten Andresen: “… jeg er glad for, at jeg ikke er ude i forreste stilling”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 16. juni 1916

Kære forældre!
I dag er det fars fødselsdag. Jeg er ikke just i fødselsdagsstemning, for jeg har været i gang hele natten igennem og er forfærdelig søvnig; men i forventning af eftermiddagskaffen, som snart må komme, synes jeg, det ikke er umagen værd at lægge sig.

Jeg bor i en kælder i et sammenskudt hus, men den er gjort bombesikker. Det er rent galt med utøj her også, og det er heller slet ikke behageligt. Men jeg er glad for, at jeg ikke er ude i forreste stilling, for det er ikke rart at gå med den følelse hvert øjeblik at kunne gå i luften.

De engelske flyvere her er meget næsvise. Straks i morges meldte sig én, som gav sig til at flyve frem og tilbage over skyttegraven. Når den havde nået et bestemt punkt, vendte den kort om og sejlede roligt lige så langt tilbage.

Vort artilleri skød som forrykt, men det havde slet ingen indvirkning på den. Så havde den omsider gjort vel en femogtyve sådanne ture, da meldte sig en anden flyvemaskine, som løste den første af og fortsatte den rolige patruljering frem og tilbage trods vor artilleriild.

Mange tak for en pakke med smør og skinke, som jeg har fået i dag. Og så mange hilsner til Bodil og jer fra jeres hengivne søn

Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

11. juni 1916. Kresten Andresen: Fødselsdagshilsen til far

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Kære far!
Tillykke med fødselsdagen, det er treogtres denne gang. Tiden går forfærdelig rask, men nu under disse forhold kan den jo slet ikke gå rask nok. I dag er det pinse; meget mærker vi ikke til den. Vi var til kirke i formiddags i den store Notre Dame kirke; den var stuvende fuld, men det kan den jo sagtens blive, for der bliver jo simpelthen kommanderet så og så mange kompagnier derhen.

I eftermiddags fik jeg besøg af Valdemar Ludvigsen fra Nybøl og Nik. Nikolajsen fra Kollund. De ligger på et rekrutdepot ikke langt herfra. Her er der en meget ubestandig tid med vekslende regn og solskin. I går besøgte jeg dr. Thomsen, han var meget godt ved snakken og vidste meget at fortælle; det er altid rart at besøge ham, han bad mig hilse dig, når jeg skrev.

Mor skrev sidst, at I tænkte på at få mig hjem en tur til høslæt; I kan jo forsøge på det, men det må i hvert fald gå gennem landsrådskontoret, direkte til kompagniet er den største dumhed. Men når du ikke har mere hjælp end de to russere, så må der da være grund nok, skulde man antage.

Hvordan står det ellers med høsten? Den tegner vel godt som altid?  Der er en forfærdelig uro på krigsskuepladsen for tiden. Det lader næsten til, at det nu trækker sammen til et ordentligt opgør, så der kan komme en endelig afgørelse. Ellers kan man heller ikke forstå, hvordan enden kan komme.

De måneder, der kommer, vil vist blive de hårdeste i krigshistorien. Men når enden er god, er alting godt, og det vil vi håbe.

Så mange hilsner og gode ønsker fra din søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

8. juni 1916. Kresten Andresen: Mor har fødselsdag; “jeg skal nok tænke på dig den dag”

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i juni 1916 befandt sig ved Douai.

Den 8. juni 1916

Kære mor!
Nu vil jeg rigtig ønske dig mange gange til lykke til din fødselsdag og håbe, at du må få lov til at holde den på en rigtig god måde. Jeg kan desværre ikke komme med, men det får jo hjælpe sig; jeg skal nok tænke på dig den dag.

Desværre falder den lige efter pinse, og det kan vel ikke tillades i disse tider at holde tre festdage lige efter hinanden. Nu har du ellers holdt mange fødselsdage, siden jeg sidste gang har været med til en af dem. Jeg tror ikke, jeg har været med siden 1906 – jo, vent lidt, i 1912, da jeg kom hjem fra filosofikum.

Jeg vilde have sendt dig et billede, men fotografen får det ikke færdigt. Jeg har det ellers ret godt. Det kan under alle omstændigheder vare længe, inden jeg kommer i skyttegraven igen.

Der er mange gode venner, megen fritid, og tiden falder én ikke let lang her, hvor der leves et afvekslende liv omkring én. Byen og omegnen er også dejlig. Jeg har endnu ikke været så meget omkring, da jeg selvfølgelig har fået en større forkølelse, som jo gerne er min skæbne.

Valdemar Ludvigsen og Christians fætter Nikolajsen fra Kollund er på et rekrutdepot her i nærheden; de var sidste søndag undervejs herhen, men fandt ikke til vejs ende. Her i byen kan man få næsten alt muligt endnu; der er endogså kafeer, hvor man kan få kaffe og kager.

Men priserne er hårrejsende. I dag købte jeg et par rundstykker, de var så store som valnødder, og kostede 8 pfennig stykket; men de smagte alligevel fortrinligt. 

Det lader til, at der for tiden er kommet rulning i begivenhederne, både nede i Tyrol og med det store søslag. I går for taltes der, at lord Kitchener er gået under med hele sin stab på vejen til Rusland.

I Rusland er der nok begyndt en større offensiv, som vist lige er i sit første stadium. Jeg tror nu, at stillingen i det væsentlige bliver den samme trods de heftige kampe, og sådan vil vi vel gå ind i det tredje vinterfelttog.

Jeg kan ikke tro på nogen fred i lange tider. Nu er det længe siden, jeg har fået brev hjemmefra. Mange tak for pakken med smør og skinke, den var i udmærket stand. Når I kan sende smør af og til, så behøver I ikke at sende andre ting; her kan man jo få alt, hvad man behøver. Så vil jeg slutte med de bedste ønsker og hilsner.

Din hengivne søn Kresten

I må passe på, hvad I skriver, for der er streng censur her.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve