Tag-arkiv: efterladte

14. og 18. November 1917. “Men Vorherre pregte og sagte, »det Sted kan du ikke være, thi der var Krig.«”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 14. November 1917:

Jeg saa et sort Skikkelse, der kom om ved et Telt. Töiet paa
Teltet var saa langt, at det slepte om paa Jorden. Og der i dette
Telt saa jeg min Broder, hvor han gik ud af det. Og Vorherre
stod og holt sin Haand over ham. Disse Folk, som bor der, di
haude gul prikkede hvide Hengebukse rynkede ved Knæerne
og kort prikkede Vest.

“Og saadanne Folk var der der hvor min Broder er. Det er Skikkelsen som kom i Teltet [i] Synet. Saadan stod Vorherre ved min Broder i det fremmed Land.”
Den 18. November 1917:

Jeg saa Vorherre hvor han stod og omfavnede min Broder, han
skulde nu paa en lang Vandring. Min Broder haude en lys dragt
paa, saa drog han afsted. Men Vorherre pregte og sagte, »det
Sted kan du ikke være, thi der var Krig.« Befolkningen der haude
omheng om dem og lange spyr i Haanden i dette Land. Vorherre
viste min Broder, hvor han hang paa Korset og har lidt.
Saa saa jeg et Skib, og der steg min Broder i og sejlte over
et Vand. Saa naaede han et Land, men der var sorte Folk, og
der kunde han heller ikke være, der var ogsaa Krig. Saa pregte
Vorherre og gik videre. Saa kunde min Broder ikke holde det
ud længere, saa lagde han sig ned og sov. Jeg saa Vorherre staa
ved ham. Da han haude hvilet sig, saa jeg, hvor han sad paa en
Hest, og saa drog han videre. Saa blev han tret af at ride, saa
stod han af og gik ved Siden. Saa viste Vorherre ham en underjordisk
Hule, der haude Vorherre ligget begravet. Saa drog han
langt videre bort, saa kom han til et Land, der var hvide Folk
med hvidt Omheng om dem. Og der i dette Land stod der et
stort Taarn med glinsende Steen paa Tornet og runde Telte. Nu
viste Vorherre ham for tredie Gang, hvor han hengt paa Korset
og haude lidt. Og der satte Vorherre ham og gav min Broder
Haanden og sagde Farvel til ham. Og saa forsvant Vorherre. Og
disse Folk var fredelige og gode ved ham. Og jeg saa, hvor di
gav ham noget at spise. Og det Land kaltes Kuba.

“Saadan saa jeg i Synet da min Broder drog afsted til Kuba.”
“Disse Folk saa jeg i Kiron.”
“Der ved disse sorte var der ogsaa krig, der kunne min Broder heller ikke være.”
“Saadan saa Folkene ud paa Djævelön, der hvor min Broder var, der blev sagt at di var ikke gode ved dem.”
“Det er Teltet hvor min Broder var i. Saadan saa Torvet ud. Saadan saa Folkene ud der i Kuba hvor min Broder landede.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

4. og 14. november 1917: »Og i skal finde eders Sön levende.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 4 November:
Jeg saa Vorherre, hvor han kom gaaende med et Kors i Haanden
og bankede paa Dören. Og jeg svarede, »kom ind til os med
Glæde.« Vorherre svarede og sagde, »Eders Sön lever. Og jeg vil
tage Korset bort fra eder, som I har baaret, thi Korset som I har
baaret med Sygdom og Sorg har I baaret med Taalmodighed.
Og jeg vil tage Korset med mig.«

Og han pregte med Staven efter os og sagde, »I Huset skal
det blomstre med Lykke og Glæde. Og i skal finde eders Sön
levende. Ja, han er paa Djævelöen.« Nu lyste Vorherre op, og
saa saa jeg min Broder, hvor han red paa en Hest. Saa rakte
Vorherre mig Haanden og sagde, »Siden den jer [den her] dag
du have seet Vorherre, vil Huset blive smykket med Lykke og
Glæde.«

Den 4. November 1917. Saadan kom Vorherre til den Mans Dör og bankede paa, som har gjort Ondt for ham.

Den 14 November:
Jeg saa et sort Skikkelse, der kom om ved et Telt. Töiet paa
Teltet var saa langt, at det slepte om paa Jorden. Og der i dette
Telt saa jeg min Broder, hvor han gik ud af det. Og Vorherre
stod og holt sin Haand over ham. Disse Folk, som bor der, di
haude gul prikkede hvide Hengebukse rynkede ved Knæerne
og kort prikkede Vest.

Den 14. November 1917. Og saadanne Folk der der der hvor min Broder er. Det er Skikkelsen som kom med i Teltet [i] Synet. Saadan stod Vorherre ved min Broder i det fremmed Land.
Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

15. september 1917. “og alle Marke blev til Kirkegaarde”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg saa, hvor der blev en Bro lagt fra Angel og over til os, og der
saa jeg lig[esom] et Dyr med 2 Vinger ud til hver Side, som kom
over Broen. Og der ved Broen var der helt fuldt af Skibe. Jeg
saa Soldater til Hest kommer over den, nogle falt i Vandet. Da
di saa var kommen over paa vor Side, red di halve op af Vejen
og di andre med Stranden om.

 
Nu saa jeg et stort Slag, der red een foran med röd Tröie, og
han huggede ud til alle Sider, han var til Hest, og hvor jeg saa
var alle Soldater til Hest, og di kom alle ridende herind – og det
blev et forferdeligt Slag, og alle Marke blev til Kirkegaarde, og
alle Vegne, hvor jeg saa, var der Kors opstelt.

De er dette Syn jeg har seet fra Angel og over til os. Naar Krigen kommer i Slesvig hvor der kommer en Bro, og alle Millitær kommer over.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

10. september 1917. »bareste jeg kunde skrive Hjem, at jeg kunde faa nogle gode Klæder, thi jeg længes meget efter mine kjære Hjemme.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg saa min Broder, hvor han var ved at slaa en Vogn sammen.
Saa blev hans Adresse sagt, det var ligesom det löd »Cairo«.
Jeg saa Vorherre, hvor han stod paa Sinai Bjærg, der stod han
og pregte efter noget. Saa saa jeg, det var min Broder, der kom,
saa hörte jeg, hvor min Broder sagde, »mine Klæder er heelt
Elendige.« Jeg saa Vorherre, hvor han omfavnede ham, og min
Broder sagde, »bareste jeg kunde skrive Hjem, at jeg kunde
faa nogle gode Klæder, thi jeg længes meget efter mine kjære
Hjemme.«

Saa reiste min Broder hen og see Jesu Grav. Der hvor han reiste
igjennem, maatte han först igjennem et langt Vand, hvor der
var en stor ranning [?] bygget over Vandet. Og der i dette vand
saa jeg store Nilkrokodille. Det var et ganske smalt Vand, hvor
Skibet lige kunde sejle ind igjennem. Det kunde ikke komme
helt igjennem, da det var formange Stenhobe, og saa vandrede
min Broder til Fods hen til Jesu Grav. Jeg saa at der laa et Hjærte
af Gulsteen i alle slags Kulöre og et stort Gulkors, en stor Steen
og Kranse, det saa smukt ud.

Jeg saa et Dyr der i Jerusalem; det var sort og gult prekkere
over hele Kroppen, og Stru[d]se var der ogsaa der. Da min Broder
haude seet alt, reiste han til sit Bestemmelsessted. Jeg saa
et Telt, hvor min Broder opholdt sig, di skulde snart krybe ind
igjennem det. Udenfor ved Teltet gror der Nil med store blaa
Blomster paa. Der var store Bjærge og lange alleer med store
Trær, og store Stenhobe er opstamlet der. Disse Vogne, [h]vad
di haude, ligne snart smaa Höstvogne med Trin paa Siden og
to Haandfange ved. Det er en stor Svane u[d]bygget foran paa
Vognen, og min Broder og nogle Flere skulde trække Vognen.
Jeg saa ogsaa min Broder sidde ude ved Tæltet paa en Bænk.

 

De er Vognen som min Broder og en jen Kamerat skulde trække i Cairo.
Jeg saa Vorherres Grav inde i Jerusalen. Saadan saa jeg hvor Herres Grav.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

14. august 1917. Saa sprang jeg op og flygtede ja til det fremmed Land jeg reiste bort fra Slaget.

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

(…)

 
Jeg saa en heel deel Menesker med spraglede Klæder paa, di
gik op af et stort Bjærg, og di haude Kanoner med dem, og di
sköd efter di vilde Folk, som tilbad Gulkalven, og jeg saa hvor di
sköd alle deres Huse i Brand. Og der saa jeg ogsaa mange slags
Dyr, jeg saa arabisk Heste, Ellefante, Tiggere, et langt smalt
Dyr med store Öjne, en Buldug, Hyæner, Kondor og Robuger,
og en Fasan der sad paa en Green.

 
Nu saa jeg, hvor der kom fire store Skibe sejle [nde] herude
paa Havet ved os. Jeg saa. hvor der kom et stort Luftskib i det
samme sejlende over Skibene, og di bar fremmede röde og hvide Flag.

 

Jeg saa nu min Broder, hvor han og en kamerat, han haude
kuns eet Been, hvor di gik med et stort hvidt Kar, di skulde hen
og give Kamæle Havre. Jeg saa igjen mange af di sorte Drenge
med Ring i Nesen. Nu hörte jeg, hvor min Broder sang for
mig:

 
Da jeg fra Hjemmet maatte drage,
Og med i den store Krig,
Hvor jeg maatte kæmpe og stride
og falt i det Kæmpeslag.
Jeg sprang op og bad til vor Frelser
og hjælper mig i al denne Nöd.
Jeg laa udstrakt på Jorden,
saa kom Vorherre til mig.
Saa sprang jeg op og flygtede
ja til det fremmed Land
jeg reiste bort fra Slaget
og haude hverken Fode eller Klæde.
Saa kom jeg til det fremmed Land
hvor jeg fik god Föde og blev skön,
nu er jeg fri for al den store Krig.
Min Frelserman har hjulpet mig,
min Frelserman – Hurra.
Nu da jeg atter til Hjemmet maa drage
Hjem til mine kjære igjen -,
jeg lenges med store Smerte
at finde eder igjen.
Min Frelserman har frelst mig,
Min Frelserman, Hura, Hura, Hura.
Hjem, Hjem, mit kjære Hjem.

Det er dette Syn jeg saa ude paa Havet. [Tilføjelse:] Det kom 14 dage efter den 28 August alle Skibe og Luftskibet.
Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

31. juli 1917 – Ribe Stiftstidende: nye bestemmelser for landmændene

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Hvad landmændene maa beholde af deres avl 1917

I en forordning af 20. juli 1917 bestemmes, at landbrugere maa til selvforsørgelse beholde af deres avl 1917: 1) til ernæring af selvforsørgere pr. person for tiden fra 1. august 1917 (deri indbefattet den mængde, de har beholdt i medfør af forordningen af 22. marts 1917 i tiden fra 1. til 15. august 1917) af: a)brødkorn 9 kilogram maanedlig b)byg og havre for tiden til 30. september 1917 i alt 8 kilogram 2) Til sæd paa deres til bedriften hørende grundstykker paa hver hektar af: vinterrug indtil 155 kg, sommerrug indtil 160 kg, vinterhvede indtil 190 kg, sommerhvede indtil 185 kg, spelt indtil 210 kg, byg indtil 160 kg, havre indtil 150 kg, ærter(deri indbefattet pelushker og bønner) indtil 200 kg, store viktoriaærter og agerbønner indtil 300 kg, linser indtil 100 kg, blandsæd samme satser efter blandingsforholdet af frugterne, boghvede indtil 100 kg, hirse indtil 30 kg.

Rentier Jep Enemark i Haderslev

har i søndags faaet den sørgelige efterretning, at hans næstældste søn, Albert Enemark, er bleven saaret den 20. juli og død i lazarettet den 23. juli. Han blev kun 24 aar og efterlader sig hustru og et lille barn. Det er saa meget mere tungt for forældrene, som en yngre broder paa 21 aar faldt i fjor, og den ældste søn, som har været flere gange saaret, har maattet sendes hjem fra hæren paa grund af nervesvækkelse. 

18. juli 1917. Saa saa jeg i Synet, hvor der blev et stort Flag heist paa Tornet paa Broaker Kirke.

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

(…)

Saa saa jeg ogsaa der ved disse Telte, der stod min Broder og talte med en tysk Soldat. Min Broder stod og var meget bedrövet over, at han ikke vi[d]ste, om vi var levende hjemme, og han var utilfreds over, at han skulde være der i fremmed Land, og at Krigen vare saa lenge. Saa gik han ind i Teltet igjen. I det samme som han var kommen derin, kom der en Fugl flyvende ind i Teltet med et Bref fra det röde Kors. Den flö[j] rundt og sögte efter ham, og saa fant den ham. Og da min Broder modtog dette Bref, blev han saa glad, at han raabte til alle Soldater. (Et Bref nu.) »Og nu er jeg saa lykkelig«, og i en fart vilde han til at skrive. Men saa haude han ingen Papier og ingen Bord at sidde ved. Saa sagde Fangemesteren til ham: »Kom ind til mig, saa maa du sidde ved mit Bord, og jeg vil give dig Papier.«

Jeg saa nu igjen det store Slag, der hvor min Broder var med, og hvor han laa udstrakt paa Jorden og laa ligesom han var dö. Men saa kom Vorherre og löftede ham og tog ham med, og alle Fjænder veg til Side. Di kom alle til Hest, og Granaterne sprang, men di red ikke over ham. Og min Broder kom i god Behanling og blev bedre, thi hans Arme og Been var ligesom di vare saarede. Saa saa jeg i Synet, hvor der blev et stort Flag heist paa Tornet paa Broaker Kirke.

(Der er ikke nogle tegninger til denne dato)

Lorens’ navn som det står i Mindeparken i Århus. Billede taget af Pernille Bolander.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

30. juni 1917. “Han sagde, at han haude ikke godt i Hovedet af al den store Krig, han haude været med i”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg saa Vorherre, hvor han flygtede til Ægypten. Saa saa jeg,
hvor han kom med min Broder og viste ham for mig, jeg skulde
see, hvorledes han saa ud. Han sagde, at han haude ikke godt i
Hovedet af al den store Krig, han haude været med i, og hans
Arme og Been var ligesom di vare saarede.

Saa strög Vorherre ham over hans Pande, Arme og Benet, og paa eengang var alle Saarene lægt. Saa kom der en Engel i Skyerne og forkynte mig hvor min Broder han er, han er i Asien. Men den sagde, »Adressen,
den maa du ikke faa at vide.« 

Nu saa jeg nogle af di mörke Folk, di saa sorte ud i Ansigtet, di var ved at slagte en Kronjort.

Nu saa jeg et Kort, hvor min Broder var Fotegraferet paa. Saa sagde Vorherre, at jeg skulde bære et firedoppelt Halskæde med et Kors ved.

Nu saa jeg et andet Syn. Jeg saa uden for ved et stort Slot,
der saa jeg store Molemente [monumenter?] og smukke Trær
intil Ingangen, og der saa jeg, hvor der stod en Dör aaben. Og
derinde saa jeg en Keiser med Kronen paa Hovedet og stod ved
een, som var död. Den laa i hvidt Silke.

“Denne Engel kom og viste mig denne Halskæde og sagte, at saadan skulde jeg male Billedet og henge det paa Juletræet Juleaften. Og den skulde du have.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

31. maj 1917. “Og jeg saa, hvor der falt saa mange Mennesker.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Den 31. Mai
saa jeg min Broder. En Stemme sagde, at han var i et Fangelejr
i Asien. Og jeg saa, hvor han gik med en Spade på Rygen og
gik op paa et stort Bjærg. Han skulde ud at grave. Og saa möte
han en tysk Soldat, han var paa Jagt. Og saa saa min Broder
[sig] om, og i det samme sköd han en stor Kronjort. Og saa
slepte min Broder og den anden Soldat af med den hjem. Den
vilde di have til Middagsmad. Og jeg saa, hvor der var een, der
serverede den til dem. Og min Broder sagde til den anden, at
det var en god Ret. Di levede meget ved vilde Dyr.
(…)

Jeg saa een af di mörke Folk, som gik om ved Teltene. Han
trak en stor Drommedar. Saa gik min Broder og di andre tyske
Soldater op af et stort Bjærg med en Kretbad [trillebör]. Di
skulde op og plukke Kardemom. Jeg saa ogsaa alle slags Dyr der. Der var Æsle, Skilleparde, Drommedare, Struse, Böfle, Lama,
Storke, Kronjorte og Kamæle. Jeg hörte en Röst, der sagde:

»Jeg har det godt her, di er jo gode ved os, blot jeg lenger [længes]
meget efter mine kjære Hjemme. Jeg kommer nok hjem til eder
igjen.«
Saa saa jeg et Bref, som var skrevet, og i Brevet stod der: »Jeg
opholder mig her i Asien i et Fangeleir intil videre. Jeg har det
godt og haabe, at i allesammen er levende Hjemme. Jeg haaber
snart at se eder alle igjen mine kjære derhjemme. De venligste
Hilsener fra eders kjære Sön og Broder Lorenz. Min adresse er
Fangelejr Asien.«

(…)
Nu ser jeg i Synet, hvor der kom mange Heste med Soldater
paa. Di haude graa Klæder paa og Pikkelhue, di haude
ogsaa mange Kanoner. Og den tyske Keiser raabte: »Tag mig
Pak, jeg vil reise bort.« Thi han sagde, han kunde ikke være
her lengere, for di vilde have en Slagmark. Stemmen sagde:
»Holland«.
Og jeg saa, hvor der falt saa mange Menesker. Men saa reiste
der sig een op mit imellem dem alle og sagde:

»Nu kan det snart være nok.« »Men der er noget endnu her, som kommer«, löd svaret, »for Krigen er til Ende.«

“Det saa jeg i Asien, i dette Telt var min Broder, da jeg saa ham.”
“Det er Fangemesterens Værelse i Asien.”
“Saadan saa det ud i Asien, der hvor min Broder skulle op og plukke Kardemom.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

16. Maj 1917. »Jeg har det godt og haabe[r] det samme om eder.«

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

 

Jeg saa min Broder, hvor han var et Sted, som lignede et Slot, og der var et stort Vand udenom. Det var ligesom en O. Der var en lang gang ind til Slottet med store Trær, og rundt udenom var alt store Bjærge.

Jeg saa, hvor han arbeidede, og jeg hörte en Stemme, der raabte: »Jeg har det godt og haabe[r] det samme om eder.«

Han sagde, forst da han kom der, haude han det ikke saa godt, men nu gik det bedre.

Nu lyste det op, og der saa jeg et Land. Stemmen sagde, at
det var i Agypten. Der var store hoie Palmer og Bjærge. Stemmen
sagde, at det var endnu smukkere en[d] i Asien.

“Jeg saa mange Storke og et stort Palmetræ inde i Ægypten og store Bjærge. Det saa jeg i Ægypten.”

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

30. april 1917. Jeg hörte en Stemme, som sagde: “Det var din Broder, du saa, der falt.”

Familien Gørrigsen på Broagerland fik i april 1917 besked om, at sønnen Lorenz var faldet på Vestfronten. Hans søster Maria reagerede på det ved at se syner og høre stemmer, som hun anså for åbenbaringer fra Gud om, at Lorenz endnu var i live.

Jeg hörte en Stemme, som sagde:

»Det var din Broder, du saa, der falt.«

Saa lyste det op, og der saa jeg min Broder, hvor han laa i en Seng på en brun Madrasse med Töiet paa og Pikkelhue, og han laa med Hovedet paa den ene Side og ligesom sov.

Jeg saa en Diakonesse med hvidt om Hovedet kom ind til ham, og jeg hörte, hvor hun spurgte ham, om han kunde have noget at spise. Han reiste sig og spurgte, hvor mange Klokken var, for han skulde ud at arbejde.

Nu saa jeg et andet Syn.

Jeg saa her i Tyskland, hvor der var opstilt to Hære, og saa kom der nogle Regimente med rode Tröie[r] og rode Hue[r] paa. Di var til Hest, og jeg saa, hvor der falt saa uendelig mange Menesker. Og jeg saa, hvor di sköd Flyvere med Kanoner, Saa saa jeg, hvor der kom to fine ridende på hvide Heste. Di haude mange Ordne[r] paa dem. Stemmen sagde, at di kom og vilde tale ned den tyske Keiser.

“De var de förste Syn jeg saa, hvor min Broder laa i et Lazeret.” Tegningen er udført tre dage efter modtagelsen af brevet fra kompagniføreren om, at Lorenz var faldet i slaget ved Arras 11. april.

Fra: Adriansen, Inge: Første Verdenskrig i Mikroperspektiv – Maria Gørrigsens Åbenbaringer, 2003.

25. april 1917. Gift på orlov – “så min forlovede kunne få enkepensionen …”

Füsilier K. Tastesen, Vestpreussisk Infanteriregiment 148, blev såret i Rumænien på Balkanfronten. I April 1917 kom han på orlov og blev gift.

Den 5. Januar 1917 kom jeg fra Lazarettet og ned til Bonigheim, ca. 20 km fra Ludvigsburg, til en Millionær Ammon, der for egen Regning havde oprettet et lille Rekreationshjem for Soldater. Der havde vi det udmærket, fik alle de Cigarer, vi vilde ryge, Klaver og andre Musikinstrumenter til fri Raadighed, og levede udmærket.

Der var jeg til den 24. Marts. Saa kom jeg til Garnisonen i Elbing, til det Regiment, jeg var ved før. Jeg søgte om Orlov og fik den den 17. April og rejste saa hjem. Der var jeg saa i 20 Dage, og i den Tid holdt jeg Bryllup, for at min Forlovede i Tilfælde af, at jeg ikke skulde komme hjem mere, kunde faa Enkepensionen.

Tastesen: En sønderjydes oplevelser under Verdenskrigen (u.å.)

22. april 1917 – Claus Eskildsen: “… svært at skrive alle de mange Breve hjem til de paarørende”

Claus Eskildsen var seminarielærer i Tønder. Han gjorde krigstjeneste som underofficer på skrivestuen ved Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 266. I slutningen af marts blev regimentet indsat ved Lens nær Lorette-højen.

Efter et Par Dages Pusterum genoptages Slaget den 22. April. En Granat dræber Løjtnant Bong-Schmidt fra Flensborg i Billy-Montigny, ude i et Granathul falder Løjtnant Franken. Et Par Timer efter melder hans Broder sig paa vor Skrivestue. Han er paa Grund af en Ansøgning forflyttet til vort Regiment for at være sammen med Broderen!— Det er ikke let at skulle meddele ham, hvad der er sket for et Par Timer siden.

Soldaterkirkegård, Leutnant Bong-Schmidts grav ses forrest i midten (Claus Eskildsens Vestfront-album, Lokalhistorisk arkiv for Gl. Tønder Kommune)

Det er svært at skrive alle de mange Breve hjem til de paarørende, naar en Bekendt er faldet eller savnet.

Slaget fortsættes de følgende Dage. Billy-Montigny brænder og forvandles til en Ruinhob. Henin-Liétard faar samme Skæbne. Vor lille By midt imellem ligger ikke ved alfar Vej og skaanes. Men Befolkningen sendes bort. Atter køber vi, atter stjæles der, Soldater løber rundt midt i Dødens Gru som til en Maskerade, klædt i Frakker og Damekjoler, med høj Hat paa Hovedet og Parasol i Haanden.

(Fra Claus Eskildsen: Østfront – Vestfront,  1929, s. 163-4)

21. februar 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten”

Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Faldne
Efter 7 Maaneders pinefuld Uvished er der kommet Meddelelser fra Felten og fra ”Røde Kors”, der stadfæster, at Gaardejer Hans Jepsen Boysen fra Traasbøl i Felsted Sogn er faldne den 25. Juli 1916. Han efterlader sig Hustru og en lille Datter. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham Mandag den 26. Februar om Eftermiddagen Klokken 2,30 i Felsted Kirke.

Amtsforstander Paulsen i Egernsund har ifølge ”Fl.Av.” modtaget den sørgelige Efterretning, at hans Svigersøn, Lærer Carstensen fra Bækken ved Ringenæs, er falden. Paulsens har for nogen Tid siden ogsaa mistet deres eneste Søn, som var Løjtnant i Krigen.

Kurt Viktor Andersen fra Bøjskov ved Kristiansfelt er falden i en Alder af 34 Aar. Han efterlader sig Enke og 4 smaa Børn. Der vil blive holdt Sørgegudstjeneste for ham Fredag den 23. Februar om Eftermiddagen Klokken 3,45 i Tyrstrup Kirke.

I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Johan Stamp fra Ullerup i Haderslev Kreds og Peter Jessen fra Brunde ved Aabenraa er faldne.

Døde paa Lasaret.
Til Enkefru Clausen i Kirkegade i Nordborg er der ifølge ”Fl.Av.” indløbet Meddelelse om, at hendes Søn Peter er afgaaet ved Døden i Quedlingburg. Clausen, som længe har været svagelig, blev for nogen Tid siden indkaldt til Militærtjeneste.

I den sidste Preussiske Tabsliste medeles, at Christian Schmidt fra Kettingskov er død som Følge af Sygdom.

Savnede.
For nogle Dage siden fik Gaardejer P. Struck i Mølmark ved Broager Efterretning om, at hans Søn Hans var falden i fransk Fangeskab. En af Sønnens Kammerater havde skrevet denne Meddelelse. Struck har ifølge ”Fl.Av.” nu fra Kompagniet modtaget en Skrivelse med Meddelelse om, at Sønnen er savnet og sandsynligvis falden i engelsk Fangenskab.

Sporskifter Johansen i Skærbæk har fra Fronten faaet Meddelse om, at hans Søn Johan savnes. Nærmere Efterretninger om hans Skæbne mangler.

Saarede.
I de sidste preussiske Tabslister meddeles, at Andreas Hansen III fra Blæsbog i Sønderborg Kreds, Andreas Matthiesen fra Traasbøl og Marius Schmidt III fra Raad er haardt saarede.

Som let saarede opføres: Bertel Lind fra Gaansager, Gefreijter Niels Clausen fra Haderslev, Jørgen Petersen fra Barnæs og Vicefeldwebel Joseph Wienberg fra Sønderballe.

Endvidere meddeles, at Nis Nissen fra Varnæs er let saaret, men bliver ved sin Troppeafdeling.

I Fangenskab.
Overmaskinistmat Hans Henrik Nissen, Søn af afdøde Snedkermester Nis Nissen i Brandsbøl paa Als, er ifølge ”Fl.Av.” falden i fransk Fangenskab.

En glædelig Efterretning har Maskinbygger Abrahamsens hustru, boende i Gaaskærgade Nr. 15 i Haderslev, faaet. Hun havde siden den 4. Januar 1916 ikke hørt fra sin Mand. Men i Mandags modtog hun ifølge ”Dv.” den glædelige Efterretning, at han befandt sig i belgisk Fangenskab i Tabora (tysk Østafrika). Abrahamsen hørte med til Besætningen paa Damperen ”Maria”, men blev landsat i Tysk-Østafrika.

Dekorerede.
Følgende Krigsdeltagere har faaet tildelt Jernkorset: Feldwebel Paulsen, der før sin Indkaldelse var Lærer ved Præparandskolen i Aabenraaa, Peter Otzen, Søn af afdøde Lærer Otzen i Haderslev, der før sin Indkaldelse var Kasseelev ved den derværende Kredssparekasse, Forretningsfører Knutzen ved Kredsfodermiddelstedet i Haderslev og Gefrejter Arthur Terp, Søn af Vejmand Terp i Tagkær ved Kristiansfelt, hvis to Brødre, Overmatros Christian Terp og Underofficer Erik Terp, allerede i 1914 henholdsvis 1916 har erhvervet sig denne Udmærkelse.

16. februar 1917 – Avisen Hejmdal: “Fra Felten … saaret i Hovedet”

Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det var den dansksindede rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.

Fra Felten

Faldne.
Slagtermester P. Clausen og Hustru, Slotsgade i Aabenraa, har modtaget det tunge Budskab, at deres Søn Alex er falden ved Somme. Han ramtes af en Granatsplint i Hovedet, mens han stod Vagt, og var død paa Stedet. Alex Clausen, der havde lært Slagterhaandværket, blev kun 20 Aar gammel. Han har været ved Fronten siden sidste Efteraar.

Hans Toft og Hustru i Tornum ved Lintrup har modtaget den sørgelige Efterretning, at deres Søn Karl er falden. Han blev kun 20 Aar gammel. Der vil blive holdt Mindegudstjeneste for ham Søndag den 18. Februar om Eftermiddagen Klokken 13 i Lintrup Kirke.

Saarede.
Landsstormmand Emil Westphal fra Holebøl Mark er som Følge af en Mineeksplosion blevet saaret i Hovedet, saa han nær havde mistet Synet . Har dog selv, skønt næppe læseligt, kunnet skrive hjem til sin Familie. Seks andre Kammerater maatte ifølge ”Fl.A.” lade Livet, medens Westphal blev reddet af Feldweblen. Han er bleven indlagt paa et Feltlasaret.

Løjtnant Olesen, Søn af Skatteopkræver Olesen i Haderslev, er ifølge ”S.Gr.” bleven saaret i det ene Ben og befinder sig paa Transport til Indlandet.

Herman Clausen, Søn af Mælkehandler Clausen i Haderslev, der for nylig blev dekoreret med Jernkorset, er ifølge ”S.Gr.” ogsaa bleven saaret i det ene Ben.”

Dekorerede.
Murer Schrøder fra Kolstrup ved Aabenraa, der har været med paa Balkan siden Krigens Begyndelse, er bleven dekoreret med Jernkorset. Han var i Forvejen Indehaver af det meklenborgske Fortjenstkors.

Slagter Hans Haar fra Degnegade i Haderslev, der har deltaget i mange haarde Slag, har ifølge ”Dv.” ligeledes faaet tildelt Jernkorset.

Forfremmet.
Førstestyrmand Rudolf Heitmann fra Aabenraa, der gør tjeneste om Bord paa en Undervandsbaad, er fra Underofficer bleven forfremmet til Dæksofficer. Heitmann har tidligere modtaget Jernkorset.

Hjempermitteret.
Underofficer Skov fra Barsmark, der blev saaret forrige Aar, er nu bleven hjemsendt som uduelig til Militærtjeneste.

30. januar 1917. Af en mors dagbog: “Herre Jesus Krestus, vi vil tro, at du har selv taget ham ved Haanden”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

30 Januar

i Morges modtog vi det haarde Budskab at vor kj[ære] lille Anton er gaaet over Grænsen til det Land hvorfra ingen vender tilbage,

Herre Jesus Krestus vi vil tro at du har selv taget ham ved Haanden, og ledet Ham Hjem til Dig.

ja, Herre du har lov at gjøre med Dit var [hvad] du vil, Du gav os Ham og Han har været os til stor Glæde, og vi har saa gode Minder om Ham, Du har atter taget Ham, thi Han var Din dyrekjøbte Eindom,

Du vil ogsaa i Naade hjelpe os, at vi maa sige, Dit store Navn være Lovet og Priset, du seet nok hvor store Sorg og vor hvore arme Hjerter bløder, men du bliver dog tilbage, lad os dog altid seer at du trods Alt elsker os, lad mig tro kjere  frelser at du har hørt min Bøn og selv vaaget over mit Barn

der falder ikke en Spurv fra Taget eller et Haar af hvort Hoved uden din Vilie, saa sker der atter intet med os uden du vil det Herre, og du tager aldrig feil.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

29. januar 1917. Af en mors dagbog: “Herre, Herre forbarm Dig, og tag ham ikke bort …”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius. Han døde i dag – men hun ved det ikke endnu.

29 Januar

Herre Jesus, du har sagt: ”Kald paa mig paa Nødens Dag jeg vil udfri dig og du skal prise mig,

Tak Herre for dit Ord, det er en haard Nødens Dag for os i dag, som vi uden Din trofaste Hjelp ikke kan komme over,

vi fik nu en Telegram i Middag  at vor kj[ære] lille Anton var dødelig, o du trofaste Gud vær du selv mit Barn nær med den Trøst og Hjelp han tiltrænger, du vil ikke tage ham bort inden du selv har forklaret Dig for ham du trofaste Gud, tvæt du Hans Kjortel i Jesu Blod, lad Ham see Jesus Blod og lad Morderengelen gaa forbi,

Herre lad mig tro Dit Ord, og giv mig Naade til at være stille for Dig Guds Søn, Herre Herre forbarm Dig, og tag ham ikke bort inden du tager Ham Hjem, du vil jo ingen Synders dø, og du er en Gud der hører Bøn, du vil ogsaa høre vort Skrig og Raab.

Dette Sprog tog Metha 2. Korinth 4, 16-18. Herre gjør vel imod mit Barn efter dit gode Ord, Herre du er stærk og mægtig, ræk din Haand ud og rør ved Anton, Du er stærkere end alle Læger.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

28. januar 1917. Af en mors dagbog: “Herre vor jeg længes efter at høre videre hvordan han har det”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

28 Januar

Metha tog det gode Ord for Anton (Rom 5,1,2) Altsaa retfærdiggjorde ved Troen, have vi free med Gud ved vor Herre Jesus Chrestus ved hvem vi har erholdt Adgang til Tronen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Salighed hos Gud;

Tak Jesus for Dit gode Ord gjør det levende for vore Sjæle, og lad Anton heile ved dine Løfter du store Gud.

du seer nok Herre vor jeg længes efter at høre videre hvordan han har det, men du er den gode Hyrde og vil nok tage dit syge Barn i dine Arme, og bære det Hjem, hvis det er Din Villie at han skal vandre bort fra Jammerdalen,

o Herre hør mit Bøn mit Raab og Skrig vaag du selv over mit Barn, du er også mægtig til at føre ham godt hjem igjen,

Herre Jesus Krestus forbarm dig, forbarm dig over os, det er ogsaa i dag Thildes fødselsdag, Tak Jesus med hende har du ogsaa fredstanker, vær du hende nær, og hjelp hende tilrette i alle hendes Anliggender, du har jo dog kun et maal for Øie med os alle, at faa os frelste Hjem, og giv du Naade til at vi maa være stille, du seer nok jeg er bedrøvet.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

27. januar 1917. Af en mors dagbog: “… gid vi dog maa høre i Aften fra Ham”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

27 Januar

atter var jeg igaar syg af Smerter, og maatte holde Sengen til over Middag, Ingeborg Andresen havde det ogsaa i Maven di maatte have Lægen at Sprøite hende ind,

vi sendte igaar en Pakke til Milet med et Brød Pølse Smør, og Zukker der gik ogsaa fra Metha to Kort af med et Sprog til Milet og Anton

Almægtige Gud Du som i Naade oplod Lydias Hjerte saa hun gav agt paa Ordet, oplad du Anton og Milets Hjerte for dine Sandheder at di maa tro Ordet, og see hvor du elsker dem,

der er ogsaa i dag gaaet et Brev af til Anton fra mig, vi fik to Kort igaar Aftes men de var skreven før hans sidste Brev d. 14 og d 18,

gid vi dog maa høre i Aften fra Ham,

det er i dag Keiserens fødselsdag, der er Kirke i Eftermiddag.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

25. januar 1917. Af en mors dagbog: “Kjære Jesus, frels Anton og lad Ham see din Kjerlighed”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

25 Januar

jeg læste lige . Hvo som tror, fester ikke (Es 28,16)

Du vil ogsaa nok Herre give os Naade til at være stille, før du selv vor kj[ære] lille Anton her Hjem igjen, omring ham trofaste frelser og set Englevagt om Ham, ræk din Haand ud og rør ved Ham du har dog Magten kj[ære] Jesus, frels Anton og lad Ham see din Kjerlighed,

vi har i dag sendt en lille Pakke af med Heilkraft og Zukker og Smaakager, og til Milet har jeg skreven et Brev og sendt et Blad, Herre Jesus Krestus lad det trøste Milet, og lad ogsaa de gode Ord som Metha skrev til Anton bli-e Ham til Velsignelse og Opmuntring. det var af 5 MsB? (missionsblad?).

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

24. januar 1917. Af en mors dagbog: “o Gud, Du vil nok i Naade vaage over Anton, og føre Ham Hjem igjen”

Abeline Lorenzen fra Bredebro førte dagbog. I januar 1917 blev hendes søn Anton Schulz Lorenzen indlagt på et lazaret i Vilnius.

  1. Januar

igaar blev jeg atter saa syg og fik da voldsomme Smerter, men er nu da over Middag kommen op igjen,

vi havde igaar Aftes Besøg af to Koner fra N. Lügum di ville til Husum, begge deres Mænd er faldne, det var Henrikke Mortesen, og Schmidts Kone, Schmidt faldt ikke men døde af Blodstyrtning paa et Lazeret,

vi fik ogsaa igaar Aftes 2 Breve og 1 Kort fra vor kj[ære] Anton skreven d 16 og d 20, han var kommen paa et Lazaret i Wilna,

din Trofasthed er stor o Gud, Du vil nok i Naade vaage over Anton, og føre Ham Hjem igjen, lad dem ikke faa Lov at ødelegge Ham, kjere kjere frelser, giv Ham din Helligaand, og lad Ham see din Kjerlighed til Syndere, ræk din Frelsehaand ud over Ham og bevar Ham, den Haand hvori Anton ogsaa staar tegnet, et mægtig til at beskytte Ham ihvor Han er, inderlig Tak Herre at du gjør mig stille.

fra Milet fik vi nu i Aften Brev skreven d 18. Thilde skrev strax et Kort baade til Ham og Anton, og et Brev til Overlægen i Wilna, da  der kom Kort i Aften fra Lazarettet at Antons Sygdom var langvarig, det var Rippenfelensyndung og begge Lungerspisser var angrebne Tak Herre Jesus Krestus du har Magten, hjelp Ham hjelp.

(privateje, transkriberet af Milert Schulz)

lorenzen-anton-schulz-1895-1917
Anton Schulz Lorenzen

26. oktober 1916 – Ribe Stiftstidende: hvidkaal beslaglagt

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Kødrationerne formindskes

Landraadet i Aabenraa bekendtgør i kredsbladet,  at kødrationerne i Aabenraa amt indtil videre nedsættes til halvdelen af de hidtil gældende rationer. Børn under 6 aar har efter kødkortet ret til 125 gram(et kvart pund) om ugen, men vil herefter altsaa kun faa et ottendedel pund, og personer over 6 aar, der efter kødkortet har krav paa et halvt pund(250 gram), vil altsaa kun kunne faa et kvart pund om ugen. Landraaden anfører som grund til denne yderligere nedsættelse af den i forvejen ret ringe portion, at provinsens kødcentral har tildelt Aabenraa amt et overordentligt lille antal slagtekvæg, men der er foretaget skridt til at faa tildelt et større antal.

Hvidkaal beslaglagt

Ifølge Reichsanzeiger er hvidkaalen delvis bleven beslaglagt. I de nedenfor nævnte amter maa hvidkaal kun sælges med tilladelse fra Rigscentralen for Grøntsager og Frugt: I Haderslev, Aabenraa, Flensborg, Husum, Ejdersted, Nørre- og Sønderditmarsken, Steinburg, Pinneberg, Segeberg, Stormarn og hertugdømmet Lauenborg samt i Oldenburg i Holsten og i Pløn. Desuden nævnes en del andre amter i Prøjsen, i Elsass, Hessen, Oldenburg, Mecklenburg-Schwerin, Mecklenburg Stelitz og Saksen Weimar. 

Faldne

Landmand Nis Henriksen fra Felsted Mark har modtaget budskab om, at hans ældste søn Nis er falden ved Somme, 20 aar gl.

Maler Jørgensen fra Sønderby paa Kegnæs er falden, 30 aar gl. Han efterlader enke og 3 smaa børn.

Gaardejer Chresten Friis i Simmersted er falden; han, der efterlader hustru og børn, blev 37 aar gl.

Gerth Jørgen Christensen fra Skodborg er falden i Frankrig den 11. oktober; han efterlader hustru og flere børn.

Landbrevbærer Thomas Bertelsen fra Store Nustrup er falden den 7. oktober, 34 aar gl.; han efterlader hustru og en lille søn.

Claus Pedersen [= Hans Christensen Pedersen] i Københoved er falden den 12. oktober.

I tabslisten meddeles,  at Hans Skøth fra Tamdrup ved Haderslev er falden.

Mathias Nygaard fra Sommersted st. er den 7. oktober død paa et lazaret, 32 aar gl.; han efterlader enke og tre smaa børn.

Enke Anne Seevaldsen fra Haderslev har modtaget meddelelse om, at hendes søn Hans den 3. oktober er død paa et feltlazaret, 21 og et halvt aar gl.

Ifølge tabslisten er Magnus Christensen fra Skærbæk og Karl Grau fra Hammelev døde af deres saar.

Bogtrykker August Christensen, søn af skræddermester C. i Sønderborg er falden.

Gartner Clausens enke i Haderslev har faaet meddelelse om, at hendes søn Johannes Clausen, 23 aar gl., er falden.

Ølkusk Anton Lund i Haderslev er falden den 10. oktober.

Røgter Herman Quapp i Bramdrup er falden. Han efterlader hustru og 4 smaa børn.

Hans Philipsen fra Bøgeskov Skov ved grænsen er død paa et feltlazaret den 14. ds., 26 aar gl.

Marius [Markus] Jørgensen fra Stenderup paa Als er ifølge tabslisten død af sine saar.

Saarede

Brødrene Mathias og Nis Fogt paa Vestermark paa Kegnæs, er komne paa lazaret. Fogt har desforuden fire sønner og en svigersøn med. En af sønnerne, Christian, er savnet.

Jørgen Andersen fra Ny Kronborg paa Kegnæs er kommen paa lazaret af sygdom.

Jens Bladt fra Kegnæs-ende ligger saaret paa lazaret.

Laurids Lund fra Lilholdt ved Skrydstrup er bleven saaret i kampene ved Somme.

Gaardejer Peter Thomsen og hustru i Købingsmark har faaet meddelelse om, at deres ældste søn Thomas er bleven saaret og ført til et lazaret.

Henrik Bruhn,  en søn af postbud Bruhn i Mejlby, er bleven saaret paa Vestfronten.

Peter Sørensen, søn af sadelmager S. i Rødding, er bleven haardt saaret.

I tabslisten meddeles,  at Lorenz Hansen fra Dybbøl er haardt kvæstet.

Savnede

Enke Kathrine Møllerskov fra Hygummark har modtaget meddelelse om, at hendes søn Nis, der deltog ved Somme, er savnet.

I tabslisten meddeles, at Anton Thomsen 2. fra Jordkær og Peter Blom fra Brandsbøl paa Als er savnede.

 

 

24. oktober 1916. “Nøden og sorgen bliver større og større for hver uge, der gaar.”

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

De faldne nordslesvigeres efterladte

Hovedkomitéen i Haderslev til uddeling af de indkomne penge til faldne nordslesvigeres efterladte har nylig holdt møde med Hjælpekomitéen i Aabenraa, Flensborg, Sønderborg, Tønder, Graasten og Løgumkloster.

Man enedes om at uddele pengene efter følgende regler: Til trængende enker efter faldne, til gamle folk, hvis forsørgere er indkaldte eller faldne, og til indkaldtes familier, naar der paa grund af vedholdende sygdom eller anden ulykke er særlig trang tilstede.

Der herskede paa mødet almindelig glæde over, at der er udsigt til, at man ved krigens slutning kan have midler til raadighed, naar de nordslesvigere, som overlever krigen, kommer hjem igen.

Nøden og sorgen bliver større og større for hver uge, der gaar. 

26. september 1916 – Ribe Stiftstidende: hestepriser og kolde jernbanevogne

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Store hestepriser

Hestemarkedet i Husum i torsdags var tilført 180 heste og plage, der i indbefattet forudsalget. Da der var mødt temmelig mange fremmede handelsmænd, forløb handelen godt, og markedet blev omtrent udsolgt. Der betaltes for bedst heste 2900-4000 mark, ringere 1500-2500 mark, 2,5 aars plage 2400-3200 mark, 1,5 aars 1800-2600, halve aars 1050-1500 mark.

Varme klæder – kolde jernbanevogne!

Jernbaneforvaltningen opfordrer folk, der rejser med togene i den kolde tid, til at klæde sig varmt paa og medtage det nødvendige rejsetøj til værn mod kulden, da der under krigen ikke kan ydes garanti for, at vognene bliver tilstrækkeligt opvarmede.

Faldne

Kommuneforstander Jørgen Sørensen fra Fogderup er falden den 11. september, ca. 40 aar gl.  Han efterlader hustru og 5 smaa børn.

Enke Bodil Christine Hansen i Sommersted har modtaget efterretning om, at hendes Søren er falden den 8. september, 21 aar gammel.

I tabslisten meddeles, at Jes Petersen fra Hostrupskov, Jes Beier fra Vester Aabølling, Anton Lund fra Bæk og Peter Løbner fra Bedsted er faldet; at Lauritz Aagaard fra Ottersbøl og Jens Jørgensen fra Sønderborg er død af sygdom.

Saarede

Johan Bojsen fra Ladegaard 2., Peter Lorenzen fra Sottrup, Hans Schmidt 2. fra Skelle og Fritz Lorenzen fra Rinkenæs er haardt saarede.

Savnede

Savnede er: landmand Hans Jepsen, søn af Joh. J. i Ris ved Aabenraa, elektriker Wilhelm Forkert i Haderslev, løjtnant Nicklas Riis fra Skovby i Aabenraa amt, Christian Sørensen fra Notmarkskov og over-maskinist-ekspektant Franz Røhr fra Sønderborg.