Tag-arkiv: ernæring

14. maj 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Hindenburglinien er stærk”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachmentet mod Fcia.

1. Gennem B. (ny Mand, navnet opgivet)

a. Det bekræftes, at næsten alt Rytteri fra Haderslev og Omegn er paa Foraarsarbejde i Mecklenburg.

b. I Aabenraa er kun ”meget lidt” Fodfolk.

c. Arbejdet paa den befæstede Linie i Nordslesvig fortsættes meget ivrigt; det er væsenligst Jernbanearbejder.

d. Nøden i Tyskland er meget stor, navnlig i Byerne; en Soldat, der fra Vestfronten er hjemme paa Orlov, meddeler, at Hindenburglinien er stærk, men at det tyske Artilleri er det engelske ganske underlegen. En Svoger til ovennævnte Soldat er hjemme fra Østfronten (Riga) og meddeler, at der fraterniseres stærkt med Russerne. De fleste tyske Tropper er her ført bort. Nøden paa Østfronten er overordentlig stor, og han (Svogeren) var saa udsultet, at alle hans Paarørende græd, da de fik ham at se, og hans egen Børn kunde ikke kende ham.
En nordslesvigsk Redaktør meddeler, at Befolkningen i Berlin er saa udsultet, at den ikke synes at kunne gøre Oprør.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

8. maj 1917 – Flensborg Avis: Kvindelige udskejelser i Sønderborg

Senest ændret den 11. maj 2017 8:35

Uddrag af Flensborg Avis´s meddelelser fra provinsen.

En Udskejelse
øvedes i Fredags Eftermiddags af nogle Koner i Sønderborg. De mødte ifølge ”Sonderburger Zeitung” paa Sønderborg Brødfabrik og krævede der Brød uden Mærker, hvorved de truede med, at hvis det ikke blev givet dem godvilligt, skulde de nok sørge for, at de fik det. Den tilstedeværende Kusk B. gav dem nogle Brød, og som Følge deraf kom der i Løbet af Eftermiddagen gentagne Gange Kvinder, som ligeledes forlangte Brød uden Mærker. De afvistes.

De Koner, der har deltaget deri, har aabenbart ikke været sig Rækkevidden af deres Handlemaade bevidst, skriver nævnte Blad. De har ikke tænkt paa, at det at trænge ind i Brødfabrikken og true med Voldshandlinger, ifald deres Krav ikke opfyldtes, efter de bestaaende Love kan føre haarde Straffe med sig. De har ved deres Trusler forledt Brødfabrikken Funktionærer til lovstridige Handlinger, hvad der ligeledes trues med Straf. Men mod saadanne Overfald maa de næringsdrivende værnes ved Lov. Der er derfor blevet sørget for, at sligt ikke kan gentage sig. Hvis Konerne virkelig allerede havde opbrugt deres Brødkort, som endnu gjaldt for en Uge, og de ikke havde andre Levnedsmidler til Raadighed, saa burde de ikke have henvendt sig til Brødfabrikken, men til Byens Brødkort-Kontor i Posthuset med Bøn om at faa Tilskudsbrød. Det vilde have været den rigtige Vej.

Indskrænkningen af Brødrationen føles vist overalt tungt. Men der bør huskes paa, at Folk intet Sted i det tyske Rige faar mere Brød end i Sønderborg. Forholdene tvinger os til at indrette os med det, vi har; ogsaa den enkelte maa i denne Tid eje den gode Vilje til at holde Hus med Brødet, ja til at omgaas det sparsommeligt. For at lette det har Rigs-Ernæringskontoret forøget Kødrationen og ved Tilskud gjort det muligt for den mindrebemidlede Befolkning at købe det. Efter hvad der meddeles os, vil der endvidere i de nærmeste Dage blive udgivet Gemyse-Konserver. Desuden har Landraad Schønberg vedvarende været ivrig bestæbt paa at fremskynde de større Kartoffel-Leveringer, som endnu ikke er komne. De almindelige Trafikvanskeligheder, hvorunder – hvad enhver, der staar i Erhvervslivet, veed – den afsides liggende Sønderborg Kreds særlig har maattet lide, er Hovedaarsagerne til denne Forsinkelse. Der er imidlertid Haab om, at ogsaa Kartoflerne vil ankomme i den nærmeste Tid. Dermed vilde Hovedvanskelighederne være overvundne.

Men fremfor alt bør enhver sige sig selv, at der ved Udskejelser som i Gaar ikke hidskaffes en enkelt Smule Brød, at det tværtimod fører bitre Følger med sig for de delagtige.

Funden Gris.
Politiforvaltningen i Aabenraa bekendtgør, at der er blevet anmeldt en Gris som Hittegods, og anmoder Ejeren om at melde sig inden 8 Dage fra den 8. Maj af, da der i modsat Fald vil blive Dispositioner med hensyn til Grisen.

Uheldig Sejllads. (Dv.)
I Søndags Eftermiddag kæntrede en Mand med sin Baad paa Haderslev Dam i Nærheden af Johannesdal. Manden var dog i Stand til at holde sig fast ved den væltede Baad og raabe om Hjælp. Hans Raab hørtes af nogle Drenge ved Badebroen. De fik hidkaldt Hjælp, og den uheldige Mand slap med en vaad Trøje som en alvorlig Advarsel om at være mere forsigtig næste Gang.

Opdagede Skjulested.
Landraaden i Haderslev bekendtgør i Kredsbladet følgende:
Landmand Sch. I Sp. have skjult 287 Pund Rug i en Tønde pa Høloftet og hemmeligholdt den ved Korneftersynet.
Landmand H. i St. havde skjult 217 Pund Mel over Bageovnen og hemmeligholdt det ved Korneftersynet.
I begge Tilfælde er Varerne blevne konfiskerede uden Godtgørelse, og der er blevet anlagt Sag imod vedkommende.

15. april 1917 – H.P. Hanssen: “„Schnapspreusse”, „Schiedpreusse” og „Stinkpreusse””

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Aabenraa d. 15. April 1917.
I Dag talte jeg med en gammel alsisk Landstormsmand, som kom tilbage fra Strassborg. Han fortalte meget ædrueligt om alt det Onde, som han havde døjet i Skyttegravene paa Vestfronten. Men det værste af alt, sagde han meget troværdigt, var dog, at Badenserne, som han laa sammen med, daglig skældte ham ud for „Schnapspreusse”, „Schiedpreusse” og „Stinkpreusse”. „Ihr Preussen,” sagde de til ham, „tragt Schuld an allem.” „De va’ pinte itt te o hold’ ue,” sagde han.

En Bonde fra Varnæs, som ligeledes besøgte mig i Dag, talte medfølende om den voksende Mangel med Sult og Savn i de tyske Byer, gik derefter over til at tale om Forholdene i Landsbyerne, hvor Bønderne, skønt Kontrollen var stærk, havde nok af alt. „Men,” sagde han, „den Bu’en, der dør af Sult, vil æ min Sandten heller itt følle hen.” Det vil sige han fortjente efter Bondens Mening ikke, at man viste ham den Ære at følge ham til hans sidste Hvilested.

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 292)

4. marts 1917 – H.P. Hanssen: “… den militære Censur”

Senest ændret den 7. marts 2017 12:57

H.P. Hanssen var en af mindretallets ledende mænd, og repræsenterede blandt andet som medlem af den tyske rigsdag mindretallet i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin d. 4. Marts 1917.
I Gaar modtog Sprogforeningens Bestyrelse følgende Skrivelse fra den militære Censur:

„I Sprogforeningens Almanak for 1916 befinder sig under Overskriften „Portotakster” i Afdelingen for Danmark under „Breve” Betegnelsen „Sønderjylland” for Nordslesvig. Denne helt utilbørlige Betegnelse er, som jeg herved efter Befaling af den stedfortrædende Generalkommando for 9. Armekorps i Altona har at give Dem tilkende, selvfølgelig kun ved en Forseelse ikke bleven strøget af Censuren. Olsen, Kaptajn.”

Hejmdal har i den senere Tid modtaget flere lignende Skrivelser, hvori det f. Eks. forbydes os at bruge Betegnelsen „Haderslev Vesteramt” og andre danske Stednavne.

I det hele er Censuren næsten bleven utaalelig i den sidste Tid. Den stryger ubarmhjertigt alle Meddelelser, som kan give Læserne Indtryk af, at der hersker Mangel af nogen Art i Tyskland. I sidste Maaned har man saaledes forbudt os at meddele, at man ved en Auktion over Heste paa et Stutteri i Østpreussen gennemsnitlig har betalt 4217 Mark for en Hest; endvidere, at man i Svansø frygter for, at Vintersæden har lidt Skade af Frosten, at Træpriserne paa en Skovauktion i Satrup i Angel har været høje, at Andelsmejeriet Kløvergaard i Fæsted har maattet standse Driften i nogen Tid paa Grund af Kulmangel, at der er bleven betalt 4900 Mk. for en Følhoppe nede i Ejdersted, at der har været Trængsel udenfor et Mælkeudsalg i Haderslev, at der er bleven betalt 2—3000 Mk. for 2 Aars-Plage i Husum, at der i forrige Uge blev uddelt et kvart Pund Ost til hver fire Personer, at den første Ladning Kartofler er ankommen til Aabenraa og yderligere Ladninger ventes med Længsel, at der i denne Uge i Flensborg vil blive udstedt Kort, der berettiger til Køb af billige røgede Fisk, at Landmand Johannsen i Klægsbøl har solgt et Parti Stude for 1300 Mk. Stykket, at Kartoffelrationen er bleven betydeligt nedsat i flere tyske Byer o. s. v. o. s. v.

Mere forstaaeligt er det, at man nægter os at aftrykke en hel Del Feltbreve, og at man stryger Sætninger som følgende i en Hilsen, som en ung Mand fra Sundeved, der ligger paa Østfronten, i disse Dage har sendt Slægt og Venner gennem Bladet: „Man staar jo her i Polens Ødemarker i Fare for, at Sindet stivner ligesom Sumpen omkring os. Men efter Vinter
kommer Vaar, og saa vil der for os vel ogsaa være en bedre Tid i Vente.”

(H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd. 1, Kbh. 1925, s. 273-4)

3. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Sult i Fangelejren ved Tinglev”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachtment mod Frcia. [Fredericia]
1. Nervøsitet sydpaa, mange Rygter. Fra meget paalidelig Kilde, sikkert korrekt:
a. 255´ Division fra Magdeburg ligger i Nordslesvig med Stabskvarter paa Højens Hotel i Haderslev.
240´ Division fra Berlin ligger ligeledes i Nordslesvig.
En 3´ Division ventes fra Lockstedtlager.
19´ Inf.Rgt. ligger i Haderslev; i Haderslev og Omegn skal nu være 10-12,000 Md. i Aabenraa – Flensborg – Tønder – Løgumkloster er der fuldt op af Militær.
Detachmentet mener, at der i Øjeblikket i Nordslesvig fra Flensborg og Nordpaa ligger mindst 40-50,000 Md.
b. i Lockstedt Lager dannes 2 nye Divisioner.

2. Fra paalidelig Kilde:
a. til Haderslev ankommen 15 store Lastautos, der benyttes til at afhente Kaalrabi hos Landmændene.
b. I Frørup rekognosceredes forleden af 7 Off. m.H. en Plads til Minenwerfer. Der skal foretages Gravearbejder.
c. 500 Murere (43-45 Aar) er udtagne til Arbejde paa en Ammunitionsfabrik i Köln.
d. 30,000 russiske Krigsfanger beskæftiges paa en Ammunitionsfabrik i Spandau.
e. En Feldwebel i Braunsbüttel meddeler, at den tyske Flaade ligger klar ved Helgoland, og at alle U-baade har faaet ordre til at vende hjem snarest.

3. Ernæringsforholdene.
i Haderselv ingen Kartofler.
i Christiansfeld har Soldaterne ikke faaet Kartofler i 1 Maaned.
i Barakken ved Frørup ingen Kartofler.
Sult i Fangelejren ved Tinglev.
i Flensborg ikke Brød i 3-4 Dage.

4. i Magdeburg 100,000 Tdr. [tønder] Kartofler og 15,000 Kasser Sild fordærvede.

Okdoens [Overkommandoens] Efteretningssektion. (tilintetgøres.)
1. Desertør (Sønderjyde) meddeler:
Der udtages 25 Md pr Komp. for at danne Kærnen i nye Afd. Der taltes om, at der yderligere skulde udtages 40 Md. af hvert Rgt.
Alle Folk med Orlov er hjemkaldt til øjeblikkeligt Møde.
Der skal i Omegnen af Haderslev i de sidste Dage være 50-70000 Md. Man venter ved Toftlund, at der har skal sammendrages et Armekorps.
Officerer og Uoff. har faaet udleveret Generalstabskort over Nørrejylland, og man taler om en Udnyttelse af Frederikshavn og Skagen Havne som U-baadsstationer.

2. Melding fra X 1/2 1917
Langs den sønderjyske Grænse ligger nu koncentreret c 40,000 Md, og Styrken forøges stadig. I de sidste Uger er der udleveret Generalstabskort over Jylland til Officerer og Uoff.

3. Melding fra Sønderjylland 31/1 17.
Gnisttelegrafistationer ligger saaledes:
a. Lige Syd for Rangstrup og V. for Vejen Rangstrup-Hellevad
b. S.V. For Over Jerstal, Syd for Banen Over Jersdal-Neder Jersdal, omtrent midtvejs mellem de 2 Byer.
c. Paa Gasse Høje
d. Ved Ballum

Andre Meldinger
Flammekastere i Skyttegravene er opstillet med 10-20 m. Afstand.
Mandskabet har ofte andre Numre paa Skuldrene end Regimentsnummert. Rgt. 240 har saaleds 6 paa Skulderen.
f.T. store Omflytninger af Tropper fra V. til Ø. og omvendt. Orlov for Vestfronten standset i 4 Uger.
For hvert Rgt. paa Vestfronten er der nu 3 Maskingeværkomp.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

2. februar 1917 – Fra Efterretningssektionens journal: “Strøm til Pigtraadsspærringer”

Under verdenskrigen indsamlede det danske militær løbende oplysninger fra Sønderjylland. De blev samlet af Generalstabens Efterretningssektion og løbende indført i en journal. Oplysningerne kom fra mange forskellige kilder, og var af svingende pålidelighed, og de kan derfor ikke uden videre tages for pålydende.

Detachment mod Frcia [Fredericia]
1. Gennem Kolding Rytteri
2 Sønderjyder fra Christiansfeldegnen har været her paa Besøg og meddelt følgende:
a. Til Egnen ved Tyrstrup ventes mere Rytteri.
b. Grænsebatls. Mandskab indøver i Kastning med Haandgranater. Der meddeles kun den højst fornødne Orlov til Mandskabet.
c. Hos Isenkræmmer Gemuesen i Christiansfeld (overfor Banegaarden) er et Oplag af Ammunition, som fornylig er kommen til Byen.
d. I Torning Mølle (Ø.f. Tyrstrup), Moltrup Mølle, Skovballing og Onstrup ligger Feldartilleri.
e. I Landsbyerne omkring Christiansfeld er udskrevet Heste og Vogne til Ægtkørsel. Øvelser har været afholdt med disse køretøjer et Par Gange lige op til Jul.
f. Skyttegravene ved Hoptrup er nu fuldt færdige. De er forsynede med elektrisk Lys og med Strøm til Pigtraadsspærringer.
g. Hø og Kaalrabi er beslaglagt. Det fordeles i mindre Rationer.

2. Gennem H.
Fra 2 forskellige Kilder meldes, at der skal være kommen 12000 Artillerister til Betjening af det svære Skyts i Skyttegravene.

3. Det forlyder – men foreløbig kun som Rygte – at der til Skærbæk skal være kommen en Styrke af alle Vaaben.

T3. Paa Forespørgelse svarer Vamdrup og Vedsted, at de intet har mærket til Indskrænkninger af Trafikken i Slesvig.

(Rigsarkivet København, 0201-018, Generalstaben, Generalstabens Efterretningssektion, 1915-1923, V. Efterretningsjournaler.)

5. januar 1917 – Milert Schulz: “Bin heute auf Wache”

Milert Schulz arbejdede i Løgumkloster, da han blev indkaldt omkring årsskiftet 1915/16. Det meste af 1916 tilbragte han i garnison i Ostpreussen, men i november blev han sendt til Makedonien, hvor han også befandt sig ved årsskiftet.

Geschr. d. 5/1 17.
Meine lieben Eltern und Geschw.!
Für erhaltenen Brief vom 28[.,] liebe Mutter[,] sowie Karten fom 27. u. 28. [,]lieber Vater[,] meinen besten Dank. Wie ich daraus ersehe habt Ihr ja Weihnachten gut überstanden. Wie ich aus deinen Briefe dass Festessen lass meine geliebte Mutter[,] ist mir doch das Wasser zu den Zähnen gelaufen[,] aber es freut mich dass Ihr noch nicht hunqern braucht. Zu meiner Freude sind da ja nun verschiedene Paketchen fur mich unterwegs.

Eier brauchst du nicht zu schicken liebe Mutter[,] da dieselben unterwegs doch kaput gehen, und Wünsche habe ich ja sonst nicht, aber schickt mir was Ihr wollt liebe Eltern[,] ich nehme alles gern an, aber nur was haltbares. Pakete habe ich sonst noch keine erhalten. Wir sind noch in Ruhe aber Montag geht es wohl wieder nach vorne. Bin heute auf Wache als Wachthabender.

Gestern war es hier furchtbar heiss, heute ist es wolkig. Die Bevölkerung ist hier in diesem Orte[,] wo wir in Ruhe sind[,] zum grossten Teil alle wieder da. Das Volk sieht aber sehr Elend aus. Morgen haben sie hier Weihnachten. Die haben schon Kuchen gebacken aus Mehl und Wasser. Habe schon geschmeckt.

Bin sonst noch immer gesund und wohl. Das Dorf heist Besista falls Ihr eine Karte habt. Hoffentlich haben wir bald Frieden.
Viele herzl. Grusse an Euch allen Euer
Sohn und Bruder Milert.

(Brev i privateje)

15. november 1916 – Flensborg Avis: Frue-titel til faldnes forlovede

Senest ændret den 11. januar 2021 11:08

Til Indførelse af almindelig Tjenestepligt
menes Rigsdagen at ville blive sammenkaldt med det første. „Vossische Zeitung” mener dog, at det ikke vil ske før i næste Maaned. „Vorwärts” skriver, at Loven om muligt skal træde i Kraft til Nyaar.

Ingen Udvidelse af Værnepligten
„Berliner Tageblatt” skriver: I Forbindelse med Meddelelserne om Indførelse af Civiltjenestepligten er der i enkelte Blade antydet, at Tanken om en Forlængelse af Værnepligten til det 50. Aar skulde bringes frem igen. Efter hvad vi erfarer fra beføjet Sted, er disse Antydninger grundløse. Der bestar  ingen Sammenhæng mellem Civiltjenestepligten og en Udvidelse af Værnepligten, og en Forlængelse af Landstormspligten er ikke paatænkt.

Titlen „Frue” for faldne Krigeres forlovede
Følgende Badens Eksempel vil nu ogsaa Saksen give Krigeres forlovede Ret til at bære Titlen „Frue”, i Tilfælde af, at deres forlovede er falden eller savnet. Der følger ingen Rettigheder med denne Titel, men Ministeriet haaber ved Hjælp af den at skaffe de paagældende Adgang til den selskabelige Stilling som ellers kun gifte Damer har Adgang til. Vil vedkommende bære sin forlovedes Navn, skal der en særlig til.

Roe-forbud
Det er forbudt at udføre Roer fra Provinsen indtil videre fra 11. November 1916. Undtagelser kan tillades af Provins-Kartoffelstedet i Kiel. Overtrædelser straffes med Fængsel indtil et Aar og en Pengebøde paa indtil 10,000 Mark.

Kaalrabi
lader Gamle Privat Sparekasse i Tønder uddele til Soldaterkoner og trængende i Tønder Torsdag den 16de ds.

Tyveri. (T. Z.)
Fra Kvæghandler Chr. Bruhn i Tønder er der en af de sidste Nætter blevet stjaalet et værdifuldt Faar, som græssede paa en Fenne ved Kirkegaarden. For nogen Tid siden blev, som meddelt, et af hans Faar slagtet paa Marken, og kun Skindet var efterladt.

Efterlyste
I „Amtsblatt” for 1. November 1916 efterlyses følgende, som beskyldes for at vcrre deserterede:  Hans Jessen Dall af Jels, Johannes Christian Egtved af Flovt, Johannes Johansen Vilsbeck af Vinderup i Danmark; Forstærkningsreservist Sergent Clausen af Nordborg, sidst i Aarhus, Sofus Bertelsen Trans af Gammel Haderslev, sidst bosat i Danmark, Iver Nissen Iversen af Hyrup, Christian Hans Paulsen, 23 Aar, — Endvidere efterlyses 7 sydfra som sigtede for samme Foreelse. Forseelse

 

13. november 1916 – Ellen Jensen: “…ingen Brød at faa”

Senest ændret den 15. november 2016 8:38

Ellen Jensen var gift med journalist ved Flensborg Avis, J.N. Jensen. Under krigen boede hun i Flensborg, og berettede i sine breve om stort og småt fra sit liv i byen og fra deres omgangskreds rundt om i Sønderjylland og Sydslesvig.

Flensborg 13-11.1916

Min egen Kæreste!
I Aften skal jeg til ”Klub” med Fru Chr. og det øvrige Selskab. Egentlig blev jeg helst hjemme, det er mig nu lige frem en Overvindelse at gaa ud om Aftenen, man bliver mageligere med Aarene. Naar dertil kommer, at jeg har Hovedpine og Gigt, Smærter i Ryg o.s.v. Men paa den anden Side maa jeg vist gaa, for jeg har jo nu velsignet Evne til at fantasere mig dødssyg, naar jeg sidder i min ”Jenlehed”. Maaske fejler jeg intet naar jeg kommer hjem. Bare du snart kom hjem at muntre mig lidt, det trænger jeg til. Jeg har intet hørt fra dig siden i Fredags, naar dertil kommer, at der har været en stor Flyverkamp et Sted paa Vestfronten, saa kan du nok forstaa, at jeg har mine Bekymringer.

I Aftes, da jeg lige havde sluttet dit Brev, ringede det, uden for stod et Telegrafbud med et Telegram til mig, jeg var lige ved at gaa til af alle mulige Følerier. Var der noget med dig, kom du paa Orlov, var Far eller Mor syge, Gud ved hvad! Saa var det fra et smart Firma i Wandsbæk ved Hamborg, der bad mig bestille Roer og Vinterkaal snarest mulig! Ak, sikken en Anfægtelse det havde sat mig i, det er vist derfor jeg har Mavepine i Dag. […]

Tegning af husrække i Åbenrågade, Flensborg o. 1910. Nederst til højre ses indkøbsforeningen Consum Verein Flensburg u. Umgegend (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)
Tegning af husrække i Åbenrågade, Flensborg o. 1910. Nederst til højre ses indkøbsforeningen Consum Verein Flensburg u. Umgegend (Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

– Jeg blev afbrudt, og nu har vi spist. Marie fortalte mig, at der var ingen Brød at faa i Byen i Dag. Selv ikke Konsum var der. Der skulde du bare se. Hver Morgen staar der opstillet over hundrede Kvinder der uden for, og skal have Brød, det ser helt mærkeligt ud. – Det er slemt, naar man ikke kan faa Brød. Hvor mange Mennesker er der ikke tvungen til at spise Brød den meste Dag, og naar de saa intet kan faa, er det sandelig galt nok.

Nu skal jeg hen at lægge Børnene i Seng og saa skal jeg op til Fru Julie, saa faar du ikke mere.

Jeg er din egen Pige, der længes meget efter dig.

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

3. november 1916. ”Mein Vater sind ein Flieger, mein Mutter sind ein Bommelom …”

Ellen Jensen var gift med journalist ved Flensborg Avis, J.N. Jensen. Under krigen boede hun i Flensborg, og berettede i sine breve om stort og småt fra sit liv i byen og fra deres omgangskreds rundt om i Sønderjylland og Sydslesvig.

Flensborg den 3. Novemb. 1916

Min egen Ven!
– Nu er vi lige kommet hjem fra en lang Spa[d]seretur i Byen, vi fik ingen Hvedebrød, der nok ikke mere og Kartofler er en Saga blot. Vi er trætte og pirren, Søs og jeg, Pus er i et straalende Humør og er det for Resten hver Dag i den sidste Tid. Agnete sagde, at vi havde faaet Held til at bøje Pus godt, for hun syntes før, at hun var et meget vanskeligt Barn. ”Vi” det Kompliment maa jo nærmest tilfalde mig, for du har jo ikke haft meget med hende, i det sidste 2½ Aar. Hun – Pus – synger tyske Sange: ”Mein Vater sind ein Flieger, mein Mutter sind ein Bommelom.” siger hun, men det hedder vist ”ein Pommerin.”

– Jeg er træt efter at have gaaet en saa lang Tur med dem. For Pus snakker ustan[d]seligt og spørger om alt og alle. Der er et Vindue der allerede er Juleudstilling i, det er med Dukker i alle Aldre og Størrelser, det var de meget optaget af, naturligvis. Og Pus vilde med Vold og Magt haven en Dukke. Jeg maatte saa til at forklare hende, at det var Julemandens det hele.

– Vi var inde paa Posthuset med en Pakke til vores alles sammens Far. Den indeholder et Stykke dejlig Leverpølse som jeg halvvejs fik hos Vange i Aftes, d.v.s jeg betalte det jo med Penge. Men der er er jo noget der hedder Kort. Jeg skulde hilse fra ham. Han har en vældig Forretning og vist ogsaa en god Forretning. […]

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

31. oktober 1916 – Ellen Jensen: “Jeg gruer”

Ellen Jensen var gift med journalist ved Flensborg Avis, J.N. Jensen. Under krigen boede hun i Flensborg, og berettede i sine breve om stort og småt fra sit liv i byen og fra deres omgangskreds rundt om i Sønderjylland og Sydslesvig.

Flensborg den 31.10-1916.

Min egen Kæreste! – Der er Formiddag, men jeg maa helst faa skrevet, for nu har jeg ikke skrevet til dig i hele to Dage!

I Søndags var jeg i Dalsgaarde. Vi rejste med 10 Toget, kom saa der ud og spiste Andesteg, det var noget vi kunde lide. Elsa havde stadig intet hørt fra Jørgen, alt er jo forfærdelig pinagtigt. Som hun sagde, hvem ved, om han ikke er bleven Sindsyg, og ingen Ting kan gøre rede for. Sidst han var hjemme, klagede han over sit Hoved, det kunde ikke holde til det hele. Og der er jo ogsaa den Mulighed, at han kan ligge og være forblødt, uden de har funden ham, hvis han er funden.

Der er jo nok en Sanitetssoldat, der har skrevet til Elsa, at han har forbunden ham og det er ikke er farligt, men det kan man jo ikke regne med. Der imod har hans Sidekammerat, en Mand fra Nordborg, skrevet hjem til sin Kone, at Jørgen beholdt jo sine Lemmer. Men han vidste jo heller intet om, hvor han var. Det er jo mærkeligt, det hele. Men det er jo frygteligt, den ene Dag efter den anden at gaa i den Uvished og Spænding, det kan man jo nok forstaa. Det er jo alligevel godt, at hun nu har sine Forældre hos sig, ellers var de jo frygteligt ensomt. […]

Meta bragte mig en Pose med Æbler og Pærer. Og af Elsa købte jeg lidt Mel. […] De tjener jo ogsaa godt, som alle andre Landmænd i disse Tider.

Toget hjem var saa overfyldt at jeg fik Plads i en Kupé mellem bar Soldater en tog Pus paa Skødet og jeg havde saa Lis. De var fra Sundeved og Omegn de fleste. En fra Landbjerg. Jeg kendte dem ikke, men de snakkede temmelig ufordulgt til trods for at der ogsaa fandtes Marineofficerer i Kupeen. Men de forstod dem rimeligvis ikke. En laa i Hamborg, han sagde, at det var frygteligt der. Der var faktisk intet at faa. Stakkels Dorthea. Men jeg kan heller intet sende, for først maa vi tænke paa os selv i disse Tider. Vinteren bliver drøj, kan du stole paa. Jeg gruer.

I Gaar fik vi Kartoffelkort, der giver et [pund] Kartofler pr. Mand om Dagen. Det er ikke meget, mange Steder leves der jo udelukkende ved Kartofler. Det er ikke til at høre til den lille Befolkning. I Gaar købte jeg 20 Stk. Hvidkaal, 6 Rødkaal og 50 Rødbeder. Nu skal jeg have fat i nogle Kaalrabi ogsaa. Men man kan jo risikere, at de stjæler een det hel fra.

En af Soldaterne [sagde/fortalte], at der fra en Gaard paa Sotrup Mark, var stjaalet et helt Spisekammer. De gaar ud fra, at det er Folk fra Sønderborg, der har været ”langs”, og værre vil det blive, naar Vinteren kommer. – Marie Warming har forlovet sig igen, det er en Mejerist, hun har rimeligvis været sammen med ham. Men han er jo da hjemløs, saa ham faar hun vel Lov at beholde. […]

Nu lige kom der en Vareprøve fra Hans, den indeholdt den dejligste Flæskesteg! Jeg kan sagtens, naar de underholder os, mærkeligt nok kan Pengene alligevel ikke slaa til. Nu har jeg ingen Breve haft fra dig siden Lørdag, men jeg ved jo Grunden, saa gør det knap sa meget, skønt jeg længes efter at høre fra dig, selvfølgelig.

Saa ved jeg ikke mere at fortælle dig i Dag, men saa er du min egen Ven, som jeg tænker saa meget paa.

Din Ellen

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

28. oktober – Ellen Jensen: “Reden din er lun og varm”

Ellen Jensen var gift med journalist ved Flensborg Avis, J.N. Jensen. Under krigen boede hun i Flensborg, og berettede i sine breve om stort og småt fra sit liv i byen og fra deres omgangskreds rundt om i Sønderjylland og Sydslesvig.

Flensborg den 28-10-1916

Min egen Kæreste!
”Reden din er lun og varm”, nu har vi saagar´16°, jeg er alligevel en Kone, der kan ordne Paragraferne! Synes du ikke? Tak for dit Brev af 24, modtaget i Dag. Og du er nu flyttet igen, det var kedeligt, du laa saa rart der, synes jeg hele Tiden, men Reserven er nok ikke lang. Bare i nu ikke kommer ind midt i ”Helvedet” igen. – Og Hansen er paa Kvægtransport, ja det holder han jo nok ud.

-Maaske kan du naa at komme til Jul, siger du. Det skulde dog være et mærkeligt Træf, om det blev saaledes. Men hvor dejligt, hvis det blev. Nu er det tre Aar side vi holdt rigtig Jul, begge to. Det er en lang Tid, og dog er den jo gaaet hurtigt. Men det er jo da ikke givet, at Orloven bliver stan[d]set saa længe, og saa kommer du jo da nok inden saa længe. Havde man Garanti for, at du kom til Jul, saa maatte det jo hellere vente, men det har man jo ikke, og saa maa man jo sige, at én Fugl i Haanden er bedre en[d] ti paa Taget. Jeg længes forfærdelig efter dig, lille Kæreste. –

– Maries Far er ogsaa hjemme i disse Dage, der venter Ole[?] det 10de Barn, tror jeg nok det er, hvis det ikke er det elvte. – Det er heller ikke let. Og Konen har kun lige Krigeunderstøttelsen at slaa sig igennem med. Det maa rigtignok knibe. Men de faar heller ikke det de kan spise, for hvad Marie kan fortælle, det er aldeles storslaaet. Somme Tider tænker jeg, at det kan snart ikke gaa an at have hende, for alt det hun spiser. Men saa synes jeg heller næsten ikke jeg kan undvære hende, og saa gør jeg da ogsaa noget godt med at have hende. Hun er nu en lille god Pige, som jeg gerne vil beholde, men nu skal hun konfirmeres til Foraaret, saa er det jo Spøgsmaalet, om hun ikke skal have en Plads. Hun er saa gennem solid og trofast, at man helt kan stole paa hende, det har meget at sige. Saadan en lille Pige, er mere værd end en voksen.

– – Lis har sin Efteraarsmavepine i denne Tid. Hænder saa, og det hænder ikke saa sjældent, at der passerer noget for i Bukserne, siger hun forundret; hvorfor smækker du ikke Søster [kælenavn for Lis], Mor? Pus synger en lille tysk Vise, men der er nu ingen af dem begavet med Toner, lille Kæreste! Maaske kan det komme. Pus er forfærdelig grinagtig nu.

– I Dag fik jeg igen en Prøve hjemme fra, med Kød. Jeg tænkte først, at jeg maatte vist skrive, at det skulde de ikke, men saa tænkte jeg igen, at vi kan forhaabentlig efter Krigen give dem noget igen til Tak. Det er jo dejligt nu, med alt dette.

Hvorledes mon det gaar dig, hører du fra Joh. eller skal jeg tage Affære og sende dig det jeg faar hjemme fra? Kjems sagde, at de lever som Lus i Skurrer, der hvor han var, alt var saa rigeligt og godt, dog dog [sic!] var han alligevel mager. Han beklagede mig at skulde gaa alene her i Fl. det vilde han nødig. Han havde et Fotografi af Joh. Juhl, hvor han sidder og spiser med sin kunstige Haand, det er trist at se. Han har forsk. Apparater til de forskellige Arbejder, han skal til. I Morgen tager vi saa vist til Elsa.

Saa kysser jeg min egen Ven til god Nat, og drømmer dig hjem til mig.
Din egen Pige

(Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig)

24. maj 1916. Fedtet den forkerte vej – og andre nyheder fra Sønderjylland

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Syd for grænsen under krigen

Fedtet gik den forkerte vej

”Kalundborg Avis” meddeler:

En mand i Kalundborg, der har slægtninge i Gråsten, ville for nogen tid siden sende et parti (ca. 25 kilo) fedt ned til dem.

Igennem toldvæsenet kunne det ikke sendes, men slagteriet påtog sig at besørge det.

Fedtet kom imidlertid ikke til Gråsten; men modtageren fik underretning om, at det var gået til fordeligsdepotet i Hamborg; der kunne de få værdien for fedtet udbetalt – men fedtet beholdt man.

Dette var jo ikke meningen; det drejede sig for de pågældende om at få det eftertragtede næringsmiddel, som der er megen knaphed på, udleveret, ikke penge, som de ikke mangler.

Disse linjer til advarsel for dem herhjemme, som vil sende fødemidler til deres slægt i Sønderjylland.

Hvordan det ser ud.

I ”København” meddeler forfatteren Valdemar Rørdam følgende oplysninger, som han privat og ad omveje har fået om forholdene i købsteder mellem Kongeåen og Elben:

”Ernæringsproblemet bliver vanskeligere dag for dag. De sidste 14 dage før påske ville større nedgang end alle de foregående vintermåneder tilsammen. Hvis vanskelighederne skal vokse fremdeles efter samme forhold som i disse to uger, vil vi gå en frygtelig tid i møde.

Fedt er ikke til at få. Margarine heller ikke. Et tarveligt surrogat for margarine, en slags finere vognsmørelse, koster 2 mark pundet. Smør koster kun fra 2½ til 3 mark pundet; men der må jo ikke udleveres over ¼ pd. om ugen pr. person. Og da, som sagt, hverken fedt eller margarine kan fås, må de fleste familier spise tørt brød, så snart smørret er sluppet op.

Hvis så endda brødet var godt, og hvis der var nok af det. Men ingen af delene er tilfældet. Hvedebrød bages, som bekendt, ikke siden krigens udbrud; hvedemel kan slet ikke fås. Og krigsbrødet bliver ringere og ringere, både i kvalitet og i kvantitet. Der må ikke udleveres over 1250 gr.=2½ pd. brød pr. person ugentlig. Og det kan ikke slå til. De sidste 2-3 dage af ugen må vi hos os nøjes med 1 skive brød hver om aftenen (vi spiser tidligt til middag). For resten spiser vi kartofler. Brødets kvalitet er adskilligt dårligere nu end for et halvt år siden. På den største mølle her i amtet maler de kun 1 gang om måneden brødkorn; alle de andre dage maler de halm og strå. Brødet bages for en stor del af halm- og stråmel, som er ufordøjeligt for mennesker.

Blot vi så endda havde kartofler nok, men det kniber slemt med kartoflerne, her som i andre dele af riget. Ikke få steder skyldes dette samvittighedsløs tilbageholdning fra landmændenes side. Dog er der mange steder virkelig total mangel på dette næringsmiddel, – som under de nuværende forhold er simpelthen uundværligt, især for småfolk. Selv for Nordslesvig høres høje klager. Borgmesteren fra N. rejste næsten hele Tyskland rundt for at skaffe sin by tilstrækkelig forsyning med kartofler, men rejsen var forgæves. Så befalede landråden egnens bønder at levere det nødvendige kvantum; følgen er, at nu mangler bønderne læggekartofler. De vil begribe, hvilken fare dette rummer.

Måske den tysk-rumænske handelsoverenskomst kan hjælpe os ud over vanskelighederne for en tid. Men medens de vigtige fødemidler, brød og kartofler, dels findes meget knapt og dels ligefrem mangler, stiger priserne på alt andet i en uhyggelig grad. Svinekød kan ikke fås. Oksekød koster fra 2½ mark, for simpelt suppekød, til op imod 4 mark, for bøfkød. De tre ugedage er det, som De ved, forbudt at spise kød. Men hvem har råd til at købe det de andre dage? Kun de færreste.

Ris kan ikke fås. Byggryn koster her i kredsen fra 0,60 til 1,20 mark pundet. Sukker er der stor mangel på. Kaffe koster 3,50 mark pundet. Te 5 mark, chokolade 3½ mark for en tarvelig vare og kakao 8 mark pundet!

En anden vigtig ting, som næsten mangler og snart vil slippe helt op, er sæbe. Sæbe må nu, efter den kommanderende generals ordre, kun udleveres 1 gang om måneden, sammen med brødkortene. Og priserne er vilde. 1 pd. almindelig grøn sæbe koster 1,80 mark! Kun rige folk har råd til at lade vaske som sædvanligt.

I øvrigt henviser forfatteren gentagne gange til de i ”Ribe Stift Tidende” for 8. maj givne oplysninger, idet han som sin erfaring omtaler Stiftstidende som ”det sædvanligt meget kritiske og meget varsomme” blad, en udtalelse, vi gerne indkasserer.

Faldne, sårede og fangne.

Efter nordslesvigske blade.

Aftægtsmand Chr. Johansen i Tumbøl ved Felsted har modtaget efterretning om, at hans yngste søn Frederik er faldet i Flandern, 26 år gl.

Niels Lorenzen, søn af gårdejer L. Lorenzen i Raved ved Bolderslev, er død på et lazaret som følge af sine sår, 22 år gl.

 

7. maj 1916. Kresten Andresen: Problemer med fingeren og ernæringstilstandene

Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i foråret 1916 befandt sig ved Montigny.

Søndag den 7. maj 1916

Kære forældre!
Samme dag, som jeg sendte sidste brev afsted, faldt jeg og fik det yderste led af venstre langemand af led, som I måske har hørt af Misse. Den transport, som jeg skulde have været med, er nu væk. Men en uges tid endnu, så vil fingeren vel nok være kommet sig igen. Den blev nemlig straks sat i lave igen; men nogle dage vil det da alligevel tage, inden jeg kan tage fat igen.

Nu er der vel sket den omvæltning hjemme, at Johanne er kommen væk, og i stedet for har I fået Bodil. Det er da godt, at I ikke har bare fremmede folk om jer. Bodil er vel ikke så bange på sig som Elisabeth i krigens første dage.

Jeg går omkring og nyder livet og naturen. Min vaskekone har lånt mig en god fransk roman, og bliver jeg træt af at læse, så sætter jeg mig hen og skitserer; jeg vil også sende jer et par små tegninger med hjem – en har jeg sendt til moster Dorthea.

Ret meget dur de ikke, man duer overhovedet til ingenting mere, for dette liv her er så umådelig sløvende. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre; men jeg tror ligefrem, det ligger deri, at man aldrig får andet end havresuppe; denne evige havresuppe! og krigsbrød og den uudtømmelige marmelade. Marmelade forekommer de fleste hernede så komisk: Wo sind die ganzen Fettig kasten? Og så synger man den berømte vise: Marmelade, Marmelade, das ist das schonste Fett im deutschen Staate…

Mange tak for smørret og skinken. To pakker smør har jeg fået og en pakke med honningkager og kabalekort; tak for det alt sammen. Det er jo rigtignok sin egen sag at få noget tilsendt; for når alle andre spiser tørt brød, så kommer misundelsen jo let, og dele med en halv snes mand kan man jo heller ikke godt i disse tider.

Hvornår mon dog disse tider får ende? Det ender såmænd med, at mange vil pådrage sig sygdomme på grund af underernæring. Det er vist noget meget farligt – mere farligt end sår, for det tærer på maven.

Med mange hilsner fra jeres hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.

Krestens breve

Krigskost og ernæring i Sønderjylland under Første Verdenskrig

Første Verdenskrig medførte en radikal omlægning af kost og ernæring i Sønderjylland.

Rationeringer, tvangsafleveringer og erstatningsvarer påvirkede befolkningens sundhedstilstand og trak lange spor op i tiden.

Efter Genforeningen var sønderjyske unge mænds gennemsnitshøjde mindre end andre unge mænd i det Danmark, de blev genforenet med i 1920. Det kan bl.a. ses af målingerne af værnepligtige på sessionerne i 1920’erne. Det var krigstidens sultne, sønderjyske skolebørn, der havde fået en mangelfuld ernæring. I dette stykke delte de skæbne med andre børn i Tyskland – og var endda ofte heldigere stillet end byerne i de store byer.

Læs mere om krigskost og ernæring i Inge Adriansens artikel i vores leksikon.

Efter krigen kom ca. 10.000 børn fra Nordslesvig og Flensborg på ferieophold i Danmark. Man kan se en lille film om de første feriebørn her (Youtube): Slesvigske Børns Ferierejse.

9. oktober 1915 – Flensborg Avis: “Krigen har lært os”

 

Annonce i Flensborg Avis 9. oktober 1915
Annonce i Flensborg Avis 9. oktober 1915

Krigen har lært os,
at man kan leve bedre, sundere og for alting billigere uden Kødspiser. Ligesom det er blevet en Nødvendighed at fremstille Smør af Planter (som Kokus, Palme og Nødder), saaledes er det ogsaa blevet en Nødvendighed at fremstille andre Næringsmidler af Planter, som kan erstatte den saa kære Kødspise, der nu under Krigen er bleven saa dyr, og som dog i Grunden er et nervepiskende Middel, der i Næringsværdi staar langt tilbage for vegetariske Produkter, som i Smag og Udseende ligner Kød.
Jeg, der i Aaringer har levet vegetarisk og derigennem har faaet ny Kraft og Energi og navnlig kan holde Urinsyredannelsen og Gigten i Skak, kan ikke noksom anbefale denne Levemaade for sunde og syge Mennesker. Et større Aktieselskab nede i Tyskland, som har 80 Sanatorier Verden over og kalder sig „Den tyske Forening for Sundhedsplejen”, har paa min Foranledning og i almen Interesse overdraget mig Udsalget af disse vegetariske Produkter, Jeg beder herved Tønder og Omegns Publikum uden Købetvang at tage denne Forretning, Vestergade 35, i Øjesyn, for at se og erfare, hvorledes en Vegetar lever.
K. Oksen, Homøopat, Tønder,
Banegaardsgade8 . TeL 31